|
Post by Lumbi Shaddix on Dec 9, 2010 20:19:40 GMT 1
Lumbi havde efter hånden været væk i godt 4 år. Men hun savnede virkelig stedet. Men hun havde bare vist at hun ikke kunne blive da hun fandt ud af at hun var gravid. Der var ikke nogen mulighed for at få en abort, det ville heller ikke være smart. Hun var sikker på at faren til barnet ikke ville være far. Derfor gjorde hun det eneste hun fandt rigtigt, at forlade landende. Men savnet havde ført hende tilbage. Hvad det var for et savn det viste hun ikke. Men det var ikke savnet til hendes tidligere job, hun ville ikke kunne udsætte sig selv for den fare igen, hvad ville der ikke ske med hendes lille Cat, nej, det ville hun aldrig gøre. Faren til Cat, jo hun kunne vel godt savne ham en gang imellem. Men der havde ikke været andet end fysisk tiltrækning den gang de havde været sammen. Det havde jo også været fint nok, den gang, det kunne hun bare ikke bruge længere. Hun skulle have noget stabilt, ikke at det var noget hun havde ønsket altid, men hun havde trods alt en anden at tænke på også nu. Hun kom roligt gående op af gange på hospitalet, med Cat i sine arme. Hun viste godt at det kunne være farligt, Ash arbejdede jo her, men hun kunne jo ikke undgå ham for evigt hvis hun var kommet for at blive. Og hun blev nød til at have tjekket Cat. Hun havde en forfærdelig hoste og havde haft det de sidste dage. Lumbi boede lige nu i et lille hus hun havde lejet, hun havde ikke penge til sit eget, hun skulle lige have sig et job så hun kunne få penge til det. Men hun viste virkelig ikke hvad hun skulle arbejde som, hun havde jo altid været kriger. Men det måtte hun jo finde ud af med tiden. Lige nu havde de det jo fint hvor de var.
|
|
|
Post by Ash Demonheart on Dec 9, 2010 20:27:19 GMT 1
For Ash var dette bare endnu en arbejdsdag hvor han havde vagt for nu var Mimi vendt hjem, noget der kunne mærkes lidt mere på hans humør for han virkede alligevel gladere som han smilede som før for han kunne jo gå tilbage til det liv han havde fået med en kvinde der var hjemme i hans hus, dog ikke ligefrem hans kone eller kæreste for han vidste ikke hvor de var, men det var jo altid godt med nogen at komme hjem til og så et rent hus, noget der gjorde hans arbejde en smule lettere. Lige nu var han dog en af de healere der tjekkede de patienter der kom ind og gerne nogle der kunne sendes hjem igen for de mere alvorlige fik deres egne værelser, så han var i et af rummene hvor sygeplejerne sendte ind lige så snart de kunne se en person gå ud af rummet igen, den tidligere patient havde været en ældre herre som bare hostede lidt og dermed fået noget eliksir som han kunne tag ellers måtte han komme tilbage. Det var ikke ligefrem det sjoveste ved arbejdet for det var i stueetagen hvor folk havde mest travlt med at undersøge de folk der kom til dem, men alligevel lidt kedeligt for der var ikke meget tid til en selv.
|
|
|
Post by Lumbi Shaddix on Dec 9, 2010 20:33:51 GMT 1
Lumbi fik af vide af en alt for smilende dame at hun bare skulle gå ind i det nærmeste rum hvor der ville sidde en healer og vente på hende. Hun håbede et eller andet sted at det var Ash og så alligevel ikke. Hvordan skulle hun lige forklare at hun bare var forsvundet, og mest at alt den lille prinsesse der sad på hendes arm. Et smil gled over hednes læber da hun kiggede på hendes datter. Heldigvis var det ikke videre tydeligt hvem der kunne være hendes far. Hun lignede mest hendes mor. Det var Lumbi lige nu meget glad for. Da det var sådan at hun gik ind i rummet frøs hun med det samme hun så hvem det var der sad der. Cat begyndte med det samme at hoste helt vildt, mens Lumbi prøvede at trøste hende. Det her var lige det hun ønskede skulle ske, men ikke skulle ske.
