Turen hjem

[Griffith Falconsoul Den 13]

Griffith så lettere forvirret på kvinden da hun rev sig fra ham han var så sikker hun var klar til det tidligere og kiggede rundt om sig han var sikker på han havde været i stalden i den forladte gård for et øjeblik siden men nu var han i den lille stald nærheden af hans families palæ og denne tjenestepige som hans elskede Adelia hyret for ham så han havde noget nyt at lege med så han ikke blev alt for træt af hende for hurtigt nu når Dorian havde givet hende til ham hun havde endda lagt op til det da hele dagen med at antyde da han var i gang med at forhandle med de to Silvermoon søstre om hvem skulle være hans konkubine her hvor den anden måtte leve med at være hans elskerinde når han var i Darklia for at se hans mørkets kone Dragana men hvad havde hun sagt i løbet af det møde kunne han ikke rigtig huske han havde det så varmt så han tog trøje af og kastede den til siden tjenestepigen kunne tage sig af den når de var færdig og han gik helt op af hende tog meget hårdt fat i hendes ene balle ikke så hårdt han kunne men stadig langt hårdere end de fleste kunne og sagde bestemt ”hvis du ikke er sådan en kvinde hvorfor sagde du tidligere at du ville se mig her tidligere i dag”

[Sol Angelika]

Sol betragtede ham roligt, mens det så ud til at eliksiren ville tage effekt på ham. Hun måtte dog holde nøje øje med ham for hun vidste aldrig om folk tog en for stor dosis, hvilket kunne medføre døden. Hvad hun så morede hende faktisk temmelig meget, men hun valgte dog at have en mindre undrende ansigt imod ham da han kom hen imod hende og tog fat i hende. "Jeg forstå virkelig ikke herre. Jeg har ikke bedt dem om at komme her for det her. De forstår ikke... Hun rejser fra dem. " sagde hun lettere skræmt selvom hun var ved at skrald grine indvendigt, måske var der alligevel et bæst gemt i ham, men nu skulle hun lige se om hun kunne få lidt informationer ud af ham og se hvad hun kunne bruge til af sjov.
"De er ved at miste alt.. De må gøre noget" sagde hun roligt mens hun blot blev stående for hun havde nu ikke noget imod smerten, når det kom til stykket. Det fik hende til at føle sig lidt mere i live med at lege med ilden. Ihvertfald på denne måde, for hun kunne ikke lade være med at friste skæbnen.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Griffith blev kun mere forvirret at hvad denne tjenestepige sagde for det gav ikke mening hvem ville forlade ham han havde måtte sætte en grænse hvor mange konkubine leve med ham på hans palæ så han havde rum så han kunne have gæster over men det med han var ved at miste alt han havde en fornemmelse af det var rigtigt men samtidig ikke han var den mest betydningsfulde mand i både Nirelia og Darklia hvordan kunne han mistet noget som helst og det ret nemt at se hvor forvirret på hans ansigt og da den skiftet til en forstående udtryk for han troede da han havde regnet ud hvorfor hun sagde det fordi hun ville spille den uskyldige tjenestepige og ham var den onde herre som ville udnytte hende så han sagde bestemt imens han løftede op hendes kjole med hans frie hånd ”hun vil ikke rejse væk fra mig og du vil snart forstå alt hvad der indebærer at være en af mine tjenestepiger”

[Sol Angelika]

Sol kunne ikke længere holde latteren inde, for af en nirelianer at være så var han da en værre en. "Godt jeg forsøgte at være blid imod dem. Hun rejser ikke fra dem, tværtimod hun ligger død inde i sengen." sagde hun roligt med et skævt nærmest ondskabsfuldt smil. "Hendes elsker er stadig her i huset. Hvor ved jeg ikke, men han har sikkert gang i nogle af deres andre kvinder, for han er godt nok en flot mand.. Jeg tror ikke andre har opdaget at hun er død endnu" forsatte hun som hun kort strøg fingrene over hans brystkasse og ville egentlig bare se om hun kunne fremprovokere hans mere ondskabsfulde side. Bare hvis hun selv skulle have noget sjov ud af det, udover det hun havde set endnu.
Hun valgte dog ikke at træde væk fra ham selvom det måske var dumt, men det var alt sammen for at se om han virkelig elskede denne kvinde og hans såkaldte tjenestepiger på en eller anden måde. Eller om han ville være det samme som en darkliansk mand. Alt sammen for videnskabens skyld.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Griffith havde fået nok af denne tjenestepige hun det sagde var en åbenlyse undskyldning for at komme ud af det hun havde lagt op til hvorfor hun ville ud nu fattet han ikke men det var alt for sent for det så han tager fat i den hånd hun rørte ham med hårdt nok så hun ikke ville have det nemt at komme væk fra ham og sagde tydeligt irriteret ”hold din kæft ingen er dumme nok til at prøve at dræbe en af mine kvinder og du skal bare være glad for jeg har lyst til noget nyt” og det var nemt at se på ham at han havde haft nok at hendes ord og med hans frie hånd begyndte han at rive hendes kjole i stykker så han kunne se hvor god en krop hun havde og sagde stadig irriteret ”hvis du nu opfører dig som en god lille skør så vil jeg måske gøre dig til min rejse kæledyr” han havde fået nok af hendes mund så han ville bare give hende til hans soldater som deres lege ting men det behøvede hun ikke at få at vide nu

