Gennemblødt.

[Roxanne Nicolia Tirenas]

Det var mørkt, himmlen var overskyet og det var et væmmeligt vejr at være ude i. Folk var kommet mange steder fra for at få husly i denne lille grænsekro. Udenfor ikke så langt fra kroen stod Silva, hendes tøj var helt snavset af blod og muder og ikke nok med det begyndte det lige så stille at regne, kunne det blive meget værre? hun så op i den mørke nattehimmel og sukkede tilfreds før hun begyndte at snurre rundt på stedet, en latter kom fra hende, ikke en man ønskede at høre hvis man var alene for den var virkelig ondskabsfuld og hånen kunne høres i hendes latter hvorefter hun langsomt stoppede og så lige ud, så ned på sit tøj som snart var ved at være gennemblødt og begyndte langsomt at gå mod kroen, måske var der nogen spændene folk derinde der kunne være med til at gøre hendes nat endnu bedere end den var i forvejen, hun havde jo næsten lige været ude i skoven og henrettet en slave for sin gud, det var slavens blod hun havde på kjolen, men det var hun enlig ligeglad med, hvis folk ikke kunne lide det kunne de jo kigge den anden vej eller gå.

[lydia]

Det var en travl aften, folk havde brug for husly for ingen ville være udenfor i dét vejr. Villemo sank sammen i en stol bag ved disken. Det var længe siden der havde været så fuldt, og hun hadede det, det betød altid ti gange så meget arbejde til den samme skrabede løn hun hele tiden fik. I takt med at aftenen skred frem, fik folk også mere og mere at drikke. Det gjorde at de stank mere og mere, og blev mere og mere modbydelige - Til det punkt hvor de gik i sort og skulle bæres op i seng, eller udenfor for at kaste op. En af de andre servitricer havde overtaget tjansen med at balancere imellem borderne, for at tørre op, og servere hvis ikke de selv hentede deres spiritus. Hun skulle hun bare servere fra disken. En tjans der i længden blev kedelig men trængte man til at slappe lidt af var den god nok. Ligenu sad de fleste og snakkede højlydt, begyndelsen på endnu et væddemål. Villemo lænede sig lidt tilbage, og vippede med sine ømme fødder. Ønskede at hendes vagt snart var ovre.

[Roxanne Nicolia Tirenas]

Døren gik langsomt op og Silva kom gående lige så stille ind i krostuen, larmen og de fulde mennesker var luft for hende for hun fortsatte roligt op mod baren men stoppede undervejs da nogen spærrede ben for hende, hun hade mennesker, især dem her, de lugtede så fælt og de var så modbydlige som ingen andre. hun så blot på denne mand der nu så op på hende med de der øjne hun var ved at brække sig over, hun holdte dog masken og så ham roligt i øjnene før hun langsomt lænede sig ned til ham og hviskede noget i øret på ham hvorefter han rejste sig op og løb mod døren men nåede det ikke før han allerede lå på gulvet og kastede op mens lattern blev højere da folk så ham ligge der. Silva så bare på ham et øjeblik før hun langsomt vendte sig mod baren igen og begyndte at gå derhen af igen.

[lydia]

Villemo lagde mærke til den ukendte kvinde fra det øjeblik døren gik op. Hun rynkede let brynene da det lille optrin skete og rejste sig en smule for at se bedre. Hvem pokker var den kvinde? Hun gav Villemo kuldegysninger. Ikke kun på grund af det med manden, men også blodpletterne på hendes tøj.. Kun få af mændende gik sin vej efter optrinnet, de få ædru der ville undgå problemer. Villemo rettede sig lidt op og rettede på den hvide kjole hun havde på og betragtede let kvinden da hun nåede derhen. "Noget jeg kan hjælpe med frk..?" sagde hun med et påtaget venligt men træt smil.

