Et uheldigt besøg.

[Ishtar]

Ishtar var taget afsted fra sit læreplads, efter at Dronningen havde været der og taget hende med op til slottet var hun jo vendt tilbage til smeden, men det hele var jo gået i stå mens hun ikke havde været der og maden var sluppet op. og alligevel havde hun arbejdet med at lave smykke på sværd og skjolde og andre ting. hun var dog taget afsted meget hurtigt efter da hun ikke følte hun kunne havde været der mere, en lang tur henover grænsen med tom mave og en kulde der var bidende på hendes arme, hun trak bare sit sjal mere om skuldrene og satte håret mere op i hestehalen. hun havde ikke gået længe før at hun begyndte at blive blå at kulde og måtte sætte sig ned på en sten der var mere kold end at gå. hun så sig om da det var længe siden hun havde været hjemme i grænselandet og alt så så forandret ud. et suk kom fra hendes læber idet hun langsomt kom op på benene igen, kulden havde allerede gennembordet hendes ben og det gik ikk lang tid før hun så på bjergene hun kendte, et tegn på at hun snart var ved gården hun kendte så godt. et smil kom på hendes læber da hun langsomt gik videre, hendes knogler var helt kolde og det gjorde ondt at gå nu, og så havde hun jo ikke så meget tøj som hun aldrig havde haft. hun tog et enkelt skridt frem for at gå ned at den sti der var tæt ved bjergene, men skvattede, hun mærkede et sus i maven og et hårdt slag på hovedet da hun faldt, alt blev langsomt sort mens hun gled længer ned på den glatte sti, hendes lyse hår blev langsomt farvet rødt i højre side bagved øret da det var der hun havde ramt sig. hun prøvede langsomt selv at komme til bevisthed men lykkes ikke og faldt bare helt sammen for at ligge der i kulden og kun håbe at der kom nogen og fandt hende. Det næste der skete kunne hun ikke huske, det var som en evighed hun havde ligget der, men pluslig mærkede hun varmen, og hørte nogen lavmælte stemmer, snakkede de om hende? Og hvor var hun? Et sted hvor der var mange mennesker og, varmt.

[zascha]

Døren indtil Ishtar's stue var lukket. Men udenfor stod en ældre mand med langt brunt hår og hesteører, og snakkede afslappet med en ung pige klædt som sygeplejer efter alle kunstens regler. Han forklarede hende venligst om pigens forfrysninger, hvordan hun var blevet fundet og at hun formentlig snart ville vågne op igen. Zascha lyttede opmærksomt indtil healeren blev færdig og vendte sig om for at gå, først da tog hun fat i dør håndtaget og trådte indenfor. Hun lukkede den omhyggeligt efter sig og gik så hen til hende "Godeftermiddag.. Vågen endnu?" spurgte hun venligt og lænede sig indover hende for at trække gardinerne fra og lade solens lys komme ind. Det var kraftigt idag, da det blev reflekteret i sneen. Hun smilede ned til hende og ventede på en reaktion.

[Ishtar]

hun trak vejret roligt og åbnede langsomt øjnene, stadig meget træt og udmattet efter alt hvad der var sket, og hovedet dunkede efter det hårde slag hun havde fået. hun så op på kvinden lige foran hende. hun vendte hovedet lidt og fik solen lige i øjnene og vendte så hovedet tilbage hvorefter hun mærkede smerten i hendes hoved "Av.. Det gør ondt.. Hvor jeg henne?" hendes stemme var lille og klynkende som et barn der var bange og forladt. hun lagde hovedet tilbage på puden og så på kvinden igen før hun måtte lukke øjnene for den skarpe sol.

[zascha]

Hun hævede let et øjenbryn "Hm. Lyset er vel lige i overkanten. Du slog vist hovedet temeligt hårdt." sagde hun stille og trak dem hurtigt for igen. Passede på ikke at lave for høje lyde samtidigt. Hun satte sig på hug ved hende og smilede stille til hende "Du er på grænsehospitalet. Vi fandt dig liggende ude i sneen, temeligt forfrossen. Kan du huske noget? Dit navn? hvad du lavede?" spurgte hun roligt og takkede i sit stille sind de højere magter for at hun vågnede. Det ville gøre alting så meget nemmere.

[Ishtar]

Hun så på hende og lyttede til hendes ord før hun langsomt åbnede munden men lukkede den i igen da hun fik afvide hvor hun var, hun så sig lige stille om i rummet før hun så på hende igen. "Mit navn er Ishtar.. Jeg var på vej hen til mine plejeforældres gård.." hun så på hende før hun langsomt tog sig til hovedet, det snurrede rundt for hende igen og samtidig havde hun det som om hun ikke kunne få vejret nu, hun gispede lidt efter vejret før hun begyndte at hoste, temlig voldsomt og ubehagligt.