En ensom aften

[Dragana Dragoens]

Der var gået mange år siden at Drazilla døde i kampen imod Nirelias dronning. Det var som om freden havde sænket sig over slottet selvom mange frygtede denne ro for man vidste aldrig hvornår at helvede brød løs, så folk listede stadig når de rundt i slottet. Selvom Dragana havde erstattet Drazillas plads på tronen, og var en kvinde som virkede stolt, ligeglad og skræmmende rolig, så havde folket lært at de ikke skulle gøre meget før hun flippede fuldstændig, måske ikke i øjeblikket men hendes hævn kunne være slem fordi hun ikke udførte straffen med det samme.

Dragana havde lettere kedet sig denne aften for der fandtes ingen interessante mennesker på slottet. Det var alle tjenestefolk eller krigere som hun ikke havde haft meget tilfælles med. Så hun havde begivet sig hen i druk som hendes forgænger havde. Specielt sådan en aften hvor hun havde følt sig mest ensom, fordi hun ikke fandt noget interessant i livet. Hun rejste ikke som Drazilla havde en tendens med at gøre eller tage ned i byen for at drikke med hendes undersåtter. Sådan en dronning var Dragana ikke. Hun havde brugt de sidste mange år på at være den dronning som folket nogle gange længtes efter. En der oprettede mindre skoler og steder hvor de syge kunne gå hen og få hjælp. Det virkede dog ikke altid til at folk tog så godt imod hendes forsøg på at gøre Darklia til det bedre.

Så der var aftener som disse hvor hun sad i tronsalen ved et bord midt i det hele. Hun hang hen over bordet med hånden om en rødvins flaske for hun havde allerede fået en del at drikke. Øjnene virkede trætte. "Guderne har forladt dette sted.. Hvorfor sker her aldrig noget...?" mumlede hun irriteret for sig selv da hun sad alene i den store tomme tronsal. Døren ud til hovedindgangen var åben, og beskyttet af vagterne som var uden for døren og uden foran hoveddøren, men selv de turde ikke gå ind når hun var i dette humør for det kunne gå grueligt galt bare fordi hun afviste dem hurtigt når de forsøgte at være venlige. De vidste dog det var fordi de var ikke af hendes stand i hendes hoved. På det punkt var Dragana lidt mere fin på den end Drazilla var det.

[Draknie Dragoens]

Det hade være år siden hun sidste hade være på slotte.. hun hade ikke være her siden Drazilla hade købt hende som slave kun for at find ud af hun var et fortabt familie medlem og gjort hende til gravinde.. det var så frygtelig mange år siden, og tros Draknie kun hade haft lidt til med Drazilla hade det være en tid hun hade nydt til tros for hvad folk hade tænkt om dronningen den gang, men nu sad en ny på tronen og ikke en Draknie faktisk kendt meget til. for Draknie hade ikke rigtig lært meget om familien ud over dem hun hade miste den gang hun var bleven kidnappet som barn, og hun hade kun tilbragt den nødvendig tid på slotte til og lære og være mere fornem inden hun hade være rejst og endt med og forsvinde igen, og så fundt igen.. for så og rejse af sig selv.. ja det var lidt af noget rod.

Men hun var hun der altså, og ærligt.. hun hade glemt vejen rundt på slotte.. typisk. hun hade forsøgt og se efter tjeneset folk men det var som forsvundt syntes hun, hvilke under hende men igen hun kendt ikke til at tjenestefolkene nærmest list rundt for ikke og pisse den nye dronning af, igen hun kendt ikke kvinden. så hun gik lidt rundt på må og så, intet virke til og have ænder sig, samme udsmykning, billender.. ja uhyggelig velklingende. hun fandt til sidste døren til tronsalen, dem huske hun så godt heldigvis og mund den nye dronning gemt sig der inde. hun åbne roligt døren og tråde ind i den velkendt sal. De isblåøjne faldt hurtig på en skikkelse der sad ved et bord alene i salen, sørgeligt enlig men sådan var det. hun tråde roligt helt ind i salen, Draknie var iklædt en helt hvid kjole (se på hendes billede) det krølle let ule lys blonde hår gik ned til hendes ende nutidiges, og for en gang skyld hade hun sko på med hæle shock! "det ser da lidt ensomt ud og side her inde helt alene" kom det ganske roligt fra hende som hun gik nærmer bord for at se hvem det var, for ærligt kunne hun ikke helt se det og hun kendt jo ikke den nye dronning så hun kendt ikke til hvordan hun så ud heller.