[Roxanne Nicolia Tirenas]

hun nåede helt op til baren og så på kvinden der stod der, rynkede lidt på næsen for så at prøve at fremtvinge et smil. hendes blå øjne der et øjeblik gled over hende for at hvile ved hendes hals et øjeblik men væk igen fra hende og så sig om. "Et værelse tak, gerne et stort et med mange gardiner.. og så noget mad.. suppe.." hun vendte blikket mod nogen af mændene igen og løftede hovedet lidt i sky mens hun så ned på dem, hendes øjne blev hurtigt fraværende et øjeblik og hun kiggede bare mod vinduet nu, som om hun så på noget der ikke var der og nikkede så før hun vendte blikket mod den unge kvinde bag baren.

[lydia]

*Vampyr* var den første tanke der faldt hende ind da hun nævnte gardinerne. Hun skar så en grimasse, hun brød sig ikke om at skulle fortælle hende at der ikke var flere værelser. "Beklager. Vi er helt fyldt op på grund af vejret."[/b sagde hun og bed sig let i læben. "Maden kan vi godt klare hvis du bare vil tage plads." sagde hun og sendte hende et venligt smil. Kroen var temeligt fyldt hernede, kun få pladser var frie. De var booket helt op, allerede fra starten af aftenen da det trak op til uvejr, folk var ikke meget for at tage ud i dét vejr. Inklusiv Villemo.

[Roxanne Nicolia Tirenas]

hun så på hende og løftede et øjenbryn før hun blot vendte sig om og gik hen til en og satte sig ned, dog uden at sige noget, hendes humør var allerede nede og det endte med at hun hurtigt rejste sig igen og så sig om i rummet, hun lukkede øjnene lidt efter før hun langsomt åbnede dem og så mod en mand der var ved at være godt beruset, hun havde hørt ham snakke om at han skulle sove der, men det var jo meget lavt, men hun var jo også en vampyr. hun gik langsomt hen til ham og satte sig hvorefter hun langsomt charmerede sig ind på ham, lod ham tage armen om hende og hvad han ville, enda råbe op om en omgang mere for ham og 'hans' pige, inde i hendes stille sind bandede hun over dette og hvilken ydmygelse, men sagde intet, smilede bare til ham og lænede sig ind til ham som om de var kærester.

[lydia]

Villemo forsvandt ud bag ved, og et par minutter efter kom hun ud i krostuen igen med en bakke med den varme suppe på. Hun stoppede op da hun fik øje på hvad kvinden nu lavede og hævede begge øjenbryn. Nervøsiteten, og kuldegysninger forsvandt da hun så hvordan hun opførte sig. Uanset hvad ville hun ikke te sig sådan, ikke engang for et sted at sove i det uvejr.. Det var nok også på grund af sollyset imorgen hun havde brug for et sted at sove. Men der var vel andre udveje? Hun balancerede imellem borderne og menneskene og nåede hen til bordet hvor hun sad med den temeligt beduggede mand. "Værsegod frk.. Det bliver 6 kobber mønter."

[Roxanne Nicolia Tirenas]

hun så på hende og fandt et smil frem, et venligt smil "Mange tank frk." hun begyndte lige så stille at fumle med sin pung for at få de 6 kobber op men før hun nåede det havde manden ved hendes sidde lagt dem frem og betalt for hendes mad. Endnu et smil kom på hendes læber da hun så det, men inderst inde følte hun sig ydmyget, virkelig groft, som om hun ikke kunne betale sin egen mad selv. hun grinte lidt da manden igen lagde armen om hende og begyndte at læne sig ind til hende for at få noget støtte. "Jeg skal altså have noget at spise.. Det kan jeg ikke hvis du skal ligge.. glem det." hun så på manden der nu snorkede på hendes skulder og aede ham lidt på hovedet.

