Spøgelsestimen nærmer sig

[Griffith Falconsoul Den 13]

”Jeg ved det godt normal er de taler om hvor magtfulde de er i forhold til mig og at mit sværd kan ikke gøre skade på dem men du forvirre bare” sagde han det var ikke en løgn han havde mødt et par meget magtfulde væsener men de alle blev overrasket hvor stærkt og stædig han nu engang var og han nikkede da den forvirrende kvinden sagde de skulle finde et varmt sted han prøvede stadig at det hun havde sagt var rigtigt eller ej men han vidste at det ikke ville have nogen betydning hvis han havde fryse ihjel så han rejste sig op og tog sin sværd op og placerede den på dens plads på sin ryg og begyndte at gå efter hende han lod hende føre an imens holdte han øje med deres omgivelser så de ikke ville blive overrasket hvis nogen andre ville prøve det samme han havde gjort tidligere

[Neimi Silvertung]

"Jamen så virker det jo" sagde hun roligt med et lille skævt smil, for nogle gange var forvirring godt for at få en fjende til at stoppe kampen.
Hun gik roligt afsted, for hun kendte disse omgivelser så godt, men hun sørgede dog for at han hele tiden kunne holde øje med hende, især når hun trådte over noget eller gik til højre eller venstre for noget. Det varede ikke mange minutter inden ruinerne tømmede ud og der blev langt mellem sten og halvmure. Hun gik videre over et åbent landskab hvor det var svært at forestille sig et bagholds angreb, da alt kunne ses hvis det ikke havde været for den tætte tåge. Hun gik i tavshed og stoppede først da en større halvmur kom foran hende og hun gik uden om, ind i et rum der ville være have været en stue med et tilhørende køkken. Alt var dog væk nu og det eneste som vidnede om hvad det var, var det ildsted som havde været ude i den ene side og som man stadig kunne se resterne af. Fra rummet gik hun videre ind til hun stoppede i et af de andre rum. Hun fandt staven frem igen og svang den let, nogle sten og noget træ flyttede til siden, hvor efter hun gik hen og tog fat i håndtaget til en lem som hun åbnede og begyndte at gå ned af trappen.
Rummet under huset var simpelt indrettet. Flere små lys tændte rundt omkring i rummet og afslørede den simple indretning, i form af i den ene ende stod et skrivebord med en tilhørende stol, hvor der lå nogle bøger på bordet og nogle stearinlys. Ved siden af stod et mindre skab, som fungerede med flere ting. Ved siden af sten trappen de var gået ned i stod en faldefærdig seng med hullet lagen og flere tæpper. Til trods for der var utroligt koldt uden for så virkede det mere lunken nede i hendes rum for det den holdt på varmen ved hjælp af de små lys. "Skynd dig ned så vi kan få lukket lemmen" sagde hun roligt for hun ville ikke lukke alt varmen ud til trods for hun hurtigt kunne opvarme det, selvom hun ikke havde noget egentlig ildsted at varme sig ved.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Han blev ret overrasket over hvor godt hun kendte til ruinen men det gav ikke rigtig mening for ham eftersom hun lignede en Magiker og måske vidste han ikke helt hvor længe Magiker levede men hun virkede lidt for ung til at kende så godt til ruiner og lærer om magi samtidig han havde nok levet længere end hende og han kun lige blive god til at jage og at være med kvinder og ikke meget andet og da de kom til halvmuren forventede han at de skulle bruge som en smule dække fra den kolde luft så han blev ret overrasket af hun fandt en lem og gik ned til rummet så det tog ham lige et øjeblik for ham at forstå det var sket men han kom tilbage da hun talte til ham og gik ned og lukkede lemmen efter sig og han kiggede rundt i rummet og sagde stadig forvirret ”jeg hedder Griffith Falconsoul Den 13 og hvis du ikke har mad har jeg et par stykker tørrede kød”

[Neimi Silvertung]

