Never fade away

[Nobody law]

Solen var lige over Frontiera med kun et par skyer på himlen men ellers var det ret god vejr og Nobody lænede op af en mur han havde en slynge som var bundet op som et pandebånd og meget slidt grå trøje og et par bukser at samme farve som var ret tydeligt ikke deres oprindelige farve med det var umuligt at sige hvad den oprindelige farve var og et bælte som var bare helt masse små stykker stof som var bundet sammen så han havde et sted at sætte hans kniv som også var tydeligt ret slidt han stod der for at se nogle der var mad men samtidig ikke havde særligt meget opmærksomhed på det så han kunne løbe op til den person stjæle deres mad og forsvinde lige så hurtigt som han kom ind men han havde ikke nemt især fordi stod sollyset han vidste ikke hvorfor han havde det sværere at se i sollys men han troede det var normalt og alle andre havde det på samme måde som ham

[Anya Landong]

De havde rejst i et stykke tid for at nå til dette sted, så de kunne holde øje med en bestemt person. Nogle af de andre havde taget tjansen i løbet af dagen og hvilede nu tilbage på kroen, men det var blevet Anyas tur til at holde øje med en ældre herre. Herren havde en et gråt fuld skæg og blå øjne sammen med et fornemt mørke blåt sæt tøj.
Hun gik langs murene så tæt på skyggerne så muligt, så hun hurtigt kunne komme væk fra nysgerrige øjne der begyndte at se for meget på hende, for hun kunne nu ikke komme meget uden om at hun skilte sig ud fra mængden. Det sorte hår, den grålige hud og de skinnende blå øjne og så den sorte halvlange kjole der gik ned til hende knæ, så hun hurtigt kunne komme væk og de lange ærmer som gjorde hun smeltede endnu mere sammen med skyggerne end hendes bare hud.
Hun gik dog som om hun så stederne for første gang, sådan som hun kiggede rundt men havde hele tiden et øje på den ældre herre, for hun skulle se hvor han gik hen. Hun kiggede på butik skilte og boder som stod ind i mellem. Hun smilede til folk som så på hende men stirrede de for længe blev hun dog lidt utryg og trak sig fra stederne, men hun havde dog også lidt travlt for det havde den ældre herre nu også. Tydeligt at se han var på vej et bestemt sted hen, dog vidste hun ikke endnu hvor det var.

[Nobody law]

Nobody fik øje på hvad han ville mene var et perfekt mål en ældre mand med et gråt fuld skæg og havde mørkeblå sæt tøj på og så ud til at have det travlt så det eneste det kunne kun betyde en ting for ham og var at denne mand var efter mad så han begyndte følge efter ham og begyndte at se efter der var nogle andre som havde besluttet sig for at gøre den samme mand til deres mål men kunne kun se en kvinde med grålige hud sort hår og en sorte halvlange kjole men hun lignede ikke en som havde behov for at stjæle mad så han vendte sin opmærksomhed mod manden så da han så hans mulighed kunne han tage den men at en eller anden mærkelig grund havde han en fornemmelse af ham og den grå kvinde var at samme slags men hvorfor han følte sådan havde han ingen ide for

[Anya Landong]

Anya holdt øje med manden i det skjulte mens hun gjorde hendes bedste for ikke at blive opdaget i at hun fulgte efter ham, dog holdt hun også øje med om der var andre, som havde lidt for meget opmærksomhed på manden i det mørkeblå sæt tøj for hun ville ikke risikere at hendes mål blev elimineret eller forstyrret i det han nu havde gang i for så kunne de jo aldrig afsløre hende.
Mens de gik fremad blev hun dog mere og mere klar over at hun pludselig ikke var den eneste som flugte efter manden. En ung knøs virkede også til at følge efter ham. Det var just ikke en affære han skulle blandes ind i, så hun sakkede lidt mere bagud kun for at komme tættere på knægten inden hun gik i et med skyggerne og bare ventede på hendes snit. Så snart han var uopmærksom og havde ryggen til hende ville hendes arme blive strukket ud og gribe omkring hans skulder og hals, hvor den ene hånd ville blive holdt over hans mund så han ikke kunne råbe på hjælp. Alt sammen før hun ville trække ham længere bagud imod sig selv. Han var et forstyrrende element lige nu, som skulle fjernes.

