En rutine rundt.

[gwenia]

Gwen havde ladet sit bibliotek være for en gang skyld for at komme ud og opleve noget, hendes tur havde været rundt i hele grænselandet for at se hvordan det nu så ud, og det havde faktisk ikke overrasket hende, så hun var søgt hen til en kro hvor hun nu kunne sove for en nat og så tage hjem og skrive ned hvad hun nu vidste om dette sted, selvom hun enlig havde været her før, men det var jo en rutine hun skulle gøre for ikke at falde hen i glemsel med tingne. hun kom langsomt gående ind i den stille og hyggelige krostue med en taske over ryggen og et smil på læben, hendes sorte kjole var fin og alligevel ikke, hun ville jo ikke være alt for fin bare fordi hun fik mange penge. hun gik langsomt hen til kroværten og bad om et værelse hvorefter hun fulgte med ovenpå for at sætte sine ting og kom hurtigt ned igen og satte sig hen med nogen papire og begyndte at skrive lidt ned, mens hun stadig havde opmærksomheden på alt rundt om hende.

[Rai Mirriko]

Endnu en gang havde han forvildet sig hen til kroen, dog denne gang var han ikke ædru, da han kom hen til kroen. Han faldt nærmest ind af døren, men alligevel kunne han godt styre sig. Rai satte sig roligt hen til baren, selvom han nok havde trukket sig lidt opmærksomhed.
"Hvad så Rai, er det ikke en lille smule risikabelt at være i den tilstand, når du skal arbejde på slottet imorgen?"
spurgte krofatter, som udmærket kendte det meste til ham. Da han var der meget ofte, men for det meste ikke kom ud af kroen i tide til at nå tilbage på slottet i hvert fald ikke som ædru. Han lagde sig ind over baren og rystede bare på hovedet, da han ikke gad høre på krofatter, han var begyndt at få ondt i hovedet og kunne ikke forstå, hvor han var blevet fuld henne.

[gwenia]

Et blik kom fra hende og over på ham da han kom vældtende ind af døren og rystede på hovedet før hun langsomt så ned på sine papire igen og skrev noget mere ned, et lille og genert smil kom på hendes læber da hun så sig om, hun rejste sig langsomt op og gik op til baren "Kan jeg få et eller andet stærkt at varme mig på?" Hun smilte venligt og da krofatter roligt satte et glas ned til hende med noget hjemlavet stads som ingen rigtigt ville have fordi det var stærkt som fanden, lagde hun bare en guld mønt på bordet og tog glasset med ned og satte sig igen for at være lidt i fred igen, hun nynnede lavt for sig selv og nippede til glasset, uden at tage notis af at det var stærkt fordi hun kun drak meget lidt af gangen.

[Rai Mirriko]

Rai blev bare liggende og tog egentlig ikke notits af at hun gik op til baren. Han lukkede på roligt øjnene og det ville sikkert ende med at han faldt i søvn der. Og så kom i problemer dagen efter, men det var normalt for ham, så han kunne godt klare slagene det kunne give. Han faldt roligt i søvn og lullede bare ind i søvnen stille og roligt uden at modsætte sig søvnen. Der var en lille form for snakken inde på kroen, men de fleste havde vel fået nok også. Dog kom der altid flere ind, som gerne ville forstyrre eller flirte. Det var vel forskelligt fra person til person.
Rai vidste ikke, hvad han skulle der. Men han valgte at rejse sig op og gik bare op ovenpå, hvor han endte på et tilfældigt værelse for at sove.

[gwenia]

hun blev langsomt færdig med sin drink og sit skriveri og gik så langsomt ovenpå og ind på sit værelse, hvor der nu lå en dreng. hun rejste det ene øjenbryn og begyndte at grine før hun langsomt gik ud og hentede en spand og gik ind og satte den ved kanten af sengen og gik hen og satte sig på en stol og begyndte at kigge på ham, hun smilte lidt for sig selv, hun havde oplevet dette så mange gange og alligevel ændrede det aldrig noget for hende, det var stadig en overraskelse at finde en ung mand i hendes seng der sov russen ud.

[Rai Mirriko]

Rai lå faktisk ganske udmærket i sengen, og var faldet ind i en dybere søvn end det nok lige var meningen. Han var langt væk, men det var egentlig ikke til at se eller hører på ham, da han hverken snorkede eller virkede total væk. Han så faktisk mere ud, som en der kun havde sovet i 2 min eller noget, hvilket han måske også havde gjort, han havde ikke selv nogen tidsfornemmelse. Han vendte sig om, så hans ansigt vendte sig mod hende. Rai havde ikke selv lagt mærke til at han var gået ind på et optaget værelse og da slet ikke, at personen var kommet ind på sit værelse, men sådan gik det bare ofte for ham. Hans hånd faldt lige pludselig ned af sengen, fordi den få lå så tæt på kanten. Det resulterede så i at den ramte kanten på den spand, som lige pludselig var dukket op.
"Av for satan"
råbte han lige pludselig op, da han slog øjnene op igen. Han havde været langt inde i søvnen, men slaget mod spanden havde alligevel kunnet vække ham. Han satte sig op og så først der at der sad en ovre i stolen. Han lagde hovedet let på skrå og kiggede undrende på hende.
"Hvad laver De på mit værelse?"
spurgte han en smule omtåget, da han selvfølgelig regnede med at det var hans værelse, han havde sovet på. Men i virkeligheden havde han ikke noget værelse, men det var han vel for forvirret til at huske?

