forårs tanker og følelser

[anno]

Det var lige ved at blive morgen, solen tittede frem lige bag ved bjergene der kunne ses ude fra søen der lå inde for nirelias grænser. Frugt træerne skinnede næsten af fårårs blomster på alle grene og fik området til at ligne noget fra en eventyrbog.
Anno stod og snusede alle duftende ind fra alle blomster og planter omkring sig. Foråret var helt klart hendes yndligs tid. Den tid af året hvor alt starter forfra og bliver til noget nyt. Hun satte sig på en sten med fødderne i vandet selvom det stadig var iskoldt fra vintermånederne, men det var ikke andet end forfriskende med en smugle kulde.

[Cecilie]

Cecilie kom roligt gående ned imod søen. Hun kunne ikke sove mere og da ingen af de andre fra familien var vågnet endnu, så havde hun bare valgt at gå en tur i naturen, for at nyde foråret som endelig var kommet. Hun holdte blikket på solen, der tittede frem bag bjergene og et stort smil kom frem på hendes læber, da hun så landskabet. Hvor var det dog smukt og fortryllende! Der var jo nået helt magisk omkring foråret, hvilket bare gjorde Cecilie i et meget bedre humør end hun plejede at være i. Hun havde hendes hår hængende løst ned ad hendes ryg og havde en hvid kjole på. Selvom det var rimelig koldt, så tænkte hun ikke mere over det. Hun frøs ikke rigtigt og det skulle jo nok blive varmere så snart solen kom mere frem.

[anno]

Anno trak dog hurtigt fødderne til sig med et småbarligt fnis da vandet egentlig var hunde koldt når man havde fødderne i i længere tid. Hunkikkede sig omkring på farverne og fik øje på en person længere henne. Hun ville ikke forstyrre så tidligt om morgenen så hun holdt bare om sine ben og observerede pigen, efter hendes lange hår, på afstand.

[Cecilie]

Cecilie stoppede bare roligt op og så sig omkring, da hun pludselig hørte en fnise. Hun så roligt over imod personen og fik øje på en pige, som så over på Cecilie. Cecilie smilte bare venligt til pigen og gik stille og roligt over imod hende, da det måske kunne være at hun kunne holde Cecilie lidt med selvskab? Dog da hun kom tættere og tættere på, syndes hun at der var noget genkendeligt over denne pige, men hun kunne ikke rigtigt sætte fingre på hvad det var. Hun havde da set dronning Anno før, men aldrig rigtigt på nært hold. Bare hørt rygter og så fået at vide at det var hende, men det var på ingen måde noget hun kunne huske

[anno]

Anno satte sig op på knæ og smilte til pigen "hej!" sagde hun og vinkede kort med hånden. Hun tænkte det nok ikke var så slemt at afbryde stilheden nu. Det var rart at der var nogle heromkring, det var der nemlig ikke så tit. "hvad laver man her så tidligt?" spurgte hun og lagde hænderne i skødet på sig selv da hendes hænder aldrig kunne holde på varmen selv

[Cecilie]

" Man nyder den dejlige forårs morgen, mens man ikke kunne sove. Hvad med Dem?" smilte Cecilie roligt til pigen, da hun kom hen til hende. Cecilie stoppede bare roligt op ved siden af pigen og så på hende med et stort og venligt smil, som hun altid havde på hendes læber. "og må man sætte sig?" spurgte hun. Hun ville da høre om det var okay at hun forstyrrede naturens stilhed, før at hun bare satte sig ned og begyndte at tale. Bare for at være på den sikre side, så skadede det da aldrig at spørge

[anno]

Anno grinte lidt, " det sammen her, og versegod, det ikk ligefrem fordi jeg ejer stedet her" sagde hun da hun ikke betraktede Nirelia for SIT bare fordi kronen skulle sidde på hendes hovede. Den sad der heller ikke for det meste. "ååååååååååårh elsker foråret" sukkede hun så og lagde sig ned på stenen så hendes krop gik i en stor bue

[Cecilie]

Cecilie satte sig roligt ned ved siden af pigen. "Må jeg spørge om Deres navn? De virker meget bekendt" smilte hun venligt til pigen, da hun egenlig var begyndt at være nysgerrig overfor hvem det var. For det så jo ikke ud til at pigen kunne genkende hende, så det var da altid noget. Ellers ville det havde været rimelig pinligt.

[anno]

Anno nikkede lidt "Anno" svarede hun og rakte sin hånd frem imod pigen. "og dem?" spurgte hun med et smil. Hun håbede lidt på at der ikke kom nogen anderledes stemning nu da hun godt kunne lide når folk faktisk var afslappede omkring hende. Hun ville aldrig vænne sig til det kunne hun mærke hver gang hun mødte en ny person og skulle presentere sig selv

[Cecilie]

"Mit navn er Cecilie Meiden. Det er da en ære at møde dronningen" smilte Cecilie venligt, men virkede stadig meget rolig. Mennesker var jo mennesker og de havde jo ret til lige meget værdighed, som dronning til en bonde. Derfor var hun smilende og glad overfor alle, men det var mest fordi at hun altid var glad. Der var ikke nogen personer hun hadede, men der var selvfølgelig nogle personer hun kom bedre med end andre.

[anno]

Anno trak lidt på skuldrene "njaaa, jeg vil nu ikk sige det er en ære med det dårlige arbejde jeg har gang i for tide" sagde hun med et suk, for det var ret dumt det hun gik og lavede. Hun var gjordt Zill rasende ved at stæle hendes ringe selvom hun ikke fortrød at hun havde hjulpet Geralt

[Cecilie]

"Jeg sætter mig desværre ikke ind for Deres arbejde, så kan jeg ikke sige noget om. Men det er et stort ansvar der er blevet lagt på Deres skulder, og derfor er det et æresfuldt arbejde. Hvordan man så fuldfører arbejdet, det er jo svært at bedømme" sagde Cecilie roligt og så roligt ud på vandet. Vandets bølger plaskede stille og helt beroliggende. Cecilie elskede lyden af vandet, der blandede sig med fulgenes sang. Man kunne bare ikke slappe mere af.

[anno]

Hun trak på skuldrene "tja det kan der være noget om, men at pisse Zill af på den måde er ikke ligefrem det klogeste" sagde hun og lagde sig om på maven. "hvad laver du så?" spurgte hun da hun jo aldrig havde mødt Cecilie og hun intereserede hende faktisk en anelse

[Cecilie]

"Ja okay, det har du måske ret i. Har aldrig stødt på hendes Drazilla" sagde Cecilie roligt. "Og jeg er barnepige for min lille nevø Kolgrim. Så laver ikke så meget. Nyder at være sammen med ham og ellers slapper jeg af, men Kolgrim tager det meste af min tid" smilte hun og så roligt på Anno, mens hun blev siddende. Anno virkede da meget sød.