Post by Isabella de Clare on May 16, 2016 19:56:42 GMT 1
Fulde navn:
Isabella Penelope de Clare
Alder :
22 år
Fødselsdag :
5/08
Race:
Menneske
Tryllestav : ingen
Speciel Race : ingen
Bopæl :
Familiens gods i Nirlia
Job :
Hertuginde
Men hun har intet officelt job bundet i hendes status i samfundet (og dog, så går hun på jagt en gang om ugen, hvor det som hun fanger af bytte bliver give et ældre par der bor lige udenfor skoven. (det ældre par er også dem, som hun skifter tøj hos og de søger for hendes ting mens hun er på jagt))
Våben:
Bue og pil (hemmeligt!)
Fortid :
Da Isabella blev født hun var den anden pige i rækken, og hun delte opmærksomhed fra sin mor og guvernante, storesøster og en masse forkælelse fra hendes far og hendes storebror.
Men idyllen blev brudt, da hun, efter alder 2 år var en bund sten til hendes forældres forhold blev langsomt revet fra hinanden. Hendes mor, som var en fin og meget smuk slank kvinde havde efter Isabellas strafarbejde mistet evnen til at bære flere børn, og dog, så skete miraklet da Isabella var 4 år fordi, at moren blev gravid igen. Hun fødte en lille pige og alligevel så var den følelse ved at tage livet af moren. Men Isabellas selv anede ikke, at hun, hendes storesøster og hendes bror ville være den eneste, og tilbragte sine dage i huset med legetøj og fine dukker. Da hun var gammel nok til at lære, hun var guvernante af medarbejdere er uddannet i dans, fine tale, læsning, maleri, musik og ridning. Ved første hun fandt det meget morsomt at lære ting, men da der begyndte at blive forlangte, at hun opførte sig som en "ung dame" og gik i fine kjoler i kirke om søndagen, nejede pænt for gamle mormor, som altid sagde, at hun var en grimme barn og smilede, da hun var i virkeligheden falsk, det var for meget for hende. Hun betroede guvernante, at hun hadede dem, men selv om hun sagde, at hendes guvernante ikke kunne fortælle sin far, at hun gjorde det alligevel. Faderen sagde kun, at guvernante havde Isabella at vende sig imod hende og skød hende. Der kom en ny guvernante, og det mønster fortsatte.
Som en 14-årig var Isabella en dag kaldes i på hendes fars arbejde værelse og blev spurgt, hvor længe det ville vare. "Undskyld mig?" Sagde en bedøvet Isabella og glattede de lange kjoler nederdele. "Når du kan stoppe din barnlige oprør og blive voksen?" Råbte faderen spørgsmål og så på hende. Hun husker, hvordan hun stod med gabende øjnene op og kiggede op på ham. "Den dag, du ikke bede mig om at være en voksen." Hun svarede kort og så på ham med ægte frustration i hans øjne. Hendes far stod op og bare stak hende med en flad lussing. "Jeg må hellere sende dig et sted, hvor du kan lære at vokse op." Svarede faderen kulde og knyttede sin hånd.
Det gjorde faren også, da han sendt Isabella over til fjerne slægtning af hans familie. Da han regne med at de kunne få Isabella til at opfører sig som en ordentlig fin hertuginde. Dog, så var Isabellas tid hos de slægtning på ingen måde den, som hendes far havde regnet med fordi, at det var der Isabella lærte at gå på jagt, slogs med våben og alt sammen fordi, at den del af familie havde kun en søn. Den søn havde ikke rigtig haft held med at lærer at snakke med piger. Så der blev indgået en aftale mellem sønnens forældre og Isabella, at hvis hun lærte ham at komme ordentlig i kontakt med piger så ville de lærer Isabella alle de ting, som hun ønske at lærer. Men ikke rigtig fik lov til af hendes far og der var også en hurtig enighed omkring, at hvad der forgik hos slægtningene var ikke noget, som Isabellas far skulle hører omkring.
De næste 8 år gik meget hurtigt efter hendes mening og dog, så savne hun hendes søskende rigtig meget. Da den eneste måde, som hun havde kontakt med dem var via breve, fordi at hun hverken så noget til dem eller deltog i nogen af de sammen ting, som de gjorde. Inden, at hun forlod slægtningene så kom det frem at sønnen skulle forloves med en ung dame, som Isabella havde hjulpet ham med at komme i kontakt med og det var en nyhed, som virkelig glæde hende fordi, at sønnen havde været helt håbløs på området med piger dengang, hvor hun havde ankommet til den del af familie. Men da sommeren kom og hendes fødelsedag var gået forbi, så var det blevet tid for hende, at vende tilbage til hendes egne familie og hendes afsked med slægtningene var med blandet følelser fordi, at de var blevet som en familie for hende gennem de år, som hun havde tilbragt hos dem og alligevel så glæder hun sig rigtig meget til, at gense hendes søskende igen.
