Turen hjem

[Sol Angelika]

Det var efterhånden mange år siden at den unge elver havde været på disse kanter. Hun havde rejst fra ø til ø for at finde spændende ingredienser til hendes eliksirer. Nogle havde haft helbredende virkning mens andre var giftige på en helt ny måde som hun ikke havde set før. Så mange ting hun havde lært, så mange ting som hun havde oplevet.
Nu var hun atter på disse velkendte stier på vej til det hjem hun havde forladt for over 50 år siden. Længe havde hun gerne ville hjem og se til hendes familie, osse selvom dette var på en afstand, hvor de ikke ville lægge mærke til hende, for hun ville ikke lade dem vide at hun var i live. De var dog trods alt familie, så ville hun gerne sikre sig at de var i live og havde det gjort. Havde de fjerner så skulle hun nok sørge for de fjender blev fjernet.
Hun var dog ikke helt nået hjem endnu, men hun havde dog ikke helt travlt alligevel. Det kunne godt vente lidt endnu, for hun ville lige samle lidt urter mens hun gik på denne smukke eng. Den smukke sol var ved at gå ned i øst og skabte en smuk orange og lyserrød himmel, et smukt syn over sådan en grøn og frodig eng. Hun havde sat sig et sted hvor nogle urter groede ved en lille busk i nærheden af nogle træer. Et stykke fra stien, for hun frygtede ikke angreb her.
Det lange mørke brune hår hang ned over hendes ryg og bevægede sig blidt som hun bevægede sig med at skære nogle af urterne fra og lægge dem i en lille træ kasse, som hun havde taget op af hendes skulder taske og sat den ved siden af hende. De gule øjne fulgte knivens bevægelser på se små lilla blomster som sad på urten og duften som ramte hendes næse fik hende til at smile tilfreds med sig selv. Ørerne var dog lettere på vagt efter lyde omkring hende, for hun ville ikke overraskes selvom man skulle tro det var et fredeligt sted, så var hun nu altid på vagt.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Griffith gik roligt over engen og var på vej til den næste landsby han havde en forhåbning at der var et job for ham der eller bare en kvinde som han kunne have lidt sjovt med der for det havde ellers været et stykke tid siden han havde været med en og den hovedpine han fik hver gang der var gået lang tid hamrede hårdt og han var allerede begyndt at planlægge at slå lejr før han fik øje på hvad han gættede på var en kvinde med den hår længde og begyndte at gå mod hende han gjorde intet for at gemme sig for hende for så vidt han kunne se var de to de eneste som var her ude og hun ville nok blive taknemmelig hvis en stor stærk mand som ham ofret hende beskyttelse fra hvad nu var i nattens mørke

[Sol Angelika]

Inden den sidste lille urt med de lilla blomster blev lagt ned i kassen tog hun den sidste op til næsen og duftede til den med et lille tilfreds suk inden hun lagde den ned i kassen. Hun lukkede kassen og lagde den ned i hendes taske for at lukke tasken igen. Hun rejste sig så den sorte kjole bedre viste hendes kvindelige former. Hun børstede kort kjolen fri fra jord og græs så hun stod let for overbøjet mens hun børstede sig inden hun rettede sig helt op og vendte sig rundt.
Hendes ører havde ikke taget fejl, hun havde hørt en komme nærmere. Hun så roligt imod den fremmed med hendes usædvanlige gule øjne, som for nogle virkede rovdyrs agtige og onde, mens andre fandt dem fascinerende. Det mest charmende smil fandt over hendes læber for det kunne være en mulig kunde eller bare en hun kunne have det lidt sjovt med. Måske bruge nogle af de eliksirer hun havde lært under hendes lange rejse på at se hvordan de ville påvirke et andet væsen end de tåbelige dyr. Men nu måtte hun jo lige se hvad herren ville hende inden hun forsatte hendes rejse for det var nu mest betryggende at rejse i mørket alligevel.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Griffith kiggede meget omhyggelig på kvindens bagdel da hun rejste sig han havde bestemt ikke forventet at kvinden havde sådan en god krop han var overbevist om han kunne have masser af sjov med hende denne nat han havde hans simple brune bukser og trøje på og han gik tættere til hende og stoppede op en meter fra hende og smilede så charmerende tilbage til hende og sagde ”godaften frøken det er ved at blive mørkt og alt for farligt for sådan en nydelig ung dame at være alene her ude beskyttelse så jeg ville tilbyde mine tjenester for dem” og han bukkede let for hende og så lidt mere omhyggelig på hende og blev fascineret af hendes øjne faktisk var han ved at tro hun var en meget simpel kvinde som nok havde levet midt ude i ingen sted og var meget nemt at forføre hende