[Dragana Dragoens]

Dragana som med et lettere tomt blik som så imod døren og skikkelsen der gik ind af den. Hun havde ikke turde at sidde med ryggen til døren for det ville være dumt når selv hun havde fjender, dem som gerne ville have at alting skulle være som det var før.
Hun så på den lyse skikkelse som kom hen imod hende og det gjorde nærmest ondt i hendes øjne for dette slot var så mørkt og folk gik i mørkt tøj, selv Dragana sad i en mørk lilla kjole der fremhævede hendes former på en elegant måde så man kunne se hun var velhavende, selvom hun lige nu lignede alle og en hver der havde fået lidt for meget.
"Hvem er du som forstyrre dronningen i hendes druk?" spurgte hun køligt for hun var ikke ligefrem en der blev glad når hun drak men mere deprimeret og vred på verden for at tage de eneste fra hende som forstod hende og som havde sørget for hende, selvom det var så mange år siden så havde hun stadig ikke fundet en der kunne underholde hende og gøre at de kongelige pligter var mere lette og interessante.

[Draknie Dragoens]

Draknie gik roligt nærmer, hendes meget lyse måde og klæde sig på var på en måde hendes form på og være oprørske plus hun kunne bare godt lide og være i lyse farver, hun følt ikke der var ret mange andre farver hun kunne være i med hendes blege hud og platin blond hår. hun så på kvinden som hun kom nærmer, og kunne se den fornemme lilla farve på kvinden kjole så det var ikke en tjener der sad og drak i tronsalen, godt så for det hade bestemt ikke være særlig godt. som kvinden snakke kom et lille rolig smile på Draknie's læber "ah så de er altså den nye dronning der tog over for min Niece " svar hun roligt, hun savne den kvinde selv om de ikke hade fået ret mange år sammen når man tænkte på hun hade være forsvundet det meste af hendes liv. hun stoppe en meter fra bord og stod ganske roligt og så på hendes dronning der vist hade fået en lille fjer på så og sige. "Jeg er så ment Draknie Dragoens deres højhed" svar hun ganske roligt, og så på kvinden med et kølig men venlig blik. Draknie var ikke altid så kold og kynisk selv om hun nemt kunne blive det vis man gjord hende gal men hun var i fin humør lige nu hvor hun var komme tilbage efter sin lange rejse væk fra det hele.

[Dragana Dragoens]

Dragana lignede en der blev mere og mere irriteret over at kvinden nærmede sig men hun gjorde ikke andet end at knuge lidt hårdere om flaskens hals og tog den anden hånd op til hovedet som fingrene gled igennem det mørke hår. "Ny og ny" mumlede hun irriteret med de vrede øjne rettet imod Draknie, for hun så sig bestemt ikke som en ny dronning, det var flere år siden hun havde overtaget tronen og ærligtalt så var hun stadig ikke sikker på at Drazilla havde gjort det rette valg. Hun tænkte ikke over ordet niece i første omgang, men så da hun hørte navnet var det som om hele hendes krop stivnede som hun så imod kvinden med øjne som ikke var sikker på hun så rigtig eller havde hørt rigtigt.
Da det dog gik op for hende hvad hun egentlig hørte blev hun et for et kort øjeblik ædru som hun hurtigt rejste sig op, hvilket resulterede i at flasken blev skubbet til siden og vinen blev spildt udover bordet, men det tog hun sig ikke rigtigt af. "Jeg troede du var død og borte" fik hun overrasket over hendes læber, for man havde jo ikke hørt om denne kvinde længe, så det ville ikke have undret hende at hun også havde været død. Der var jo ikke mange af den oprindelige familie som var tilbage, hvilket Dragana altid havde set som en skam, men Drazilla havde jo aldrig fundet den helt rigtige mand selvom der havde været et uægte barn eller 2 i årene, så var det ikke nogle man havde kendt meget til udover Crystal.
Nu stod Dragana helt chokket over at se den kvinde som hendes elskede dronning havde kaldt for faster. Selvom Dragana ikke havde set meget af kvinden for hun var der kun ganske kort i Drazillas liv før Drazilla døde, og siden havde Dragana ikke rigtigt selv set hende.