|
|
|
Post by Ash Demonheart on Dec 9, 2010 20:46:03 GMT 1
Ash sad lidt og skrev lidt på nogle papire om den mand som lige havde været der og hvad han havde givet manden, men det var nu mest så han kunne holde styr på hvilken eliksir han skulle til at have fyldt op af igen så han ville have noget mere, men i denne tid var der mange som skulle have den eftersom det var vinter og ikke alle havde råd til noget brænde eller bare et sted at bo. Dog havde han ikke lige registeret at en person var kommet ind i hans rum så det var lidt først da den lille Cat hostede at han så op, men kort stivnede for han kendte tydeligvis moderen så det overraskede ham at hun pludselig stod der med et barn i sin favn. Han fik dog hurtigt rystet på hovedet og rejste sig for at gå hen til hende "Goddag Lumbi, hvem er den lille syge patient?" spurgte han roligt for han ville lige være sikker, dog mærkede han på Cats pande for at finde ud af om hun havde feber, selvom han godt kunne se pigen hoste helt vildt. "Kom sæt dig ned så jeg kan undersøge hende".
|
|
|
Post by Lumbi Shaddix on Dec 9, 2010 21:00:15 GMT 1
Lumbi kunne ikke lade være med at smile hen til Ash da han lige som hende selv var frosset. Hun havde dog mest af alt lyst til at rykke sig tilbage da han kom hen mod dem. "Min datter Cat" sagde hun roligt, selvom hun bestemt ikke var rolig, hvordan kunne hun være rolig. Men hun ville ikke vise det for ham, han skulle ikke vide at hun var nervøs for det her, for så ville han da først opdage at hun var hans. Hun ville ikke ødelægge hans liv, han havde sikkert fundet en sød kvinde som han var sammen med, og det fortjente han da også. Hun havde det jo fint nok som hun havde det nu. Hun nikkede og gik med ham hen og satte sig så hun kunne sætte Cat på sit lår så Ash kunne undersøge hende, for hvad der var galt. Hun håbede virkelig ikke der var noget alvorligt galt med hende.
|
|
|
Post by Ash Demonheart on Dec 9, 2010 21:10:23 GMT 1
Ash smilede lidt da hun sagde det var hendes datter, for han kunne jo egentlig godt se det på Cat men alligevel havde han ikke regnet med at hun ville have et barn nu, for hun havde jo været så vild den gang hvilket havde været grunden til han var faldet for hende men ligesom med Mimi havde han nægtet den kærlighed selvom det havde gået ham på da hun var forsvundet men livet gik jo videre. "Nå lille frøken Cat, har du været for meget ude og lege?" spurgte han roligt og venligt som han igen mærkede på hendes pande før han gik hen til hans skrivebord igen for han skulle jo kigge ned i hendes hals med en flad pind som blev brugt til det. Men han stak den ikke lige med det samme i munden på hende men mærkede bare lidt på hendes hals inden han lagde hånden mod hendes hjerte lidt for at mærke hvordan hun trak vejret.
|
|
|
Post by Lumbi Shaddix on Dec 9, 2010 21:24:47 GMT 1
Lumbi var ret glad for at han ikke sagde noget videre med det, hun viste ikke hvordan hun skulle forklare ham tingen. Hun kunne jo ikke sige sandheden. Så ville han jo vide alt med det samme. Og hun ville jo ikke ødelægge noget for ham. Hun havde ændret sig meget siden han havde set hende sidst. Hun var faldet lidt mere til ro. Dog var det kun når Cat var i nærheden, ellers var hun stadig den vildkat som han kendte. Ja det var skam også derfor hun havde kaldt deres datter for Cat, fordi det mindede hende om Ash. Cat kiggede op på sin mor for at tjekke om det var i orden at hun snakkede med den fremmede mand som sad overfor hende og snakkede til hende, Lumbi kunne ikke lade være med at smile, "Det er i orden lille skat, han er en ven" sagde hun og kyssede Cat på bagsiden af hovedet da hun endnu en gang kiggede voer på Ash. "Må ikke" fik hun stille frem, hun var først den sidste tid virkelig begyndt at snakke, men hun var stadig på vagt overfor fremmede, for mor havde jo sagt at hun ikke måtte snakke med fremmede. "Koldt" den lille pige begyndte at ryste da Ash lagde sine hænder på hendes hals, det var ikke fordi hun var videre kold, nej hun brændte.
