ville sommeren mund komme

[Tom Cilvan Klims]

Apr 11, 2016 20:28:23 GMT 1 Tom Cilvan Klims said:

Det var en dag hvor solen, for en gang skyld var fremme og gav lidt varme til kroppen det hadet været lidt koldt. På det sidste og det så ikke ud til at varmen hadet ikke foget taget sit tag i nu , der var nogle mennesker hist og her i byen men det lod til at folk ikke lod sig stoppe af det kolde vejer der kom røg op af de mange skorsten som var i byen der var mange dufte både gode og lidt dårlige men mit på gaden gik tom stille og rolige med sin stav og sin Søn ved siden af sig han smilte til ham som han peget på en stykke lege tøj han bukket sig rolige ned over ham ” se far den kunne jeg godt tænke mig ” sagde Willeam. Tom kikket mod hans finger og så et træ svær han smilte lidt og kikket rolgie ” det må du vente til din føsldag min dreng der er jo ikke så længe til ” svaret tom Glad og gik stille videre. William så lidt på sin far og kikket på sværdet og så lidt fornærmet ud ” jamen der er så længe til far jeg tror ikke jeg kan vente så længe ” william Linte Io meget men han hadet sin fars perolighed stille stopped tom op og vente sig rolige mod william ” jamen så der jo mere at glæde sig til ikke ´sandt ” han vifte hånden hen mode gaden for at vise de skulle gå videre William, op gav ikke så nemt men han ville ikke plare sin far mere der for gik han stille og rolige hen mod sin far for at gå tæt op af ham. Tom gik rolige og satte sig så lidt ude for byen for at få sig et lille pause william satte sig ved siden af tom og kikket rundt det røde hår skindet i solen og var pænt at se på

[Odette Soul]

Odette havde rejst til Nirelia da det begyndte at blive varmere i vejret, fordi hun elskede dette land når det var sommer, men nu var det atter ved at blive efterår så hun skulle rette næsen hjem igen, selvom hun ikke rigtigt havde lyst men hun blev nødt til det og helst inden for ikke så længe. Den sidste høst skulle nemlig i hus og hun havde besluttet sig for at være med til det, så hun kunne være med til høstfesten men det krævede hun tog hjem inden for en dag eller 2.
Hun gik igennem gaderne på vej ud af byen med hendes hvide hest ved hendes side og et godt tag med den ene hånd i tøjlerne, den gamle hoppe havde desværre ikke overlevet vinteren så hun måtte have sig en ny. Det havde blevet et føl de havde som endelig var blevet gammel nok til at man kunne ride den til, så den var stadig forholdsvis ung men stor og smuk, helt hvid som sne men med en sort blød mule. Odette virkede nærmest lille i forhold til det store dyr. Hun gik i en lang mørke blå kjole der varmede hende i det lidt kolde vejr men stadig ikke var for varm når solen skinnede på hende. Det lange mørke hår hang løst og legede i vinden som hun gik med elegante skridt. De brune øjne så venligt rundt på hendes omgivelser og det varme smil blev sendt til alle hun mødte på hende vej, hvor var det dog et dejligt sted at være men hun skulle hjem til hendes store tomme hus, hvis det ikke havde været for de tjenestefolk som boede der også. Der fandtes dog en derhjemme som hun glædede sig til at se temmelig meget for det følte som evigheder siden, men igen hun havde svært ved at blive hjemme i længere tid for alt mindede bare om hendes afdøde familie, så det gjorde ondt når hun blev hjemme for længe.

[Tom Cilvan Klims]