Efter at Griffith var kommet ned og havde lukket lemmen efter sig, svang hun staven endnu en gang så stenene oven over igen dækkede skjule stedet, for hun ville ikke have ubudne gæster til trods for der ikke var mange som kendte dette sted. Da hun var sikker på at lemmen var gemt igen, tog hun hætten af så det mørke brune hår inden hun afslørede hele ansigtet ved at fjerne det grå klæde omkring næse og mund, sådan at hende unge ansigt blev helt afsløret. Mange troede ikke hun var mere end max de 20 år, for hun virkede lidt barnlig i ansigtet stadig væk, selvom hendes sind til tider var som en ældre kones. "Nej tak jeg har selv" svarede hun roligt mens hun begyndte at tage overtøjet af, sådan at hun til sidst kun stod i en sort bluse med bare skuldre og et par sorte bukser. Hun gik hen til skabet og åbnede det, det afslørede et lidt usædvanligt, en kvinde som ikke ejede mere end 3 sæt tøj, hvor det tøj hun lige havde båret udgjorde de 2 af sættene. Den sidste var en sort kjole, meget simpel som en natkjole.

Hun han overtøjet ind i skabet sammen med hendes sko og kiggede kort på en kasse som stod i bunden af skabet, men hun lukkede skabet igen og gik hen på sengen hvor hun satte sig med fødderne oppe for stengulvet var koldt for hendes bare tæer. "Jeg er kendt som Neimi" præsenterede hun sig som, for det var jo det folk kaldte hende, så det var et navn hun havde taget til sig. Hun så roligt på ham for hun regnede med at han selv ville sætte sig enten på stolen et stykke fra hende eller på sengen, hvis han ikke havde noget imod gulvet.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Da kvinden som åbenbart hed Neimi begyndte at tage sin overtøj måtte han indrømme hun ikke sås så dårligt ud og gjorde det samme så han havde et par simple læderbukser og havde ingen trøje på så hun kunne se alle hans muskler og ar på hans overkrop og arme og han lagde sit overtøj på trappen og satte sig på sengen og hev et stykke tørrede kød og begyndte roligt at spise den og forsatte med at prøve at regne ud om han skulle fortsætte med at prøve at dræbe hende eller ej men han besluttede sig ikke for at gøre det eftersom der var ikke nok plads i rummet til han kunne effektivt kæmpe så han sagde nysgerrig ”så Neimi hvad har du tænkt dig vi skal lave indtil solen kommer op” han havde godt nok en ide hvad de kunne gøre men han vidste godt nok de fleste ville afvise det hvis han ikke spurgte om hvad de havde lyst til at gøre

[Neimi Silvertung]

Neimi lænede sig op af væggen bag hende som hun betragtede ham med rolige øjne for nok var hun på hjemmebane, men hun ville stadig holde øje med ham for han havde jo forsøgt at slå hende ihjel tidligere. "Eftersom der ikke er mange timer til at solen står op, så kunne du jo fortælle hvorfor du angreb mig." startede hun roligt ud med at sige før hun forsatte. "og begynd nu ikke på det der kult noget. Jeg ved ikke hvad det er. Jeg er hvad folk ville kalde et gadebarn. Intet hjem og ingen forældre til at fortælle hvad en kult er.". Nu havde hun forklaret hvad hun mente med et barn fra gaden. Det med hun aldrig rigtigt havde fået nogen form for undervisning i de forskellige ting og mest af alt bare lært hvad folk havde gået og snakket med hinanden om. Udover hun så havde lært en masse i de sidste 20 år, men han behøvede jo ikke vide hvad hun kunne og hvad hun ikke kunne, så længe han bare troede hun var en ung kvinde som ikke havde haft et nemt liv. Børn i Darklia blev ikke ligefrem sendt i skole som mange niralianer gjorde. Børnene var i stedet for tvunget til at arbejde eller lærer at stjæle og myrde for at kunne overleve på gaden, men igen han vidste ikke hun kom fra darklianer. De forældreløse børn i Nirelia var normalt ikke så synlige som de var i Darklia.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Han så roligt på hende og sagde ”du kender til lyset gudinde og mørkets Gud en kult er nogle gale folk som tror på de to ikke er de eneste guder eller de er en Gud som kun de har indset og jeg har taget en opgave til at komme her eftersom en eller anden gruppe troede det ikke var Darklia som ødelagde det her sted men deres Gud og jeg troede du var en af dem eftersom jeg troede ingen normale folk ville være her ude på denne tid på året og undskyld for at have angreb dig” han havde ikke gået til en af Nirelia skoler han havde blevet undervist i der hjemme med en lærer til at lære ham men stadig han havde ikke rigtig været den bedste elev så han kunne næsten ikke læse og han havde også følt han ikke havde brug for hvad hans lærer prøvede at lære ham