[Draknie Dragoens]

Draknie stod roligt en meter fra bord som hun betragt hendes dronning, ærligt lidt sørgelig at se hende side der og drikke alene men igen at skulle overtage for hendes kære Niece hade sikkert ikke være et nemt job, og landet så da ud til og fungere så hun hade da ikke fucke ting op det så mere ud til det gik fremad. "tja Nye til mig deres nåde " svar hun roligt og så på hende, ikke spor bange for hende. drazilla hade Draknie være lidt mere påpasselig omkring da hun jo hade høre rygter om hende den gang hun var slave, og efter hun var bleven en del af familien hade hun tuer lidt mere men hun var stadig påpasselig der var ingen grund til og prasse skæben men Draknie var bleven mere selvsikker på sig selv og hendes væsen, og hun blev ikke så let bange mere heldigvis.

som 10 øren enlig faldt og dronning så ud til og have hørt ordenlig hvad det var hun sag, kunne hun ikke hjælpe med og slippe et svagt fnis ved hendes reaktion selv om det gik ud over en flask vin som Draknie heller ville have set være røgen ned i hendes mave men nå ja. hun så på hende som hun snakke om hun troede at hun var død, hun kigge kort ned af sig inden hun satte en hånd på den ene side af hoften "Nok går jeg lyst klædt men jeg er nok ret sikker på jeg ikke er død deres nåde" hun så roligt på hende med et svagt smile over læben. "jeg har dog være bort rejst i lang tid.. jeg hade brug for det, men her er jeg og jeg har ikke just flere planer om og forsvind.. ikke af fri vilje i vært fald" hun så roligt på hende og betrakt blot Dragana med de isblå øjne, mens hun lidt afvente på og høre om der kom flere spørgsmål til hende eller om den kære dronning ville blive vred over hendes pluslig fremtræden igen, eller forsætte med og se forvirret ud ærligt var det lidt sødt og se.

[Dragana Dragoens]

Der gik ikke længe før Dragana måtte sætte sig ned, for hun havde rejst sig alt for hurtigt så svimmelheden kom over hende, hvilket ikke var den bedste kombination sammen med at hun havde drukket. Hun måtte tage sig til hovedet som hun satte sig i stolen igen. "Jeg forstår godt hvorfor du ville rejse. Det kunne jeg også godt selv have brugt" sagde hun roligt men det sidste blev sagt med lidt lavere stemme, da hun ind i mellem havde skammet sig over det men hun kunne jo ikke bare rejse. Hendes pligt var her takket være Drazilla. Normalt havde hun heller ikke lyst til at rejse men efter dronningens død kunne hun nu godt at have brugt det og fundet sig selv, men som dronning kunne hun ikke tillade sig det.
Hun tog en smule sammen selvom det var yderst besværligt i hendes fuldskab, men hendes blik fald på det nu på bordet hvor vinen flød og det generelt bare virkede rodede fordi hun alligevel havde drukket alene så havde hun tilladt sig det. Det var ikke et bord for en dronning. "TJENER." råbte hun for dette var sandelig ikke til strækkelig. Der varede ikke mange sekunder før en dør ud til køkkenet blev åbent og 3 tjenestefolk kom styrende før de stillede sig på række for enden af bordet. "Ryd dette roderi op, bring nye vin og en stol til grevinden" sagde hun vredt før de alle sammen gik i gang. 2 af dem forsvandt, en for at hente vin og en anden for at hente en stol. Den tredje fjernede vinen og skyndte sig efter en klud som kom tilbage og gjorde bordet rent.
Det varede ikke mange minutter før bordet var ryddet og 2 nye glas var sat på den sammen med 2 flasker vin. Der var sat en stol til Draknie overfor Dragana. Dragana rejste sig og med en elegant håndbevægelse tilbød hun stolen til hende, så kunne det måske være hun kunne få bare lidt selskab.
"Fandt du så noget spændende på din rejse?" spurgte hun roligt som hun satte sig ned igen, for det gik ikke så godt når hun stod op for det havde hun drukket lidt for meget til at hun selv hun kunne virke elegant som hun normalt ville være.