Tom kikket lidt rundt da william ville lægge og slappe lidt af det hadet været en lang gå tur så tom lod ham sove lidt på sin skulder nogle mennesker kom forbi og hilste på tom for at snakke ” når kan du holde styr på nogle af de elver der er kommet ind i år ” svaret en gammel mand tom vendte hovdet for at kikket på den gammel mand ” håå dav med dig Bog det længe siden man har set dig hvor dan går det med bentet ” svaret tom høfliget og gav manden hånden som høflige goddag,”joo tak det har det ude mærkedet jeg kan både danse og slå igen nede på krogen vis de bliver for kæft høje ” svarte bog med en halt kvalt latter stemme mens han satte sig på bænken ” det lyder da godt så du næsten som ung igen ” han smilte lidt og kikket igen rundt men fik øje på Odette tom kikket lidt mod hinden hun gik den her vej stille sagde manden ” ja en trylle drik hist og her er god nok ” svaret han og kikket lidt mod kvinden som kom gånde mod dem ” så for den ” sagde bog og tog sig på hatten ” har du lige set der var tom ”svaret Bog og gav tom et puf på skuldeeren lidt stille vendte tom blikket mod ham med et spøgneren blik ” hvad mener du jeg har sagt til dig efter williams mor er jeg på standby ” sagde han lidt surt manden tav og klappet tom på skulderen for at give et varm indtryk ”nogle gang må man give slip min dreng hun kommer ikke tilbage” svaret han for at rejste sig op og gå

[Odette Soul]

Odette gik roligt med hendes hest ved hendes side, for hun skulle jo ud af byen og hjem til hendes eget land. Da de kom ud af byen virkede hesten dog lidt urolig for den ville vidst have lidt at spise af græsset inden de skulle ride, så den puffede mulen til Odettes skulder og hun grinte mildt af den. "Som du vil, men kun for 10 minutter" sagde hun med et mindre grin før hun slap tøjlerne så den kunne gå derhen hvor den ville og hun kunne bare gå i nærheden. Hun så hen imod nogle folk, et par mænd og et lille barn som hun sendte et venligt smil til inden hun rettede opmærksomheden imod hendes hest igen, for hun ville nu alligevel være sikker på der ikke skete den noget men den gik bare roligt og spiste noget af græsset i nærheden.
Hænderne der var dækket af et par brune handsker var let foldet foran hende som hun bare ventede på at hesten fik noget at spise så de kunne komme videre. Hun ville nemlig gerne hjem inden sneen faldt, selvom hun dog elskede dette sted så måtte hun hjem, det var jo trods alt hendes hjem som hendes familie havde boet i lige så længe hun kunne huske. "Nubila, er du snart færdig?" spurgte hun roligt efter nogle få minutter men hesten vendte bare bagpartiet til hende og hun kunne ikke lade være med at grine. "Ja ja da" sagde hun roligt forsat med et smil på hendes læber.

[Tom Cilvan Klims]

William åbnet stile sine øjne og så på sin far mens tom vedte blikket mod sin søn og sagde ” kom vi må hjem så du ikke bliver forkølet heller ” svaret han sødt og kikekt over mod kvinden william kikket hvor sin far kikket og bliv helt vild da han så en hest ” er det en hest ” spurte han sig far som kikket over mod den famdet kvinden tom sendte william et blik og sagde ” ja det er det min dreng og et smuk en ” stille tog william i sin fars ærme og sagde med en lidt barnlige og sød stemmen ” må jeg ikke nok kome hen og røre den og sige hej ” william var galde for heste det hadet han været lige siden han Raget på den tom sendte sin søn et varmt smil og sagde ” tja det der kun en månde at finde ud af på ikke sandt ” sagde han stille og gik hen mod kvinden og hensten ” unskyld mig ” sagde tom så høflige man kunne tænke sig dog måtte tom stoppe op han vidste ikke hvad han skulle sige til kvinden dog kom det stille fra ham ” min søn så din hest og ville godt sige hej til den han har en gularød til den vis det i orden med dig ” svaret han stille og bukket høfliget

[Odette Soul]

Odette stod roligt og betragtede hendes hest som bare gik og græssede og bare passede sig selv, men hun ville nu alligevel holde lidt øje med den så hun hurtigt kunne følge efter den vis den stak af. Dog lignede den ikke ligefrem en som havde planer om at gå nogle steder. Så Odette kunne stå roligt og betragte den selvom hun dog også så længere væk i det smukke landskab men hun vendte dog hovedet da det lød som om der kom nogle tættere på hende, hun sendte dem et roligt og venligt smil. "Selvfølgelig må han det." sagde hun med et smil mens hun så på Tom men hun vendte blikket efterfølgende mod William. "Bare snak til ham mens du går om foran ham. Så han ikke bliver bange for dig og sparker. Når du kommer tæt nok til at kunne røre ham så rak hånden ud og rør ham mens du går om foran ham og husk at snakke med ham." sagde hun roligt med et venligt smil for hesten var stadig ung så det var ikke en man bare lige skulle snige sig ind på mens han stod og græssede med bagpartiet imod dem så han havde hovedet længst væk.

