Never fade away

[Anya Landong]

Anya betragtede ham fra skyggerne med en let undren for han måtte da have nogle dårlige forældre eller ikke rigtigt hørt efter når nogle talte til ham. "Du er et skyggebarn.. Skyggefolket er stadig af kød og blod men vi har det bare bedst i skyggerne. Se på din bleghed, den gør mange ikke ligger mærke til dig" sagde hun roligt igennem tankerne til ham. Hun valgte dog ikke at kommentere det med hans forældre for hun kendte ikke hans fortid så det var svært at kommentere på noget af det.
Hun sukkede og trådte ud af skyggerne endnu en gang da han begyndte at slå hovedet imod muren. Hun gik hen til ham og satte sig på hug før hun lagde armene om ham og holdt ham ind i mod hendes barm, som en mor ville gøre for at trøste et barn der var kommet til skade. "Alle vil udnytte skyggefolket for vores evner." sagde hun roligt selvom det ikke rigtigt var særlig trøstende at få at vide men det var nu en gang sandheden. Selvom hun ikke kunne se meget man kunne udnytte ham til når han ikke havde hans evner udviklet endnu, men selvfølgelig så kunne man altid udnytte et barn.

[Nobody law]

Nobody hoved begyndte at gøre mere ondt end det allerede gjorde og det var ikke kun fordi han havde slået sit hoved ind i en væggen den mærkelige stemme i hans hoved fik ham til at tænke mærkelige ting så han tænkte imod hende igen ”men hvis det er rigtigt ville mine forældre have sagt noget” det var tydeligt at han var på grænsen til et sammenbrud og da en lage deres arme om ham var han lige ved at prøve at stikke denne person i ren refleks men han så det var kvinden og da han rørte hendes barm blev han en smule rød i hovedet og der var noget i ham der klækket og han begyndte at græde uden at kunne stoppe sig selv han var ikke sikker på hvorfor han gjorde det

[Anya Landong]

Anya sad roligt med ham i favnen så han bare kunne græde. Hun strøg ham stille over håret. "Det er ikke alle der er stolte over det. Så det ville være grund nok til de ikke vil sige noget" sagde hun roligt for hun kunne jo ikke give ham en logisk forklaring udover at der var mange som ikke var stolte af at få børn af skyggefolk, det var jo ikke et folkefærd som var særlig velset. Der var andre trøstende ting hun kunne sige til ham, men i hans situation virkede de nok ikke trøstende men mere fornærmende eller gøre ham vred, så hun valgte ikke at sige noget som helst.
Hun ventede bare på at han var færdig med at græde. "Hvis du vil så kan jeg måske lærer dig nogle ting." foreslog hun men hun kunne vel ikke rigtigt hjælpe ham på andre måder når han stadig havde en familie at gå til. Han var jo kun en lille dreng når alt kom til alt. Så hun kunne jo ikke bare tage ham med men hun var nu heller ikke sikker på at hendes Familie ville tage imod ham med åbne arme.

[Nobody law]

Så vidt Nobody viste var det første gang så vidt han kunne huske at nogle som helst havde holdt om på den måde ingen gang hans forældre havde aldrig gjort det og han sagde stille men stadig grædende ”mine forældre talte ikke rigtig med mig det eneste min far sagde til mig jeg er Nobody far og min mor var mere interesseret i hendes arbejde så jeg gættede til jeg var et menneske” han blev ved med at græde et par minutter mere til han ikke kunne mere så han op på hendes ansigt med sine røde øjne det var tydeligt at han lyttede til hendes ord og sagde en smule hæs ”det ville jeg gerne Boss” han var ikke sikker på hvorfor han var begyndt at se denne kvinde som hans nye boss hun var bare hans nye boss

[Anya Landong]

Anya smilede lidt for sig selv som hun strøg ham over håret. "Hvis du blot var et menneske så ville du også være lige så kedelig, som dem. Ikke særlig unik. Men som skygge kan du gøre de mest fantastiske ting." sagde hun roligt dog nærmest med et smil i stemmen, for hun var pokkers stolt over ikke at være som alle andre. Stolt af at være et væsen, som mange frygtede og alligevel var misundelige på. Det var ihvertfald sådan som hun så dem, men hun kendte også mest kun vidunderlige skygger, som hun var vokset op.
Hun lo mildt af ham da hun kaldte ham boss. "Jeg er ikke nogens boss. Det er de ældre som bestemmer" sagde hun roligt og prikkede ham kort på næsen. "Jeg er Anya, og det foretrækker jeg du siger frem for Boss. Det lyder så mandligt at blive kaldt boss" sagde hun roligt selvom der gik en kort gysen igennem hendes krop ved navnet boss, det var så mandeligt og ækelt når det kom til stykket, det passede just ikke til hende som kvinde.

[Nobody law]

Nobodys ansigtsudtryk blev fra glad til tydeligt forvirret som om han hørte hvad hun sagde men det gav slet ingen mening for ham så han sagde tydeligt forvirret ”men Boss du er min boss at ikke kalde ville være respektløs selv hvis du giver mig lov til det” han prikkede kort på hendes næse han var ikke sikker på hvorfor hun havde gjort det mod ham så han troede det var en skygge ting han kunne ikke rigtig se en anden grund til hun gjorde det og hans mave lavet lyd og han sagde ”boss er det i orden at jeg går ud køber noget af spise” han kom i tanke hvor sulten han faktisk var