afhentning?

[Ash Demonheart]

Gabriel virkede først lidt ulykkelig nærmest grædefærdig da hun sagde at dette måske var tidspunket hun skulle rejse fra ham igen "Men jeg vil have historie nu" sagde han en anelse stædig, men han virkede ikke ligefrem glad for at slippe hende eller for ikke at høre historie selvom han kun var en dreng på små 3 år.

Ash valgte dog stadig at være stille og træde lidt tilbage for at de kunne få plads til at sige farvel, selvom han blev en smule irriteret over at drengen nok var røvforkælet og fik sin vilje.

[Mimi "Mariposas" Demonheart]

Det gav et skidt i hjerte på Mimi da hun lagde mærke til hvor grædefærdig Gabriel så ud. Da hun havde sagt det med at hun skulle rejse fra ham og dog, så kunne hun ikke lagde vær med at hæve et øjnbrynd udover hans udbrud selvom hun udemærkede godt på mærke på hans måde at holde om hende at han ikke ville give slip igen hvilke også var derfor hun rejste sig mens hun løftede ham med op "Gabriel, hvad har vi snakkede omkring man får udad når man snakker sådan ?" spurgte hun roligt og dog, var der en tydelig undertone i hendes stemme, som var fast samt bestemt i det. Da hun havde snakkede med Gabriel omkring at han ikke ville få noget udad at snakke sådan og der havde være mange gange hvor hun havde nægtede at fortælle ham historier udelukkede på den måde, som han havde sprugt på. Men hun gik rolig over imod sengen hvor hendes taske lå på og dog, så kunne hun ikke lagde vær med at sende Ash et lille smil på vejen. Da hun var nåede over til sengen så satte hun sig ned på den mens hun satte Gabriel på stødet og hun ventede på han skulle svare hende tilbage på hendes spørgsmål.

[Ash Demonheart]

"Jeg ved det godt. Men jeg vil ikke have du rejser" sagde han trist og snøftede kort for han ville jo ikke have hun rejste og hans første instink var bare at gøre ligesom han havde set hendes mor gøre når hun ikke fik sin vilje, for det havde jo virket for hende men det virkede åbenbart ikke for han ihvertfald ikke overfor Mimi.

Ash stod stadig lidt i baggrunden og smilede lidt til Mimi for han kunne jo ikke gøre så meget andet end at vente på at han kunne få lov til at tage mimi med sig hjem igen, for her skulle hun ikke blive når han ville have hende derhjemme, så måtte han jo bare tage skidebalden fra dronningen.

[Mimi "Mariposas" Demonheart]

Lige at Gabriel blot reagere på den sammen måde, som hans mor gjorde når hun ikke fik sin vijle var ikke noget, som Mimi rigtig tænke over og dog, så havde hun ikke tænk sig at lagde Gabriel løbe omkring hjørner med hende på grund af det havde hun oplevet før at andre kongelig børn havde forsøgt på når hun havde haft set efter dem i Nirelia. "Jamen det ved jeg godt at du ikke vil ha" startede hun ud med at svare inden at hun kort så hen imod hendes taske, som hun puttede hendes ene hånd i for at finde en gamle bog frem og alligevel så var det også den bog, som hun havde læst eventyr op for Gabriel "Men hvad siger du til vi laver en aftale omkring at jeg kommer og besøger dig om et år hvor du læser resten af eventyret op for mig ?" spurgte hun smilende mens hun gav Gabriel bogen og dog, så det ikke nemt for Mimi at gå af med den bog på grund af det var det sidste ting, som hun havde tilbage fra hendes egen mor. Dog, så var Mimi ret sikker på at Gabriel nok skulle passe rigtig godt på bogen og hun havde lavet nogle øvelser med ham for at lærer ham lidt at læse ligesom hun havde gjort sammen med de af grænse børnene, som ville lærer at læse.

[Ash Demonheart]

Gab virkede stadig ikke videre glad og en smule grædefærdig over at hun skulle gå nogen steder og han igen var efterladt med hans barnepige og moderen som han ikke så så meget til, kun når lille søster skulle have noget at spise eller når mor lige gav sig lidt tid til ham. Det gjorde ham dog en smule mere glad at hun gav ham en mindre opgave med at læse for hende om et år, det fik ihvertfald et glad smil frem over de barnelige læber. "Det skal jeg nok" sagde han med et glad smil for det var måske en lille ting for mange men en stor ting for ham.