[Tom Cilvan Klims]

William smilet og så op på sin far som nikket til ham tom kom med et stille grin, ” de er skønne i den alder ingen Bekymringer overhovet eller tanker om fremtiden ” svaret han lidt stolt mens han kikket over på den Framdet kvinden ” navnet er Tom jeg er lære her i byen og byens troldmand ” svaret han også lidt stolt og rakte stille hånden frem for at hilse på kvinden. Virkede til at væren sød person stille vendte tom sit blik mod sin søn. Igen da det var overstået og smilte til ham som han snakket med hesten, stille vendte tom sig stille om mod hinden ” hvad bringer dem her til denne smukke by” et varmt smil kom frem for tom mens han tog sin stav ind til sig han vidste ikke helt hvad han skulle fortage sig lige nu han hadet at stå

[Odette Soul]

"Det havde jeg heller ikke men det ændrede sig for 5 år siden" sagde hun en smule stille for den gang familien var i live, da havde hun ingen bekymringer og fremtiden virkede fjernt for hun levede i nutiden den gang fordi man fik jo tid til alt i sidste ende, især når man som hende levede et uendeligt langt liv afskærmet fra langt de fleste bekymringer. "Mit navn er Odette og jeg kan næppe tro du er den eneste troldmand i byen." sagde hun roligt dog med et venligt smil for hun kendte da adskillige troldmænd og hekse her i byen så han kunne næppe være den eneste og hun havde da mødt en mand som tjente oppe på slottet der også var troldmand.
Tog imod hans hånd og gav ham et fast håndtryk, for hun var da vant til hårdt arbejde så hun havde til tider arbejdshænder men lige nu var de fine som en fin kvindes skulle være. Hun slap igen hans hånd og vendte blikket imod hesten. "Faktisk er jeg på vej væk. Jeg skal hjem, jeg har en gård at passe" sagde hun roligt for hun var jo på vej hjem. Nu havde hun tilbragt sommeren dette sted så hun skulle hjem til sig selv og sørge for hendes gård.

[Tom Cilvan Klims]

Tom kom med et stille grin på, ” arre det var vist ikke den bedste replik ” svaret han med en glad stemme, han stoppet dog og smilte til Odette ” hyggliget af møde dem odette ” svaret han ærliget og vendte sig tilbage at hun skulle hjem gjorder ham ikke noget dog ville han ha spurt hinden om hun hadet lyst til at gå ud i aften men den måtte vist vente ” det var ellers en skam jeg ´ville ha spurt om du ville med ud og spise ” svaret han mens blikket vendte sig mod sin søn tom var ikke god til kvinder som sådan men han prøvet da william leget lidt med hesten men ikke forvold som men han stopped op og gik rolige hen til sin far bag efter med et varmt smil på læben ” det et smuk hest de har der ” svaret han rolige mens han stod og tripped lidt varemen var kommet op mod hans kender og vidste ikke , tom satte sig på huk og gav william et kram ” det var godt du kunne hesten en godbid dette er Odette ” svaret tom stille så william kunne hilse pænt. William vente rolige blikket mod sin far og ragte hånden mod hinden med et varmt smil på læben

[Odette Soul]

