Jeg hader stadig dette land

[Cecilie]

"Nemlig. Det er det jeg mener" smilte Cecilie stort. Det var ikke så meget det at pigen endelig havde forstået hvad hun sagde, men mere at det betød at Cecilie faktisk sagde noget brugbart og ikke bare vrøvlede som et vandfald, som hun nogen gange godt kunne finde på. Og så betød det jo også at pigen faktisk hørte efter og ikke bare kedede sig ihjel. Det var jo altid noget. Cecilie ville egenlig gerne vide mere om denne pige. Hun virkede meget interessant og selvom hun virkede irriteret på Cecilie, så var hun da ikke gået endnu og de førte jo en samtale.

[Neimi Silvertung]

Neimi rystede bare på hovedet for hun var stadig ikke helt sikker på hvad de lige havde stået og snakket om så hun opgav bare at blive sikker på det for det virkede dumt at spørge når hun selv mente hun havde stået og vrøvlet selvom hun åbenbart havde haft ret på et eller andet punkt. "Den familie er forvirrende" mumlede hun stille for sig selv for det var en ret underlig blanding og indtil videre havde det kun været Trond som hun havde fundet en smule sjov, lidt fantasiløs men ellers sjov.

[Cecilie]

"Er der mange der siger" smilte Cecilie bare roligt. Ikke fordi hun syndes at det var mærkeligt, men hun kunne ikke selv se det mærkelige i hendes familie. De var bare meget tæt knyttet til hinanden og havde en forbandelse i blodet, der gjorde nogen af dem onde, eller noget i den stil. Men så mærkeligt igen var det da heller ikke. Men det kunne da måske godt være, hvis man så familien ude fra? Hvis man måske ikke selv havde haft sådan en familie og aldrig havde haft det. Cecilie ville virkelig ikke tænke på, hvis hun var levet op uden hendes familie omkring hende. Hun ville helt sikkert været blevet en helt anden, hvis hun ikke hele tiden følte hendes familie tæt ved sig eller hvis Kolgrim ikke var blevet født. Eller for den sags skyld Villemo.