Post by Ofelia Silvermoon on Mar 11, 2019 20:51:23 GMT 1
Fulde navn: Ofelia Silvermoon
Alder: 200
Fødselsdag: en varm sommerdag
Race: Draconian - Sort drage
Tryllestav: ingen
Speciel race: ingen
Bopæl: silvermoon borgen
Silvermoon borgen har været en del af silvermoon slægtens hjem i genrationer, borgen ligger tæt ved en skov og er kongefamiliens tilflugts sted hvis krig opstår.
Job: Intet
Våben: ingen
Fortid:
Ofelia blev født ind i en stolt familie, som det andet barn i rækken efter sin storesøster. Hun levede dog på ingen måde op til familiens ry eller stolthed, og blev derfor anerkendt som familiens lille uheld da hendes forældre opgav at opdrage på hendes upassende opførsel og væremåde. Ofelia så meget op til sin ældre søster som var nogle år ældre end hende, hun havde altid elsket at sidde bag sin søster og se de ting hun gjorde igennem livet, hun havde dog aldrig kendt hende før forbandelsen havde ramt hende, hun havde aldrig spurgt ind til det da hun ikke mente det passede hende at vide.
Da hendes søster begyndte som spion og ikke var meget hjemme gik ofelia meget ofte alene rundt i borgen hendes forældre så hende helst ikke udenfor da folk ikke skulle få det forkerte indblik i hvordan silvermoon familien var, ofte når der kom gæster eller konge familien kom på besøg blev hun sendt væk i borgen hvor hun gemte sig ved tjenerne for gæsterne ikke så hende, hun var jo ikke normal på nogen måde og burde forbydes, dog følte hun sig aldrig alene, hun vidste hun var sin søsters øjesten og hun altid vil elske hende, men oftere og oftere som hun var alene begyndte hun at se sig om efter andre at bruge sin tid på, så hun ikke ville være alene,
Ofelia var et nemt bytte hun passede bedre ind i det andet land end det land hun boede i, hendes kærlighed til alt levende gjorde hende til et nemt offer og hun blev ofte *slagtet* når hun bevægede sig uden for borgen da andre så ned på hende, for hvilken silvermoon brugte ikke våben? Som alle begyndte at tage mere og mere afstand fra hende for ikke at blive smittet med det hun fejlede følte hun sig mere og mere alene, også fordi hendes søster aldrig ville kunne være ude i solen med hende hvor hun følte hun hørte hjemme, en dag mødte hun en adelig dreng, en dreng som faktisk gad bruge sin tid på hende, ganske køn og høflig som hende selv, så naiv og så godtroende hun var faldt hun for ham, og lod hans søde ord logge hende til sig, dum som hun var troede hun på de voksende følelser hun fik var gengældt, dog viste tiden sig at være anden og han brugte hende som sin dukke for at smide hende for sine fødder, da nyheden nåede hendes forældre var ofelia ikke blot det sorte får længer, hun var afskyet af dem begge, for nu ville de aldrig kunne slippe for hende eller gifte hende væk så hun var en andens problem, uren som hun var blev hun lukket permanent inde på borgen,
Dog en dag døde begge hendes forældre til pirater, til stor glæde for hende, især da hende søster atter lukkede borgen op så solen kunne skinne ind i de mørke gange som før var alt for dystre for sådan en glad tøs som hende, Ofelia mistede dog aldrig modet og blev mere og mere sød som årene gik, hendes søster støttede hende i alt og var der altid, så hun følte sig aldrig alene igen, undtagen når hendes søster ikke var på borgen hvilke skete ofte da hun jo havde en opgave at udføre, dog forlod Ofelia dog aldrig borgen når hendes søster ikke kunne tage med hende.