Familie :
James de Clare (far - Hertugen)
Lily de Clare (mor - Hertuginden)
Johantan de Clare (storebror - Hertuge)
Anne-lise de Clare (storesøster - Hertuginde)
Sabrina de Clare (lillesøster - Hertuginde)
Udseende :
Isabella er indbegrebet af en elegant og kraftfuld kvinde. Hun har langt bølget blondt hår, som næsten altid sidder lige som det skal, og ofte udsmykke med alt fra hårde bånd til de spænder. Dog, så når det er vådt har det med at få store krøller i det. Hendes ansigt er majestætisk og cool. Hendes øjne er store og mandelformede og har en klar isblå farve og der er grønt skær i dem når hun virkeligt er glad/griner oprigtiglig. Hendes øjne er, omgiver af tykke, lange og buede øjenvipper. Hun har høje kindben, og en lys porcelæn hud. Hendes krop er slanke og delikat feminine former der ville blive fremhævet og hun er en 172 cm høj. På de slanke fingre, har hun altid lange negle, der indgives i en lige spids form og malet med forskellige farver afhængigt af hendes humør. Der findes kun et smykke, som hun aldrig går med og det er en halskæde med et lille hjerte, som vedhæng. Den halskæde var en, som hun fik af hendes mormor dengang, hvor Isabella blot var 7 år og det skete kort før, at mormoren gik bort.
Personlighed :
Hun har altid været en viljestærk, selvsikker ung kvinde, der følger hendes eget hoved, hun taler som hun ønsker, hun klædt som hun ønsker, og når hun har valgt et mål, hun ikke give op. Selv om hun voksede op adel, har hun ikke været i stand til at gøre, som hun ville på grund af tid på at spille, og hun er i tidens løb blevet såret dårligt, fordi hun klamrer sig til sin egen identitet. Hun er lidt svær at finde ud af, hvis man ikke kender hende. Godt nok er hun en åben og imødekommende person, men hun vil gerne se folk an, før hun kalder dem for hendes venner. Når man lære hende at kende, vil man også finde ud af hvilket glad menneske hun er. Hun har næsten altid et smil på læben, medmindre hun koncentrere sig eller har en dårlig dag. Hun har en dårlig vane med at svare igen eller sige sin mening, men hun mener det næsten aldrig ondt. Hun er på ingen måde genert, selvom hun nogen gange kan virke sådan, fordi hun er stille til tider. Hun er ikke typen der lyver, og prøver hun på det, begynder hun at kigge væk og falde over ordne. Hver gang hun bliver vred, kan hun ikke styre den. Hun råber og stamper i gulvet og ofte kaster hun med det hun har i hænderne, eller lige kan gribe ved første øjekast. Hun kan nemt blive forvirret, især når hun læser og folk prøver at komme i kontakt med hende. De kan snakke i øst, mens hun svare i vest og bagefter fatter hun intet. En dårlig vane hun har, er at hun taler med sig selv, eller til bogen hun læser i. Når hun er alene, kan hun finde på at tale til selv et træ. Hun kan til tider være meget lalleglad og fjollet, især hvis hun er sammen med sine venner. Men hvis hun får en sårene bemærkning så svare hun bare normalt igen med en eller anden joke selvom bemærkningen endelig har såret hende utroligt dybt så viser hun det ikke at den har det ligesom hun har svært ved at lukke nogle helt indtil sig. Men Isabella har også en meget dunkle side, som meget sjælden kommer frem selvom når hun bliver virkelig vred, så er det lige overfalde af den dunkle side, som kommer frem. Isabella har haft lært siden hun var helt lille, at skjule den side af sig selv. Men udover det så er hun utrolig logiske tænke når det kommer til krigsførelse og dog, så er hun godt klar over at der nok ikke findes mange der vil lytte til en kvinde på det område.
Svagheder:
Torden og lyn - Selvom hun vil benægte det så gøre torden vejr hende meget nervøs og under sådan et vejr er hun meget nem at skræmme.
Angst for nåle.
Vand (i store mænger så, som: søer ovs) – hun er bange for det og hun har aldrig lært at svømme.
Styrker :
Jagt med bue og pil (hemmeligt)
Krigsførelse (hemmeligt)
Synge
Sjule sit sande vænse/spille skuespil
Tegne
Dyr:
Hun har en sort hingst ved Sirus og den er hendes allermest kærest eje.
