I need a drink

[Arwel Eirian]

Det var efterhånden blevet en velkendt følelse for Arwel at skulle mærke sine flossede nerver.
Han stod i værelset Maka De Silver havde skaffet dem - naturligvis kun i sit eget navn, eftersom det var billigere at skaffe et værelse kun til hende og hendes 'kæledyr' end til to mennesker - og så ud af vinduet. Tidligere på aftenen var Maka taget ud på en opgave, og havde bedt ham om at blive. Det huede ham ikke, og i takt med at timerne var gået var han kun blevet desto mere ængstelig for hende. Men det var desværre ét af de mange krav hun havde stillet til ham, hvis han ville blive i hendes selskab - hvilket han gjorde.

Endelig vendte han sig fra vinduet og greb den halvtomme whiskeyflaske som stod på bordet og tog den til munden. Det var en frustrerende følelse, ikke at kunne være til hjælp for hende - ikke at have tilladelse til at hjælpe hende - når hun krævede at han ikke skulle blande sig i hendes affærer. Det værste var måske at han lod det ske, udelukkende for muligheden Maka viftede foran ham. De delte allerede sengen når hun følte for det, og ved mere end én anledning var Arwel vågnet op med hendes sovende skikkelse under hans arm. Og det var nok til at han fandt sig i det.
Et tørt, opgivet fnys over sig selv forlod ham, og han tog endnu en tår af whiskeyen, mens han ventede på at Maka forhåbentligvis snart ville vende tilbage. Hvis ikke, ville han ende med at blive nødt til at tage ud og lede efter hende.

[Maka De Silver]

Ind i mellem blev det svære og svære at få nogle opgaver indenfor det felt hun var god til for det var lidt tyndt i Nirelia, så når hun endelig hørte om en opgave og rent faktisk fik den, så var der ikke noget som skulle stå i vejen for hende. I denne opgave var det bedst at efterlade Arwel tilbage på kroen, for hun kunne ikke have hans jalousi kom i vejen for den opgave der lå foran hende. Det havde krævet at hun havde taget afsted lidt provokerne tøj en kort løs sort nederdel og en sort stram lædertop, som viste en tydelig kavalergang. Hun var nødt til det for hun skulle forføre en mand, som var meget kvindeglad og havde pisset den forkerte kvinde af, nemlig hans kone som var fra Darklia men havde fulgt hendes mand til Nirelia. Det havde hun så fortrudt at hun havde gjort men nu havde de en velfungerende forretning, som hun ikke ville miste så der var kun en løsning når man ikke længere følte for sin ægtefælle.

Hendes påklædning havde vagt opsigt hvor hun gik, for det var forførisk med hendes røde hår der flagrede bag hende når hun gik. Det hele gav indtrykket at hun var ude på ballade. Det var også meningen for manden havde vidst en ting med rødhåret, hvilket havde gjort hende perfekt til opgaven. Hun havde ventet på ham uden for bordellet en gade lidt længere væk, efter instrukser fra konen som havde udspioneret hendes mand.
Det havde tidligere lykkes for hende at få ham væk fra nysgerrige øjne for at gøre ham færdig for til sidst at tage hans ring og og en ørering, samt hun havde taget hans pung med mønter, som en slags betaling foruden den konen ville give hende når hun kom tilbage til Nirelia.

På vejen tilbage havde hun dog lige valgt at tage kort ud fra byen for at jage et dyr, som hun havde drukket af og fyldt hende med en vis behag, for hun havde ikke nået at få noget før hun skulle afsted igen. Et par dråber af dyrets blod havde gledet mellem hendes barm uden hun selv havde tænkt over det, men bare gik roligt tilbage mod kroen med et veltilfreds smil over hendes læber, selvom hun efterhånden havde været væk i en del timer så følte hun sig forfrisket fra blodet og det hun havde fået lov til at slå en ihjel igen, selvom det ikke ligefrem havde været et blodbad af et mord så havde det alligevel givet hende en veltilfreds følelse. Det var nu alligevel noget andet end at lege pynte dukke for skrædderne i Nirelia.

[Arwel Eirian]

Et sted var Arwel klar over at det var bedst at han blev på værelset og ventede. Men det var efterhånden blevet så mange timer hvor Maka havde været væk, at bekymringerne uvilkårligt meldte sig, og han blev placeret i det besværlige dilemma hvor han måtte vælge imellem om han ville følge hendes ønsker eller sikre sig hendes sikkerhed. Det ville dog ikke være første gang han havde taget ud efter hende mod hendes ønske, og det var ikke faldet i god jord endnu.
Desuden var der det åbenbare problem med hans jalousi. Arwel havde set hvad Maka havde været klædt i, da hun forlod kroen, og kunne forestille sig hvad hendes opgave krævede. Men det hjalp ikke på hans nerver.

