Fraiser

[Odette Soul]

Den smukke sommer her og i Nirelia virkede den bare mere smuk, måske det var den hvide by der strålede om kap med solen eller måske var det folks glade og venlige sind der gjorde en i godt humør som solens lys gjorde det. Uanset hvad så var Odette vent tilbage, hvis ikke så for kort tid. Hun havde kun et par dage tilbage før hun skulle hjem igen for så ville høsten næsten være klar når hun vendte hjem sådan at hun kunne hjælpe med den.
Lige nu gik hun dog og nød denne smukke dag, hvor solen skinnede højt op en sky fri himmel mens fuglene sang og folk havde travlt på det mindre marked. Glade børn rendte imellem boderne og folk smilede som om intet bekymrede dem og det smittede af på Odette. Hun gik hen til en bod med blomster og kiggede på alle de smukke farver som man kunne vælge imellem. Hendes øjne faldt på nogle lilla fraiser, så smukke og de duftede himmelsk. "En buket af dem tak" sagde hun med et smil og pegede på fraiserne for de ville pynte på hendes værelse på kroen selvom det nu var et smukt sted men hun kunne nu godt lide den duft. Hun fik en buket og betalte for dem før hun kort duftede til dem, det skulle nok blive en god dag, det kunne hun mærke.
Hun bar en smuk hvid sommerkjole og et par hvide sommer sko som bare fik hende til at virke mere mørk i huden men hun elskede jo også at være uden for i det dejlige vejr mens hun arbejdede.

Billede af kjolen

[Tom Cilvan Klims]

Tom kom stille ned gennem en gade og kikke rundt han hadet dog ikke William med , han bliv passet der hjemme men efter noget tids besvær kom han ned til markedet han skulle ha noget Elikere som han hadet hadet mere af . Men der var mange som tom ikke kendte noget til som sådan han sukket rolige og kikket lidt efter hvor han skulle lede der var en gammel kvinden som snakket med nogle mænd længer henne han gik der hen først men det var bare et spil ” se nu her kulden er her hold nu godt øje med den der er indte snyd med i ” svaret den gammel kvinden mændne lo og sagde ” jeg tør godt kun for din skyld din gammel tøs ” sagde han og smed nogle mønter ned damen begyndte Hurtig at bevæge træ grusene manden hadet lidt svært ved at følge med men så stopped den gammel dame og fjernet sig fra dem og sagde ” nårre har du en Ørns øje” den høje ungen mand peget ned på et af træ grusnen men men da den bliv fjernet lo alle de ander der stod om kræng hinden tom rystede på hovedet og kikket lidt videre der måtte jo være noget her dog fik han øje på Odette og smilte varmt den vide kjolde sad godt til hinden stille tog han en blomst fra et sted og lage mønten ” en blomst til en smuk ung kvinde ” svaret tom og bukket sig først ned og Ragte hånden ud mod hinden

[Odette Soul]

Odette stod og smilede med buketten af fraiser i hånden som hun duftede til dem. Det hele duftede sådan af sommer så hun savnede helt at være hjemme på gården nær haven med alle de smukke blomster hvor der altid var nogle sprang ud hele året rundt så der altid var forskellige farver. Hun så lidt overrasket til siden da der var en som talte til hende men hun smilede dog venligt igen. Hun tog imod blomsten med hendes frie hånd. "Nu skal jeg jo finde 2 vaser" sagde hun med et let grin for den ene blomst passede ikke helt med de andre så hun måtte nok finde 2 vaser eller noget til at have dem i de sidste dage hun var her. "Men goddag til dig også.. Tom var det ikke?" sagde hun med et smil for hun var ikke helt sikker på navnet men hun kom i tanke om at det var meningen hun ville have besøgt ham men i dag havde markedet bare fristet hende lidt for meget, dog havde hun adressen tilbage på kro værelset fordi hun ikke ville glemme det men hun havde tænkt de kunne mødes dagen før hun skulle rejse. Alle de glade ansigter, alle de forskellige dufte, alle syns indtrykkene og den glade musik som spillede fra diverse gade musikanter som spillede den mest glade og livlige sommer musik.