Isabella Penelope de Clare
Alder :
22 år
Fødselsdag :
5/08
Race:
Menneske
Tryllestav : ingen
Speciel Race : ingen
Bopæl :
Familiens gods i Nirlia
Job :
Hertuginde
Men hun har intet officelt job bundet i hendes status i samfundet (og dog, så går hun på jagt en gang om ugen, hvor det som hun fanger af bytte bliver give et ældre par der bor lige udenfor skoven. (det ældre par er også dem, som hun skifter tøj hos og de søger for hendes ting mens hun er på jagt))
Våben:
Bue og pil (hemmeligt!)
Fortid :
Da Isabella blev født hun var den anden pige i rækken, og hun delte opmærksomhed fra sin mor og guvernante, storesøster og en masse forkælelse fra hendes far og hendes storebror.
Men idyllen blev brudt, da hun, efter alder 2 år var en bund sten til hendes forældres forhold blev langsomt revet fra hinanden. Hendes mor, som var en fin og meget smuk slank kvinde havde efter Isabellas strafarbejde mistet evnen til at bære flere børn, og dog, så skete miraklet da Isabella var 4 år fordi, at moren blev gravid igen. Hun fødte en lille pige og alligevel så var den følelse ved at tage livet af moren. Men Isabellas selv anede ikke, at hun, hendes storesøster og hendes bror ville være den eneste, og tilbragte sine dage i huset med legetøj og fine dukker. Da hun var gammel nok til at lære, hun var guvernante af medarbejdere er uddannet i dans, fine tale, læsning, maleri, musik og ridning. Ved første hun fandt det meget morsomt at lære ting, men da der begyndte at blive forlangte, at hun opførte sig som en "ung dame" og gik i fine kjoler i kirke om søndagen, nejede pænt for gamle mormor, som altid sagde, at hun var en grimme barn og smilede, da hun var i virkeligheden falsk, det var for meget for hende. Hun betroede guvernante, at hun hadede dem, men selv om hun sagde, at hendes guvernante ikke kunne fortælle sin far, at hun gjorde det alligevel. Faderen sagde kun, at guvernante havde Isabella at vende sig imod hende og skød hende. Der kom en ny guvernante, og det mønster fortsatte.
Som en 14-årig var Isabella en dag kaldes i på hendes fars arbejde værelse og blev spurgt, hvor længe det ville vare. "Undskyld mig?" Sagde en bedøvet Isabella og glattede de lange kjoler nederdele. "Når du kan stoppe din barnlige oprør og blive voksen?" Råbte faderen spørgsmål og så på hende. Hun husker, hvordan hun stod med gabende øjnene op og kiggede op på ham. "Den dag, du ikke bede mig om at være en voksen." Hun svarede kort og så på ham med ægte frustration i hans øjne. Hendes far stod op og bare stak hende med en flad lussing. "Jeg må hellere sende dig et sted, hvor du kan lære at vokse op." Svarede faderen kulde og knyttede sin hånd.
Det gjorde faren også, da han sendt Isabella over til fjerne slægtning af hans familie. Da han regne med at de kunne få Isabella til at opfører sig som en ordentlig fin hertuginde. Dog, så var Isabellas tid hos de slægtning på ingen måde den, som hendes far havde regnet med fordi, at det var der Isabella lærte at gå på jagt, slogs med våben og alt sammen fordi, at den del af familie havde kun en søn. Den søn havde ikke rigtig haft held med at lærer at snakke med piger. Så der blev indgået en aftale mellem sønnens forældre og Isabella, at hvis hun lærte ham at komme ordentlig i kontakt med piger så ville de lærer Isabella alle de ting, som hun ønske at lærer. Men ikke rigtig fik lov til af hendes far og der var også en hurtig enighed omkring, at hvad der forgik hos slægtningene var ikke noget, som Isabellas far skulle hører omkring.
De næste 8 år gik meget hurtigt efter hendes mening og dog, så savne hun hendes søskende rigtig meget. Da den eneste måde, som hun havde kontakt med dem var via breve, fordi at hun hverken så noget til dem eller deltog i nogen af de sammen ting, som de gjorde. Inden, at hun forlod slægtningene så kom det frem at sønnen skulle forloves med en ung dame, som Isabella havde hjulpet ham med at komme i kontakt med og det var en nyhed, som virkelig glæde hende fordi, at sønnen havde været helt håbløs på området med piger dengang, hvor hun havde ankommet til den del af familie. Men da sommeren kom og hendes fødelsedag var gået forbi, så var det blevet tid for hende, at vende tilbage til hendes egne familie og hendes afsked med slægtningene var med blandet følelser fordi, at de var blevet som en familie for hende gennem de år, som hun havde tilbragt hos dem og alligevel så glæder hun sig rigtig meget til, at gense hendes søskende igen.
