weak or..?

[anno]

Det var efterhånden blevet ret sent og selv dem der blev til senest var enten faldet om i druk eller vaklet hjem fra kroen på grænsen.
Anno sad dog oppe i baren med hovedet lænet imod disken og staven på ryggen. Hendes hovede havde været så utroligt tungt hele dagen og alle hendes sanser var blevet forvrænget til skarp og så svagt og om igen. Hun prøvede bare at hvile hovedet nu hvor der var stille i kroen undtagen værtinden der arbejdede ude i køkkenet

[Geralt]

Geralt kom ind, på trods af tidspunktet og kroen sikkert var ved at lukke ned for natten. han gik ikke lydløst eller for at skjule sig som han gik op til baren og satte sig tungt i enden nærmest udgangen. ikke at han behøvede at frygte ret mange skabninger i hele kontinentet men hvad pokker. det gjorde ham ekstremt lidt at have få modstandere siden mange jo var ude efter hans liv. men som man såede måtte man høste og han havde pisset Darklia's beboere af en gang for ofte jo men de havde stadig brug for ham så heldigvis gik det fint nok for nu

[anno]

Lyden af døren der blev åbnet slog sig ind i ørene på Anno og hun blev nødt til at holde sig for dem. Hun vendte hovedet så panden lå ned imod den kølige disk. Det var det eneste opløftende der lige var pf. det, og det dæmpede lys i kroen. Hun gad ikke tage sig af hvem eller hvad der kom ind i kroen. Hun kunne stadig beherske magien fra staven nu hvor hun viste så meget om hvordan den fungerede

[Geralt]

Geralt bestilte bare noget øl og betalte kontant for det med det samme og drak af den i fred også. stadig uden at bekymre sig om hvem der var til stede i kroen og hvad tid det var

[anno]

Anno vendte hovedet og fik øje på Geralt længere nede af disken. "længe siden.." mumlede hun helt stille. Hun ville ikke tale højere da det dunkede i hendes hovede men hun troede af en eller anden grund at han kunne høre hende.

[Geralt]

Geralt havde gode øre så han hørte hende udemærket og skulede let over mod Anno som han sagde "ja..." stille og roligt uden at gøre andet. i det mindste vrissede hun ikke af ham eller noget i den stil denne gang

[anno]

Hun kikkede frem for sig og rettede sig lidt sløvt op. "hvordan går det.. det.. det?" spurgte hun mens hun rystede lidt på hovedet og lænede så hovedet på sine hænder. "har hørt man har konkurence om Zill?.. hvad var det... Damian han hed?" sagde hun med et skævt smil

[Geralt]

Geralt trak på skuldrene som han tog en slurk af sin øl inden han svarede "tjaaa, mange vil jo have magten der følger med at blive konge mens andre bare vil have en lækker kone der nærmest aldrig ældes og alligevel er ustyrligt stærk. hvad kan man sige. hun er mange ting på en gang" hvorefter han tav igen og kiggede på sin øl, hvor ville Anno mon hen med dette. hun var jo gift. havde sprættet hans ryg op og sågar forsøgt sig med et svagt forsøg på at voldtage ham inden det lille nummer der havde skadet ham groft

[anno]

Hun grinte en anelse. "hygge" mumlede hun så ret så sent. Hun havde ikke set meget til sin mand, han var muligvis rejst fra Nirelia. Så hvis han ikke ville give lyd fra sig kunne Anno kræve hele tronen igen. "kender du det når.." sagde hun inden hendes arm gled og hun faldt ned fra stolen med ansigtet i gulvet hvor hun blev liggende

[Geralt]

Geralt så over mod Anno med et hævet øjenbryn men droppede det så og kiggede på sin øl imens hun spurgte og han så svarede "når hvad?" uden at være vred eller noget, bare neutral med nysgerrighed

[anno]

"glem det.." mumlede hun nede fra gulvet. Hun satte sig op på knæ på gulvet. staven var faldet med ned på gulvet og lå nu bar ved hendes side. "kender du det når man ikke ved hvad man skal gøre af sig selv og sit liv mere?" spurgte hun så og så op på ham. Det var lidt underligt at hun alet ikke var sur på han på nogen måde lige nu men sådan var det

[Geralt]

Geralt så ned på Anno og svarede "gør jeg, om end ikke i et ret stort omfang..." han havde kun lige haft det sådan de første to døgn efter forældrenes død inden det sank ind at han skulle sørge for sin søster alene og derfor gøre sit bedste

[anno]

Hun smilte lidt nede fra gulvet af. "hehe nu ved du hvordan det går for mig" sagde hun og så lidt frem for sig inden hun slingrende rejste sig og satte sig på stolen igen. "jeg har ikke rigtigt vist hvad jeg sku gøre af mig selv siden Cec... forsvandt" fortsatte hun. "jeg har slet ikke kunne styre staven eller Nirelia.. for ikke at tale om mit temperement.." sagde hun og det slog hende lige at hun selv skyldte Geralt et stort undskyld.

[Geralt]

Geralt havde lyst til verbalt at give hende fuldkommen ret i at hun da ikke kunne styre sit temprament, hun havde jo flået hans ryg op da han nægtede hende sex dengang på bjerget. ikke nogen videre sjov oplevelse for det var smertefuldt at få ens rygsøjle blottet på den måde og havde han ikke været fuldt forvandlet kunne det have været fatalt men istedet nikkede han bare roligt

[anno]

Hun sænkede hovedet "undskyld.." sagde hun bare og lagde sig som hun havde ligget det meste af aftenen. Armene hvilende imod disken og hovedet lignede imellem så hendes kind lige strejfede bordpladen. "jeg har gjordt forfærdelige ting... cec ville ikke engang kunne se på mig hvis hun var i live" sagde hun "jeg har været ligeglad med landet.. ikke tænkt på andre end mig selv... jeg har endda landforvist unden grund" sagde hun og holdt en pause da en smertelig klump i halsen opstod. "jeg har ændret mig helt efter cec forsvandt" hulkede hun ned i armene. Alkoholen hun havde indtaget aftenen før virkede tilsyneladende stadig og gjorde det hele værrer