[lydia]

Hun smilede venligt til hende og tog pengene, lagde dem i en lille pung hun havde omkring livet til at samle den slags ind i. Hun skævede let til manden. "Ehm.. Om ca. en halv time vågner han op og skal kaste op. Hvis det vare så længe.." sagde hun og skar en grimasse. "Du lader til at kende ham, så skal jeg hente nogen og få ham ovenpå eller..?" spurgte hun venligt. Hvis han endte med at brække sig var det Villemo der blev sat til at tørre det op. Hvis hun fik ham ovenpå, eller bedre udenfor slap hun for det lige med det samme.

[Roxanne Nicolia Tirenas]

hun så på hende med det rolige blik og nikkede lidt til at hun skulle få ham ovenpå. " de må gerne sætte en spand ved sengen, jeg gider ikke have han brækker sig hele natten igennem." hun så på hende med et blik der stadig var roligt før hun vendte sig mod suppen, hun spiste, men der var jo ingen nærring for hende i, og hun holdte det pænt i sig, selvom hun havde lyst til at kaste op. hun fik roligt spist færdig og lukkede øjnene for at lytte til hvad der skete om hende, og på den måde ville hun også kunne finde værelset senere ved blot at lytte.

[lydia]

Hun nikkede let og skævede rundt for at få øje på den anden servitrice. "Giver du lige en hånd?" spurgte hun og fik et enkelt nik tilbage. Den anden pige kom roligt over og tog fat i den ene arm og skulder af manden, og Villemo tog fat i den anden. De slæbte ham igennem kroen under latterbrøl af de folk der blev nød til at flytte sig for at de kunne komme forbi og møjsommeligt op af trappen. Et par minutter efter kom den anden pige ned efter en spand og forsvandt op igen. Lidt efter kom Villemo og hende ned, med et lettere udmattet udtryk. Han havde ikke ligefrem været en letvægter.. Villemo smuttede hen til kvindens bord igen og rakte hende en nøgle - Med værelses nummer skrevet på. "Her.. Hvis du skal derop senere." sagde hun med et let smil, "Der er allerede betalt."

[Roxanne Nicolia Tirenas]

hun nikkede let og tog roligt fat i nøglen og kiggede på nummert før hun vendte blikket om og kiggede rundt på de forskællige folk i kro stuen, hun rejste sig langsomt og gik med rolige skridt op mod værelset og låste sig ind til ham, et enkelt blik hvilede på ham, hun havde sådan en lyst til at dræbe ham, men gjorde ikke noget, der var noget inde i hende som sagde hun skulle lade vær, og hun tog det som et tegn fra mørkest gud om at han ikke ville have denne mand ned til sig. hun smilte roligt og åbnede døren igen og kaldte på en 'tjenestepige' som hun mente de var og bad om et kar til at blive vasket lidt.

[lydia]

Villemo himlede let med øjnene da hun hørte nogen kalde på en tjenestepige. Hun havde selv en hær af dem rendende hjemme, men det var først efter at hun var begyndt at arbejde på kroen, hvor irreterende det var i længden at blive kaldt en tjeneste pige. Hun mønstrede dog og fandt et kar, fyldte det med lunkent vand og travede op af trappen med det. Hun tog bag trappen, i det hun ikke orkede at balancere med det igennem kro stuen. "Værsegod frk.. Er der andet vi kan gøre for Dem?" sagde hun og sendte hende et venligt smil, på trods af irirretationen. Kvinden var jo egenligt venlig nok.. Så vidt hun da kunne bedømme.

[Roxanne Nicolia Tirenas]

hun så på hende da hun kom kom med karet og fik det placeret på et lille bord, og gik langsomt hen til et skab hvor der var nogen få klæder som kåber og tog en ud og begyndte at tage sin ulækkre kjole af og så mod hende før hun kastede den over mod hende. "Hvis du kan vaske min kjole vil jeg være rigtig glad.. havde et uheld på vejen" hun så på hende og vendte hurtigt blikket væk igen, hun begyndte at få en underlig trang til at gøre noget men hun holdte fast i sin blide rolige atttyde og tog kåben på hvorefter hun begyndte at vaske sig lige så stille.