Brug for lidt hjælp

[Catherine Dominique]

Det var omkring midnat, skoven var dog ikke så stille. Vinden var stille og mild, men alle natur lydene var måske en smule uhyggelig hvis man ikke rigtig kendte skoven helt igennem. Catherine gjorde i hvert fald ikke rigtig. Hun var kun gået herud, fordi hun ledte efter en healer som måske kunne hjælpe hende med at heale hendes hånd, som var blevet udsat for nogle få solstråler. Hun havde fået en slem forbrænding, som hun meget gerne ville have healet. Hun havde en kort, sort kjole på som kun gik hende til knæene. Ærmerne var korte og puffet, kjolen var pyntet med nogle hvid bånd som holdte kjolen fast på ryggen, og lavet et kors på fronten. Hendes røde, krøllede hår hang løst, hendes lyseblå øjne kiggede lige ud, mens hun gik rundt og ledte efter det sted hvor denne healer boet. Hun havde hørt om denne healer via at have lyttet fra folk som snakkede om hende. Healeren boede vist herude i skoven, et eller andet sted.
Efter at have gået rundt i længere tid, så hun en hytte ikke ret langt fra hende, hun skyndte sig derover og bankede på, hvor hun derefter ventede på der blev åbnet. Bare hun eller han ikke blev sur over at en vampyr bankede på og spurgte efter noget hjælp.

[sylvia]

sylvia havde lige spist aftensmaf, efter en lang dag, hun havde været ude til en fødsel som næsten havde slået moren ihjælp. da hun ved midnatstid hørt nogen banke på dør. hun rejste sig roligt op og gik over for at åbne. på taget skrappede hendes sorte ravn og sylvia smilede kort men hendes ansigt blev s neutralt før hun åbnede døren " godaften frøken hvad bringer dig til mit hjem" spurgte hun med en stemme der virkedemere mynddig end, hvad hendes udsendes alder ville give indtryk af var muligt. sylvia var en un kvinde at se på måske omkring midten af 20erne. hendes tøj bestod af mange stykker farvet stof der var viklet omkring hende og bundet på invikede måde. over alt på sig havde hun små sten og medaljonger hængende fra farvede bånd, det samme galt hendes helt krid hvide hår.

[Catherine Dominique]

Ravnen havde hurtigt fanget hendes opmærksomhed. Hun så hurtigt op på den, inden hendes blik blev rettet imod døren der blev åbnet. Kvinden så ung ud, det var ikke løgn, så der var hun ikke overrasket det mindste. Selvom hun ikke ligefrem var vant til at se hvidt hår, foruden hos de meget ældre mennesker, så hun var i hvertfald ikke rigtig overrasket, ikke mere end hun kunne blive. "Øhm, undskyld at jeg forstyrre, men.. jeg tænkte på om du har noget imod forbrændinger?" hun løftede sin forbrændte hånd op, så kvinden kunne se den stærke forbrænding. Hun håbede at kvinden kunne hjælpe, hun håbede virkelig på at det her kunne heales. Normalt havde hun det ikke ubehageligt over at spørger folk om hjælp, men det her var pinligt, specielt når man var vampyr, så kendte man jo godt til det med at man ikke måtte nærme sig solen bare den mindste smule. Det kunne have kostet hende livet. Det ville hun ikke tænke mere over.

[sylvia]

sylvia nikkede og kiggede kort på pigen hånd " kom indende for" sagde hun roligt og trådte til siden. det man kunne se var et halv stort rum med en stor pejs, foraan pejsen lå der skin og der stod et bord bag skindene med et par bænæe der var bræde nok til at ligge på. i højer side af rummet var der et stort arbejdes bord, hvor der var fyldt af hyller og skufer. i samme del af rummet strømmede der rindene vand ind i rummet i et stort kar. der var også et skind der hang over hvad der ignede en åbning til et andet rum. på samme måde var der et skind der skjulte et rum i den anden sideaf huset. over alt huset hang der planter, urter og blomster. det kunne væe lidt uhyggeligt hvis man var let påvirkeligt