[Tom Cilvan Klims]

Tom smilte op til hinden og nikket, ” jo det er det og dit er Odette ikke sandt ” svaret han lige så og kikket sig om kræng han vidste ikke helt hvad han skulle sige, dog kikket han hen på musikken og vendte blikket mod dette igen da hun sagde hun skulle have to vaser tom lo også lidt af det ” jamen skal vi så ikke finde dig en?” sagde han glad og han kunne forstå at sneen måtte ha været smelte siden hun kunne komme her ” så bliv det enlige sommer ” sagde han glad og kikket op mod himmelen der var en god varmen som tom godt kunne lide han brød sig ikke om vis det bliv for varmt det var rat at være sammen med Odette igen han hadet gået og tænk på hinden i noget tid nu stille vendte han blikket mod odette ” så hvor længe ranger du med at blive denne gang ” sagde han glad mens de begyndte at stille tom ville invitere hinden ud vis hun ikke hadet Ander planer lige pt og det ville kun glæde ham vis hun ville det dog måtte tom stoppe op da han så den Eliksier som han skulle ha til at komme videre med sit prosket der hjemme han gik rolige hen til den og tog den op for se om det var den helt regiti den var lilla og skindet i solen han holdte den stille op for at se om der var Urenheder i den ” jaa måske har vi den enlige her ??” sagde han stille til sig selv men så trak han på næsen da han så noget sort” pokkers den er for gammel ” sagde han lidt til sig selv og lage den stille fra sig mens han vendte op opmærksomheden mod Odette igen

[Odette Soul]

"Jo det er" sagde hun med et smil for det var jo hendes navn, det kunne hun ikke slippe fra. "De har sikkert flere på kroen. Så det kan nok vente" sagde hun for de havde sikkert flere derhenne, det var ikke noget hun ville til at købe eller jo men så ville hun stadig bare give det til kroen da hun ikke ville til at slæde det med hjem.
Hun vendte blikket imod blomsterhandleren og nikkede kort til denne som tak for handlen og hun skulle ikke have mere. Hun vendte igen blikket imod Tom og gjorde klar til at de skulle gå lidt for hun kunne da ikke stå og spærre her for eventuelle kunder, så var det bedre de flyttede sig lidt væk. "Kun et par dage, jeg skal nå hjem til høsten og så har jeg lige noget jeg skal ordne inden jeg rejser" sagde hun roligt for hun ville nå hjem lidt før denne gang så hun kunne hjælpe med selve høsten, sidst nåede hun kun hjem til høst festen. Hun gik med ham da han gik hen for at købe noget for nu stod de og snakkede så måtte hun jo følge med. Da han alligevel stod og kiggede i boden lod hun blikket vandre mellem folkene og sendte dem et venligt smil ligesom hun nærmest kun fik venlige smil tilbage. "Hvor er din knægt henne på denne dag?" spurgte hun roligt for det virkede ikke til at han fandt det han ledte efter.

[Tom Cilvan Klims]

Åå han er ude og more sig med sine venner ,,, der altid gang i ham ” sagde han med et grin på læben og vendte sig mod odette et varmt smil bredte sig over ham stille vendte han blikket mod sit hjem ” han liner lidt sin mor altid gang i, den og tænker først over det bag efter” svaret han rolige men Tom stoppede rolige og sænket blikket ” hans mor valget at hade mænd i stede for og kunne ikke skælmen mellem ven eller fjende mere hun tog ham i bente og kastede nærmets rundt med ham da hun gav mig min søn ” han sukket lidt med stille skridt og fandt et sted hvor man kunne sidde blikket kom stille hen mod odette” hvad med dig har du enlige nogle børn ” svaret han lidt for at komme ind på hinden og lære odette at kende men han vidste ikke hvad han skulle fortage sig musikken var stade i gang han tænke dog på at gå ned til kroen og få sig en øl men det måtte vist vente stille tog han sin stav ind til sig og tænket lidt over fortiden for det hadet været svært med Io og ham men der var kommet noget godt ud af det og det tænkte tom helle tiden på stille smilte han op mod odette hun stålete nærmste for ham men det var kun noget han holdte for sig selv lige nu stille kikket han ud mod skoven ” jegg tænke på om duuu hadet lyst til at komme hjem og spise her senere der er gæste værlse vis det bliver sent ” svaret han lidt og kikket op mod odette igen med et chamerne blik menst for at se hvad hun sagde til det

[Odette Soul]

