The two tasks

[Khaine]

Eftermiddagen var faldet over det ellers altid mørke rige af Darklia, og lange skygger faldt over landskabet. Skygger af et mindre kompagni som nærmede sig Drakoné, blev opslugt af den overvældende skygge fra selve slottet. Porten til slottet blev åbnet, og kutteklædte mænd vandrede imod slottet. Dette var selvfølgelig Khaine der med sine nye soldater var kommet til Drakoné for at mødes med Dronningen. Høje kald fra vagterne beordrede endnu en port åbnet, og ind vandrede nu hele kompagniet, på et dusin soldater. Der gik ikke længe, efter lyden af beslutsomme fodtrin, inden lyden stoppede foran døren til Tronsalen. Døren blev åbnet og ind marcherede Khaine, efterfulgt af sine nye krigere. Men disse skikkelser lignede ikke traditionelle krigere. Khaine stoppede op og sendte et flygtigt blik bagud, og krigerne stoppede op. Khaine vendte opmærksomheden imod tronsalen, og imens de nye krigere knælede, begyndte Khaine at træde nærmere tronen. Han var selvfølgelig iklædt hans rystning, men i hans ene hånd bar han en lille sæk.

[Drazilla Dragoens]

Det var nu anden dag og det var i dag Khaine skulle komme tilbage fra de opgaver som han skulle fuldføre før zill ville give ham den tredje og sidste opgave, selvom hun nærmest allerede havde bestemt sig men mest for at irritere hendes rådgiver endnu mere ved at modsætte ham. Zill sad roligt på sin trone og ventede på at Khaine ville komme, hvilket nu nærmest tydeligt kunne høre han gjorde allerede inden de var kommet ind i tronsalen til hende, hvor hun sad på tronen med Kaos og Genne ved hendes sider, men det medvirkede bare til den majestætiske udsyn i tronsalen.
Egentlig ventede zill bare på mad men nu måtte maden vente for at hun kunne se om Khaine havde fuldført sine opgaver, den første var ihvertfald udført kunne hun se med det dusin mænd der i hendes tronsal lige nu.

[Khaine]

De nye soldater som nu stod i Tronsalen var meget forskellige fra størrelse og form, tydeligvis af forskellige racer. Efter at have knælet for dronningen rejste de sig alle op, og fjernede hætterne fra deres ansigter. Til venstre stod der en næsten separat gruppe, som bestod af 5 andre sortelvere. Disse sortelvere var tydeligvis ikke soldater af traditionel forstand. Deres tøj og udstyr tydede helt klart på at de måtte være snigmordere. Resten af soldaterne var af menneskelig slægt og race, måske var et par stykker af dem enten magikere eller udødelige. Dette havde Khaine nu ikke haft tid eller lyst til at spørge om. Men iblandt disse mennesker stod en ualmindelig stor skikkelse, som i sin ene hånd bar en kæmpemæssig hammer. Dette var tydeligvis en jord-dæmon.
Khaine nåede længere hen imod tronen af sølv, og stoppede op. Han bukkede hurtigt. "Opgaverne de har stillet mig er fuldført." sagde han koldt og rejste sig op igen. Khaine hævede den sæk han havde i hånden, og åbnede den. Han rakte sin grålige hånd ned i den. Med et fast greb, fjernede han sækken, og et afhugget hoved kom nu til syne. Stadig var det fugtigt, og en dråbe blod vovede at flade mod Tronsalens gulv. "Her har de deres trofæ, min Dronning." ytrede Khaine igen med hans uberørte stemme, og lod hovedet falde til jorden, som så rullede en smule imod tronen. Khaine lagde sit hoved på skrå og betragtede hovedet. Udtrykket i det livløse ansigt tydede på ubeskrivelig smerte og pinsler, noget der fremkaldte et skummelt smil på Khaines læber, hvilket afslørede et par af hans hvide tænder.

[Drazilla Dragoens]

Zill sad roligt på hendes trone og betragtede alle soldaterne da de fjernede deres hætter "kønne" mumlede hun lidt for sig selv for selvom mange af dem virkede skræmmende og afskyelige så fandt hun dem ganske kønne der sikkert ville have kunne nået langt med hende en gang for bare 3 år tilbage men det havde jo forandret sig efterhånden. Hendes øjne vendte dog tilbage til Khaine da han begyndte at snakke for at vise hende hovedet af den mand som hun havde bestilt morderet på "Det var godt" sagde hun roligt og rejste sig fra sin trone og trådte de skridt ned til hovedet som hun samlede op med hænderne og stod lidt og betragtede hovedet inden hun gjorde tegn til en slave som kom hen og fik hovedet. "Ned i fangehullet med den... Nej vent hæng den uden for porten" sagde hun roligt til slaven som hurtigt smuttede afsted med hovedet, det var tydeligt at slaven nærmest var ved at brække sig over det men fuldførte orderen. En anden slave kom hen til hende og Zill tørrede hendes fingre i dens tøj inden denne også smuttede tilbage.
Zill så endnu en gang på Khaine "Du har bevist dig godt indtil videre men ved den sidste opgave skal jeg se dine lederevner, en simpelt opgave så jeg vil have du skal kidnappe min healers Ash kvinde, en hvis Mimi tror jeg han sagde... Hun må ikke skades eller dræbes, hvilket vil sige inden voldtægt sagde hun roligt for hun havde ikke ligefrem fået lov at møde denne kvinde så måtte hun jo gøre det på den måde. Dog så hun alvorligt på dem for voldtog bare en af dem hende så ville hun med glæde dræbe dem alle.