|
|
|
Post by Ash Demonheart on Dec 9, 2010 21:40:02 GMT 1
Ash smilede bare ved det hele for det var jo godt at se Lumbi igen selvom han skulle træde meget forsigtig for hun havde jo barn nu og måske også en mand så han ville ikke lige have ballade og med barnet kunne de jo ikke rigtigt snakke sammen. "Det er også kun godt, man bliver syg af for meget kulde" sagde han roligt stadig i den venlige tone, for selv havde han forandret sig en smule eftersom børn ikke ligefrem havde været ham tidligere men nu gjorde de ham alligevel lidt glade og fik ham til at tænke på fremtiden, for han ville jo selv gerne have børn en gang var han kommet frem til. "Er hun blevet udsat for noget andet? som træk fra åbne døre eller vinduer? eller andre syge folk?" spurgte han roligt til Lumbi for han skulle jo finde ud af hvordan hun havde fået sygdommen selvom det virkede til at være en almindelige forkølelse ligesom mange andre led af i denne tid. Han lagde hånden under Cats hage bare så hendes hoved kunne være lidt stille mens han så ind i de små øjne, bare for at se dem blege men det kunne der jo rettes op på.
|
|
|
Post by Lumbi Shaddix on Dec 9, 2010 21:45:13 GMT 1
Cat kunne ikke lade være med at grine. Hun elskede at være uden for, så hun hadede at hun ikke måtte når det var koldt, hun var lidt som sin mor, der var gang i hende. Men hun havde et eller andet med at hun skulle mikse en hel masse sammen, og gerne med en masse vand så det var sådan at det blev til en masse underligt,. Lumbi regnede med at det bare var noget man gjorde som barn. "Nej er hun ikke, eller det kan være hun er blevet det da vi flyttede tilbage her til, men ellers ville jeg mene at hun ikke er det." sagde hun roligt. Cat begyndte at blinke med øjnene og have mere og mere svært ved at holde dem åbne. Nu havde hun også været vågn ret længe, så hun skulle jo blive træt, og det gjorde det ikke bedre at hun oven i var syg.
|
|
|
Post by Ash Demonheart on Dec 9, 2010 21:56:44 GMT 1
Ashs smil blev en smule større da Cat grinede for det var jo lidt sjovt når hun gjorde det. "Det kan ske men det virker bare som almindelige forkølelse" sagde han roligt for han kunne ikke se nogen grund til at tjekke hende videre så han rejste sig lidt igen og gik tilbage til bordet og lagde pinden der igen for den fik han vidst ikke brug for. "Jeg har noget hun kan tage så hun ikke hoster så meget" sagde han roligt og gik over til et mindre skab hvor han fik fat i en grøn flaske som han tog med tilbage til dem. "Giv hende det her morgen og aften men aldrig mere end en skefuld". Det var egentlig ikke fordi han havde lyst til at deres møde skulle slutte allerede for der var jo en del at tale om eller måske var der ikke en del når det kom til stykket men han ville jo gerne vide mere og nogle af tingene skulle måske ikke nævnes overfor pigen.