Familie:
Far: samuel silvermoon
mor: Ravne Silvermoon
Søster: Nimue Silvermoon
Udsende:
Kropsbygning: Ofelia er en frodig pige fra naturens side, hendes former sad lige der hvor de skulle og hendes talje ville de fleste kvinder slå ihjel for at få, da det fik hendes barm og hofte til at virke endnu mere indbydende
Kropsudsmykning: Ofelia har en tattovering på sin højre skulder der forstiller et gammelt vissent træ hvor bladende ligner fugle der er ved at flyve ud i verdnen
Højde: 1.70
Hårfarve og længde: Sort og går til midt på ryggen
Hudfarve: brun som en hawaiian pige.
Øjnfarve: Brune og varme som dagen er lang, dog med nogle blå aftegninger inde imod midten
Andet:
Drageform: Sort som natten dog på den indbydende måde, når solen rammer hendes skæld på den rette måde skinner hendes skæld nærmest som nattens stjerner der blinker til personen der måtte se på hende,
Personlighed:
Ofelia er godheden selv, hun har en beskytter træng overfor alt og alle hun møder, trods hendes barndom er der intet at mærke på hende eller se, folk der møder hende vil tro hun er vokset op i et land hvor ingen sorg eller smerte måtte havde forvoldt hende, hendes ansigt stråler altid som solen, og hendes smil er altid varmt og opmundrende, mange vil kalde hende naiv da hun tror på alt godt i alle, og lader intet slå sig ud, hun er har dog en større svaghed for dyr end for andre væsner som hende selv, da hun altid har ment dyr elsker alle uden begrundelse, og kan ikke være onde hun tror på alle er født gode, og kan derfor gøres gode og glad igen, hun føler stor empati med folk der ingen har og ønsker at gøre alt for de ikke skal være triste eller kede a det,
hendes beskytter træng har ofte fået hende i unoder på trods a hun burde vide bedre, risiker hun gerne sit liv for en fremmeds liv, hvis hun har mulighed for at redde den anden person som muligvis kunne være i fare. Dette gør hun også glædeligt for dyr.
Styrker:
1: Hendes toldmodighed
2: hendes kærlighed
3: hendes pålidelighed
Svaghed:
1: hendes kærlighed
2: hendes empati
3: manglende evner til at forsvar sig selv
Dyr: en hvid hingst
![]()
Alder: 200
Fødselsdag: en varm sommerdag
Race: Draconian - Sort drage
Tryllestav: ingen
Speciel race: ingen
Bopæl: silvermoon borgen
Silvermoon borgen har været en del af silvermoon slægtens hjem i genrationer, borgen ligger tæt ved en skov og er kongefamiliens tilflugts sted hvis krig opstår.
Job: Intet
Våben: ingen
Fortid:
Ofelia blev født ind i en stolt familie, som det andet barn i rækken efter sin storesøster. Hun levede dog på ingen måde op til familiens ry eller stolthed, og blev derfor anerkendt som familiens lille uheld da hendes forældre opgav at opdrage på hendes upassende opførsel og væremåde. Ofelia så meget op til sin ældre søster som var nogle år ældre end hende, hun havde altid elsket at sidde bag sin søster og se de ting hun gjorde igennem livet, hun havde dog aldrig kendt hende før forbandelsen havde ramt hende, hun havde aldrig spurgt ind til det da hun ikke mente det passede hende at vide.