[Draknie Dragoens]

Draknie så roligt på hende og lytte til hendes spørgsmål, "det kan jeg godt forstille mig de kunne have brug for, det ikke så lille en opgave de fik smidt på dem" svar hun roligt, Draknie hade være privilegere og kunne rejse, hendes herregård hade hendes tjener passe fint nok på og ellers hade hun jo ikke mange pligter i nu, hun skulle dog til og tænke på hvordan hun kunne lave en beder indtjening til hendes herregård, måske købe lidt flere marker og så leje dem ud? måske selv dyrke dem med hjælpe fra bønder? hun ane det ikke men det fandt hun vel tids nok ud af. hun så på Dragna som hun råbte på tjener, jep hun lød næsten som hendes Niece når hun råbt på den måde. hun så til som tjenerne kom sprintent ind til dem, og fik deres order. hun tråde lidt tilbage så de kunne arbejde, mens hun så til mens de tørre op, fandt en stole og mere vin og to glas. da de forsvandt, og Dragna gjord tegne til hun måtte sætte sig. placer Draknie sig roligt i stolen og lod det ene ben kryse det andet, mens hun lytte til hendes spørgsmål. "tja så en del rod for at sige det pænt.. mange steder langt her fra mangler orden, men de har glimmeren alkohol" hun lo og tog roligt en ene flask vin og hælde elegant op til dem "men jeg tilbragte nu mest min tid temmelig alene i bjergene, lod min inder drage få love og hygge sig og være 'frie' og selvfølige en del tanker blev kørt igennem" hun fik hældt op og satte falsken ned og tog sit glas, "men det nu rart og være tilbage" hun så på Dragana og smile ganske roligt.

[Dragana Dragoens]

Dragana smilede for første gang lidt skævt til Draknie da hun snakkede om det ikke var så lille en opgave hun havde fået lagt på hendes skuldre. Den var hun klar over men Drazilla havde forsøgt at forbedrede hende på det, på hendes egen måde, havde hun tænkt over efterfølgende, for i modsætning til så mange andre af Drazillas ynglinge så var Dragana den som var blevet sat til at læse op på historie, fik lært strategier, lært om at drive et hus som at drive et land. Det havde Dragana dog i første gang troet var fordi hun skulle afløse Drazilla når hun tog ud på hendes lange dags rejser. Hun havde aldrig i hendes vildeste fantasi troet det var fordi hun en dag hun skulle overtage tronen. Hun havde altid forstillet sig at hun ville dø før Drazilla, men sådan var det ikke blevet.

"Det er mange år siden min indre drage er blevet sluppet løs. Ikke siden jeg måtte vise en af Drazillas elsker at hun var død" sagde hun roligt med et lille skævt smil, men igen det var længe siden hun bare havde kunne flyve rundt som hun ville, uden bekymringer og uden pligter, men det havde hun heller ikke været i morskab hun havde forvandlet sig, men for at bringe Rai til slottet efter et ønske fra Drazilla inden hendes død.
Hun tog sig sammen igen for ikke at dvæle ved gamle minder. "Du af alle behøver ikke sige de til mig. Det er mig som bør sige de til dig" forsatte hun for af alle så burde det have været omvendt. Draknie var en af de få tilbage fra den rigtige blodslægt som burde sidde på tronen længere tilbage i tronsalen. Hende og så Drazillas søn, hvis han ikke også var død, man havde ikke hørt fra ham længe så det var usikkert at vide. Det var den slægt som man burde bevare, den oprigtige slægt der fik skænket sværdet for flere år tusinde siden.

[Draknie Dragoens]

Draknie så roligt på Dragana med et lille roligt smile, mens hun fik hældt op til dem. Hun kunne kun forstille sig hvordan det måtte have være og stadig var at side på trone som efterfølger til hendes Niece, selv hade Draknie jo ingen dannelse i historie, eller lederskab hun hade ikke være tilbage i familien længe nok efter hendes mange mange år som slave. hun hade sikkert stadig være slave hade hendes Niece ikke fundet hende på slave markedet den gang, selv idag var Draknie stadig ved og lære hvordan man var en ordenlig Nobel kvinde selv om det ikke var nemt for hende da hun nøde og have frihed og kunne være fri men hun burd nok tænke over hvordan hendes handlinger påvirke hendes omdømme eller andres men hun hade bare slet ikke den forstand på nobiletin fordi hun hade være så mange år væk fra hendes rigtig familie.