[Sol Angelika]

De gule øjne betragtede ham roligt mens det charmende smil blev på hendes læber, da han kom tættere på hende. "Aften. Det var dog flink af dem at tilbyde det." sagde hun roligt med en lille blid latter som følge for det var nu lidt komisk det her, men det skulle ikke undre hende når nirelianer var så kendte for deres høflighed og venlighed. "Jeg er nu en stor stærk kvinde, som kan tage vare på sig selv." sagde hun lettere grinende mens hun hævende armen og forsøgte at vise hendes muskler med den ene arm, men det virkede ikke specielt godt da kjolen var langærmet så man kunne ikke se noget som helst. Hvilket var lidt af grunden til at hun fandt det komisk.
Hun sank armen igen og tog hendes skuldertasken over hovedet så hun kunne få den af. "Men hvis de endelig vil hjælpe så kan de bære denne her. Men hvis de taber den så bliver det ikke behageligt for dem" sagde hun roligt og sendte ham et lille blink med øjet, som lidt hentydede til at hvis han kunne sørge for at den ret tunge taske ikke fik smadret dens indhold så var der måske en belønning i enden. Tasken var fyldt med små æsker, stof poser og eliksir flasker af glas, så man skulle være forsigtig da tasken klirrede lidt bare det hun allerede tog den af og rakte den imod ham.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Han to mod skuldertasken den var ikke særlig tung for ham så det var ikke en stor udfordring for ham så han lagde den over sin skulder og sagde ”det vil jeg så gøre for dem men hvor har de tænkt sig at slå lejr for i nat” han var faktisk ret ligeglad hvad der nu engang var i den han var allerede i gang med at forstille sig hende give ham sin belønning og tænkte over at hendes øjne var et tegn på hvor meget dyr hun var i sengen og med den måde han så på hende gjorde det ret tydeligt på hvad han tænkte på men han var overbevist om hun ikke kunne se det

[Sol Angelika]

Sol smilede charmende som hun trak på skuldrene. "Der er en forladt gård omkring en time herfra, hvor jeg havde tænkt mig at sove. Jeg tror ihvertfald stadig den er forladt, om ikke andet så har de nok en stald vi kan sove i. Så der er et tag over hovedet og muligvis et ildsted til at varme sig ved" sagde hun roligt og trak lidt ligegyldigt på skuldrene, for hun havde nu ikke tænkt sig at sove herude i det åbne. Hun havde det nu bedst med en eller anden form for beskyttelse, som hun blev tiltrukket af nattens væsner, men de var nu også mere sjove end disse kedelige høflige væsner.
Hun sagde ikke meget mere men vendte sig rundt og begyndte at gå væk fra busken hun havde stået ved for at plukke hendes ingredienser. Hun manglede hun bare et ildsted og nogle gryder så kunne hun klare de ting hun skulle, men det var ikke sikkert hun fik lavet det for hun kunne jo lige så godt have noget sjov. Det var længe siden hun havde haft det sjovt med at bruge hendes eliksirer eller få folk til at gøre som hun ville. Hun havde ikke haft tid de sidste mange år, hvor hun mest havde levet alene.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Griffith nikkede forstående selvom han havde stoppet rigtigt at høre efter hende da hun sagde hvor hun havde tænkt dem de skulle sove for han vidste godt hvad for en forladt gård hun talte om selvom det var kun stalden som var den eneste ting som stadig viste der havde været en gård der alt det andet var blevet opslugt af engen og han havde selv overnattede der et par gange men ellers var der intet interessant så han var begyndt at se lidt mere omhyggelig på kvinden for at få en ide hvor god hendes krop og hvor meget sjov han kunne få ud af hende for at bære hendes taske og gik roligt efter hende og kigget ret åbenlyst på hendes krop og gjorde sit bedste for ingenting i hendes taske ville gå i stykker og han havde ingen intentioner om at give hende hans navn eller spørge hende om det for han kunne ikke rigtig se en grund til det

[Sol Angelika]

Sol gik i tavshed, for i modsætningen til mange kvinder så foretrak hun faktisk stilhed. Hun sørgede dog for at vrikke en lille smule mere med hofterne som hun gik og ind i mellem kiggede hun over på ham og smilede lidt for sigt selv. Alle de muligheder hun havde for at få en sjov aften, selvom han nok ikke ville få det sjovt, så kunne hun da godt more sig lidt. Det var længe siden hun havde fået et så let offer, som han var lige nu.