I sidste ended havde han bestemt sig for at blive på kroen, men det krævede at han fyldte op i sit lager af drikke. Han havde derfor forladt værelset for at tage ned i krostuen. Skæbnen ville det at han befandt sig overfor krofatteren som rakte ham en flaske whiskey i bytte for en lille håndfuld mønter, netop da Maka trådte ind af døren.
Hans blik var omgående faldet på hende, ligesom så mange andres i rummet. Men hvor nogen måske var mere optaget af synet af blodet som løb ned af hendes kraveben og forsvandt ned i hendes kavalergang, var Arwel ikke forstyrret af synet; han havde set hende dækket i blod så mange gange. Det betød ikke at han var upåvirket af hendes påklædning.
Han løftede whiskeyflasken mod hende i en hilsen før han trådte over til hende.
"En vellykket aften?" spurgte han blot, med et lille løft i mundvigen. Han var glad for at se at hun ikke bare var okay, men tydeligvis også lige havde fået blod i sig, og så meget forfrisket ud.

[Maka De Silver]

Den kølige aftensluft sammen med det friske blod virkede så forfriskende på hende og hun følte atter at natten var ung endnu, så der kunne ske meget endnu hvis hun gjorde lidt for det. Hun trådte roligt ind på kroen hvor øjnene straks faldt på hende og fik hende til at smile lidt tilfreds for hun kunne stadig trække opmærksomheden til sig, bare ved at træde ind i rummet. Normalt var hun ligeglad men det var som om det her skulle være en god aften, det startede ihvertfald godt så nu var det bare om en eller anden ville ødelægge det for hende.
Selvom Arwel kom imod hende så kunne hun ikke lade være med at smile, det var så længe siden hun havde følt på denne måde. "Er det så tydeligt?" spurgte hun roligt stadig med det tilfredse smil på hendes læber, for hun kunne ikke skjule det. Hun trådte roligt forbi ham og snuppede hans flaske med whisky, hun trak proppen af med tænderne før hun spyttede den fra sig og satte den til hendes smilende læber mens hun gik over mod gangen til deres værelse. Dog undervejs fjernede hun flasken fra læberne igen som hun gik forbi en herre, der var blevet ved med at stirre på hende. Hun lod en finger stryge over mandens kind, før hun gik forbi ham for at komme ned på værelset, for hun kunne nu godt bruge at skifte tøjet lidt ned. Det var ikke ligefrem hendes stil at rende rundt i sådan noget tøj, hun var normalt lidt mere tildækket bare fordi hun foretrak det. Så inden hun skulle fejre det hele så ville hun lige ned i noget tøj som var mere behageligt, men så skulle det også fejres, måske med noget hun ikke prøvede så tit? Det var ikke til at vide for natten var ung og hun følte sig lige så.

"Kommer du?" spurgte hun roligt som hun så sig over skulderen imod Arwel før hun forsvandt ned ad gangen imod deres rum.

[Arwel Eirian]

Det var virkelig længe siden Arwel havde set Maka sådan, og der var unægteligt noget ved synet som trak hans mundviger en smule opad. Helt siden hun havde opdaget den hemmelighed han havde skjult for hende så længe, havde der været en anspændthed mellem dem, selv når hun smilte. Det var uden tvivl det friske blod hun havde fået i sig, men Arwel var ligeglad. Det var rart at se hende smile sådan igen.

Han gjorde derfor heller ingen modstand da hun tog whiskeyen fra ham og begyndte at drikke fra flasken mens hun begav sig mod deres værelse. Et skarpt blik blev til gengæld sendt til manden Maka havde flirtet med på vejen, men han sagde ikke et ord til det. Han skulle ikke blande sig i Makas affærer, fortalte han sig selv for guderne måtte vide hvilken gang, før han fulgte efter hende til værelset.

Så snart de var kommet indenfor og han fik lukket døren bag sig, kunne han vende sin fulde opmærksomhed mod Maka igen. Og igen mærkede han smilet vokse og hvordan skuldrene sank, blot ved at være alene i samme rum med hende igen.
"Så hvad er planen for resten af aftenen?" spurgte han hende. "Du vil vel fejre successen. Et varmt bad og god mad?"

