Gennemblødt.

[lydia]

"Vil gerne prøve, men blod er ikke lige sådan at få af.." mumlede hun og greb kjolen. Hun tabte den dog da hun ikke ville røre ved blod pletterne - Hvilket hun kom til da hun greb den. Hun ville helst undgå at tænke på hvis'es blod der var på kjolen.. Hun holdte den i fingerspidserne og betragtede kjolen der, udover blodpletterne egenligt ville have været pæn. Hun nikkede svagt og sendte et venligt smil til kvindens ryg. "De kalder bare hvis der er andet." sagde hun roligt inden hun roligt vendte om, og lukkede døren efter sig. Udenfor stod hun let og betragtede kjolen en gang til. "Et uheld.. Yeah right.. Nok snarere uheld for personen det gik ud over.." mumlede hun og sukkede svagt.

[Roxanne Nicolia Tirenas]

hun stod lidt og lyttede, hun kunne jo høre hende. et lille smil kom på hendes læber og hun vendte sig hurtigt om og så mod døren. hun gik langsomt hen og slukkede de lys der lyste hele rummet op og gik hen til vinduerne og trak gardinerne for. hun satte sig derefter hen på sengen ved siden af den sovende mand der nok ville kigge lidt underligt på hende når han engang vågnede, men hun var ligeglad det ville han jo også være når han så hvad hun nu sad i, en tynd silke kåbe der var gledet ned ved benene. hun grinte lidt for sig selv og lagde hovedet tilbage mod sengens kant og lukkede øjnene, hun havde ingen ting med, de lå stadig ude i skoven. hun åbnede dog hurtigt øjnene da hun mærkede en hånd på hendes lår og så ned, manden havde taget om hendes ben i søvne, hun væmmedes ved det og rynkede på næsen før hun begyndte at se med døren.

[lydia]

Villemo rystede let på hovedet inden hun gik nedenunder. Hun forsvandt ud i bryggerset, hvor der hang tøj til tørre, nye vaske etc. Hun fandt en balje og hældte noget i der ville løsne blodet, måske gøre det nemmere at få af og lod kjolen falde ned i for at ligge i blød. Så satte hun sig på en stol og lænede sig op af væggen og lukkede øjnene. Hun ville blunde i bare et par minutter, folk ville snart enten tage hjem, eller drikke sig så fulde at de kunne slæbe dem udenfor og lade dem stå der. Regnen var også begyndt at stilne af en smule. Vinden var stadig kraftig og det var iskoldt udenfor.. Men de kunne vel give dem et tæppe til natten eller slæbe dem herom til alt vasketøjet.

[Roxanne Nicolia Tirenas]

i takt med at tiden gik faldt Silva lige så stille i søvn siddende dog men hen efter lidt tid kom hun ned og ligge i sengen hvor manden hurtigt tog om hende, selvom hun sov var hun meget imod det og havde lyst til at kværke ham synder og sammen. hun faldt mere og mere i søvn, i en drøm hvor hendes herre var, hendes elskede gud. et smil kom på hendes læber da hun nød sin drøm. men vågnede hurtigt da hun følte stilheden fra kroen var ved at tage til, og på et tidspunkt ville han jo også vågne og hvad så med hende? ville hun så få lov til at sove videre? hvis ikke ville hun godt nok blive sur. og hvor blev hendes kjole af?