En times tid gik og den forladte gård kom tættere og tættere på. Smuk som den nu var, hvor naturen havde taget det meste af den. Der var nu ikke noget så smukt som naturen der tog noget tilbage. De vilde blomster, som groede her og der sammen med alt det, som de fleste som ukrudt, men Sol så det som muligheder for mange sjove ting der kunne. Hun stoppede op som de var tæt på og vendte sig imod ham. "Er du sød at finde lidt brænde? Så vi kan få noget lys?" spurgte hun roligt med et skævt charmende smil, mens hun rakte en hånd ud imod ham, for hun ville have hendes taske igen, så han kunne finde brænde og hun kunne finde sig til et blødt sted at sove og finde sig til rette nu de skulle være her hele aftenen.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Griffiths tanker var ret tydeligt rettet mod hendes krop og hvor meget sjov han ville kunne få ud af hende og med hendes forsigtige smil som han gengældte med et charmende smil tilbage til hende gjorde ham kun mere sikker på hun havde ikke meget erfaring med mænd så det betød ikke særlig meget for ham at hun var tavs nu for han var overbevist om når de havde slået lejr ville hun ikke være så tavs

Og da de nåede til den forladte gård han havde aldrig rigtig haft en interesse for planter han havde så længe han kunne huske havde mere en interesse for hvad de ville kunne give ham ved at give dem til andre og da hun vendte sig imod ham tog han tasken at og gav hende den og sagde hvad han troede var en forførende tone ”selvfølgelig vil jeg gøre det hvis du gør vores sovested klar imellem tid” og han drejede rundt og begyndte at samle brænde sammen

[Sol Angelika]

Sol smilede bare af ham som hun vendte sig rundt og gik hen til de forfaldne bygninger. Hun gik ind i stalden, hvor hun lagde hendes taste ned næsten lige inde for indgangen, men til siden og op af væggen så man ikke ville falde over den, alt i mens hun så sig lidt omkring. Tydeligt at nogle havde været her før for der var allerede et ildsted nogenlunde midt i det hele, så det behøvede hun ikke at tage sig af.
Hun gik lidt rundt og begyndte at samle diverse halm, rester af tæpper og tøj som var efterladt sammen med nogle bløde ufarlig planter, som hun fandt og fordelte det på 2 bunker på hver sin side af ildstedet. En soveplads til ham og en soveplads til hende med god afstand. Selvom det måske virkede uskyldig så havde hun nu en plan med det, som hun håbede ville blive sat i værks hvis han bare gjorde, som hun håbede.
Hun gik tilbage til hendes taske for at tage den hen til den hun havde udset sig. Den længst fra udgangen, så det virkede som om han skulle beskytte hende i tilfælde af at der dukkede nogen op. Hun satte sig ned på hendes plads med tasken foran sig, som hun begyndte at rode lidt i og begyndte at tage lidt forskellige små fyldte flasker frem og en den æske hun havde brugt tidligere, der nu havde flere forskellige urter i sig. Hun så ind i mellem mod indgangen, klar til at smile uskyldigt så snart hun ville se ham i åbningen.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Det tog ikke længe for Griffith for at finde nok brænde til at have et lille bål hele natten så han ikke blev nødt til at gå hente mere senere så han kunne have mere tid til sjov med hende de uskyldige var altid ret sjove selvom de ikke havde så meget erfaring og da han kom tilbage til den forladte gård gik han direkte til stalden og da hun gav ham et uskyldigt smil smilede han tilbage til hende han var en smule skuffet over at bunker var på hver deres side af bålpladsen men han var ikke overrasket af det hun virkede alt for uskyldig til at gøre andet men han så der var stadig en mulighed for sjov eftersom hun havde lagt hans bunke var tættest på udgangen så det lignede for ham at hun stolede på ham at beskytte hende og han lagde brændende ved siden af bålpladsen og begyndte at sætte bålet op og sagde lettere henkastet ”jeg kan nemmere beskytte dig hvis vi var tættere på hinanden”

[Sol Angelika]