[Maka De Silver]

Maka gik nærmest med små dansetrin som hun gik ned på værelset og fik lukket sig ind, egentlig ligeglad om Arwel fulgte hende eller ikke. Det var en skøn aften og det var hendes til at tage. Hun stillede flasken på bordet og begyndte uden at tøve at tage tøjet af, for Arwel havde set hende nøgen flere gange efterhånden, så det nyttede ikke ligefrem at skjule sig for ham. Hun følte selv hun havde en smuk krop, eller så mente hun det når hun kunne få blikkene imod hende bare ved at træde ind i et rum.
"Jeg dropper badet i aften. Natten er ung og jeg skal ud og se hvad der sker" sagde hun stor smilende som hun fik det sidste tøj af og gik hen til hendes taske for at skifte til noget mere behageligt. Hun tog et par sorte bukser på og en sort trøje med bare skuldre, for selvom natten var kølig så betød det ikke hun skulle gå for let påklædt, selvom hun ikke rigtigt følte kulden som så mange andre. Hun rettede lidt på trøjen og håret før hun gik hen til whisky flasken før hun tog en slurk og stillede den fra sig igen. "Du kan bare komme med hvis du vil" sagde hun roligt for nu var jobbet overstået så kunne han godt komme med, hvilket hun lidt regnede med for hun vidste godt at han hadede at han ikke kunne være tæt på hende. Han kunne dog godt ende med at være nyttig selvom hun ikke helt vidste hvad hun skulle give sig til, men hun gad ikke sidde og kukkelure inde på kro værelset hele natten.

[Arwel Eirian]

Arwel havde set Maka nøgen flere gange end han kunne tælle mens han havde været under dække af hendes trofaste ugle, men det fik ikke hans blik til at vandre mindre over hende, da hun så skamløst klædte sig af foran ham. Synet fik ham også til at ånde langsomt og kontrolleret ud, men mens han holdt sine fysiske længsler tilbage, var hungeren tydelig i hans blik. Og nok en gang, som han spurgte sig selv om hvorfor han fandt sig i behandlingen hun gav ham, blev han mindet om hvorfor.

Hvis du vil... Hun ordlagde det som om det var et valg, men de vidste begge to at han ikke behøvede overveje det særlig længe. Han trak en jakke over skuldrene før han greb whiskeyflasken så han selv endelig kunne tage en tår af den brændende væske.
"Det lyder ikke som den værste idé. Jeg kunne også godt klare at se hvad byen har at byde på." Han trak en smule på smilebåndet. Han havde trods alt allerede tilbragt det meste af dagen inde på kroværelset ventende på hende.

[Maka De Silver]

Det skulle nok gå hen og blive en god aften, det kunne hun nærmest godt mærke. Det eneste som rigtigt ville kunne ødelægge det var Arwel, men så skulle der meget til. Hun forlod roligt rummet med et smil over hendes læber som hun forsatte ned ad gangen og ind i krostuen igen hvor festen også var godt i gang. Det var nok sandt det folk sagde, der var rigtigt mange folk her i aften, så mange at der ikke var siddepladser nok til alle men det stoppede dem ikke med at feste og hygge sig.
Hun gik ud på gaden igen og mærkede den køle luft imod hendes ansigt og bare skuldre. Hun tog en dyb indånding som om der havde været en tung luft inde i krostuen. Hun gik ned ad gaden, hvor der stadig var liv men samtidig trykkende stemning, det virkede en lille smule skummelt men alligevel en smule sjovt at nogle frygtede natten så meget, hvor hun og Arwel normalt ville tage på rov i Darklia på sådan en nat og overfalde folk sammen med resten af det slæng de var i. En tid hun på en måde længtes efter men alligevel ikke. Hun kunne godt undvære nogle af tingene.
Hendes blå øjne så kort op på himlen med et kort smil for den tid de havde haft den gang. Hun savnede de vilde dage, men de var desværre ovre for det meste. Men det kunne jo være det var en af de dage igen?
"Hvordan er det at flyve?" spurgte hun roligt som hun kiggede på en flagermus fløj på himlen efter insekter. Hun overvejede kort at få et højere perspektiv, og måske få en ide om hvor der egentlig skete noget henne af, andet end bare en krostue.

[Arwel Eirian]

Arwel fulgte efter Maka som en anden skygge, med et blik som gled vagtsomt rundt i mængden de passerede. Han vidste hvordan alkohol kunne påvirke nogens dømmekraft, og var klar over hvordan det kunne få nogen af de påvirkede mænd til at se på den smukke, rødhårede kvinde som gik forbi dem. Det var ikke fordi Arwel havde nogen forestillelser om at Maka ikke var i stand til at forsvare sig selv; han havde personligt set hende tage livet af utallige mænd gennem årene, både gennem deres tid i slænget, og i den tid han havde tilbragt forklædt som hendes ugle. Men det betød ikke at han ikke havde et mindre behov for at passe på hende, hvor lidt hun end satte pris på det.