|
|
|
Post by Lumbi Shaddix on Dec 9, 2010 22:05:42 GMT 1
Det gjorde Lumbi rigtig glad at vide at Cat ikke var alvorlig syg, hun viste ikke helt hvordan hun skulle kunne klare sig igennem det. Eller jo det viste hun jo godt, for Ash var en af de bedste til hans arbejde, så hvis hun havde været alvorligt syg, så ville hun bestemt være i de bedste hænder, i sin fars hænder. Hun rystede kort på hovedet og sendte så Ash et smil. "Tak skal du have, det skal jeg huske" sagde hun roligt og rejste sig, hun fik den lille pige puttet ind i hendes jakke igen så hun ikke kom til at fryse når de gik hjem, "Hvornår har du fri i dag" spurgte hun roligt. Hun ville gerne have mulighed for at snakke lidt med ham, men hun viste jo ikke om han havde lyst til det. Skulle hun fortælle ham om Cat hvis det var sådan at han ikke havde nogen kæreste eller kone, skulle hun prøve at få noget med ham igen, alle de spørgsmål løb igennem hendes tanker, men en ting var sikkert. Hun havde ikke lyst til at gå ud af rummet allerede.
|
|
|
Post by Ash Demonheart on Dec 9, 2010 22:16:20 GMT 1
Bare ved deres besøg gjorde egentlig Ash glad så han kunne ikke rigtigt lade være med at smile selvom det havde været en træls dag hvor han skulle tage dette arbejde i stedet for noget af det sjovere arbejde med de mere alvorlige syge. "Jeg har fri om nogle timer, så vi kan mødes på grænsekroen hvis det er du har lyst til at ses igen?" sagde han roligt men det var nok sagt en smule spørgende til sidst for han ville jo ikke tvinge hende til at mødes med ham selvom han selv mente han havde en masse spørgsmål så var det ikke helt sikkert at han kunne få dem sagt eller måske glemte han dem helt. Han vidste heller ikke helt om det var passende at spørge hende om han måtte komme hen til hende for det var nok bedst han ikke kom ind i hendes hjem eftersom han stadig godt kunne blive fristet for den vilde del af ham ville nok altid være der.
|
|
|
Post by Lumbi Shaddix on Dec 10, 2010 12:22:36 GMT 1
Det at han gerne ville møde hende sener, det var nu alligevel dejligt, så viste hun da at hun ikke var den eneste som rigtig gerne ville ses sener. Det kunne jo være de faktisk kunne få sig noget der hed et venskab, eller var det for meget at forlange når hun bare forsvandt som hun gjorde. Hun håbede virkelige at hun kunne få lov at få ham ind i sit liv igen. "Er ikke sikker på det er en god ide, Hvor skulle jeg så gøre af Cat, er det ikke i orden hvis du kommer hjem til mig når det er, hun falder alligevel snart i søvn" sagde hun med et lille smil, hvilket jo bare betød at de faktisk kunne snakke sammen uden han skulle tænke over der var en lille pige i nærheden, for når det var sådan at hun sov, ja så sov hun altså også, eller det var hun hvert fald begyndt på siden hun blev ældre.
|
|
|
Post by Ash Demonheart on Dec 10, 2010 12:34:40 GMT 1
Ash smilede roligt til hende for han var jo stadig glad for hende selvom hans følelser var måske forsvundet for hende men han ville jo gerne være i hendes nærhed bare en smule, selvom det måske blev en smule underligt men det måtte de jo bare tage med. "Som du vil, hvor bor du så henne af?" spurgte han roligt for han vidste jo ikke om hun var flyttet siden sidst, noget som han nok regnede med hun var så måtte han jo lige finde ud af hvor det var henne af.
|
|
|
Post by Lumbi Shaddix on Dec 10, 2010 12:49:53 GMT 1
Hun tog Cat op i sine arme igen da det var sådan hun ville bevæge sig videre når snart, han skulle jo have lov at arbejde, og Cat så ud til at hun meget gerne ville hjem og sove, hun så hvert fald rigtig træt ud. "Jeg bor nogen gader væk fra Kroen" sagde hun roligt, hun gik dog hen og stilte sig ved hans side og fandt et papir som lå på bordet som hun skrev sin adresse ned på. Det var jo lidt det nemmeste, det med at sige det hvor det var, det var hun ikke glad for. For man viste ikke hvem der lyttede, og der var nok nogen der stadig ikke var så glad for hende. Hun blev stående lidt tid tæt på og og sendte ham et smil. "Det kunne være vi skulle komme afsted så du kan få arbejdet videre" sagde hun roligt, dog uden helt at bevæge sig fra hans side.
|
|