Familie :
James de Clare (far - Hertugen)
Lily de Clare (mor - Hertuginden)
Johantan de Clare (storebror - Hertuge)
Anne-lise de Clare (storesøster - Hertuginde)
Sabrina de Clare (lillesøster - Hertuginde)
Udseende :
Isabella er indbegrebet af en elegant og kraftfuld kvinde. Hun har langt bølget blondt hår, som næsten altid sidder lige som det skal, og ofte udsmykke med alt fra hårde bånd til de spænder. Dog, så når det er vådt har det med at få store krøller i det. Hendes ansigt er majestætisk og cool. Hendes øjne er store og mandelformede og har en klar isblå farve og der er grønt skær i dem når hun virkeligt er glad/griner oprigtiglig. Hendes øjne er, omgiver af tykke, lange og buede øjenvipper. Hun har høje kindben, og en lys porcelæn hud. Hendes krop er slanke og delikat feminine former der ville blive fremhævet og hun er en 172 cm høj. På de slanke fingre, har hun altid lange negle, der indgives i en lige spids form og malet med forskellige farver afhængigt af hendes humør. Der findes kun et smykke, som hun aldrig går med og det er en halskæde med et lille hjerte, som vedhæng. Den halskæde var en, som hun fik af hendes mormor dengang, hvor Isabella blot var 7 år og det skete kort før, at mormoren gik bort.
Personlighed :
Hun har altid været en viljestærk, selvsikker ung kvinde, der følger hendes eget hoved, hun taler som hun ønsker, hun klædt som hun ønsker, og når hun har valgt et mål, hun ikke give op. Selv om hun voksede op adel, har hun ikke været i stand til at gøre, som hun ville på grund af tid på at spille, og hun er i tidens løb blevet såret dårligt, fordi hun klamrer sig til sin egen identitet. Hun er lidt svær at finde ud af, hvis man ikke kender hende. Godt nok er hun en åben og imødekommende person, men hun vil gerne se folk an, før hun kalder dem for hendes venner. Når man lære hende at kende, vil man også finde ud af hvilket glad menneske hun er. Hun har næsten altid et smil på læben, medmindre hun koncentrere sig eller har en dårlig dag. Hun har en dårlig vane med at svare igen eller sige sin mening, men hun mener det næsten aldrig ondt. Hun er på ingen måde genert, selvom hun nogen gange kan virke sådan, fordi hun er stille til tider. Hun er ikke typen der lyver, og prøver hun på det, begynder hun at kigge væk og falde over ordne. Hver gang hun bliver vred, kan hun ikke styre den. Hun råber og stamper i gulvet og ofte kaster hun med det hun har i hænderne, eller lige kan gribe ved første øjekast. Hun kan nemt blive forvirret, især når hun læser og folk prøver at komme i kontakt med hende. De kan snakke i øst, mens hun svare i vest og bagefter fatter hun intet. En dårlig vane hun har, er at hun taler med sig selv, eller til bogen hun læser i. Når hun er alene, kan hun finde på at tale til selv et træ. Hun kan til tider være meget lalleglad og fjollet, især hvis hun er sammen med sine venner. Men hvis hun får en sårene bemærkning så svare hun bare normalt igen med en eller anden joke selvom bemærkningen endelig har såret hende utroligt dybt så viser hun det ikke at den har det ligesom hun har svært ved at lukke nogle helt indtil sig. Men Isabella har også en meget dunkle side, som meget sjælden kommer frem selvom når hun bliver virkelig vred, så er det lige overfalde af den dunkle side, som kommer frem. Isabella har haft lært siden hun var helt lille, at skjule den side af sig selv. Men udover det så er hun utrolig logiske tænke når det kommer til krigsførelse og dog, så er hun godt klar over at der nok ikke findes mange der vil lytte til en kvinde på det område.
Svagheder:
Torden og lyn - Selvom hun vil benægte det så gøre torden vejr hende meget nervøs og under sådan et vejr er hun meget nem at skræmme.
Angst for nåle.
Vand (i store mænger så, som: søer ovs) – hun er bange for det og hun har aldrig lært at svømme.
Styrker :
Jagt med bue og pil (hemmeligt)
Krigsførelse (hemmeligt)
Synge
Sjule sit sande vænse/spille skuespil
Tegne
Dyr:
Hun har en sort hingst ved Sirus og den er hendes allermest kærest eje.
længe siden 
