"TIDERNE ENDER SIG "

[haze]

det var en sommer dag og solen skinden og det viste sig at være alt for varm til at være ind for mange af dyren lå også i skyggen.det var blivet gørn på træneren og græsset var også blevet grønet mere ind det pleget nogle væsner hadet valgt at gå i til søen for at ned køle sig selv. Nogle ulve drak af vandet og ander som bevær tog sin en Dyk for at køle sig selv af, men ikke så langt der fra gik en person med dyre agtit udsende som var halv ræv øre og ræve hale haze bar kun en skjoret i dag og så sit sværd ved siden han var kommet her ud for at slappe lidt af det var efter hånden længe siden han hadet været her sidste gang var det en af de tidligere doringe selv som hadet fundet ham som valp og tog sig til sig og tænet ham op til den han er i dag haze vidste ikke helt om han brød sig om den nye konge i nu men det var vel nok fordi han ikke hadet set ham i nu jack sukket let og kom enlige til søren.stille lage han hånden ned i vandet det var dalige koldt. Han lod tøjet falde af sig og smed sig stor set i søren og der kom et nynde suk fra ham vandet var skønt lige nu han tog sig ikke af de mange dyr som råbet af ham så haze lukket bare øjne blidt i haze hadet også noget en alder hvor han var begyndt at tænke på fremtiden lidt han måtte tag sig sammen og falde til ro og få sig nolge pa børn selv

[Kaciania Satinka]

Det var varmt.. Meget varmt, men ikke noget som fik en ung skikkelse til at stoppe vandringen igennem skoven. Det var tid, tid til at vende hjem. Hjemveen tvang hende hjem, så hun forsat bare forsat fremad. Isen og sneen måtte være smeltet nu så hun kunne vende hjem til hendes dal og til hende familie. Hun havde gået længe, så tørsten var begyndt at brænde i halsen. Lyden af vand havde fået hende til at gå i den retning, som hendes store røde øre opfangede lyden fra og skridtene var blevet hurtigere fordi hun skulle lige nå at drikke lidt inden hun skulle videre i retningen af bjergene, hjem bare hjem.
Hun havde været så tørstig at hun ikke lige havde lagt mærke til andre væsner ved søen, hvilket nok var dumt, men det var for sent nu. Hun dukkede op gennem nogle træer i den lange grønne kjole så hun passede mere ind i træernes baggrund, hvis det ikke havde været for det røde hår som var samlet i en knold bag de store røde katte øre og den røde hale som stikkede ud fra et hul i kjolen. Hun satte sig ned på knæene ved søren og tog hånden ned for at drikke noget. Hun havde slet ikke haft udstyret til at rejse med, og det kunne hun godt mærke i det år hun havde kunne komme hjem, men nu var det tid. Hun savnede hendes bror og hendes forældre, selv det kedelige liv i dalen gav hende hjemve og lysten til at rejse var næsten forsvundet. Hun ville bare hjem, men hun måtte slukke tørsten inden hun kunne komme videre for hun ville ikke falde om mens hun gik.

[haze]

haze hadet ikke op fanget en person som kom gånde han flød bare i vandet men dykket så med et plask og dukket op et andet sted hen han var stadige i lange busker dog den sorte ræve hale og ræve øre kom frem han rystede sig lidt og lage sig i grsset og kikket lidt rundt og det gik ikke Særligehurtit før at jack så kvinden som drak noget vand han sagde først igen ting men lage sig bare stille og så op for at kikke op i himlen solen skindet i gennem de grønne træ og så faktis flotte ud her nede fra det var et drømme syn som han fik halen loveret stille stilheden var ra og roen haze hadet savnet det lidt på en eller anden måde men han var vosken nu haze lukket øjne stille og åndet ud. Det hadet ikke faldet ham ind at den person måske kunne være en fjende men han gad ikke tænke over det lige nu der var så mange ander ting der gjorder han måtte tænke sig lidt om haze tog sit svær og kikket på det det hadet en af de første doringers navne på det hadet været en magisk gave fra hinde det hadet været godt brugt en god gave et stille smil kom frem for haze og halen lorvert lidt igen

[Kaciania Satinka]

Kat brugte begge hendes hænder, som en skål hun fyldte med vand før hun satte det til munden og drak nærmest grådigt, fordi tørsten var træls i denne varme. Noget af vandet røg dog ved siden af hendes mund, og faldt ned af hendes tøj så det blev vådt af vandet, men hun tog sig ikke af det for det ville snart tørre igen.
Ørene rettede sig opmærksomt da hun hørte et plask, for hun havde fået slukket lidt af tørsten, så hun begyndte igen at lytte lidt mere til hendes omgivelser. Hun rettede opmærksomt blikket imod han og så han lagde sig ned. Hun ventede lidt efter han havde lagt sig før hun rettede blikket imod vandet igen og lavede skålen med hånden igen før hun drak noget mere fordi hun slukke den sidste tørst inden hun skulle videre.
Da hun var færdig ville hun rejse sig og gå videre, fordi hun skulle nå hen til bjerget, men som hun forsøgte at rejse sig kunne hun mærke at hendes ben gjorde ondt efter den lange hurtige gåtur. Et stille suk undslap hendes læber som hun fik rejst sig og gik hen i skyggen af det nærmest træ, hvis hun satte sig ned. *Bare en lille pause* tænkte hun for sig selv som hun lænede hovedet i mod træets stamme.

[haze]

haze hadet godt hørt en person i vandet men han hadet ikke sagt noget til det han stod bare og studeret kvinden lidt med et stille smil råbet han lidt højt " Skøn Dag i dag var " svaret han med t Glad og varm stemme i sig han ville ikke virke farlige på nogle måde hun virkede dog lidt bekendte men han vidste ikke om han hadet set hinde før..nej så ville han ha kendt det på lugten haze rejste sig stille og rolige og tog noget af sit tøj på igen forstikke at skramme kvinden væk for hurtigt hun så ellers smuk ud sværet lage han i skeden og ørne stod lige op for at opfange hvad hun gjorder et stille smil kom frem for ham da han kunne se hun var Halbier det Slog dog et hop i ham men han rystede af sig "navnet her haz " han bugget høfliget på den anden siden af søren

[Kaciania Satinka]

Det havde alligevel taget hårdt på hende at gå så længe og kun holde meget korte hvil, fordi hun skulle nå at komme tilbage inden muren af is, så hun kunne hjem til hende familie igen, det var efterhånden et par år siden hun havde set dem. Hun savnede dem, især hendes bror, men de sidste gange havde hun kommet for sent og ikke kunne komme ind.
Som hendes øjne faldt i kom søvnen, men hun blev pludselig revet ud af den da hun hørte en stemme sige noget, hvilket gav hende et mindre chok. Hun kiggede i retningen af stemmen ”Det er for varmt” klagede hun for hun var ikke så god til varme. Hun var en af de typer som foretrak skyggerne når der bare var lidt solskin, hvilket også var grunden til at hun var lidt mere blev i huden end hendes bror.
Hun smilede dog venligt som han præsenterede sig på den anden side af åen. ” Kaciania” sagde hun kort- Det virkede stadig underligt at præsentere sig, for hjemme vidste alle jo hvem hun var, så der behøvede hun aldrig sige hendes eget navn.