Fraiser

[Tom Cilvan Klims]

Tom smilte over til hinden og kikket på sin søn som gabte lidt han hadet været ude og lege helle dagen, han tugget stille og rolgie færdige mes han sagde da William så ud til at være færdige med at spise ” så det vis snart senge tid for dig unge mand ” sagde han blit William nikket og gned træt sine øjne tom vente rolige på at oddete skulle blive færdige så han kunne lægge ham i seng william rejste sig stille for at gå hen til sin far og sidde lidt hos ham han lage hovdet rolige ind til ham tom smilte bare af sin søn og spiste rolige videre ” jeg tror lige jeg lægger ham i seng så kommer jeg igen ” sagde han så og rejste sig rolige op der gik 20 minuter før han kom ned af nogle trapper og hen mod boret igen med et varmt smil på læben han studeret Oddet lidt med et chamerne blik

[Odette Soul]

Odette spiste roligt, selvom hun dog ikke spiste særlig meget, så hun var ret hurtigt færdig allerede før Tom gik op med William. Hun spiste ikke særlig meget når det var så varmt, måske var det en dum ting men sådan havde det altid været og det ændrede sig nok ikke.. Hun sad bare og ventede på at Tom kom ned igen efter han havde været oppe og putte William imens havde hun siddet og drukket lidt af hendes vand for det var det som hendes krop mest ville have, bare for at slukke den tørst man fik i varmen. Hun så venligt på ham da han kom ned igen. ”Faldt han i søvn?” spurgte hun roligt for hun havde godt set han havde siddet og været lidt små træt men igen hvem ville ikke blive det i denne varme? Hun kunne godt selv mærke at hun havde været meget ude i solen for hun var blevet lidt små træt efter havde siddet stille og spist.

[Tom Cilvan Klims]

Tom kikket og ratte sig op mod ryg længet på stolen ” ja han hadet leget ude med sine venner helle dagen han er skabt til eventyr lige som hans mor ” svaret han dog kikket han ned det gjorder ham lidt trist hvordan det endte. Med ham og Io men det bliv vel bare til en god hittorige dog ville han ikke falde for sådan en type igen, ”han snakker meget om at komme besøge hos dig da vi gik hjem sidste gang han ville godt se din gods,” tom smilte mens han stille tingen væk fra bordet og slappet af stille og rolige han tændte lidt op i kamien han sukket lidt william savnet en mor men tom hadet ikke været heldig,stille vendte blikket mod odette det var rat at bare slappe af han kunne godt for nemme at odette måske var lidt træt lige nu han gik rolige hen til hinden og tog sin hånd på hindens skulder og sagde ” skal du med ud og få noget frisk luft så kan du se min have ” svaret han glad mens blikket stille gled ud selv om huset måske var lille var haven noget som han var solt af

[Odette Soul]

”Der er sikkert også mange eventyr som bare venter på at nogle vil opdage dem” sagde hun roligt med et venligt smil for hun var nu ikke selv særlig eventyrlysten når det kom til stykket, men det var nok fordi hun havde det bedst hjemme hos hende selv og blandt dem hun elskede, som desværre ikke var der mere. En mild latter kom dog over hendes læber ved hans næste ord. ”Idet jeg ikke bor på et gods, så bliver det svært at besøge mig.. Jeg bor på en herregård, der er en stor forskel på de 2.” sagde hun roligt for det ville ikke være særlig nemt at besøge hende på et gods når hun ikke ligefrem boede på et. Så fin var hendes familie dog ikke og havde heller ikke været det, for de var mere et arbejde folk.
Da Tom gjorde tegn til at ville ligge en hånd på hendes skulder trådte hun bevist et skridt væk fra hånden. ”Det kan vi godt gøre. Men jeg vil minde dig om at jeg ikke bryder mig for meget om nærgående folk, så jeg vil værdsætte at du ikke kommer mig for nær.” sagde hun roligt men det sidste var dog sagt bestemt. Hun var den sidste tilbage af familiens stolte jomfruer og sådan skulle det gerne være indtil hun havde fundet den helt rigtige mand. Desuden var hun ikke vant til at være i nærheden af mænd som ikke arbejdede for hende.

