Så mange sår så lidt tid

[Neimi Silvertung]

Sommeren var ovre, det var tydeligt som træer mistede deres brune blade og de fleste sidste bær var plukket fra det forskellige buske, samt kornet var høstet og solgt til de højest bydende. Folk arbejdede dog stadig mens solen stod højst på himlen, de var ved at pille diverse boder ned for vinteren eller bare pakke deres ting sammen for at rejse hjem eller bare et varmere sted hen. De store pæle skulle også pilles ned hvis ikke folk bare forstærkede dem så de kunne holde vinteren igennem. Så der var mange folk der rendte rundt om hinanden og hjalp hinanden mens de grinede og morede sig med at gøre tingene, nærmest som om de ikke havde travlt.
Der sad en lille forsamling et stykke fra det større marked i nærheden af en hus vogn, gik en kvinde i grøn kjole og brun skuldertaske gik rundt imellem dem og forbandt de deres sår eller så deres så. Det var flest unge mænd som hun behandlede og en enkelt ældre herre. En anden kvinde gik sammen med hende for at lærer omkring det basale ved sår og hvordan man holdt dem rene. Neimi, kvinden i den grønne kjole, stod foran en ung mand hvor hun forbandt hans hoved, men den anden kvinde lige kiggede til en anden. Neimi snakkede ikke med manden selvom han vidst ikke klagede over udsigten, men Neimi var ligeglad for han havde fået et mindre hul i hovedet så det var bedre han for en kort stund lige fokuserede på noget andet end at ville sove eller i gang med at arbejde i gang. ”Nu ikke med at drikke noget i aften. Og så slap lige af i nogle timer” sagde hun roligt til den unge mand efter hun var tilfreds med den forbinding omkring mandens hoved. En ung og egentlig flot mand hvis man skulle sige det. Skulderlangt mørke brunt hår og mørke brune øjne som man nemt kunne fordybe sig i og en hud som stadig var gylden brun, men Neimi lod ikke til at blive påvirket af hans udseende som hun bare koncentrerede sig om hans sår.

[Zack Gray]

Denne kolde dag havde Zack begivet sig udenfor. Han havde ordnet de fleste pligter, og havde faktisk ikke mere at se til. Hvilket gjorde ham tilfreds, eftersom han kunne holde fri, og tage ud på en flyvetur. Dem havde han haft mange af, især i sommeren. Men desværre var den slut, men det ændrede ikke på noget. Udover at han hadede at det var køligere, hvis det stod til ham, skulle der være varmt hele tiden.

Han begav sig afsted på sine store vinger, og svævede lidt over det hele, mere fordi han ikke vidste hvor han skulle tage hen, men besluttede sig til at tage til grænsen, det var noget tid siden han havde været der, og måske kunne han tage ud at drikke sig en pind i øret. Han var i luften, men havde snart planer om at lande, så han var lidt lavere nede, end hvad han plejede. Han kiggede lidt over grænsen, hvor de fleste pakkede sammen, og nogen havde fået forbindinger. Måske var Neimi her? Han havde ikke set hende siden sidst, hvor han kom til skade. Han skimtede hele stedet, og havde fået øje på en skikkelse som lignede Neimi, men før han nåede at kigge ordentligt efter, fløj han ind i en af de store pæle, og mistede lidt balancen med hans store vinger, og havde kurs mod jorden, han foldede vingen ud, for at han ikke ramte hovedet, og landede hårdt på jorden og havde for meget fart på, så det endte med at han gled et stykke videre. I det han var stoppet med at glide, kunne han godt mærke på det hele, at han skulle reagere hurtigt, for ikke at få pælen ned over sig, han rullede lidt til siden, og pælen landede på hans hale, hvilket gav et kæmpe brøl, og det forhindrede ham i at forvandle sig. Hans blik flakkede, mod alle folk der var i nærheden, som måske var i samme chok som ham, men de fleste begyndte at løbe, hvilket han sagtens kunne forstå. Han prustede lidt, og løftede sit ben, før han fandt glasskår, og en kniv i benet. Ikke fordi han kunne mærke smerten for pælen på hans hale. Samtidig med havde han et stort glasskår i siden, som han ikke havde lagt mærke til endnu, og små splinter i hans arm, han var fyldt med smerter. Men kunne ikke mærke halvdelen.