[gwenia]

hun grinte let over hans måde at reagere på og rejste sig lige så stille op hvorefter hun gik mod ham "Jeg tror nok dette er mit værelse hr eftersom at kroværten viste mig herop med mine ting tidliger" hun så på ham med et smil og gik hen til spanden og satte den så han ikke slog sig på den igen, hun vendte sig derefter om og gik hen til et lille skrivebord der stod derinde og satte sig ned med nogen papire og begyndte at tjekke dem igennem. " Hvis de ikke tror mig kan de gå nedenunder og spørger den venlige krovært" hendes stemme var rolig og fattet og hun viste ingen tegn på at ville skælde ham ud eller noget i retningen af det, hun lod ham faktisk blive der, det var jo også ham der var lidt beruset kunne man jo godt sige. hun vendte blikket mod ham og drejede om på stolen og satte sig med ryggen op at det lille skrivebord og så på ham med sine klare blå øjne der viste venlighed og en smule morskab.

[Rai Mirriko]

Rai rystede lidt på hovedet, men det var ikke særlig smart, da han bare fik en voldsom hovedpine. Han tog sig roligt til hovedet og fik ikke så meget med af det hun sagde og han havde da også svært ved at svare hende ordentligt, hvis man kunne sige det sådan. Han lod blikket glide lidt rundt i rummet og det virkede heller ikke til, at han var klar over, hvor han var henne.
"Så må jeg vel bare gå ud fra, at dette ikke er mit værelse"
sagde han en smule forvirret, da han ikke var så sikker på det igen. Hun kunne jo altid snyde ham, men han kunne vel også bare gå ned og tjekke det med krafatter, selvom han var lidt for doven til at gøre det i hvert fald lige nu. Han lænnede sig en lille smule til siden for at se om han kunne se hvad hun havde gang i. Dog endte det med at han igen lå nede i sengen. Typisk ham. Han skulle jo ikke drikke, men det var så småt blevet en vane efter alle de gange, hvor han næsten var blevet tvunget til at drikke sammen med Drazilla, bare så hun kunne more sig en smule over hans opførelse. Som Gwenia åbenbart også gjorde? Han satte sig med en smule besvær op igen.
"Kan jeg blive her lidt, til jeg kan gå igen?"
spurgte han lavt og kom til at hikke en enkelt gang, men det var bare et kendetegn på, at han altså havde fået lidt at drikke. Hans øjne var en smule omtåget og han kunne ikke rigtig fokusere på hvem det var som sad overfor ham lænet op af skrivebordet. Men han skulle vel bare have lidt tid.

[gwenia]

Der kom ikke rigtigt noget svar fra hende da han spurgte, men hun rejste sig langsomt op og gik langsomt hen til sengekanten, hendes blå øjne gled over hands ansigt engang og studerede hans øjne før hun studerede resten af ham "Der står en spand på gulvet hvis du får det dårligt, jeg kender din tilstand, har selv prøvet det for mange år siden" hun smilte igen og gik hen og satte sig på stolen igen og så på ham "Hvis de på noget tidspunkt bliver mere dårlig så sig lige til for så henter jeg kroværten, det kan jo være de har drukket for meget" hun smilte igen og tog nogen papire op og så lidt på dem og sukkede før hun begyndte at pakke dem sammen og smide dem ind i en lille mappe hun havde med, hun tog derefter en bog frem og begyndte at læse lidt i den, der gik heller ikke lang tid før hun smed den tilbage i sin taske og gik lidt rundt i værelset, hun plejede at være i sit bibliotek, hvad lavede hun ellers? ikke noget. Ærlig talt begyndte hun at føle sig som et kedeligt menneske eller hvis man nu skulle kalde hende det, hun satte sig i vinduet og så lidt ud på hvad folk lavede udenfor og lagde langsomt hovedet mod vinduet og mærkede kulden udefra.

[Rai Mirriko]

Rai sukkede svagt og lod blikket glide hen mod hende i det at hun begyndte at studere ham. Han undrende sig lidt, men han kunne jo heller ikke kende hendes baggrund, ligesom hun jo nok heller ikke kendte hans. Det var vist ganske udmærket i hans tilfælde.
"Og jeg som plejer at skulle klare mig selv i min tilstand før det ender galt"
sagde han en smule grinende, da han udmærket kunne huske, hvad der var sket sidste gang at han var mødt op på slottet og havde prøvet at undgå Drazillas blik. Han var nær endt som skydeskive for en gæst. Han rystede på hovedet og smilet forsvandt fra hans læbe. Kort lukkede han øjnene og satte sig helt tilbage i sengen, så han kunne læne sig op af væggen.
"Hvad læser De?"
spurgte han så pludselig, også selvom hun allerede var blevet færdig med at læse, men der gik lidt tid før det kom til ham eller i hvert fald blev opfattet. Han havde vendt hovedet mod loftet og stirrede bare op i det. Imens at han prøvede at komme til sig selv, han burde slet ikke være i hendes nærhed. Det gav blot problemer. Problemer som han kendte meget godt til i hvert flad. Tanken fik ham til at smile pludselig.