[Nobody law]

Nobody var alt for optaget med at holde øje med manden i det mørkeblå tøj så han blev ret overrasket da en eller anden som havde gemt sig i en skygge som han havde overset men han var ret sikker på at der var ingen i skyggen da han så på skyggen før han gik over til den men han hviskede så selvom personen havde ikke lagt en hånd over hans mund ville nok ingen andre ville nok ikke have hørt ham ”lort” og hev hurtigt fri hans kniv fri og stak den i en lille forhåbentlig at hvem nu prøvede at fange ham ville give slip og så han kunne komme væk fra den person men han havde ikke den store forhåbning at det ville virke men det var forsøget værd

[Anya Landong]

Det var ikke første gang at nogen ville prøve at ramme hende, når hun pludselig sneg sig op bag dem. Det skete ret ofte i Darklia eller bare med folk derfra, så hun var ikke helt dem. Hun slap den hånd som var tættest på hans kniv og tog rundt om hans håndled før hun tvang hånden fremad, væk fra sig selv mens hun brugte hele kroppen for at tvinge ham fremad. Han ville næsten ikke kunne undgå at det var en kvinde som stod bag ham. "Drop det lille du. Jeg er ikke født i går" sagde hun næsten som en irriteret hvisken fra skyggerne men højt nok til at han ville høre hende. Hendes stemme var nærmest advarende for at han ikke skulle finde på nogle dumme ideer. "Du må finde dig et andet offer. Den mand er min" forsatte hun advarende.
Hun tog et skridt frem og nærmest kastede ham i den modsatte retning end hvor manden gik. Den mand der næsten nu var forsvundet i mængden, så hun havde egentlig ikke tid til at skælde mere ud eller være truende. Så med hurtige lette skridt skyndte hun sig efter manden for hun måtte ikke miste ham at syne når han var så tæt på et bestemt sted, hvor man vidste et par ludere boede og nogle børn. Hun måtte skynde sig efter ham for hun skulle se om hendes arbejdsgiver havde ret i sin mistanke.

[Nobody law]

Nobody endnu mere overrasket at det var en kvinde som havde taget fat i ham normalt var det en mand som ville have taget fat i ham sådan men ellers var den lettere røde farve i hans kinder som viste at det hun havde gjort havde en effekt og han genkendte hende han havde set hende tidligere men nu hvor han var så tæt på hende så at en eller anden mærkelig grund mindede hun ham om hans mor så han sagde for ham ret højt men kun en smule højere end hende nysgerrig ”er du en luder” han vidste godt af for de fleste at han lignede at han var yngre en han faktisk var så han udnyttede det til hans fordel og hvis det ikke havde været fordi hun havde skubbet ham ned på jorden ville hun have set af han havde rullet med øjnene af det hun havde sagt som om han ville lytte til en som ville sige sådan noget og ikke slå ham så hun var sikker på han havde forstået det men han brugte muligheden til at tage en sten som ville gøre virkelig ondt hvis han ramte nogle med den da hun gik videre og han tog slyngen at og begyndte at følge efter hende og gjorde sit bedste for at være ude af hendes syn

[Anya Landong]

Anya havde ikke tid til at svare på hans kommentar eller se om der skete ham noget for han betød ikke noget lige nu, men det gjorde den mand. Hun måtte små løbe efter ham for at følge med indtil han gik ind i den bygning som hun egentlig havde forventet. *Han er landet* tænkte hun for sig selv men i skyggerne var det som om der skete liv, små røgslør virkede til at bevæge sig derinde hvis man kiggede grundigt efter men kun en sand skygge vidste hvad det betød. Hendes job var ovre. Nu galt det bare om at vente, hvilket var det værste ved denne del men en anden havde taget over nu. Hun havde sørget for intet kom i vejen for han nåede det mulige mål. Det virkede dog til at arbejdsgiveren havde ret for hvad skulle en ellers respekteret mand på sådan et sted? Og hvorfor mindede det ene barn, en dreng, mistænkeligt meget om manden men det ville den anden finde mere ud af nu hvor den person var kommet inden for hos kvinderne og børnene.
Hun kiggede væk og over på en gyde der var overfor. Hun forlod den travle gade og gik ind i gyden for at vente på at det igen var hendes tur. Hun gik ind i skyggerne hvor hun straks følte sig mere tilpas, for det følte hun godt nok ikke i solstrålerne. Hun glædede sig dog til alt dette var overstået så hun kunne komme hjem til velkendte områder og hendes familie.