Da han kom tilbage med den smule brænde han nu havde samlet, smilede hun uskyldigt til ham, mens hun stillede hendes små flasker i en lille række. Det var tydeligt nogle var mere dyre end andre både på deres form og deres farve. Der var ikke mange som havde flasker, som hendes, men det gjorde det nu nemmere for hende at kende forskel på de forskellige. "Det tror jeg næppe. Jeg ville bare være i vejen for dem. " sagde hun roligt med et uskyldigt smil, selvom hun nu godt vidste bedre men de var jo trods ikke på grænsen eller i Darklia, så hun frygtede egentlig ikke der ville ske meget og hvis der gjorde så havde hun da noget sjovt at se på og hvis nogle døde så var det bare bedre. Hun tog en lille læderdunk frem fra hendes taske, som hun brugte til vand, men de sidste par dage havde hun dog haft lidt andet i den, nemlig hendes mest stærke eliksir, dog var der ikke så meget tilbage men nok til at få noget sjov i aften.
Hun åbnede den lille grønne eliksir flaske og hældte et par dråber i før hun lukkede flasken igen og lagde den ned i hendes taske, for den skulle hun ikke bruge mere. Hun rystede læderdunken en smule for at blande tingene sammen før hun rejste sig og gik nogle skridt hen imod ham med et uskyldig smil. "Jeg har ikke meget at give men jeg kan dele det her med dig. Min egen opskrift på en drik, som smager af sommer og giver en varme i kinderne. Det sidste jeg lige tilføjede var for at give styrke, ikke at de har brug for det men jeg kunne godt bruge noget at styrke mig på." sagde hun roligt som hun rakte den imod ham med det uskyldige smil på læberne.
Sandheden var dog ikke helt det hun udgav det for at være, men jo den smagte af sommerens bær og når virkningen tog sin effekt ville man få varmen i kroppen, men der lå dog mere bag som hun gerne ville se tage sin virkning. Hvis ikke den ønskede effekt kom, ja så skulle hun nok få det sjovt for så ville det hemmelige ting ind.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Han rejste sig op da hun kom over til ham han havde ikke tændt bålet og sagde med en forførende tone i stemmen ”jeg har en anden ide hvad du kan give mig men vi kan begynde med det her” og han tog med den ene hånd den lille læderdunk og med den anden lagde han om hendes liv og hev hende tættere ind til sig han troede fuldstændig på det der var i læderdunken var alkohol eller noget andet i samme stil og tog en tår af den uden at tænke mere over det og han var lettere overrasket af det smagte at det hun sagde det havde han ikke rigtig forventet og rakte den tilbage til hende og smilede forførende til hende og sagde ”din tur og måske efter det kunne vi have lidt sjov sammen” og kærtegnede hendes ryg let med hans frie hånd

[Sol Angelika]

Sol virkede overrasket over at blive hevet tæt ind til ham, men hun virkede til at rødme en smule af det med et uskyldigt smil. Da hun fik dunken tilbage rev hun sig dog løs med et skævt smil. "Min herre. Jeg tror de har fået det forkerte indtryk af mig. Jeg er ikke sådan en kvinde" sagde hun roligt som hun trådte nogle skridt væk fra ham, mens hun selv tog en slurk bare for at vise der ikke var noget giftigt i, selvom hun dog mente han var utroligt dum i at tage noget fra en fremmed.
Hendes mest stærke eliksir tog normalt ikke langtid før ofret blev omtåget, føle sig stærk som om intet kunne gå galt og når den fulde effekt tog til ville ofret hallucinere, som om alt hvad de så var virkeligt men om det var godt eller skidt kunne hun aldrig vide. Selvom de fleste oplevede det som noget godt og hun kunne stå og se på dem blive helt vilde og smide tøjet på grund af varmen i kroppen, mens andre begyndte at gøre skade på dem selv fordi de oplevede deres værste mareridt... Nogle påstod endda at de så den de elskede både dem som stadig levede men var langt væk, mens andre så deres elskede, der var døde.
Denne gang havde hun dog tilføjet et lille tvist af sandheds serum så han ville ikke kunne lyve for hende hvad han så og følte. Hvad han dog ikke vidst var at hun selv havde taget en modgift imod det sandheds serum hun havde puttet i, ganske kort tid før han var kommet tilbage med brændet.
Hun ville se hvad han fik af hallucination og få et grin ud af det. Hun vidste dog at det kunne være farligt, men hun nød at leve på kanten. Den smule hun havde fået af eliksiren var dog ikke nok til at give hende den fulde effekt, men hun ville da have et mindre buzz. Efter alle de år hun selv havde drukket den så skulle der efterhånden en større mængde til at gøre hun kunne slutte sig til hendes elskede herre. Mørkets gud som ville tage og udnytte hendes krop og give hende sådan en ekstase som ingen på denne jord kunne give hende.