[Khaine]

Khaine begyndte allerede at smile skummelt da Drazilla nævnte at en kvinde skulle kidnappes, noget han helt klart regnede som en nem opgave. Det burde ikke være et problem, men først skulle han jo finde ud af hvem denne "Mimi" var. Han fulgte dronningens blik tilbage på sine mænd, ligesom for at se deres reaktion på hendes ordrer. Khaine vidste godt at hans artsfæller ikke ville svigte ham og gøre noget som er blevet forbudt, men han var dog en smule bekymret for de rimelig barbariske mænd. Khaine havde givet jorddæmonen den opgave at holde et godt øje med disse mennesker og sørge for at brække nakken på de som ikke gjorde hvad der blev sagt. "Det skal ske Deres Højhed." svarede Khaine lidt efter med blikket rettet mod Drazilla, med et blik som helt klart ikke var til at stole på. Men Khaine ville være general, han ville inspirere folk omkring ham til at frygte ham, så svigte ville han ikke. Dette var i hvert fald det indtryk man burde have fået efter de to succesfulde opgaver.

[Drazilla Dragoens]

Zill så roligt på Khaine men lod kort blikket glide over på hans mænd for det var simpelthen så fristende at hygge sig med dem selvom hun udemærket godt vidset at hun ikke skulle gøre det, så var det nærmest en gammel vane der bare skulle dø. "Men så kan du jo godt gætte du skal lede dine mænd og få hende i baghold, men det er nu mest fordi min rådgiver tvivler på dine evner som leder." sagde hun roligt da hun atter igen så på Khaine men det var nu ikke helt Zill som skulle overbevises men mere Valentin for han var altid så negativ overfor hendes forslag til hvad der skulle gøres eller alt andet hun lavede for den sags skyld, så kunne det her jo måske hjælpe med at overbevise Valentin om at hun godt kunne handle rigtigt og han ikke skulle være sådan på nakken af hende.

[Khaine]

Khaines smil blev lidt bredere da hun tilsyneladende valgte at nævne hendes rådgiver og hans mistroiskhed. Det morede ham en smule at de tilsyneladende debatterede indbyrdes om hans evner, det virkede til at hans rygte begyndte at sprede sig indenfor murene allerede. Khaine tog en dyb indånding og kiggede meget kort ned i gulvet og derefter på Drazilla. Han var nødt til at handle og svare rigtigt, og ikke lade sig rive med og føle foragt overfor en sådan ældgammel blodsuger. Og så måtte han inderst inde indrømme at det irriterede ham en smule at hun måtte "minde ham om" at han skulle få hende i et baghold. Som om han ikke vidste dette. "Selvfølgelig gør han det Deres Højhed. Han har aldrig mødt mig. Og Vampyrer har altid haft et "ry" for at frygte hvad de ikke kender til." sagde han med stor selvtillid, og med en spydig tunge som enhver anden Sortelver. For at tale således om noget man tydeligvis ikke vidste noget om, var da en smule forrykt og ulogisk? Måske var den gamle blodsuger blevet alt for gammel? Khaine begyndte at tage et par skridt tilbage, ivrig efter at komme i gang. "Og med al respekt, Deres Højhed. Så synes hans mistroiskhed ikke at have stoppet dig endnu? Måske vil din beslutning vise sig at have været den bedste." Sagde Khaine og smilte igen. Han var helt sikker på at han nok skulle ordne den her opgave, og vise den blodsuger at han ikke skulle snakke om noget han intet vidste om. Khaine havde brug for at tjene en uafhængig Dronning, ikke en dronning hvis tanker og handlinger blev dikteret af en selvfed "Royal" blodsuger.

[Drazilla Dragoens]

"Selvfølgelig stopper han mig ikke, jeg har aldrig været bange for ham og hvis jeg lyttede til ham ville jeg jo ikke have den bedste hær fordi han ville ikke have jeg skulle give nogen chancen for at bevise de kan mere" sagde hun roligt selvom hun var lidt ligeglad med det, folk skulle jo have en chance for at bevise deres værd så hun kunne få de bedste til at være på de mest vigtige poster ellers kunne de jo altid erstattes af andre som Zill blev mere glad for men det var jo nemt nok hvis man kunne forføre hende og bevise overfor hende hvor god man var.

[Khaine]

Khaine havde lyst til at sige så meget mere til Drazilla, men han tænkte dog at han nok hellere måtte gemme det til en anden gang for ikke at vække hendes vrede, og spolere hans egne chancer. Khaine kiggede på Drazilla og blev mindet om hendes far, Draco, som Khaine først sværgede troskab til. Khaine selv var til stede under det skæbnesvangre slag hvor Draco blev dræbt, og Darklia led et bittert nederlag. Khaine smilte ved tanken om at det nok højest sandsynligt var dårlige råd fra rådgivere der ledte hendes far imod det nederlag. Khaine følte ikke han behøvede at sige mere, så han bukkede elegant for hende, og fjernede noget af sit hvide hår fra ansigtet inden han vendte sig om. Som Khaine gik direkte ud af døren fulgte hans mænd efter ham, og lyden af fodtrin blev efterhånden svagere og svagere.

//OUT

[Drazilla Dragoens]

Zill så roligt på ham da han bukkede og gik sin vej, dog sagde hun ikke noget til at han gik uden rigtigt at få lov men hun lod være med at kommentere det for så kunne hun få lov at spise i fred. "sær mand" sagde hun roligt efter ham men det var da rart at se at der var en sort elver der opførte sig som en sortelver i nærheden af hende, meget tiltrækkende egentlig. Dog gik hun bare op på hendes trone igen og satte sig til at vente på maden

//out