"Det var da godt, det er også en dejlig dag at være ude i" sagde hun roligt med et venligt smil for det var da godt der var gang i den knægt og det var en temmelig smuk dag, alt for smuk til at sidde derhjemme i et hus. Odette stoppede roligt da han gjorde det også, og hun så roligt på ham og smilet forsvandt en smule. "Det er desværre ikke første gang jeg hører den historie. Man kan desværre ikke ændre hvordan folk er" sagde hun roligt for man kunne jo ikke gøre noget ved at folk opførte sig som de gjorde, men det var jo ikke første gang hun hørte det. Det var eller ikke uvant man solgte sine børn der hvor hun kom fra, så det chokerede hende ikke og det var svært at have ondt af ham for drengen var jo sikkert blevet en dejlig knægt så skulle man bare lade fortid være fortid.
"Jeg har desværre ingen børn. Min far var meget overbeskyttende for hans døtre og så ved du godt at ingen mand er dem værdig" sagde hun med et mindre grin, for der var ingen anden forklaring. Hun havde sådan diskuteret med ham den gang hun havde sagt hun ville forlove sig med en smed, han var blevet rasende. Med tiden var det også blevet glemt fordi han kom aldrig til aftalen og det havde knust hendes hjerte.
"Det kan jeg da godt.. Men det bliver ikke for sent da jeg har en morgenmads aftale som jeg har tænkt mig at overholde" forsatte hun roligt med et venligt smil for hun havde aftaler og dem havde hun bestemt tænkt sig at overholde, så hun ville hjem og sove på hendes værelse på kroen. "Jeg har desuden nogle aftaler jeg skal nå nu.. Så vi ses til aftensmad tid, jeg har jo din adresse." forsatte hun inden hun gjorde et nik og gik hen imod den kro hun boede på for hun skulle lige sætte blomsterne i vand inden hun forsatte med dagens gerninger.

[Tom Cilvan Klims]

Tom kikket lidt efter Oette med et varmt smil han nikket rolige og rejste sig stille op, stille tog hans sin stav og skyndte sig hjem for , der var mange ting han skulle nå han vidste ikke helt hvordan og hvorledes med William hvordan han kunne tag det her dog kikket han rundt, og på sit hus han begyndte at gøre rent, det var længe siden han hadet haft besøge. William kom ind af døren med hø og lidt beskidt i ansiget ” når hvor dan gik det nede i byen ” kom det fra ham mens han satte sig ned på solten for at tag noget brød men tom måtte stoppe ham inden ” du sætter dig ikke ned før du har vaskede dig vi få gæster på besøg ” svaret tom stille til sin søn og smilte varmt ned til ham ” kan du huske hinden damen vi snakket med i vinterterns hun kommer på besøg i dag og spiser med ” svaret tom glad mens han lage hånden på Williams hovede . William smilte og krammet sin far mens han kikket op ” så kommer hun enlige tror du vi kunne komme til hindens går at være ” svaret William mens smilte William glad men han måtte men smutte Hurtige ud for at vakse sig tom kikket efter sin, søn som han løb ” den knægt altså ”svaret tom med et varm latter og kikket lidt mod de ting, han skulle ha i orden inden han fik Gæster det var en gode. tidspunkt at lære Odette beder at kende og så måtte de jo se hvad dagen bragte ”der kommer en og passer dig lidt senere william det kan godt være jeg inventere Odette ned på korgen ” william vaskede sig og nikket til sin far selv om han godt vidste at han kikke unne se ham sagde han ” det oki jo mere i kan være sammen jo badere ” stille smilt William smilte han og lage hovedet på skrå

[Odette Soul]

Odette var gået roligt tilbage til kroen for hun havde jo ikke travlt, der var stadig mange timer til hun skulle spise henne ved Tom. Så hun gik tilbage til kroen hvor hun fik et par vaser til den buket hun selv havde købt og den ene blomst hun havde fået af Tom. Roligt gik hun tilbage til værelset og satte vaserne ved siden af hinanden i vindueskarmen. Derefter gik hun ud af værelset og væk fra kroen igen for at tilbringe det meste af dagen nede på Flower Mark markedet som tidligere, men hun havde egentlig lige nogle ting som hun ville ordne dernede, lidt indkøb og sådan så hun kunne få nogle nye ting med hjem til gården eller bare bestille det sådan at hun kunne det hente det lige inden hun skulle afsted.

// noget senere
Timerne var nærmest fløjet afsted og hun havde været ude det meste af dagen så hun var blevet godt varm i kinderne men hun elskede det dejlige vejr og det havde holdt hele dagen. Hun havde allerede været på hendes værelse på kroen for at ligge de ting hun havde købt og tage Toms adresse med sig, som hun nu var på vej hen dog havde hun måtte bede om vej for hun var ikke så god til alle gaderne endnu men igen det var en stor by og hun havde hovedsaglig kun befundet sig på de større gader så det var ikke altid helt nemt, tilgengæld var folk flinke til at vise hende vej. Til sidst stod hun uden for det hus som skulle være på papiret, så hun bankede roligt på døren og ventede på at der blev åbent. Hun havde stadig den hvide kjole på fra tidligere på dagen for hun havde ikke lige haft tid til at skifte, desuden var det stadig dejlig vejr og solen skinnede stadig for den tog lang tid om at forsvinde helt, så hun forventede først at den forsvandt om 3-4 timer.