[Sol Angelika]

På den ene side morede det her hende gevaldigt men på den anden side var han ikke hendes type, det var han alt for sød i udseendet til at være. "Det tror jeg nu ikke der bliver noget af" sagde hun roligt med et skævt smil. Derfor tog hun med den frie hånd ind i en hemmelig lomme i hendes kjole før han fik revet stykket af hendes kjole lige hvor den var. Hun fik hurtigt revet proppen af og satte den for sin mund inden hun spyttede indeholdt af flasken ud i hovedet på ham. Hun gjorde hendes bedste ved at ramme ham i øjnene og i munden for jo flere sårbare steder hun kunne ramme, jo hurtigere ville sovemidlet i flasken virke. Selvom det dog ville have en mindre effekt på hende også, men det var nu chancen vær at prøve selvom det var risikabelt for han kunne nå at få et par slag indført. Så hun begyndte at kæmpe imod. Hun smed den lille flaske fra sig og gjorde tegn til at ville placere et slag i hans mave i et forsøg på at komme væk.
Hun havde bestemt ikke tænkt sig at give sig selv frivilligt også selvom hun måske havde lagt op til det.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Han blev tydeligt mere vred at hun spyttet noget imod hans ansigt heldigvis havde han sin mund lukket så han fik kun en smule i sine øjne og det hjalp slet ikke at hun prøvede at slå ham i maven han nåede lige at gribe den før hun kunne ramme ham og sagde vredt ”det er ikke din valg mere” og han gav slip på hendes kjole og med nu hans frie hånd han havde fået nok at denne tjenestepige og han ville lære hende at respektere hendes bedre ved at gøre hvad de sagde så han slog efter hendes mave med nok styrke at hun ville miste pusten længe nok så han kunne få hende i en position så han kunne have sjov med hendes krop lige meget hvor meget hun var imod det

[Sol Angelika]

Vreden havde hun set komme, men havde stået overfor værre personer som troede de kunne gøre med hende som de ville. De gule øjne så vredt på ham som hun fik slaget i maven og måtte kort bukke sig forover og tage sig til maven, dog kun i et sekund før hun var klar til at kæmpe imod. Han var da og blev irriterende i hendes øjne, men hun kunne ikke gøre meget før han begyndte at blive træt, men så skulle han også lærer på den hårde måde at man ikke slog hende uden konsekvenser. "Det er vi 2 om at bestemme" hvæste hun nærmest af ham som hun begyndte at kæmpe imod for hun var ikke helt uvant til kamp som man ellers skulle tro, når hun til daglig var fredelig men hun havde lært noget af hendes familie for at beskytte sig selv, så hun ville bruge alle de tricks hun kendte om ikke at kæmpe fair, for dette var jo langt fra en fair kamp. Der var dog en fordel i denne lille kamp for det fik gang i blodet så hendes eliksir kom hurtigere igennem kroppen og fik musklerne til at slappe mere af og han kunne falde mere i søvn, mens hun kun blev mere døsig, forhåbentlig nok til at hun stadig kunne nå at komme langt væk inden han kom til sig selv, ellers ville hun ihvertfald sørge for det.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Griffith blev kun mere og mere vred at denne tjenestepige for det gav ingen mening at hun var så meget imod at have sjov med ham hun burde være glad af han ville være have sjov med hende og hendes modstand gjorde ham kun mere vred så han svingede efter hende igen og igen men denne gang langt hårdere så hun bestemt ville ende ned på jorden hvis han kunne ramme han havde helt opgivet at tale med denne tjenestepige og koncentreret sig om at få hende i en position at hun ikke kunne gøre nogle modstand så han kunne få hans nydelse fra hende så han kunne give hende til hans soldater så hun kunne lære så hun ville ønske hun aldrig havde gjort så meget modstand men det var nemt at se at efter vær sving blev en smule langsommere en den som havde kommet før for han begyndte at blive mere og mere træt