Odette smilede roligt og venligt for hvad skulle hun sige til det? Det var måske ikke den bedste replik men hun var stadig i gang med at lærer omkring hvordan folk opførte sig uden for hendes hjem, hvor hun havde boet hele hendes liv og sjældent var kommet ud. "Det er også hyggeligt at møde dig" sagde hun roligt selvom hendes øjne dog hvilede imod hesten for hun var nu ikke helt sikker på den hest endnu, men han virkede roligt selvom den unge dreng stod og snakkede med dem. Der var jo ingen børn derhjemme så det var svært at vænne en hest til at omgås børn. Hun vendte dog blikket imod Tom da han sagde det med ud og spise. "Det må desværre blive til næste år. Jeg skal hjem til min gård." sagde hun igen roligt for de kunne da godt tage ud og spise som venner, men hun havde ikke tid nu for hun skulle hjem inden efterårs stormene kunne finde på at sætte ind. Hun ville ikke risikere at være væk for længe.
Hun så roligt på William med et venligt smil på læberne. "Tak skal de have unge mand" sagde hun roligt for hun synes jo selv at hendes hest var smuk, det var en af grundene til hun havde valgt ham. Hun satte sig lidt på hug og tog Williams hånd og gav det et lille tryk før hun slap den igen og rettede sig op. "Jeg bliver desværre nok nødt til at gå nu. Skulle gerne nå hjem inden det blev mere dårligt i vejret og inden det blev mørkt, jeg har nemlig lang vej" sagde hun roligt og gjorde et venligt nik imod Tom før hun gik forbi dem hen imod Nubila for hun kunne efterhånden ikke vente mere. Det endte jo med hun ville komme for sent afsted. "Kom så Nubila.. Vi skal hjem, du har spist nok" sagde hun roligt som hun tog tøjlerne og gjorde klar til at sætte sig op.

[Tom Cilvan Klims]

Tom tog et fast men faderlige hånd tryk på Williams skylder , han vidste ikke helt hvad han skulle gøre men hun virkede til helst bare ville hjem stille kikket tom ned og over mod sit hus og så på Odette stille gik han over og sagde ” jamen så ser jeg frem til næste år ” sagde han blidt og gav hinden et stykke papirer med sin adresse på. Han vidste måske godt at kvinden måske ikke ville huske det men hvordan skulle han, ellers tænke sig stille kikket william op mod sin far ”vi kunne måske besøge hinden i stede for måske far ?” Williams tone var blid .mens blikket prøvet at fanges odettes blik mest for at charme sig lidt til hinden tom kom med et stille grin og sagde ” du linger din far kængt ” sagde han og kikket lidt op mod Odette med et varmt blik i øjet ” det kommer and på om odette ville have os til at kikke forbi her en af dagne ” stille satte han sig på hug. Men endte med at rejse sig igen for at kikke på nogle , mennesker som gik forbi og bliv stoppet af nogle vagter for at vise nogle papirer men det var en typisk ting at gøre her.Tom vente dog lidt svar fra odette men vidste lidt hvad svaret var dog kikket han ned mod William og smilte blidt til ham

[Odette Soul]

Odette blev nødt til at tage af sted fordi der var stadig flere timers ridt til hun kunne holde for aftenen og få noget søvn, så hun skulle gerne nå hen til det sted hvor hun havde planer om at nå hen. ”Vi ses til næste år” sagde hun roligt med et venligt smil før hun tog det lille stykke papir for hun blev nødt til at tage sted. Der måtte ikke gå for lang tid inden det ville blive for sent, allerede nu vidste hun blev nødt til at ride i galop noget af tiden for at nå det næste sted. Hun smilede venligt til William og kom med et lille grin. ”Jeg tror desværre det er for lang en rejse for sådan en ung mand til et sted med så mange farer. Det er bedre hvis jeg kommer forbi næste år. Når vi har sået på markederne for så kan de andre klarer sig selv. ” sagde hun roligt for hun var godt klar over farerne der fandtes i Darklia, især nu hvor dronningen ikke var til at styrer folket, for de frygtede hende jo, så selv Odette skulle passe meget på men det hjalp nu at være en flere hundrede år gamle magiker, så kunne man nemlig nogle tricks.
Odette satte sig op på hesten og gjorde sig klar til at ride. ”Hvis jeg ikke når det næste år. Så kan i altid søge efter Soul familien, men pas meget på og stol ikke på nogen. Ikke alle tager imod det navn særlig godt og de vil forfalde jer og gøre utænkelige ting. Derfor må i hellere blive her til jeg kommer igen” sagde hun med en lidt alvorlig mine for man skulle passe på i det land, specielt når hun var adelig så kunne man aldrig vide hvad de kunne finde på. ”Farvel de herre, vi ses nok næste år” sagde hun nu med et venligt smil igen før hun rettede hovedet den anden vej og satte først i trav og senere i galop i retning mod grænsen.

//out