[Tom Cilvan Klims]

Tom hørte det banke på døren men det var ikke tom der åbnet men William han smilte op til Odette og kikket ” FAR ODETTE ER ER ” råbet han ind i køkkenet og viste hinden hinden inden for hans røde hår skindet lidt i sol lyset tom selv kom ud af køknet og kikket overraske over mod Odette med et varmt smil stille gik han hen og gav hinden et stille kram og sagde så ” kunne du finde vej ” stille kikket tom ind i Odettes øjne der var glæde i dem. Han viste hinden ind i sin stue og kikket rolige rundt i huset William sad bare på en stol og kikket lidt på dem men sagde ikke noget til det hvad skulle han gøre tom kikket rolige hen Mod Odette og vente et eller andet svar hans hjem linget en troldmands hjem med bøger og dimser som andre ikke hadet set i nu og så var der også talver med magisk ord på den brugte han til at lære andre om magi stille kikket han mod william og han vipped lidt frem og tilbage ” far har talt meget om dig ” svaret william sagde lige ud og kikket på tom som rømdete lidt han tog sig i nakken og kikket hen mod Odette og grinede lidt af william ” så deet godt du ” sagde tom lidt og kikket lidt på william med skabe øjne men william vidste godt at hans far ikke mente noget ondt om det men begynte at grine lidt af det

[Odette Soul]

Odette stod roligt og ventede uden for døren men hun nåede dog at hilse på et par med et smil på hendes læber før døren blev åben og hun så lille William. Hun nåede dog ikke at sige meget før hun måtte følge efter ham og før Tom kom. Hun gengældte venligt Toms kram, "Selvfølgelig ellers ville jeg jo ikke være her" sagde hun roligt for hun var da kommet omkring spisetid men igen det kunne godt være de havde en anden spisetid her omkring men det var dette tidspunkt hun normalt spiste derhjemme på medmindre de arbejdede i marken så var det kun nogle madder de fik mens de arbejdede.
Hun fulgte roligt efter Tom og sig lidt omkring. "Et fint hjem du har" sagde hun roligt for det var nok et hus der var passende til ham mens hun kom fra et større hus med et stort bibliotek så hun tænkte at dette blot var en af de jævne folks hjem, muligvis var han en del rigere end andre når han havde råd til bøger. For alle vidste jo der kun blev lavet ca. 1 eller 2 eksemplar af alt. "Jeg gætter du er lærer.. Ligesom Mimi på grænsen, men hun har selvfølgelig sin egen skole hvor manden til tider underviser i magi og eliksirer når han ikke er på arbejde på hospitalet mens hun selv undervise i at læse, regne og skrive" sagde hun roligt for det gættede hun sig lidt til at han var lærer selvom han underviste hjemme mens Mimi havde sin egen skole, dog var den jo også oprettet med hjælp fra den tidligere Dronning Drazilla. Blot endnu en ting der gjorde hun var lidt tilfreds med den dronning for selvom hun havde virket hård og ligeglad så betød det alligevel lidt at folk kunne lærer og læse og skrive.
Hun så roligt hen på William da han begyndte at snakke, hvilket fik hende til at grine let. "Det kan næppe være særlig meget eftersom vi kun har mødtes meget kort 2 gange" sagde hun roligt for de havde jo kun snakket sammen meget kort, det havde kun varet en time i alt på de 2 korte møder de havde haft. Så de kunne jo ikke nå at lærer hinanden rigtigt at kende.