[Neimi Silvertung]

Hun kunne ikke lade være med at grine lidt af det han sagde. "Jeg ved dog med sikkerhed at det var darklianer der angreb i hvert fald det der var en gård oven over os." sagde hun let smilende som hun løftede en pegefinger for at gøre tegn til at det var resterne af denne ruin som hun henviste til. "Desuden kender jeg ikke meget til lysets gudinde og mørkets gud, men jeg ved det er hvad de fleste tror på. Jeg tror dog ikke på guderne. Hvorfor egentlig dræbe folk for deres tro hvis de ikke gør andet end at mødes og snakke om det?".
Hun lagde hånden ned på låret igen. Hun kunne ikke forstå folk hvis han ville dræbe folk bare fordi de troede på noget andet end han selv gjorde. Det gav ikke mening, for hvis denne gruppe mennesker bare mødtes og snakke så var der jo ingen grund til at dræbe dem.
Hun trak bare på skuldrene af ham og sagde med et skævt smil "Du er ikke den første der forsøgt at dræbe mig, så jeg tager det ikke så tungt.".

[Griffith Falconsoul Den 13]

Hvis han skulle være helt ærlig var han ligeglad hvad folk troede på så længe de ikke gjorde noget imod hans måde at leve på og svarede på hendes spørgsmål ”fordi nogle ser den slags folk som mulige oprørere og vil have dem væk før de kan gøre skade på andre eller de kidnapper folk og bruge dem til deres ritualer men jeg tog bare et opgave eftersom jeg har brug for penge og der er en begrænset antal menneske spiser rovdyr som jeg kan jage ned” og han tog endnu et stykke tørrede kød og begyndte at spise den roligt han var stadig en del forvirret over Neimi så han sagde efter han blev færdig med at spise det tørre kød ”så er jeg den første som du har vist din gård kælder ting eller tager du alle som har prøvet at slå dig ihjel” han sagde det sidste som en joke

[Neimi Silvertung]

"Og så vælger du at angribe folk her i ruinerne, i stedet for at udføre din opgave ude ved Barisia, hvor darklianerne nok nemmere ville kunne kidnappe nogen?" spurgte hun roligt for hvorfor undersøge sådan noget på et sted hvor folk næsten ikke kom, i stedet for et sted hvor mange mystisk kunne forsvinde? medmindre han selvfølgelig ikke rigtigt ville arbejde, men det måtte han jo selv om i sidste ende. Det var ikke hendes opgave, men hun var stadig en smule irriteret over at blive angrebet på den tid af natten, hvor hun burde kunne være sikker i Nirelia.
"Nej ikke just. Der har været en her før. En som har gjort mit liv til et helvede til trods for han lovede mig guld og grønne skove. Men i er de eneste 2, hvem ved måske vil jeg gerne dø i sidste ende." sagde hun roligt for hun havde jo troet at hendes bedste ven ville hende det bedste, men tiden viste det til at være anderledes. En person hun nok aldrig blev fri for selv længe efter hans liv var forbi.

[Griffith Falconsoul Den 13]

”Fordi ham som gav mig opgaven sagde det skulle være her så det var ikke mit valg” svarede han roligt han vidste godt det lydt som et dårligt selvforsvar men det var rigtigt nok ham som havde givet ham opgaven ville have det skulle være lige der i ruinerne så han havde ikke et rigtigt valg i sagen hvis han ville have opgaven og sagde ”det må en virkelig røvhul og det kunne ikke være Griffith Falconsoul Den 11 ham den anden” han ville ikke rigtig blive overrasket hvis det var for hans far havde lovet flere kvinder lige det end han kunne tælle til og hvis han skulle være fuldkommen ærlig over for sig selv var der nok ingen som kunne tælle så højt som stadig var levende og sagde ”alle kommer til at dø på et eller anden tidspunkt det bedste vi kan gøre er at have så meget sjov vi nu engang kan få ud af det”

[Neimi Silvertung]