"Det føles frit." kom hans svar da han fulgte hendes blik mod aftenhimlen. Det var faktisk længe siden han sidst havde fløjet i sin ugleform. Blikket søgte tilbage på hende og hans hoved faldt en smule på skrå. Det var blevet en vane han havde haft gennem de mange år han havde tilbragt som en ugle. "Har du lyst til at prøve det?"

[Maka De Silver]

Hun trak en smule på skuldrene. "Hvis du kan finde et sikkert tag jeg kan havne på så måske. " sagde hun roligt men en smule ligegyldigt, dog sneg et smil sig over hendes læber, for det kunne nu være sjovt at se ned på folk for en gang skyld. Se ind ad vinduer for at se hvad folk lavede bag de lukkede døre eller hvad der skete i gyderne uden at man blandede sig.
En lyd tiltrak hendes opmærksomhed. En fuld mand var væltet og ramt ind i en gruppe unge mennesker, som vidst ikke var helt tilfreds over manden ikke kunne styre sig. Synet fik hende til at mindes, de gamle dage. Hun vendte dog blikket væk igen for hvad de gjorde ved den fulde mand var ikke hendes problem, for hun skulle have det sjovt i aften, så hun begyndte at gå hen imod en smal passage mellem 2 huse, en mindre smutvej til det som lå bagved, men ikke stor nok til at flere kunne udnytte den selvom det ville være et næsten godt sted at dræbe en person, hvis man var flere om det, for så kunne man hurtigt spærre vejen.
Hun kom om på en tom mørk gade, hvor det virkede til at flere var gået til ro, så det virkede lidt mere fredeligt end den mere populære gade. Hun stoppede midt i gaden og så i den ene retning. "Gad vide om Brahm stadig er her?" kom hun til at tænke lidt højt, eller hun gjorde det lidt med vilje, for Brahm havde været ret speciel for hende. De havde alligevel aldrig bedrevet hor, men hun havde sove ved siden af ham næsten nøgen og givet ham massage. Hun stod lidt og tænkte at det egentlig var sjovt at Arwel ikke havde vist hans sande ansigt den gang, for han havde været tilstede og set Brahm og hende næsten komme i slagsmål med hinanden og set deres kys. Det var dog efterhånden mange år siden, så det var ikke sikkert at Brahm overhovedet levede mere eller han endelig havde fundet en kvinde, der fandt sig i hvordan han havde det med at tale ned om kvinder og hvordan han behandlede dem.
Et smil gled sig over hendes læber mens hun mindes den eneste anden dræber hun rigtigt havde mødt, en der var som hende. Han havde været en hun var rasende på for hvordan han talte til hende men alligevel så tiltrukket af på grund af hans udseende. Hun så over mod Arwel og rakte den ene hånd over imod ham, som om hun ville have ham tættere på.

[Arwel Eirian]

"Det burde kunne lade sig gøre." vurderede Arwel tankefuldt med et blik på bygningerne de gik forbi. Hans magi kunne måske ikke lade hende få den fulde fornemmelse af at flyve, sådan som han selv kunne, og hans form som pygmæugle var langt fra stærk nok til at løfte hende. Men med den rette fokus kunne han måske få hende til at svæve en smule.

Han fulgte efter Maka ned af den lille sidevej og ud på den mere stille, mørke gade. Hvad der havde været af et smil på hans læber falmede dog hurtigt, som hun nævnte Brahm. Han huskede udmærket godt manden, og det var nok til at give ham en bitter smag i munden. Delvist på grund af hvordan han havde behandlet Maka, delvist fordi han var klar over at Maka havde et særligt forhold til ham. Han havde været vidne til lidt for meget af det i form af hendes ugle.
Blikket faldt snart på hendes udstrakte hånd, før det løfyede sig til Makas ansigt igen. I et øjeblik kunne man næsten se tandhjulene dreje i hovedet på ham, som om han forsøgte at regne hende ud. Øjeblikket var dog kortvarigt, og han lod sig lokke tættere på hende. Det kriblede i fingrene efter selv at række ud efter hende, men så langt tillod han ikke sig selv helt at gå. Han havde allerede sat sig selv op for flere skuffelser på dén front, og lod sig nøje med at stå tættere på hende, for at se hvad hun ville gøre.