[Nobody law]

Nobody blev ret skuffet da manden gik ind i en bygning han vidste var et sted hvor mænd mødtes med kvinder og gøre den slags ting han havde lært at folk gjorde den slags ret tidligt i sit liv for hverken hans mor eller røverne i den lejr han voksede op i var ikke just særligt diskret om den slags men han fattede ikke hvorfor folk var så interesseret i at gøre den slags ting over at få mad han havde godt nok aldrig selv prøvet det men han måtte bare indse at hans plan at skyde maden ud af den gamle mands hænger før kvinden kunne tage det fra manden var en fejl så han lod stenen falde til jorden og bandt slynge om sin pande igen og gik ind den samme gyde som kvinden havde gået ind den så dejligt og skyggefuldt han formodede hun var også skuffet over hvad manden havde gjort men sagde ikke noget og bare satte sig på jorden hvor hans mave lavet en højere lyd end han havde gjort begge gange han havde talt

[Anya Landong]

Dette her kunne godt tage noget tid men i det mindste virkede gyden her stille, men allerede kort efter virkede den ikke så dejlig stille for den unge knægts tilstedeværelse irriterede hende en smule, som hun stod og betragtede ham. Inders inde havde hun en mindre diskussion med sig selv for hun havde en svaghed for børn men hun var nu en tyv så intet galt mere end hendes egen familie, men derfor havde hun nu et hjerte alligevel. Han havde galt hende for grimme ting tidligere men på den anden side var han kun et barn, som hendes eget barn der ventede på hende derhjemme i Darklia.
Hun sukkede kort for sig selv inden hun trådte ud af skyggerne og smed et par sølvmønter hen foran ham som han sad der på jorden. "Gå ud og find dig noget at spise. Du afsløre os begge ved den knurrende mave" sagde hun en smule køligt men roligt. Hun havde ikke brug for der blev tiltrukket for meget opmærksomhed hen imod gyden. Det ville afsløre.
Hun vidste at sølvmønterne måtte dække et godt solidt måltid eller flere små alt efter hvad han ønskede, men hun havde nu brug for at han forsvandt ellers måtte hun finde et nyt sted, hvilket ikke ville være det bedste da dette sted var det perfekte så hun hurtigt kunne træde til eller komme væk hvis det var det hun havde brug for.

[Nobody law]

Han instinktivt hev sin kniv frem i en kamp klar stilling da kvinden kom ud af den blå luft han så mistroisk på hende da hun smed et par sølvmønter foran ham ingen ville give penge til andre uden at få noget for dem og det eneste han kunne tænke hun ville have fra ham gav ikke mening for ham plus så vidt han vidste var hun en luder så hvorfor ville hun betale ham for at gøre det med hende når hun kunne bare finde en kunde som ville betale hende for at gøre det med men han var også så sulten så han sagde meget mistroisk ”hvad vil du have fra mig for pengene og hvor kom du fra du var ikke her lige før” denne kvinde var så mærkeligt og han ville gerne have at hun gav mening bare for et øjeblik

[Anya Landong]