[Sol Angelika]

Sol forsatte med at forsvare sig ved at blokere hans slag eller undvige, selvom hun dog forsøgte at få nogle slag og spark ind selv, men det virkede dog ikke så godt. Den forbandet kjole og det han havde revet den i stykker flere steder hjalp hende ikke lige frem. Hun ville nok ikke slippe helt uden skader efter dette slagsmål, for han ramte ind i mellem eller snittede hende. Jo mere han slog efter hende jo mere irriteret blev hun, men hun blev nødt til at holde hovedet koldt og egentlig bevæge sig så lidt så muligt, så hun ikke blev påvirket så hurtigt, men det var svært når hun kunne se han blev mere og mere vred over hun ikke ville gøre som han ville. *Forkælet møgunge* var alt hun kunne tænke under denne kamp, for han måtte jo være en adelig der var vant til at få hvad han ville. Han virkede dog ikke som draklianer som han nok gerne ville udgive sig for. Uanset hvad var en forkælet møgunge, som hun nok skulle give en lærerstreg, så snart han gad at falde i søvn men han havde nok ikke fået en stor nok dosig til at det ville gå hurtigere.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Hvis det ikke var for Griffiths vrede ville han være imponeret at denne tjenestepige kunne stadig stå efter at blive ramt så mange slag og snit han havde forventet at en tjenestepige ville kunne holde til så mange af dem med den kraft han var ret sikker på at han kunne fat på hende og skubbe hende ned så han kunne få sin sjov fra denne besværlige tjenestepige så han prøvede at gribe efter hende men han ville ikke vide om han havde fået fat i hende eller ej eftersom han havde faldet i søvn i løbet hans forsøg på at fange hende og faldt til jorden

[Sol Angelika]

Han var lige ved at få hende flere gange og ved at få hende til at falde bagover, men hun havde nu ikke tænkt sig at give op så let. Hun forbandede ham mere og mere inde i hendes hoved, selvom hun gjorde det i tavshed udvendigt for hun ville ikke fremprovokere mere end hun allerede havde gjort. Efterhånden ville hun få flere mærker og mere ødelagt tøj på grund af ham og havde hun ikke oven i brugt hendes negle foruden hurtighed så ville det måske havde været endnu værre.
Endelig kom øjeblikket dog hvor han endelig faldt til jorden men hun måtte indrømme at hun godt nok var træt selv for hendes del var også ved at påvirke hende ret meget. Da han endelig faldt til jorden gik hun hen til hendes taske og tog en ny eliksir som hun drak, som nok skulle give mere energi med tiden. Hun rystede kort hovedet på grund af den grimme smag. Inden så misfornøjet hen imod Griffith, hvor hun kort rynkede på næsen inden hun lagde flasken tilbage og gik hen til hans krop igen. "Nu kommer den trælse del" mumlede hun for sig selv inden hun satte sig på hug og begyndte at tage hans tøj af, selvfølgelig som betaling for at han havde ødelagt hendes eget. Efter hun med møge og besvær havde fået hans tøj af tog hun hendes eget af og puttede hans på, selvom det tydeligvis var for stort så måtte hun nøjes lige nu. Hun lagde hendes ødelagte kjole hen over hans krop inden hun gik hen og tog hendes taske over skulderen før hun skyndte sig at forsvinde i løbet af mørket. Selvom det kunne være morsomt at se hans reaktion når han vågnede og så kamp scenen samtidig med hans fandt hendes ødelagte kjole.

//Out

[Griffith Falconsoul Den 13]

Da Griffith endelig vågnede var han mildest talt forvirret han havde haft en mærkelig drøm om han var ved sin families palæ hvor en tjenestepige som gav ham problemer og han kunne ikke rigtig huske hvad der havde sket efter han drak det mærkelige ting kvinden havde givet ham og det hjalp slet ikke at han fandt kvinden han havde mødt i går nu ødelagte kjole over sin nøgne krop og han kunne ikke mærke hvor hans tøj var og satte sig op og blev kun endnu mere forvirret at se omgivelser som lignede at der havde været en kamp og han kunne ikke få øje på kvinden eller sit tøj og brugte et par minutter til at prøve at regne ud hvad der havde sket der og rejste sig op og bandt de resterne at kjolen så han gemte sine private dele og kom til konklusionen at kvinden måtte have været en Lycan og deres sjov havde blevet ret vild og han havde ødelagt hendes kjole mere end hun havde ødelagt hans tøj og hun havde vågnede først op og tog hans tøj og bare gik sin vej og efterladt hendes kjole at en eller anden mærkelig grund og han tog sin sværd op og gik ud for at finde noget rigtigt tøj at tage på


//Out