[Maka De Silver]

Maka havde flyttet fokusset fra det med at flyve for nu, da hun ikke rigtigt kunne fokusere på bare en ting, men hun havde så mange forskellige ting hun kunne gøre her til aften eller nat, for natten var ung og der uendeligt med muligheder for at have det sjovt. Hun kunne for kort tid vende tilbage til barndommen eller måske finde et godt sted at drikke? Måske hun skulle se om der var en eller anden fest i nærheden hun kunne dukke op i selvom hun ikke var inviteret.

Hun så roligt på ham med sin udstrakte hånd imod ham, for hun ville have hans hånd, men da hun ikke fik den rullede hun kort med øjnene og tog den til sig igen. På en måde var hun lidt skuffet på ham, men på den anden side kunne hun vidst ikke tillade sig det, når hun tænkte sig om. Dog valgte hun ikke at kommentere det, da skuffelsen kunne ses lidt i hendes ansigt. Hendes blik vendte ned langs den mørke gade, mens hun rakte hånden imod ham igen. "Giv mig flasken" sagde hun irriteret for hun havde brug for noget der kunne gøre det hele sjovt igen, men måske skulle hun bare vælge at drikke alene og så finde noget sjovt et andet sted. Måske hun skulle tage i skoven og jagte noget? Selvom dog ikke var det bedste tidspunkt for man vidste jo ikke hvad der gemte sig derude, men så skete der muligvis noget som kunne få hendes puls op.

[Arwel Eirian]

Så snart Arwel så udtrykket i Makas ansigt, var det tydeligt at hun var skuffet. Han kunne ikke andet end at bide tænderne en smule sammen, da den bitre smag i munden på ham kun kunne være smagen af en mulighed, han havde ladt glide ud mellem fingrene. Men kunne man bebrejde ham for det? Hvor mange gange havde han efterhånden ikke forsøgt at komme tættere på hende, bare for at hun skulle skubbe ham væk igen?

Uden at den bitre smag rigtig aftog, rakte han hende flasken. Han trak sig dog stadig ikke væk fra hende, måske i et desperat håb om at nærheden ville varme hende en smule op - til trods for at tidligere erfaring fortalte ham at det var et spinkelt håb.
"Vi ender med at måtte skaffe mere at drikke undervejs i det her tempo." kom det fra ham, da et blik på flasken i hendes hånd fortalte ham at den allerede var halvt tømt. Der var heldigvis masser af steder de kunne skaffe nye drikkevarer. På lovligt og ulovligt vis.

[Maka De Silver]

Hun nærmest hev flasken ud af hans hånd, da han rakte den til hende før hun tog en stor slurk for hun havde brug for at få hendes humør op igen, når han valgte at trække det ned. Hun tørrede det overskydende væk med bagsiden af den frie hånd. "Det bliver dit problem" sagde hun en smule irriteret. Hun så slet ikke på ham men bare ned langs gaden, før hun besluttede sig at gå derned ad, selvom der ikke virkede til at ske noget i den retning, men det kunne jo være der var noget som ventede i skyggerne?.
Om ikke andet ville det give hende tid til at tænke og måske ville Arwel selv finde et sted at få noget sprut fra, for han kunne jo gøre sig mindre end hende, hvilket altid var en fordel i sidste ende selvom han ikke ligefrem ville kunne flyve væk med de helt store flasker eller tønder, men han kunne altid finde et sted at skaffe det eller finde et sted hvor der var gang i den. Hun tog en slurk af flasken mens hun gik for hun kunne lige så godt se om hun ikke kunne tømme den.

[Arwel Eirian]

Da Maka gik videre, blev Arwel stående et øjeblik og blot betragtede hendes skikkelse. Frustrationen meldte sig igen i ham, og kæben spændte sig. Nok en gang mærkede han trangen til at tage fat i hende og konfrontere hende, så han kunne spørge hende om hvad pokker hendes problem var, og hvad hun ønskede af ham. For han kunne i hvert fald ikke finde ud af at læse hende. Han anede ikke om hun ville ham, eller bare holdt ham på pinebænken for sin egen underholdnings skyld. Og han anede heller ikke hvorfor han lod det hele ske.

Til sidst bed han et støn i sig, og fulgte endelig efter hende. Fristelsen til bare at gå sin vej, mens hun alligevel tydeligvis var i dårligt humør igen, var da tilstedeværende. Men så var der hans behov for at sikre sig at hun ikke kom til at gøre noget dumt. Om ikke andet forstærkede det her bare hans behov for noget at drikke, og hans blik spejdede omgående efter noget - hvad som helst - at drikke i vinduerne de passerede.