Sidste Nat På Slottet

[anno]

Det var efterhånden blevet sent. Anno havde rejst sig fra aftensmaden tidligt da hun var godt træt af at være på slottet. Hun var gået op af de mørke trapper, hen af flere gange og forbi Zill's værelse, inden hun kom til sit eget. Solen var gået ned nu og Anno havde bare siddet og gloet ud over byen og lidt over skoven. Hun havde efterhånden opgivet at få øje på Nirelia. Det var for langt væk.
Hun smed sig om på sengen og stirrede ud i mørket. Det var sidste nat i Darklia og næste morgen kunne hun komme ud derfra. Hvis ikke i nat.

[Drazilla Dragoens]

Efter Anno havde rejst sig fra bordet havde zill selv rejst sig men kun lige for at samle hendes pige op og tage drengen i hånden da de havde været med til at spise ved bordet denne aften og nu skulle de så i seng men hun var gået ud i træningsgården så de kunne nyde den sidste aften vind inden de helt skulle op og puttes for der var en lang dag i morgen også og zill skulle stadig holde øje med Anno så hun sikrede sig at det med staven ikke ville ske igen selvom der ikke var sket noget de sidste par dage hvor hun havde holdt øje.

[anno]

Anno lagde sig med armen ud over kanten på sengen. På gulvet på den hvide stav parallelt med sengen, hun kørte hånden langs med de utallige mønstrene på den inden hun satte sig op og lagde den over sit skød. "du ikk så brugbar i øjeblikket er du vel?" sagde hun til den og smågrinte lidt over at hun talte til den. "eller.." mumlede hun og rejste sig med den holdt frem for sig. Den lyste ganske svagt lyseblåt og små gennemsigtige tråde lagde sig som et tæppe over hendes hud. Hendes hænder begydte at forsvinde ganske langsomt, og hun smilte lidt. "dyygtig.." roste hun og og stoppede magien så trådene trak sig tilbage i staven

[Drazilla Dragoens]

Zill kom tilbage mod værelserne med hendes børn og afleverede hendes børn på de rigtige værelser hvor hun puttede dem kort inden barnepigerne tog over før hun gik ind til sig selv og snuppede sig en hurtig svømmetur i hendes basin inden hun klædte sig på til natten. Men før hun lagde sig i sengen gik hun over til hendes spejl hvor hun satte sig og åbnede en skuffe kun for at tage en lædersnor frem med 2 ringe på, en fra hver af hendes forlovede. Hun havde stadig en plan der skulle udføres eller det troede hun havde selvom hun ikke længere var særlig sikker, hun så lidt på kæden inden hun tog den om halsen og gik over i sengen hvor hun lagde sig.

[anno]

Anno havde stået og lyttet et stykke tid ved sig egen dør da hun havde hørt Zill gå forbi ude på gangen med sine børn. Imens hun ventede lod hun trådene fra staven vokse sig op langs hendes arme og op til halsen. Imens de bredte sig langsomt og derfor grundigt over hele kroppen, ventede hun abre tålmodigt på at Zill skulle falde i søvn. Hun havde hørt om hvordan hun egentlig holdt fast på Geralt og hun troede ikke rigtigt på at det var med hans gode vilje mere. Så hun ville finde den ring der hold ham fanget nu

[Drazilla Dragoens]

Det varede ikke længe før Zill lå og halv sov for hun sov ikke længere tungt efter hun var stoppet med at drikke så hun sov meget let, noget hun havde let da hun skulle være på vagt overfor alle dem som prøvede at dræbe hende og egentlig stadig forsøgte det selvom det ikke var så mange mere. Hun lå dog og virkede til at hun sov stille og roligt uden nogen videre forstyrrelser til at vække hende op.

[anno]

Anno rejste sig op fra gulvet og kikkede ned af sig selv. Intet. Hun kunne hverken se sine fødder sine hænder eller staven. Inden hun trådte ud strejfede hun lige et spejl for at sikre sig at hun var helt væk.
De første skridt ud på gangen var meget tilbageholdende, da hun efterhånden syntes det var sindsygt det hun havde gang i. Men hendes fødder blev ved med at bevæge sig intil hun kom til Zill's dør der stod lidt åben. Det var første gang i sit liv hun var glad for sine små former da hun lige kunne klemme sig ind ad døren uden den mindste lyd

[Drazilla Dragoens]

Zill, der lå under det tynde sorte silke tæppe vendte sig i søvne i den store seng hvor hun sov inde i midten, så man skulle kravle indtil hende hvis man skulle nå hende, hvilket hun mange gange fandt som en fordel eftersom hun ville mærke alt bevægelse i sengen, specielt hvis det ikke var hendes egen og desuden vidste hun godt at hun endnu en gang var gået alene i seng, selvom hun virkelig hadede at sove alene og det hjalp ikke ligefrem at hun var forlovet med 2 der ikke havde tid til hende.

