|
Post by zascha on Nov 26, 2010 12:23:32 GMT 1
Det var en stille, sløv dag der sneglede sig afsted. Det var vel egentligt godt nok, for det betød at der ikke var nogen der var kommet til skade. Men samtidigt kom der heller ingen for at besøge dem der allerede lå der. Tanken gjorde faktisk Zascha en smule trist. Den sædvanlige receptionist var blevet syg, hun lå derhjemme med en forkølelse. Egentligt ikke noget særligt, eller noget farligt, men selv det mindste symptom på sygdom gjorde at man blev hjemme når man arbejdede på et hospital. Tjansen var blevet givet til Zascha, noget hun ikke rigtigt brød sig om, hun var ikke typen der gad sidde stille hele dagen. Det regnede udenfor, støvregn, ikke nok til at gøre nogen rigtigt våde så der var ikke engang nogen der søgte ly for dét. Der var bare stille og tomt. Zascha sukkede lavmælt, og tegnede på en af journalblokkene, i starten bare snore og cirkler men langsomt begyndte former og skikkelse at komme frem. Et øje, en kvinde der redte hår og en kat der skød ryg blev til inden hun lænede sig tilbage i stolen og lukkede øjnene og lod sig blunde hen. Hun regnede med at hun ville vågne hvis nogen kom. Hun havde en hvid korset top på, og en nederdel der gik hende til skinnebenene, og sine hvide skindsko. Normalt havde hun også et tørklæde over håret der nu hang løst, men det var ikke nødvendigt i receptionen. Klokken var lidt over 2.
|
|
|
Post by Ash Demonheart on Nov 26, 2010 13:34:51 GMT 1
Det var snart ved at være vagtskifte endnu en gang så dem der havde været der siden solen havde stået op skulle til og hjem igen for at blive afløst af eftermiddagsholdet, så der altid var nogen healere i nærheden til at hjælpe til dem som havde brug for det. Denne gang var det Ash del at være på holdet som skulle sørge for resten af eftermiddagen og noget af aftenen indtil de andre kom for at tage over, selvom det ikke ligefrem var det han var i humør til eftersom hans kvinde stadig var forsvundet ligesom en troede en bestemt anden person var forsvundet, så var det ikke ligefrem arbejdet han havde lyst til men mere det at komme ud og lede efter dem selvom han havde søgt efter den ene siden hun var forsvundet. Støvregnen virkede passende på hans humør da han gik fra sit hus bag hospitalet og ind af bagdøren, igennem køkkenet kun for at komme til forhallen for han skulle se om der var sket noget nyt eller om der var nogle patienter som måske ventede på at komme til en healer. Han tog den brune tykke skindkappe af eftersom det var koldt uden for og vinteren var lige på trapperne, under det bar han en sort trøje sammen med et par brune skindbukser for til sidst at havde et par tykke brune sko. Den brune skuldertaske sad som altid hang over hans skulder var fyldt med eliksire og gifte alt efter hvad han skulle bruge. "Er der sket noget i dag?" spurgte han roligt til den som stod for modtagelsen af nye personer, men det ville jo være rart at vide om han havde fået nye patienter der kunne fikses med eliksire som var noget af hans speciale.
|
|
|
Post by zascha on Nov 26, 2010 13:42:18 GMT 1
Hun åbnede det ene øje på klem da hun hørte fodtrin og rettede sig op. Hun strakte sig let og gabte, sekundet inden han kom ind. Hun fulgte Ash med blikket, genkendte ham som en af healerne på hospitalet. Så rystede hun let på hovedet "Det har været en sløv dag. Her er ikke kommet nogen ind - Overhovedet." brummede hun og lænede sig lidt indover bordet og lod hænderne skødeløst dække sin tegning. Hun fjernede et par vild farne hår fra ansigtet og betragtede ham med hovedet på skrå. "Tvivler på der er behov for en udskiftning. Det meste har været ren rutine med at passe dem der allerede er her" sagde hun med et venligt smil.
|
|
|
Post by Ash Demonheart on Nov 26, 2010 13:48:02 GMT 1
Ash betragtede hende roligt men så også en smule imod døren som om han håbede på at en eller anden ville dukke op, måske bare en patient eller en helt anden person bare for at der skulle ske et eller andet som kunne gøre ham i lidt godt humør igen, for han havde ikke været helt sig selv i de sidste par måneder da han havde tilbragt mere og mere hjemme fra enten på hospitalet eller rejst rundt, for han vidste jo aldrig om Mimi ville dukke op som en af patienterne. "det er godt for gider egentlig ikke lave noget" sagde han roligt med et stille skævt smil imod hende dog gjorde han ikke mine til at gå nogle steder eftersom der nok skulle gå noget mere tid inden at der skulle ses til patienterne igen.
|
|
|
Post by zascha on Nov 26, 2010 14:00:05 GMT 1
"Så er det din heldige dag.." sagde hun og hævede let det ene øjenbryn. Burde Healere ikke være lidt mere entusiastiske? Hun tænkte på dengang hun selv forsøgte at blive det. Hun havde bare ikke talent for det fag. "Det er Ash du hedder ikke?" spurgte hun og lænede sig let tilbage. Stadig med et venligt, imødekommende smil på læben. Glad for endelig at have noget at foretage, om det så bare var en kort samtale med en åbenbart doven healer. Hun skubbede en journal hen over tegningen så hun kunne læne sig lidt tilbage igen.
|
|
|
Post by Ash Demonheart on Nov 26, 2010 14:12:23 GMT 1
"Jo det er mit navn og du er en af de der sygeplejer ikke?" sagde han roligt med et skævt smil som han lænede sig lidt op af bordet bare fordi han ikke gad at blive stående for at glo på noget som måske ikke skete. Han elskede sit arbejde men på det sidste havde han følt sig ensom specielt når han kom hjem og så fordi hans tanker ikke ligefrem var på arbejdet men et helt andet sted, nemlig det sted hvor Mimi måske befandt sig for han søgte efter de steder han ikke havde været endnu og de steder som han måske allerede havde været.
|
|