[Catherine Dominique]

Hun nikkede og trådte indenfor. Der virkede egentlig ganske hyggeligt, ikke noget som hun ville kalde uhyggeligt, langt fra. Hendes blik gik rundt på alt der var derinde, nysgerrig var hun skam, men det var vel ikke noget nyt. De lyseblå øjne udstrålede dog ikke nogen form for nysgerrighed, viste kun den rolige facade, som skulle skjule alle hendes inderste følelser der i sidste ende kunne forråde hende og gøre hende sårbar. Det var det sidste hun ville være, det kunne hun ikke få sig selv til at blive, ikke igen. Hun stod i midten af rummet, mens hun bare så rundt og nærmest studerede hele rummet, prøvet at se hver evig eneste detalje, memorise det, så hun altid ville vide hvordan rummet så ud, eller hvordan det havde set ud mens hun var der.

[sylvia]

sylva lukkede døren efter hende og lod likket glide over pigen genneralt. brændsåret udsende vidste tydeligt at det var en vampyr, mange ville nok have sagt noget til en vampyr der gik ud i solen men det mente sylvia ikke var nødvenigt. mange mennesker ville nok være bange for vampyre men det havde sylvia ikke grund til " lad mig se deres hånd " hendes stemme var rolig og profecionel. hun havde ingen gan tilbudt pign et sted at side endnu.

[Catherine Dominique]

Hendes opmærksomhed blev rettet imod hende, da hun hørte hende sige noget til hende. Det var da rart at hun ikek spurgte om hvordan hun var endt med at blive forbrandt. Hun gik hen og rakte sin hånd frem. Den var svært forbrandt, hun håbede bare at det kunne ordenes, hun ville ikke have at hun skulle gå rundt med en hånd der brandte og gjorde ondt. Det var egentlig underligt at være i selvskab med en healer, det var ikke noget som hun prøvede alt for tit, selvom hun var ærlig talt ikke så glad for at det var under disse forhold. Catherine var helt stille, hun trak knap nok vejret, det var ikke noget som hun rigtig lagde mærke til, smerten fra sin hånd gjorde at hun ikke lagde mærke til ret mange ting i dette øjeblik.

[sylvia]

sylvia studerede kort hånden og nikkede så for sig selv. hunaret med det løende vand førte pigen over til det løbende vand, vandet var ret koldt da det kom dirkete udefra. " her start med at putte hånden ned i vanden, det prikker nok lidt og er ubehagelit men det får den brændene fornemmelse til at fortage sig" sagde hun blidt og stilte en stol ved koret, før hun gik over til arbejdstbordet og hev en masse forskellige indgredienser frem.

[Catherine Dominique]

Hun fulgte med hende, men tøvede da hun fik besked om at lægge sin hånd ned i karet med det kolde vand, det var klart når hendes hånd gjorde ondt og brændte, var koldt vand så svaret? Hun stillede dog ikke nogen spørgsmål om det, ikke højt i hvert fald. Hun lagde sin hånd ned i det kolde vand og var ved at trække den væk igen. Det føltes ubehageligt og det gjorde lidt ondt til at starte med, men så føltes det bedre, lidt efter lidt. Men hun så ikke længere så rolig ud, facaden var faldet en smule. "Tak," sagde hun og smilede lidt til hende. "Jeg beklager altså at jeg sådan kom brasende, her så sent om natten."