[Tom Cilvan Klims]

Sept 29, 2016 14:01:22 GMT 1 Tom Cilvan Klims said:

Toms hovedet vendte sig stille om og så lidt overraske på hinden, det var en skam at en kvinden ikke kunne se en klim fra en ven var ment i en god tro han smilte dog af hindens ord og vendte sig for at begynde at gå ud i haven,” det var skam bare et venskabelige klem ” sagde hans stille men med en meget rag og lykkelige stemme stille åbnet han døren ud til haven som var støre ind ude fra baghaven. Der var smukke vide blomster og røde roser og andre smukke fravige blomster, og en lille sø som var i mitten han gik stille ud med staven ved siden af sig han kikket lidt på sin violin som stod ude i haven han smilte rolige hen til Odette ” kan du lig det ” visket han rolige han slog en enkel gang ned i jorden og nogle små ild fulere som hadet gemt sig under de mange små blade kom stille frem. Tom hversatte lige sp meget sin have som sin søn , for det var den der gav de ting til ham når han eller William var syg. Blikket ratte sig mod Odette igen og han løfte sin hånd for at vise at hun god måtte gå rundt og kikke


”det har taget mig mange år at få den til at se sådan her ud ” svaret han med stille stemme og satte sig ned på en nær læggen bænk nogle små fule sad , og sov oven på en stykke gren som stak ud mod haven tom smile mod dem og husket den gang han var lige sådan, tom rystede lidt med hovedet igen og vendte opmærksomhed mod Odette igen han ville ønske han kunne se hindens sted og have hun måtte have nogle , gode have arbajder der måske kunne give nogle tips til hvordan man kunne gøre tingen beder. Tom ønskede kun det bedste for sin have en hjort var kommet for at spise lidt græs på engen den løfte hovdet stille op og kikket hen mod dem

[Odette Soul]

Det kunne godt være han var overrasket over hende men sådan var hendes holdning. ”Et venskabeligt er mellem venner. For mig er venner er nogle man har kendt godt og længe, vi har mødtes få gange. Der er forskel” forklarede hun roligt for hun kunne jo lige så godt være ærlig. Hun kendte ikke meget til ham og han kendte ikke meget til hende, derfor var hun nødt til at være ærlig om hun ikke brød sig om nærkontakt, men igen det kunne være alle de advarsler som hendes far havde stoppet i hovedet på hende igennem mange århundrede.
Hun fulgte roligt med ham ud i haven og så sig lidt omkring dog bevægede hun sig ikke for meget rundt, eftersom hun ikke havde tid til at se hele haven. Et venligt smil spillede over hendes læber. ”Jo her er ganske smukt” sagde hun roligt som hun så sig rundt fra hvor hun stod. Dette sted fik hende dog kun til at længes hjem igen, det kunne hun mærke. Det trak i hende at komme hjem til sig selv, til hendes herregård så hun besluttede sig at hun ville tage hjem før tid, så hun ville allerede rejse i morgen når hun en gang fik sovet. ”Det vil jeg godt tro. Jorden tager den tid det tager, medmindre man snyder og bruger magi” sagde hun roligt for naturen skulle gå sin gang, sådan var det jo bare.
Hun blev dog stående hvor hun stod, for stedet gjorde hende mere sørgmodig end glad, eftersom hun længtes hjem, til trods for der ikke ventede nogle derhjemme, ikke andet end tjenestefolk, slaverne og dyrene. Dyrene, hvor hun dog savnede at nusse omkring dem og sørge for de havde det godt, eller det hun selv kunne rode i jorden og se de ting gro som hun havde sået.