Hun gad ikke kommentere på hans opgave, for det virkede stadig som en tåbelig opgave, så personen der havde givet ham den måtte ikke være rigtig klog, selvom hun nu ikke forstod hvorfor det var et problem at folk tilbad noget andet end de 2 guder. I Darklia vidste hun da at menneskelige ofre ikke var udsædvanligt eller slaveri for den sags skyld, så hvorfor var de andre sådan et problem?
Neimi rystede stille på hovedet da han begyndte at snakke om en anden. "Nej min ven var af en anden slægt. Men det er også lige meget nu. Han lever ikke længere." sagde hun nærmest køligt for det var just ikke noget hun ville bekymre sig om lige nu for hendes datter var langt væk med den medaljon, som hans ånd var knyttet til, så hun havde intet at frygte fra ham og så behøvede hun ikke at skændes med ham eller hendes datter, for hun vidste at ånden ville have mange spørgsmål som hun alligevel ikke ville svare på.
"Jeg kommer ikke til at dø en dag, det er min forbandelse for at have elsket den forkerte" sagde hun med et skævt smil for der var ikke noget hun kunne gøre ved det, eller jo hun kunne finde hendes billede og dø på den måde, men så kunne hun jo ikke lide som hun mente hun fortjente. "Desuden så er du vidst også udødelig så vidt jeg kan se ud fra ørene" forsatte hun roligt for det var jo ret afslørende i sidste ende.

[Griffith Falconsoul Den 13]

”Jeg tror at blive flået over i to har samme effekt på elver som det har på et menneske” sagde han lettere grinende han vidste godt at elver levede for altid men de kunne stadig dø af vold det var en grund til at nogle mente han var fuldstændig gal for at jage så farlige væsener men han syntes det gjorde liv lidt mere interessant at leve og han rejste sig fra sengen og gik over til hende og satte sig ned på gulvet lige foran hende han gad ikke mere at prøve at finde ud af hvordan hun tænkte så han havde besluttet sig for at spørge hende direkte om det og sagde nysgerrig ”så har du lyst til at have sex med mig bare for sjov” han ikke været sammen med nogle kvinder i de sidste par dage så han havde en meget stor forhåbning at hun havde lyst til det

[Neimi Silvertung]

Hun trak lidt på smilebåndet "Sandt" svarede hun bare kort for hun ville ikke til at diskutere med ham omkring, for hun vidste jo godt at hendes lemmer bare ville vokse sammen igen hvis de ikke voksede ud. Ikke noget som var særlig sjovt for hende.
De brune øjne hvilede roligt på ham som han satte sig foran hende på gulvet. Hun løftede dog det ene øjenbryn let i en undren over hans spørgsmål. "Nej.. Den sidste jeg havde sex med slog jeg ihjel efterfølgende. Desuden er der kun 1 i denne verden, som jeg ville gøre det med for sjov og ham har jeg ikke set i over 10 år." svarede hun dog roligt på han sære spørgsmål. "Jeg er hverken en luder eller billig. Så du plager den forkerte person" svarede hun lettere ligegyldigt for hun gjorde det ikke med hvem som helst. Hun kendte ham jo knap nok og han havde forsøgt at slå hende ihjel, hvilket ikke ligefrem hjalp hans situation. Hun så en smule irriteret på ham for det var bare et typisk spørgsmål fra en mand. Måske hun bare skulle vende til den landsby, hvor hun egentlig var deres healer for der frygtede de hende mere end de begærede hende.
"Brothel ligger ikke langt herfra, hvorfor går du ikke bare derhen? De er sikkert mere villige" forsatte hun i en lidt fornærmet tone, for hun inviterede ham inden for i varmen og så takker han hende på denne måde`?

[Griffith Falconsoul Den 13]

”Okay okay spurgte dig kun fordi jeg var nysgerrig til at have lidt sjov ikke fordi jeg tænker du er billigt” sagde han roligt og rejste sig op gik tilbage til sengen og satte på den igen han var lettere overrasket af hendes reaktion på hans spørgsmål han havde slet ikke ment noget dårligt med at spørge hende om hun havde lyst til at gøre det med ham hun behøvede ikke at give ham grunden til hvorfor hun ikke havde lyst til det hun kunne bare have sagt nej og det ville have været mere end rigeligt for ham og sagde roligt ”fordi det er ikke så sjovt når kun en af os gør kun det for sjov så Brothel er ikke rigtigt en mulighed” han lod bevidst være med at sige at han ikke heller penge til den slags selvom det han sagde var sandt nok det var efter alt sådan han havde blevet opdraget