Solskin på en grå dag

[Drazilla Dragoens]

Egentlig var det nok ikke lige vejr til at være ude i eftersom det hele var meget gråt men ind i mellem kunne man se solen i huller i skyerne der bare blev tættere og tættere så det lagde virkelig meget op til regn og der var en lettere kold vind, men det gjorde inden forskel for Zill var ude i træningsgården hvor hun trænede med en af hendes krigere som hun efterhånden havde banket godt igennem for han var forpustet efterhånden, men det var hun også for de havde været i gang længe. Da krigeren røg ned på jorden for nok 5 gang satte zill sværdet for hans hals bare for at vise at nu havde hun altså vundet endnu en gang. Drakolic blev sat på plads i dens skede inden zill lænede sig en smule frem og rakte hånden imod krigeren som hun hjalp op at stå igen "Din venstre side halter, dine fødder skal være som om du går på en sky mens din krop skal være hård som sten" sagde hun roligt til krigeren som bare nikkede, før hun gjorde tegn til at denne unge mand skulle smutte for nu var lektionen over.

[Dallcan]

Dallcan havde siddet og set på at hun fik bank og gav tilbage, han havde nydt at se hende få et par slag og var derfor hoppet ned fra et vindue og stod nu bag hende, han lod sine øjne køre op og ned af hende før han lod sværdet glide op af sin skede med tankens kraft og lod det svæve højt over hende, han fægtede med det deroppe så det kunne høres, han grinede lidt for sig selv før han lod det falde lige ned mod hende, dog hvis hun rykkede sig ville det samme jordet hårdt og hvis ikke hun rykkede sig ville det stoppe lige få centimeter fra hendes hoved.

[Drazilla Dragoens]

Zill havde tralvt med at slås med hendes kriger og efter snakke med ham til hun egentlig havde registeret at der var nogen som betragtede hende det var først da hun mærkede at sværdet kort forlod skeden at hun opdagede det men flyttede sig ikke rigtigt eftersom sværdet forsvandt og dukkede op i sin skede igen. "Dallcan lær det så, sværdet vil kun føres af min hånd så hvorfor bliver du ved med at prøve?" sagde hun lettere irriteret for det kunne jo kun være det irriterne spøgelse som endnu en gang forsøgte at tage det sværd som var magisk knyttet til hende og nærmest havde sit eget liv. Havde det nemlig været en dødelig ville det enten havde brændt personen så personen smed sværdet eller så ville det jorde en gift ind i personen så personen ville dø af det.