[Mimi "Mariposas" Demonheart]

Lige at Gabiel ikke var glad for at blive efterlagt med hans barnepige, lillesøster der ikke kunne gøre så meget endnu og en mor, som han sjælden så var kun noget, som Mimi kunne gætte sig til. Men da der kom et glad smil frem på Gabs læber så varmede det Mimis hjerte og hun kunne ikke lagde vær med at give ham et blidt smil tilbage "Det er godt og så vil jeg glæde mig til at hører resten af historien om et år" sagde hun roligt og hun kastede et kort blik over imod vinduet hvor hun lod mærke til at sneen faldt lidt mere hurtigere end det havde gjort tidligere hvilke var derfor hun vidste at hvis Ash og hende skulle nå tilbage til hans hytte inden snestromen kom så skulle de til og afsted med det sammen "Men Gabiel, jeg er nød til at tage afsted nu hvis ikke at vi.." hun så kort hen på Ash med et lille smil inden at hun igen kiggede på Gab "skal blive fange i sne stormen på vejen" afsluttede hun roligt mens hun håbede på at Gab var lidt mere for at sige farvel til hende nu hvor de havde en aftale omkring at han skulle læse for hende når der var gået et år.

[Ash Demonheart]

Ash stod roligt for sig selv og ventede på hun kunne få overtalt den unge mand til at hun måtte rejse. Det virkede da til at Gab igen var glad for han gav Mimi et knus og gjorde tegn til at hoppe ned fra hende eftersom han nærmest ikke kunne vente med at læse så han kunne blive god nok til at læse for hende, dog havde han heller ikke nogen videre tidsfornemmelse med det. "okay Mimi, du kommer snart og besøger mig ikke?" spurgte han med sin lidt barnelige stemme for han var god til at snakke af hans alder men igen lige siden hans første ord var han nærmest blevet tvunget til at blive bedre.

[Mimi "Mariposas" Demonheart]

Da Gab gjorde tegn til at han ville ned igen så hjalp hun ham ned efter at hun kort havde krammede ham tilbage og dog, så var Mimi lidt ligeglad med hvor god Gab ville blive til at læse på et år på grund af hun vidste at det var svært for nogle at lærer selvom hun dog, indrømme overfor sig selv at hun bedundere hvor Gab var blevet samt hans taleevner på grund af der var ikke så mange børn i den aldre, som var så veludvilkede, som Gab var "Jo, det gøre jeg" smilede hun varmt til ham og egentligt så ventede hun blot på at Gab ville smutte sin vej igen sådan at hun og Ash kunne komme afsted.

[Ash Demonheart]

Gab nikkede kort som en bekræfting inden han smuttede ud af døren til hans barnepige som måtte skynde sig en smule efter ham, for drengen var ivrig med at komme i gang med at øve sig.
Ash derimod stod lidt og så efter drengen for han skulle lige være sikker på at drengen var helt forsvundet inden han gik hen til Mimi og strøg hende over kinden "Du skal da nok blive en god en dag" sagde han roligt med et lidt varmt smil, for han tvivlede ikke ligefrem på at hun nok skulle blive en god husmor en gang.

[Mimi "Mariposas" Demonheart]

Mimi kunne ikke lagde vær med at smile letter skævt da hun så hvordan barnepigen var nød til at skynde sig efter Gab og dog, så blev hendes smil et mere roligt et da Ash kom hen til hende. Hun skulle egentligt til at sige noget da hun mærkede hans strøg over hendes kind og hørte de ord, som egentligt var nogle ord, som hun ikke helt forstod hvilke nok mest bunde i at hun ikke rigtig havde tænk over hendes måde at være på mens Gab havde været i rummet. "En god hvad ?" spurgte hun letter forvirret og kort glemt alt omkring at de skulle afsted inden stromen ville ramme.

[Ash Demonheart]

Ash smilede og kyssede hende på kinden før han hviskede i hendes øre "En god mor" for hun havde jo nok ikke hørt det helt første gang. Han rettede sig op og tog hendes taske for de skulle jo afsted inden stormen satte helt ind, da han ikke ligefrem havde lyst til at tilbringe en nat her på slottet selvom det var i hendes selskab, så foretrak han stadig sin hytte. "Tag noget varm tøj på smukke, så sørger jeg for at vognen er klar" sagde han roligt med et skævt smil for hun kunne da godt lige nå at få noget varmere tøj på.