hun så på Dragana som hun snakke om det var en del år siden hendes inder drage hade være fri, "hvor ærgerligt, jeg er sikker på en roligt flyve tur ville være godt for dem" hun så på hende. hun kunne selv ikke forstille sig og undvære og flippe sin drage løs ind i mellem nu hvor hun hade lært og hade styr på sin forvandling, hun vist dog godt hun ikke kunne gøre det hele tiden det ville sikkert skab panik i folk og se en drage hele tiden flyve hen over dem men også hun gad ikke vis nogle beslutte sig for og forsøg og skyde på hende. hun så på Dragana som hun snakke om hun burd være den som sag de til hende, hun lo og holdt sit glas mod Dragana "Skal vi ikke gør det nemt og blive dus, så behøver vi ikke tænke på det." hun smile roligt, hun så ingen grund til og være på De fod mod Dragana nok var de ikke beslægtet ved blod men hun var hendes nieces datter, så hun var jo familie om hun selv så dem som familie ja det ane hun ikke noget om

[Dragana Dragoens]

Dragana trak let på skuldrene, ja det kunne sikkert være godt med en flyvetur ind i mellem for at klare tankerne, det havde hendes forgænger i hvert fald benyttet sig meget af, men for Dragana havde hun aldrig gået op at hun havde en anden skikkelse der kunne flyve. Hun havde aldrig rigtigt udnyttet det, men det var nok mere fordi hun aldrig havde følt at hun havde tid.

Hun smilede igen over Draknies forslag. "Det synes jeg lyder som et godt forslag" sagde hun roligt som hun elegant tog rundt om glasset og hævede det til en skål. At være dus gjorde de ville slippe for alle formaliteterne som Dragana ellers forsøgte at opretholde, i modsætning til hendes forgænger så var det noget som Dragana gik lidt mere op i. "Fortæl mig. Hvad laver du egentlig her? Så vidt jeg ved har du fået dit eget sted at bo" spurgte hun roligt selvom det ikke betød noget som helst, for Draknie kunne komme og gå som hun ville. Det havde Dragana allerede givet ordre på for hun så ikke Draknie som en fjende, så hun frygtede hende ikke.

[Draknie Dragoens]

Draknie så roligt på hende som de begge hæve glasset til skåle, "jeg er glad for du syntes om ideen" hun smile roligt og tog en tår af sit glas, og lod en god slurk af vin rulle over tungen. vin var noget hun først hade lært man kunne nyde efter hun var bleven en del af den royale familie igen ellers hade hun ærligt før hen som slav kun fået vand vis ikke hun hade stjålet et krus øl eller brændvin fra hvad end herre hun hade haft på det tidspunkt. hun så roligt på Dragana som hun spurt hvad der bragt hende til slotte. "jeg var nysgerrig over og se dig" svar hun ganske roligt og lod vin snurre lidt rundt i hendes glas. "jeg vist min Niece hade 2 børn i vært fald... dig og hendes søn men jeg fik aldrig rigtig hilst på jer som sådan før jeg nærmest forsvandt ud af slotte igen" hun så roligt på hende med et skævt smile på læben "hvilke er min egen fejl jeg hade ret svært ved og fald til og vide jeg ikke var fange som slave mere" hun så roligt på hende, hvor meget hendes Niece enlig hade fortalt om hende til hendes børn ane hun ikke. selv hade Draknie kun meget lidt viden om hendes egen familie ud over hendes forælder begge var borte og de hade forsøgt og finde hende men uden held desværre. hun tog en tår igen og så roligt på hende, "hvor er hendes søn enlig? gemmer han sig her på slotte eller er han også forsvundt som duke for solen?" hun var nysgerrig hun hade vær væk længe så lige og blive opdatere på hvad der enlig var sket mens hun hade være væk var ret og hvem kunne beder informere hende ind hendes Kære dronning.