Anya så mere roligt på ham med de blå øjne for hun kom med et lidt opgivende suk over hendes eget hjerte. Hun vidste jo nærmest hvad knægten gennemgik for hun havde selv været igennem det samme da hun var ung indtil hun blev fundet af Familien. "Jeg vil ikke have noget fra dig udover du går ud og stiller din sult så du ikke afslører mig.. " sagde hun roligt før hun tog det ene hånd op til hendes hoved, for hun kunne godt ende med at fortryde dette men det var svært ikke at se på de fattige unge og ikke se sig selv i dem for et kort sekund, selvom hun ikke kunne redde alle så kunne hun da give ham et solidt måltid en enkelt gang. Hun vendte rundt igen og gik tilbage i skyggerne for ikke at blive ude for længe men hun sendte dog ham en tanke inden hun helt forsvandt. "Så gå før jeg fortryder at jeg har hjulpet et skyggebarn.." var det eneste hun tænkte som hun nærmest vidste han ville hører selvom han ikke kunne se eller hører hende sige det som om hun ville stå og snakke helt normalt til ham. Hun vidste at nogle skyggefolk ville sælge hinanden ud, så det var normalt vigtigt ikke at hjælpe andre skygger end ens egen familie eller nogle man helt kunne stole på.

[Nobody law]

Nobody lagde sit hoved let på skrå over og så tydeligt forvirret på hende det hun sagde gav slet ingen mening for ham for så vidt han vidste alle ville have noget fra andre ligemeget om det var direkte med som han som ville have andres ting eller indirekte som hans mor som tog penge fra hans far og hans mænd til at være sammen med hende så hun kunne købe hendes eliksir eller det var sådan han troede det var sådan verden var så han sagde tydeligt forvirret ”men ingen ligger mærke til mig jeg er Nobody efter alt” han rejste sig op han forstod slet ikke den kvinde men hvis hun ville give ham penge til mad og ville ikke have noget fra ham ville han ikke sige nej men kvinden forsvandt lige for hans øjne og hendes stemme var i hans hoved begyndte at gå i panik og slog på sit hoved og tænke imod kvinden uden at vide at han gjorde det ”ud at mit hoved jeg er et menneske ikke skyggebarn” han måtte være mere sulten end han troede han var begyndte at se og høre ting som ikke var der

[Anya Landong]

"Selvfølgelig er der ingen der lægger mærke til dig. Du er en skygge og har ingen betydning". tænkte hun roligt imod ham for skyggefolk var ikke altid lige velidte medmindre folk skulle bruge dem til noget. De normale ville hellere slå dem ihjel eller udnytte dem for deres evner, hvis de kunne finde ud af at bruge dem. Det regnede hun dog ikke med denne lille fyr kunne, for det var ikke alle børn der kunne det ret hurtigt og da slet ikke hvis de var efterladt til dem selv. "Du er et skyggebarn ellers ville du ikke kunne hører mig og hvis du føler efter ville du vide hvor præcis jeg er i skyggerne" fortsatte hun med at tænke imod ham som hun trådte længere ind i gyden for en kort stund, kun for at se om han rent faktisk kunne følge hans fornemmelser og ville følge hende med øjnene eller om han var helt uerfarnen. "Har du aldrig følt nogle se på dig fra skyggerne uden du kunne se dem?" fortsatte hun mens hun testede ham, selvom hun dog holdt et vågent øje imod gydens udgang til gaden og huset hun egentlig skulle holde øje med, hvor den fine herre var forsvundet ind i, for hun havde ikke glemt hendes mission sammen med et par fra hendes familie.

[Nobody law]

Det var nemt at se Nobody var i panik ved at stemmen i hans hoved blev ved med at tale til ham selv efter han havde slået sig selv på hoved som normalt fik den slags ting til at stoppe når mærkelige ting skete og tænkte igen uden at vide af han sendt dem til hende ”jeg er et menneske jeg er ikke et skyggebarn mine forældre var at kød og blod og ikke skygge og hvordan kunne jeg være en skygge når jeg har en skygge det giver ingen mening” og han satte sig og slog sit hoved hårdt ind i muren i forhåbning at det ville få stemmen ud at sit hoved og tændte ”selvfølgelig har jeg jeg blev født ind i blandt røvere de ville gladelig udnytte et barn som ikke er opmærksom” han var virkelig bange for stemmen ville stadig tale til ham efter det hans slag mod muren eftersom han ikke viste hvad han skulle gøre hvis den stadig var der