[Tom Cilvan Klims]

Tom smilte odette var noget for sig selv men han bebrejdet hinden ikke men han måtte dog vende hovede stille da han syntes hun hadet et ansigtet han kendte godt, stille satte tom sig på hug og gravet,lidt med en lille skovl som lå i nærheden han så meget konsterneret ud så gik han stille hen til huset mur hvor der var nogle potter der stod stablet, stille vendte han stil bage til Odette og viste hinden en smuk klokkeblomst . ” her en gave ” svaret han rolige og lod blikket glide ind i Odettes øjne ” det er en sjælden blomst her vokser den vildt men jeg ville godt have den vokser vider” svaret tom kærlige mens for også at blød gør hinden men Tom mente også værd et ord som han Sagde ”jeg kan se du savner dit hjem i dine øjne jeg ville ikke opholde dig for meget ” svaret han ærligt med et varmt blik”

[Odette Soul]

Odette blev roligt stående, men da han begyndte at grave i bedet for at tage en blomst op, overvejede hun om hun skulle gå eftersom han tydeligvis havde travlt med hans have, så var hun da bare i vejen hvis hun blev. ”En klokkeblomst?” spurgte hun undrende for hun kunne godt komme med en længere forklaring om de voksede i nærheden af hvor hun boede og voksede vildt ved ruinerne men hun holdt mund omkring det. ”Du er godt klar over at jeg skal ride hjem ikke?” spurgte hun for hvor pokker skulle hun have den henne af? Hendes tasker var fyldt og hun kunne ikke sidde med den i hånden for så kunne hun ikke ride hurtigt eller styrer hesten ordentligt. Hun måtte vel bare få en budbringer til at bringe den hjem til herregården. Det var dog bare ekstra omkostninger. ”Jeg tror også det er på tide at jeg vender tilbage til kroen. Jeg skal ride tidligt i morgen så jeg siger godnat og tak for gaven” sagde hun roligt med et stille venligt smil før hun gjorde et nik og vendte rundt med planten i hånden for at gå igennem huset så hun kunne komme tilbage til kroen og få noget søvn inden hun skulle afsted. Nu hvor hun havde besluttet at forkorte hendes rejse meget drastisk.

[Tom Cilvan Klims]

Tom kikket ned på den det var ikke noget han hadet tænk over at hun måske hadet noget andet med ” her jeg kan godt betale for en som tager den med dig hjem......viiii kunne ses i morgen inden du tager helt hjem følges lidt af vejen” vent og se når den springer ud ” visket han stille ti Odette han rødmet lidt og tog sig til nakken lidt mens han smilte over hovet det var i det midste han kunne gøre også for at sige pænt farvel til hinden,stille fulgte han hinden ud til bag haven og kikket lidt i hindens øjne lidt med et varmt blik

[Odette Soul]

”Jeg finder på noget, du skal ikke tænke mere over det” sagde hun roligt med et stille smil for hun skulle nok finde ud af en eller anden måde, selvom det eneste hun tænkte på lige nu var hun blev nødt til at betale sig ud af det og det virkede lidt for meget for en blomst. ”Desværre jeg tager afsted inden solen står op, du har din søn at tage dig af, så jeg vil takke nej til dit tilbud om at følge mig.” forsatte hun roligt for hun ville tage meget tidligt afsted før andre nærmest var stået op, men så hun ikke skulle støde ind i travlheden i byen når folk begyndte at vågne. Hendes blik var rettet i den retning som hun gik, som de gik igennem huset og ud til gaden igen. ”Farvel hr. Tom, vi ses måske igen” sagde hun roligt igen før hun begyndte at gå ned af gaden igen og hen imod kroen som hun boede på. Hun ville stå tidlig op og komme afsted sådan at hendes rejse blev forkortet med et par dage, hvilket nok ville overraske tjenestefolket men det var der ikke noget at gøre ved.

//out