[Dragana Dragoens]

Dragana smagte på vinen efter skålen med Draknie. Var der noget hendes forgænger havde forsvandt på så var det ihvertfald hvor den gode vin kom fra og hvem man skulle gå til, så det gik Dragana videre med for hun kunne nu godt lide smagen af det. Det var en syndig fornøjelse hun havde sig der, men det hørte sig vidst til for at være en dronning af Darklia. Det at man skal kunne drikke alle under bordet hvis det var, men det kunne Dragana dog ikke rigtigt holde til, selvom hun forsøgte.
Hun kom til at grine lidt af Draknies kommentar. "Der bliver jeg nødt til at rette dig lidt. Jeg er ikke hendes rigtige datter. Den rigtige datter Crystal valgte Drazilla selv at dræbe for hendes uforskammethed" sagde hun roligt med et lidt grinende smil, for det var nu morsomt at Drazilla skulle slå hendes egen første fødte på den måde. Dragana havde ikke selv været til stede den dag men hun havde hørt lidt om hvad der var sket, men hun vidste i hvertfald at Crystal var død og borte og var begravet i nærheden af hendes mor. Hun vidste dog også at Messi ikke havde taget det helt let af datterens død og var efterfølgende forsvundet.

Dragana trak på skuldrene ved Draknies spørgsmål om sønnen. "Jeg ved ikke hvor Gabriel er. Han har ikke været på slottet længe, men kender jeg ham ret så er han enten død for hans frækhed eller sammen med en masse kvinder" sagde hun roligt med et lidt grinende smil, for var der noget som den dreng var glad for så var det kvinder og druk. Det måtte han have efter hans mor, for han lod sig styre af lysterne som hun havde gjort det.

[Draknie Dragoens]

Draknie lytte som Dragana forklar hvordan hendes forhold enlig var til Drazille, og nikke blot rolig da hun var færdig med og snakke. "Nå det var sådan det var.. husker ikke Crystal nå pyt sådan er det jo" at hendes Niece hade dræbt sit eget barn på grundlag af hun hade være uforskammet ville hun ikke kommentere på hun kendt ikke hele historien og hun kunne kun forstille sig at hendes Niece hade gjort det fordi det var rigtig i hendes øjne så det var sådan det var. hun tog lidt af vin igen, den var ganske udmærket.. måske hun skulle forsøg og lave vin selv? hvor svært mund det kunne være? hun ane det ikke hun var ikke just landmand så hun kendt ikke rigtig til hvad der skulle til, nok kunne hun læse op på nogle ting men andre var noget man skulle lære fra andre.. det kræve jo så hun skulle snakke med folk ikke lige noget hun gad lige nu da.

som hun snakke om Drazillas søn smile hun roligt "det lader til det og forsvinde og være 'død' er noget der ligger i familien" hun tømt sit glas roligt og satte det fra sig. hun så roligt på Dragana "så det bare os to tilbage.. lidt trist ærligt" kom det rolig fra hende, for vis de var de eneste tilbage af hele familien så var de da sandlige en uddøende slægt, og det var da noget der skete for mange familier men hun hade aldrig tænkt over det kunne ske for hendes ikke før nu.

[Dragana Dragoens]

Dragana kiggede roligt på hende med smilede dog som om det morede hende lidt. "Crystal døde også før du kom hertil. Så vidt jeg husker så blev hun myrdet lige her i tronsalen. Men jeg kan huske forkert" sagde hun roligt men det var også så mange år siden og det var ikke ligefrem fordi hun huskede dem alle som Drazilla havde myrdet, for så skulle hun have en temmelig tyk bog at skrive det i, men det er også ubetydeligt nu. De var døde og borte. Det viste dog lidt hvor kold hjertet som Dragana egentlig kunne være, men det kunne også bare være alkoholen der begyndte at gøre alting sjovt. Hun tog et sip af vinen igen og mærkede den velkendte varme som bredte sig i hendes krop, den eneste form for varme hun fik for i modsætning til hendes forgænger, så havde hun ikke for vane at dele seng med nogle.

"Ville du regne med andet? Familien har jo en tendens til at få fjender" spurgte hun roligt for om ikke andet så var det noget af det familien var ret god til, om det så var i forhold til jalousi eller hævn over andre ting, så var de jo ikke ligefrem de mest fromme folk der forstod at ikke alting var deres men også tilhørte andres. "Det er ret trist ja. Der var en gang så meget liv på dette slot, men nu" sagde hun dog med en smule bedrøvet stemme for hun havde en gang elsket at se alt det liv der var, til trods for man skulle træde varsomt i dronningens nærværd. Selv de dyr som Drazilla havde været så stolte af her i tronsalen var væk. Den sorte panter og den hvide tiger, selv deres unger var for længst døde og borte.