[anno]

Anno brugte en ti minutter på at kikke lidt i skuffer ude at lave lyd inden hendes blik strejfede ringene omkring Zill's hals. *pokkers!* tænkte hun for sig selv over at hun skulle til at fjerne dem fra Zill, at hun lå så langt ind på sengen at man ikke lige kunne nå hende OG at der var To ringe. Hvordan kunne heldet lige vende mere imod hende. Hun stod lidt og tænkte inden hun så op imod loftet, derefter staven. *mon jeg kan...* tænkte hun og rettede staven imod loftet. Flere gennemsigtige tråde bare tykkere og meget længere løftede sig fra staven og klistrede sig på en måde fast til loftet. Hendes hjerte hamrede afsted da hun lod sig hænge i staven lige over Zill. Hun gav sig til at tænke over hvordan hun nu skulle fjerne ringene fra hendes hals uden Zill blev vækket

[Drazilla Dragoens]

Zill vidste at hun var alene inde i værelset men hun følte sig ikke alene mere og inden af hendes slaver eller tjenestefolk ville turde at komme ind i værelset uden at give lyd fra sig eftersom de var bange for hende for det meste og godt kendte til hendes vrede. Hun trakv tæppet nærmest helt op over hovedet og lod som om hun sov videre uden noget påvirkerede hende men hun var mere på vagt bare for at se hvad væsnet ville hende.

[anno]

Let udmattet efter at bruge så meget magi gennem staven holdt hun vejret og lod et par ganske små tråde glide ned på tæppet. De trængte igennem som små orme og siktede ganske roligt og umærkelige imod ringene. En hver lagde sig omkring hver ring og absoberede dem uden en lyd. De gled ud fra tæppet igen og snurrede sig omkring Annos fingre.
Hun lukkede lettet øjnene kort inden hun begyndte at trække sig op imod loftet som hun klistrede sig fast til

[Drazilla Dragoens]

Zill vågnede da hun mærkede forandringer i hendes måde at sove på så hun fjernede hurtigt tæppet og blev til en halvdrage så hun blev højere, huden blev sort og skællet,øjnene blev gule selv halen kom frem ligesom vingerne, da hun hurtigt så sig omkring inden hun så op da alt havde været normalt omkring hende. Hun fremmanede nogle ildkugler i hånden klar til at straffe den der var i hendes rum.

[anno]

Anno hang bare fuldkommen stift presset op imod loftet med usynlige tråde der hev hende tættere og tættere ind imod loftet. Hendes åndedræt var helt stoppet og hun turde ikke kikke ned. Lidt efter begyndte loftet føles varmt og blødt. Derefter klistret Og med et forstod hun hvad der skete. Staven havde reageret efter hendes indre panik og begyndte at lade hende synke op igennem loftet. Hendes krop blev nærmest slugt af loftet og hun endte i rummet ovenpå som lignede et pulterkammer af en art

[Drazilla Dragoens]

Der kom et brøl fra Zill og nogle vagter var hurtigt inde i værelset nærmest skræmt over hendes udseende "Tjek Annos værelse og derefter tjek hele slottet indtil personen med mine ringe er fundet og dræbt på stedet" sagde hun koldt og vagterne skyndte sig hurtigt afsted ligesom zlil begyndte at søge hele slottet igennem i hendes sind for hun var mere i kontakt med stedet end noget andet, selv Drakolic hendes trofaste sværd kom flyvende fra tronsalen af. Hele slottet var vagt til live, eller ihvertfald alle slaver og tjenere sammen med krigere og vagter der rendte rundt og tjekkede alle døre og rum.

[anno]

Anno kunne regne ud det var på tide at smutte, en rigtig god ide da hun jo havde taget to ringe. Den ene havde hun jo ikke engang brug for. Hun så på de små orme om hendes fingre. De blev til ringe igen og hun kunne også se på sine fingrespidser der var begyndt at komme til syne at det skulle være NU.
Hun lagde sig ind imod en af vægene og mærkede. Der kom kulde fra den og hun gentog det hun havde gjordt før og gled igennem vægen. Det var en lidt halvdum tanke da hun begydte at falde ned langs med slotsmuren. Ano knugede staven ind til sig om hun endte med at svæve lidt over jorden. Det tog ikke mere en 2 sekunder før hun sprintede igennem det lille stykke by der var inden hun nåede til skoven. Hun lod energien forlade sin krop som holdt hende usynlig glide ind i staven igen.
Det skulle dog bruges til noget så hun svang staven langs med jorden og straks fik hun sindsygt fart på og forsvandt ind i skoven med direkte retning imod Nirelia.

//out