[Neimi Silvertung]

Neimi stod roligt og koncentrere sig om det sår hun var ved at forbinde men hun ligesom så mange andre mærkede en rystelse i jorden så et kort øjeblik var det svært at holde balancen men de fleste genfandt den igen. Neimi havde dog været ved at ramme ind i den siddende mand foran hende, men hun fik balancen igen og så hen imod det brøl som havde fulgt den rystende jord. Hun så undrende imod det hele som om det virkede uvirkeligt før hun med rolige skridt begyndte at gå hen imod det der først havde været et væsen hun ikke rigtigt kunne identificere og alligevel virkede skikkelsen bekendt, som om hun havde set denne drage før? Måske for mange år siden.
Hun gik dog roligt hen imod den, for hvad skulle hun frygte? Hvad kunne denne gøre imod hende som ville være end det hun før havde oplevet?. Efter hende fulgte nogle af mændene med våben klar til at angribe hvis det skulle blive nødvendigt mens kvinder og børn flygtede i skjul.
Neimi kom så tæt på at hun ikke stod mere end et par meter fra det styre dyr. Hun lagde hovedet på skrå som hun studerede det med en let undren. Hendes brune øjne faldt dog på benet men stod lidt og overvejede om hun alligevel turde komme tættere på før hun alligevel besluttede sig for at komme tæt på og lod hånden glide roligt men kyndigt over skællene og fjernede kniven i benet før hun fandt noget frem i hendes taske til at rense såret og sørge for at det værste blev lukket selvom det ikke ville lukke helt, dog holdt hun øje med hvordan det store væsen ville bevæge sig eller gøre tegn til at denne ville angribe hende eller gøre noget som gjorde hun kunne være i fare. Eliksiren hun brugte til at lukke det store sår var nok en der påførte dragen mere smerte men det ville sørge for at lukke det lidt hurtigt, men mens virkningen var i gang ville det gøre ondt.
Folkene som stod med våbnene holdt nærmest vejret i spænding for de ville være klar til at angribe hvis det blev nødvendigt selvom deres våben nok ikke ville gøre den værste skade på det store dyr.

Billede af kjolen

[Zack Gray]

Zack var lidt frusteret over det hele der lige var sket, men der var ikke så meget at gøre. Da han så en skikkelse af en dame, kneb han øjnene sammen, for at få et overblik over, hvem det var. Han kiggede kærligt på hende, som hun kom nærmere, men et stort brøl kom fra ham, da hun fjernede kniven og brugte eliksiren, et lille spjæt i hans ben kom frem, på grund af smerter. Han prustede, og kiggede lidt på de mænd som stod med våben, og stod nærmest og ventede på, han skulle angribe. Han vendte sin opmærksomhed tilbage til Neimi, og det kærlige blik var tilbage, og han løftede benet langsomt, så han ikke bevægede sig for hurtigt, så mændene og Neimi ikke troede han ville angribe eller reagere voldsomt, håbede han.
Han skubbede kort til pælen, men han kunne godt indse, at det var ikke muligt, hans ben gjorde voldsomt ondt. Han prøvede kort at flytte halen, men den sad fast. Han sukkede, og lagde hovedet opgivende på jorden, men han holdte øje med de fleste, for ikke at blive angrebet, eller få en unødvendig konflikt.

[Neimi Silvertung]