[gwenia]

hun vendte blikket mod ham da han havde spurgt men nu sad hun jo faktisk i den anden ene af værelset, et lille smil kom på hendes læber og hun gik langsomt hen til ham og satte sig "Jeg læste en bog omkring en krig for mange år siden, lang tid før du blev født" hun så på ham ed et smil før hun så væk igen og lukkede øjnene lidt i, hun lyttede og det hele skete så hurtigt noget ramte ruden og hun sprang op, med hånden på brystet da chokket havde skramt hende, hun blinkede et par gange og løb så hen til vinduet og så nogen børn så grinene nedenfor, hun sukkede og rystede på hovedet " Jeg slipper aldrig af med de børn.. de følger efter mig hele tiden" mumlede hun og satte sig hen i en stol og lagde hovedet tilbage mod puden der var derpå.

[Rai Mirriko]

"Spændende, godt jeg ikke var med i den"
sagde han med et mindre grin og kunne ikke rigtig følge med, da det hele skete så hurtigt. Der skulle åbenbart bare mere til end han lige havde regnet med, men det var hans problem. Så længe han bare dukkede op på slottet i tide, så ville alt være godt. Lige i det sekund, hvor hun næsten sprang tilbage, fordi hun havde fået et chok, farede han en smule tilbage. Og fordi han ikke lige kunne styre sig, så endte han nede på gulvet. Sikke en idiot han var.
"Av av"
sagde han mumlende, da han nu igen havde opført som en idiot, hvilket han også var til tider, men det var vel bare hans problemer, som altid. Han grinte svagt, da hun sagde at hun aldrig slipper af med dem.
"Overvejet at skræmme livet af dem?"
sagde han koldt, hans stemme ændrede sig lige pludselig. Da det stadig gik ham på, at han var faldet ned fra sengen. Langsomt gik han hen til vinduet, dog med lidt besvær. Det var i hvert fald svært at holde styr på sine fødder. Han smilte en smule lumsk. Ikke smart at forstyrre en, som har mistet sin fornuft til alkoholen. Han lænnede sig op af vindueskarmen.

[gwenia]

hun så på ham og rystede på hovedet "det er bare børn, jeg skrammer ikke børn, læg dig hen i sengen igen inden du falder sammen" hun så på ham med et venligt smil og rejste sig op igen og stillede sig så han kunne se hende helt, den sorte kjole der gik helt ned til fødderne, og rosen i håret. hun smilede bare til ham før hun vendte sig om og gik hen til sin taske og fandt en ny bog frem og satte sig hen og begyndte at lade hånden køre over bogomslaget, mens hun nynnede en melodi hun altid gjorde når hun lige havde lyst eller bare var lidt skramt. hun så på ham igen og lod hånden ligge på bogen, stadig mens hun nynnede.

[Rai Mirriko]

Rai så en smule skuffet på hende, han havde lige håbet på at kunne få lidt sjov ud af sin tilstand, men det så ikke ud til at være tilfældet.
"Det lyder godt nok en smule kedeligt"
sagde han og sukkede let, før han satte sig hen i sengen igen og bare kiggede på hende med hovedet let på skrå. Normalt skræmte han ikke børn, for da slet ikke at tale om den lille pige han havde mødt for ikke så lang tid siden, men rusen kunne godt forandre folk bare en smule, når de ikke havde styr på deres egne tanker. Han vidste ikke rigtig hvad han skulle gøre nu. For han kunne vel ikke bare blive siddende i sengen og glo, det lød en smule kedeligt. Han rejste sig pludseligt op og nikkede bare til hende med et mindre smil på læben før han vendte sig mod døren. Rai havde skam udmærket lagt mærke til hendes påklædningen, men han vidste ikke rigtig hvordan han skulle håndtere det, så det var vist bedst at gå? Før der kom for meget ballade ud af det? Han vaklede hen mod døren og greb fat i dørkarmen, dog blev han stående der. Han var ikke sikker nok på sine ben endnu. Det gik også meget bedre før at han havde sovet.

[gwenia]

hun så på ham og sukkede før hun rejste sig op, han stod jo i døren så hun kunne ikke komme ud foran ham, hun gik langsomt derhen og blev hurtigt lille, den lille pjuskede kat som børn plejede at lege med, hun gik langsomt hen mod ham og forbi ham der hvor hun kunne og satte sig foran ham, stirrede bare på ham med de blå øjne, de var en smule hårde nu, som for at sige han skulle gå ind i seng igen. hun vidste godt det kunne være skræmmende og alligevel ikke måske enda komisk at en kat sad foran en og så sådan på en og især hende fordi hun havde den lille krop og den pjuskede tykke pels.