[Tom Cilvan Klims]

Tom vendte blikket stille og rolige mod Oddete med et varmt smil på læben han visket stille rolige i hindens øre med et stille grin ” neej kun din skønhed ” stille lendte han sig tilbage og gik hen til sin søn.og rodet lidt i hans hår dog måtte han gå lidt ud i køkkenet William selv stod og kikket på damen med lidt mistænkt som blik, ” hadet du en stor går eller sådan noget ” sagde han stille og rolige mens han sad og vippede lidt frem og tilbage med benee på og holdte fadt med sine hændere
tom larmet ude i køkkenet lidt men kom så ind med noget kyllingen og noget vildsvin. Stille stoppede han op og kikket på oddete med et varmt blik på læben dog kunne han ikke sige noget til de men han gik ud i køkkenet igen for at tage et vild svin frem dog kom den dandse rundt med alt mulige andet tid den svinget om kræng William og oddete mjød øl og vin kom også samt salt ost og så meget andet det svænget hen mod bordet og landet rolige der på efter 12 minuter kom tom ud igen med et stille grin ”haa haa ja tag for jer venner ” svaret han og bød både william og oddete på madet , william var den første som satte sig tom satte sig over for ham og kikket lidt hen mod Oddete han håbet hun kunne lide det hun så og hun kunne spise sig met i det stille hældte han vand op til william og spurte så ” ville du have vin mjød eller øl ??” blikket så på de træ vare som stod på borderet og kikket igen på oddete og vente hindes svar

[Odette Soul]

Efter han havde hvisket hende i øret så hun blot roligt på ham som om hans kompliment intet betød. "Nu bliver de lidt for nærgående hr. Tom. Desuden har jeg hørt komplimenter hele mit liv så de betyder intet for mig" sagde hun roligt men det var også mest for at sige hun ikke havde noget imod at tilbringe tid med ham så længe han ikke blev for nærgående, også selvom hun vidste hvilket land hun befandt sig i så var det dårlige erfaringer med en mand tæt på som talte her. Og da hun brugte den formelle tone betød det hun ikke var tilfreds med det. Desuden var hun en af Soul døtrene, de havde hørt komplimenter fra mange bejlere og det havde intet betydet, den eneste som ville have grinet og følt sig smirget var hendes afdøde lille søster men hun havde elsket opmærksomheden i modsætning til Odette for hun havde afvist hver eneste bejler og hver eneste kompliment.
Hun så dog roligt på William da Tom var gået ud i køkkenet. Det venlige smil vendte tilbage på hendes læber da hun så på drengen. "Jeg bor på en Herregård, det er en af de største gårde man kan få." sagde hun smilende for hun vidste ikke om han forstod hvad en herregård var derfor kom hun med forklaringen på hvad det var.
Hun satte sig hen til bordet hvor Tom havde serveret kyllingen og vildsvinet, for andet ville bare være uhøfligt af hende. "Jeg beklager du byder så meget, men ville foretrækker vand" sagde hun roligt for hun rørte sjældent alkohol af nogen former, allerhøjst en drink derhjemme når hun havde en god bog i hånden eller trængte til varme i den kolde vinter. Hun smilede en smule beklageligt til ham men hun ville allerhelst have vand, specielt også fordi der var børn til stede, men igen hun drak aldrig i andres nærvær udover da hendes far havde levet for han havde ofte sat og fået en genstand med hende mens de snakkede.

[Tom Cilvan Klims]

Tom kikket lidt mod hinden med et smil da hun sagde han bliv nærgående grinte han bare lidt der sad han så, sammen med sin søn ” kun vand det var ellers en skam mjøden smager ellers godt ” svaret han rolige, blikket kikket lidt op og ned af hinden med et varmt smil på læben. Men tog et kande med vand og hælte op til hinden, william kikket lidt frem og tilbage mod dem han under sig over mund det var sådan det føltes at have en mor dog begynte han spise stille og rolige dog vidste han ikke hvordan det ville gå med hans far. Tom løfte et glas ” skål for en god fremtid med håb ” svaret han med et varmt smil mod Odette

[Odette Soul]

Odette smilede venligt til dem. "Det gør den sikkert, men på sådan en dag foretrækker jeg nu en gang vand." sagde hun roligt selvom det nu ikke var til diskussion, så hvis det skulle ødelægge middagen ved at han blev ved med at presse hende så kunne hun sagtens finde et andet sted at være. Så det var fint at han bare lod det ligge og gav hende vand. Hun tog lidt af maden hen på hendes tallerken, dog ikke meget for hun var ikke forfærdelig sulten.
Da Tom løftede glasset for at lave en mindre skål, så hun lidt undrende på ham. "Jeg er ikke sikker på hvad du mener med det. Men skål" sagde hun roligt og løftede hendes glas med vand før hun nippede kort til det og satte det ned igen. Hun anede ikke hvad han mente med en god fremtid med håb. Det gav ingen mening i hendes hoved, men igen det kunne være hun bare var ved at blive underlig fordi hun ikke længere havde hendes familie at snakke med omkring aftensbordet.