Neimi der hele tiden forsøgte at holde øje med dragens bevægelser gav selv et mindre ryk i sig da han spjættede med benet men da dragen ikke virkede til at angribe hende forsatte hun bare roligt. ”Pivskid” sagde hun med et lidt grinene smil som hun forsøgte at koncentrere sig om glasskårene da hendes eliksir ikke kunne tage mere end de par dråber der var tilbage i den dog stadig noget mere i den anden, noget hun skulle bruge hvis glas skårene sad lidt for dybe end hun ville kunne lide. Hun så kort over til mændene ”Hvad venter i på? Kan i ikke se staklens hale sidder fast under den pæl. Kom så i gang med at fjerne den” beordrede hun selvom hun så tvivlen i mændenes øjne, nogle slap deres våben med det samme mens andre tog lidt flere minutter før de gik over til pælen og kæmpede med at få den væk fra halen på dragen. De var dog meget i tvivl om at dette var en god ide. Til sidst fik de dog pælen væk ved fælles hjælp alt imens Neimi havde kigget på glasskårene og fjernet dem før hun var begyndt at rense dem da en kvinde kom med en spand med vand og en klud og begyndte at hjælpe hende, selvom hun ikke ligefrem var tryg ved det, så virkede Neimi til at være ligeglad med at det var en stor drage i hendes nærhed selvom hun var på vagt. ”Tror efterhånden vi ikke kan gøre mere på benet. De fleste sår skal have lov at hele af sig selv” sagde hun roligt med et mere eller mindre tilfreds smil. Det havde dog taget en del af reserverne af hendes bedste eliksirer, nogle af de sværeste at fremstille som den som helede sår meget hurtigt. ”Vi må tjekke resten af kroppen” forsatte hun som hun rettede sig op sammen med kvinden begyndte hun at gennemgå den store drage for sår. De kom til det lettere store glasskår i siden på ham og Neimi undrede sig lidt over hvordan hun skulle tage den ud. ”Vi skal bruge et lagn eller noget andet stort til blødningen” sagde hun højt så de fleste kunne høre hende. Et par unge mænd løb efter noget til at hjælpe med at standse blødningen. Neimi stod sammen med kvinden og undersøgte glasskåret, for at finde det bedste greb omkring den så den unge kvinde ikke kom til at bløde for meget, hvilet betød at Neimi tog det sted hvor hun selv ville komme til skade men hun blev jo nødt til at få den ud. Så da de unge mænd kom tilbage med forskellige lagner satte hun den ene fod imod dragen og hænderne om glasskåret før hun hev til ved at træde imod dragen for støtte, hvilket betød hun næsten faldt ned på hendes bagdel. Hun sad på jorden med glasset i hånden som hun lagde til siden dog havde hun blodige hænder efter de sår hun selv havde fået men hun tænkte ikke mere over det før hun sagde. ”Læg så tryg på. Og Mira i min taske ligger der en grøn flaske som er bredest nederst og tyndest over. Den skal du finde og hæle halvdelen af indholdet ud i såret når de fjernet lagnet.” forklarede hun roligt og de 2 unge mænd lagde lagnet over såret og pressede som Mira begyndte at rode i Neimis taske fordi Neimi var ikke selv lige i stand til det med hendes hænder lige nu. Så de fulgte de instrukser de nu en gang fik af Neimi, mens hun ikke kunne andet end at følge med på afstand idet hendes hænder var ubrugelige så længe de gjorde så ondt.
Flere sluttede sig til og undersøgte dragen som de hev forskellige splinter ud af hans krop efter hans mindre styrt, dog virkede ingen sår så alvorlige som de første.

[Zack Gray]

Han kunne ikke helt klare at blive kaldt pivskid, men alligevel kiggede han drillende på hende. Det havde han snakket med hende om, første gang de mødtes, men han havde ikke overbevist hende nok - men alligevel vidste han også, at hun ikke ville ændre mening på det. Mænd var pivskider, og sådan var det. Han gad ikke at diskutere om det, igen. Da pælen blev fjernet, blev han lettet, der var ikke længere pres på, men alligevel ville han ikke forvandle sig tilbage, han synes der var alt for mange folk omkring ham, til at han kunne få sig selv til det.

Da hun fik det store glasskår ud af siden på ham, kom et større brøl fra ham, det var ikke hans favorit, og slet ikke når en af hendes eliksire kom oven i. Det var ikke fordi det var herligt at have så mange smerter. Men et øjeblik lagde han mærke til at hun havde blod på hendes hænder, hvilket gjorde at han kiggede bekymrende på hende, og løftede hovedet og strakte hals for at kigge på hendes hænder. Ikke fordi det så specielt rart ud, han slikke hende kort på hånden for at se hvor slemt det var. Han kiggede på hende for at være sikker på hun ikke blev skræmt, eller bare i det hele taget ikke havde nogen hurtige bevægelser så han ikke pludseligt kom til at gøre noget dumt i chok.

[Neimi Silvertung]

Neimi sad roligt og studerede de folk som udførte det arbejde hun selv skulle have gjort. Dog kom hun til at grine over hendes hånd pludselig blev savlet til. ”Slap af. De er snart fine igen under blodet” sagde hun med et mindre grin for der var ingen grund til bekymring for hende, hun helede jo hurtigt selvom blodet nok havde været lidt voldsomt. Hun så lidt hen på personerne igen selvom de virkede lidt nervøse over at dragen havde bevæget sig. ”Når i er færdige kan i bare gå. Det er en venlig drage” sagde hun med et større smil før hun kiggede ned på hendes over savlede håndigen, hans tunge var dog større end hendes hænder, så hun begyndte at større det af ved at bruge det nederste af hendes kjole så det ikke blev så ulækkert øverst.
De andre gjorde sig færdige før de begyndte at gå væk, dog med et mistroisk blik imod dragen, så de ville nok være klar til at angribe hvis de blev nødt til det. Men Neimi virkede dog ikke til at have nogle bekymringer som hun koncentrerede sig om sine hænder, ved at bøje som lige så stille og så åbne hånden igen så hun kunne få hendes blod rigtigt i gang.