[sylvia]

sylvia så kor over på pigen fra sit arbejde som hun var meget optaget i. " det er en del af mit job, så det behøver de ikke bekymre dem om" sagde hun roligt og forstatte men der gik ikke mange menutter før hun blev færdig og gik hen og satte sig ned ved siden af pigen med den lille skål. hun tog et stykke stog over benende som en slags håndklæde og så opmuntrende på pigen " vær sød aat række mig hånden nu" sagde hun blidt hun ragte selv sin hånd ud for at tage imod den. " mit navn er sylvia, hvad med dem"

[Catherine Dominique]

Hun lagde nøje mærke til hvad hun gjorde, holdte øje med hver evig eneste bevægelse, bare for at gøre et eller andet, desuden var hun nysgerrig, meget endda. Det var dumt at tøve, så det gjorde hun ikke da hun bad hende om at række hende sin hånd, så det gjorde hun, uden at stille spørgsmål. Hun var healeren, det var Catherine ikke ligefrem, ville hun nok heller aldrig blive. "Catherine," svarede hun høfligt. "Øhm.. jeg ville egentlig være taknemlig, hvis De ikke tiltalte mig så formelt." hun så lidt væk, mest fordi hun ikke rigtig vidste om det var det rigtige at sige, men hun havde prøvet at lyde høflig og venlig, det var gået meget godt, men hun var i tvivl om hendes ordvalg havde været det rigtige.

[sylvia]

" fint med mig, det er bare beder at gå fra de til du end den anden vej,. smukt navn" sagde hun og tog imod hånden som hun blidt holdt om ved håndledet, den næste fase var ikke så rar, men først duppede hun blidt hånden med klædetmeget af huden var død rundt omkring på den forbrændte hånd og forat den kulle heale ordentligt op måtte den forbrændte døde hud først pilles af, hun hev et lille fint redskab frem som hun let ført over den døde hud, som nermest blev skrællet af, den døde hud var død så det kunne ikke mærkes men huden neden under var sart og følsom, så sylvia sørgede for at være forsigtig og få det hurtigt gjort.

[Catherine Dominique]

Hun smilede venligt, kunne ikke lade vær. "Ja, har De ret i,[/b]" sagde hun venligt. "Dit navn er også smukt, specielt, på en god måde." hun kunne godt lide hendes navn, det var specielt, mens hendes eget var lidt kedeligt hvis hun selv skulle sige det, ikke noget hun ligefrem snakkede højt om. Hun så igen nøje efter hvad hun gjorde, prøvede så godt som muligt ikke at trække sin hånd væk, mens hun duppede sin hånd med klædet, det gjorde ikke særlig ondt, men det føltes heller ikke ligefrem behageligt. Redskabet som hun tog frem, virkede ikke til at skulle være for at hun slappede af, og den virkede slet ikke på den måde. Det gjorde ondt! Hun var ved at hive hånden til sig, men for ikke at gøre det, bed hun sig hårdt i læben og fokuserede i stedet på noget andet, prøvede på ikke at tænke på smerten i sin hånd, prøvede på ikke at mærke efter.

[sylvia]

sylvia så roligt på hende, hun vr meget konsentreret om sit arbejde og hendes finger arbejde med en ro og sikker hed der lignede hun havde gjordt det i umindeligetider. de var blid og rørte aldrig mere end nødvendigt. " det var det værste" hun lagde forsgtigt hånden ned på sit ene knæ og tog den lille skål hun hade stået med ved arbejdes borddet den var fyldt med en hvid tykmasse der dufede let af munte. " må jeg be om din anden hånd"

[Catherine Dominique]

Det var underligt at se en arbejde med så megen ro, så meget selvtillid. Selvom hun selv skulle være rolig go selvsikker, når hun var på rov, så var det her jo anderledes end hvis man skulle stjæle. Hendes blik veg ikke fra hvad Sylvia lavede, nysgerrighed var noget som hun havde levet med længe og den blev aldrig tilfredsstillet bare sådan. Hun skulle til at spørger om hvad hun ville med hendes anden hånd, men tog sig i det og rakte i stedet bare sin anden hånd, uden at gøre vrøvl ud af det. Hun følte sig en smule dum over at være blevet brandt, men nu var det ikke så slemt, det gav hende jo en chance for at møde Sylvia, så slemt var det jo heller ikke.