Da hendes søster begyndte som spion og ikke var meget hjemme gik ofelia meget ofte alene rundt i borgen hendes forældre så hende helst ikke udenfor da folk ikke skulle få det forkerte indblik i hvordan silvermoon familien var, ofte når der kom gæster eller konge familien kom på besøg blev hun sendt væk i borgen hvor hun gemte sig ved tjenerne for gæsterne ikke så hende, hun var jo ikke normal på nogen måde og burde forbydes, dog følte hun sig aldrig alene, hun vidste hun var sin søsters øjesten og hun altid vil elske hende, men oftere og oftere som hun var alene begyndte hun at se sig om efter andre at bruge sin tid på, så hun ikke ville være alene,
Ofelia var et nemt bytte hun passede bedre ind i det andet land end det land hun boede i, hendes kærlighed til alt levende gjorde hende til et nemt offer og hun blev ofte *slagtet* når hun bevægede sig uden for borgen da andre så ned på hende, for hvilken silvermoon brugte ikke våben? Som alle begyndte at tage mere og mere afstand fra hende for ikke at blive smittet med det hun fejlede følte hun sig mere og mere alene, også fordi hendes søster aldrig ville kunne være ude i solen med hende hvor hun følte hun hørte hjemme, en dag mødte hun en adelig dreng, en dreng som faktisk gad bruge sin tid på hende, ganske køn og høflig som hende selv, så naiv og så godtroende hun var faldt hun for ham, og lod hans søde ord logge hende til sig, dum som hun var troede hun på de voksende følelser hun fik var gengældt, dog viste tiden sig at være anden og han brugte hende som sin dukke for at smide hende for sine fødder, da nyheden nåede hendes forældre var ofelia ikke blot det sorte får længer, hun var afskyet af dem begge, for nu ville de aldrig kunne slippe for hende eller gifte hende væk så hun var en andens problem, uren som hun var blev hun lukket permanent inde på borgen,
Dog en dag døde begge hendes forældre til pirater, til stor glæde for hende, især da hende søster atter lukkede borgen op så solen kunne skinne ind i de mørke gange som før var alt for dystre for sådan en glad tøs som hende, Ofelia mistede dog aldrig modet og blev mere og mere sød som årene gik, hendes søster støttede hende i alt og var der altid, så hun følte sig aldrig alene igen, undtagen når hendes søster ikke var på borgen hvilke skete ofte da hun jo havde en opgave at udføre, dog forlod Ofelia dog aldrig borgen når hendes søster ikke kunne tage med hende.
Familie:
Far: samuel silvermoon
mor: Ravne Silvermoon
Søster: Nimue Silvermoon
Udsende:
Kropsbygning: Ofelia er en frodig pige fra naturens side, hendes former sad lige der hvor de skulle og hendes talje ville de fleste kvinder slå ihjel for at få, da det fik hendes barm og hofte til at virke endnu mere indbydende
Kropsudsmykning: Ofelia har en tattovering på sin højre skulder der forstiller et gammelt vissent træ hvor bladende ligner fugle der er ved at flyve ud i verdnen
Højde: 1.70
Hårfarve og længde: Sort og går til midt på ryggen
Hudfarve: brun som en hawaiian pige.
Øjnfarve: Brune og varme som dagen er lang, dog med nogle blå aftegninger inde imod midten
Andet:
Drageform: Sort som natten dog på den indbydende måde, når solen rammer hendes skæld på den rette måde skinner hendes skæld nærmest som nattens stjerner der blinker til personen der måtte se på hende,
Personlighed:
Ofelia er godheden selv, hun har en beskytter træng overfor alt og alle hun møder, trods hendes barndom er der intet at mærke på hende eller se, folk der møder hende vil tro hun er vokset op i et land hvor ingen sorg eller smerte måtte havde forvoldt hende, hendes ansigt stråler altid som solen, og hendes smil er altid varmt og opmundrende, mange vil kalde hende naiv da hun tror på alt godt i alle, og lader intet slå sig ud, hun er har dog en større svaghed for dyr end for andre væsner som hende selv, da hun altid har ment dyr elsker alle uden begrundelse, og kan ikke være onde hun tror på alle er født gode, og kan derfor gøres gode og glad igen, hun føler stor empati med folk der ingen har og ønsker at gøre alt for de ikke skal være triste eller kede a det,
hendes beskytter træng har ofte fået hende i unoder på trods a hun burde vide bedre, risiker hun gerne sit liv for en fremmeds liv, hvis hun har mulighed for at redde den anden person som muligvis kunne være i fare. Dette gør hun også glædeligt for dyr.
Styrker:
1: Hendes toldmodighed
2: hendes kærlighed
3: hendes pålidelighed
Svaghed:
1: hendes kærlighed
2: hendes empati
3: manglende evner til at forsvar sig selv
Dyr: en hvid hingst
længe siden 