[Mimi "Mariposas" Demonheart]

På ingen måder forsvandt hendes blide smil fra hendes læber da hun mærkede kysset på hendes kind, som Ash gav hende og dog, så da hun hørte hans hviskende ord så kunne hun ikke undgå at rødme en smule på grund af hun havde aldrig selv tænk i de baner omkring hun skulle havde børn eller noget i den stil. Hvilke også var derfor hun slet ikke kunne på noget, som bare minde om det midste, som et svar på hans hviskende ord og det var også derfor hun blev noget lettede da han bare gik videre i samtalen. "Okay" smile hun roligt selvom farven dog, ikke var helt forsvundet fra hendes kinder og det var noget, som hun var udemærkede klar over hvilke blot gjorde at hun blev ved med at havde den svage rødme der. Men hun greb hendes kappe, som egentligt også var den, som Ash havde givet hende og den eneste grund til at hun havde den endnu efter alt det, som hun havde været igennem mens de havde været væk fra hinanden var på grund af hun havde haft den på den morgen hvor hun var taget til market. Men da de forlod værelset så kunne hun ikke lagde vær med at søge Ashs ene hånd letter ubevist og da de var nåede til døren, som førte udad slottet så trak hun hætten op over hendes hoved for at undgå at sne i øjne. Hun så faktisk meget frem til at komme tilbage til Ashs hytte igen på grund af det var der, som hun havde følt sig mest tryg og det bunde nok mest at det var Ash, som havde hjulpede hende så meget, som han havde efter det havde kommet frem med hvad for en familie, som hun kom fra.

[Ash Demonheart]

Det hun søgte hans ubevidst fik ham bare til at smile og tage om hendes hånd for det gjorde jo også han var sikker på at han fik hende med hjem i god behold så livet kunne vende tilbage til det var en gang for han var jo ikke helt sikker på om de kun var venner eller mere. Han førte hende ud til staldene for kusken havde trukket vognen og heste i ly for den sne som faldt eftersom han ikke vidste noget om hvornår Ash kom tilbage, dog da kusken så Ash var han i gang med at sadle den sidste hest af selvom den hurtigt fik han det hele på igen eftersom der jo ikke rigtigt var tid til at det skulle gå langsomt på grund af den kommende storm og hvis de skulle nå hjem inden så skulle de skynde sig en smule.

[Mimi "Mariposas" Demonheart]

Da Ash tog hans hånd i hendes så gjorde det at Mimi ikke kunne lagde vær med at havde et lille smil henover hendes læber og dog, så vidste hun heller ikke ligesom Ash angående hvor eller hvad de var til hinanden. Selvom hun ikke kunne benægte overfor sig selv at Ash var begyndt at betyde mere for hende end hun noglesiden havde kunne forstille sig at han ville og hun kunne heller ikke lagde vær med at se ham lidt, som en ridder hvilke hun havde givet udtryk for overfor ham. Men da hun så hvor hurtigt kusken begyndte at salde hestene op igen da Ash og hende var kommet udenfor så kunne hun ikke lagde vær med at spørge på vejen over imod vogen "Skal vi hjælp til ? sådan at vi hurtigere kommer afsted" Hun spurgte på en stille måde sådan at Ash alligevel kunne hører hende. Dog, i alt den tid, som de havde været afskildt så havde der sket så meget for Mimi personligt at hun havde sin tvivl på om tingene noglesiden ville kunne blive det, som de havde været før mellem Ash og hende. Men dog, så havde hun ikke givet udtryk for det på grund af hun ville heller nyde fuldt ud at hun var ved hans side igen og det var derfor hun skubbede den tvivl så langt om i hendes baghoved, som hun kunne.

[Ash Demonheart]

Ash så lidt på hende da hun spurgte om de skulle hjælpe til, dog smilede han lidt skævt "Hvis du kan finde ud af det må du sikkert godt, jeg har ingen forstand på at sadle en hest op" svarede han roligt for det ville jo ikke ligefrem være nogen hjælp hvis han skulle begynde at hjælpe og dermed bare snøvle med tingene for han havde ikke videre lært det, der havde altid været folk til at gøre det for ham ellers havde han bare gået de steder hen som han nu skulle hen. Derfor var det nok bedst han bare lod kusken om det for det virkede jo til at den person havde ret meget styr på det og gjorde tingene hurtigt.