|
Post by Kolgrim Meiden. on Jan 1, 2011 23:27:46 GMT 1
Kolgrim havde forvildt sig langt væk denne dag, Han havde fulgt efter nogen soldater for at se dem slås, men de var skam kun på vej imod grænsen for at slå lejr, noget Kolgrim syntes var kedeligt og ikke soldater agtigt at gøre, han så bare rundt før han sukkede og begyndte at smutte over en stor bro, der var ikke en sjæl på denne bro mens han gik, noget der var underligt da man kunne se der havde været mange her, blod var til at se på broens bund og op ad de høje stolper, han kiggede lidt på det, men da blod ikke rørte ham noget kiggede han rundt ved følsen af at nogen kiggede på ham og han bed sig hård i læben før han så rundt, Solens sidste stråler skinnede ned på ham, han var meget nem at se, og da solen forsvandt bag bjergene skinnede hans gule øjne op som en kats, som månen i natten mens de så forvirret rundt, nu var det ikke så sjovt at være udenfor så langt hjemmefra.
|
|
|
Post by Trond on Jan 1, 2011 23:36:57 GMT 1
Der var blod. Der var døde mennesker rundt omkring samt en enkelt elver. Blodelveren Trond stod dog op sammen med en anden soldat. Endnu en kamp vundet for Darklia. Lige idet de havde gjort deres sværd rene ved en sø var der dog en snigskytte som havde fundet dem. Han skød en pil ind i brystet på hans soldat. Trond reagerede hurtigt med at trække sværd og løbe efter ham. Skytten var sværd at indhente da Trond havde en ringbrynje på samt en pladerustning udover. Han havde ført an i angrebet på Nirelia. Eller bare et lille angreb. Han indhentede dog lige manden og kastede sit sværd ind i ryggen på ham. Manden døde ikke. Trond gik det sidste stykke hen til ham. Han slog manden i hovedet med sin ringbrynje handske. "Skyder du min mand?" snerrede han af ham. Han tog sværdet ud af ryggen på ham. Manden rallede noget uforståeligt lige inden at sværdet gik igennem hjertet på ham. Han smilte tilfredst på ham. Han kiggede nu først op og så der stod en dreng der havde set det hele.
|
|
|
Post by Kolgrim Meiden. on Jan 1, 2011 23:42:31 GMT 1
Han øjne blev en smule store, han lagde hovedet på skrå og smilte, han vidste jo ikke om det var ondt det der var gjort, han gik bare tættere på, ikke bange af sig, der stod en elver foran ham med et våben, han måtte da være en god person, han så ned på den døde mand og et lille smil kom over hans læber for han så op på Trond, smilet var der stadig, da han så underligt på Trond derefter, han havde samme slags øjne som ham, noget han aldrig havde set før, men han kunne jo være en af de halv dyr ting han havde hørt om fra Cecilie, dog ikke noget der skræmte ham da han bare fik sit lille smil på læben igen.
|
|
|
Post by Trond on Jan 1, 2011 23:50:46 GMT 1
Han kiggede på drengen i et stykke tid. Var han ven eller fjende? Han var kun et barn han var nok ikke fjende. Han vendte sig så væk fra drengen. Han havde de samme øjne som ham. Han var fra sin gamle familie. Hvorfor blev han ved med at løbe ind i dem lige pludselig. Først Cecilie og nu knægten her. "Smut knægt. Du så intet her" sagde han koldt før han gik ned til en flod for at rense hans sværd igen. Det var ved at blive irriterende faktisk. Men mon ikke han fik en meget god belønning af Zill nu han havde gennemført det lille angreb på en patrulje. Det viste jo bare de kunne angribe hvem som helst.
|
|
|
Post by Kolgrim Meiden. on Jan 1, 2011 23:56:31 GMT 1
Han sukkede bare og fulgte efter ned til vandet "Hvorfor har du gule øjne ligesom mig? Er du også blevet kaldt for misfoster, særlig og dæmon? Hvad hedder du?.. Hvorfor nakkede du lige den mand der?" spurgte han om og var meget nysgerig nu, han var da en smule naiv bare sårdan at følge efter en han aldrig havde mødt før, han så bare efter ham da han begyndte at rense det ellers så skinnene sværd, han ville gerne have et selv, men hans mor havde sagt nej, det var han ikke gammel nok til, dog havde han haft stjålet et af og til for at øve sig med det.
|
|
|
Post by Trond on Jan 2, 2011 0:04:13 GMT 1
Han kiggede op på drengen. "Lad være med at stille så mange spørgsmål du bliver bare slået ihjel en dag for det. Vidste du ikke her er krig knægt?" spurgte han drengen. Alle vidste det da. Han satte sværdet på plads og kiggede sig kort rundt .Han burde komme væk med det samme. Men han skulle lige sørge for drengen ikke kom i klemme med nogen. Han ahvde jo ikke været med til noget af det. Men så igen han var jo bare en dreng.
|
|
|
Post by Kolgrim Meiden. on Jan 2, 2011 0:13:04 GMT 1
Han så blot på ham og så ned "Okay.. Men nej.. Sådan noget må jeg ikke blande mig i.. Det er voksen snak" sagde han og så hen imod en af de andre soldater, manden begyndte at tage sig til hovedet da mareridt fyldte hans tanker, alt det han frygtede kom på en gang, hans sind var no også svagt, plus det at manden havde set lige ind i Kolgrims øjne og havde blevet ved, noget man ikke skal når han er i drille humør, og der gik ikke lang tid før manden blev sig selv igen, man kunne jo ikke dø af det men det var ikke rart, og Kolgrim så nu igen på Trond med et smil som om at der slet ikke var noget galt ved at få folk til at blive bange, han vidste jo ikke hvad der var godt og hvad der var ondt, en lille svaghed han havde.
|
|
|
Post by Trond on Jan 2, 2011 0:25:20 GMT 1
"hmm.." han grinte let af ham. Han huskede godt familiens meninger med voksen snak. Han blev aldrig rigtigt inddraget. Han var altid det sorte får. "Krig vil altid finde sted. Det er uundgåeligt" sagde han roligt. Han kiggede lidt på drengen. Han havde en anelse om hvem drengen var. De fleste i familien kendte jo hinanden. Han var bare ikke fra hovedfamilien vis man kunne kalde det det. Han rystede på hovedet af sine tanker. Han var ikke medlem af den familie mere måtte han huske på.
|
|
|
Post by Kolgrim Meiden. on Jan 2, 2011 0:33:44 GMT 1
Han smilte til ham da han grinte let "Okay.. Fordi man må kæmpe for at få fred? og det blir der aldrig eller hvad?" spurgte han med et undrende blik, fugle kvidren kunne høres fra en gren over dem, Kolgrim så op og man kunne høre et pop og der dalede fjer ned fra grenen, fuglen var væk, den var faktisk bare sprunget i mange små stykker, Kolgrim så igen på Trond da fuglen havde forstyrret ham i hans inlæring omkring krig, havde jo aldrig hørt noget om det før da de ikke ville gøre ham mere voldig end han allerede var, også et af hans små problemer.
|
|
|
Post by Trond on Jan 2, 2011 0:39:42 GMT 1
Han sukkede da han ville vide mere. "Man kæmper for at få mere land og mere rigdom. Man kæmper også for at at vise man har ret i en diskussion for eksempel" sagde han ligegyldigt. "Der er ikke nogen der kæmper for en højere årsag" sagde han lidt ligeglad. Han var ligeglad med fuglen. Han havde gjort det sammen som drengen dengang Trond var en lille dreng.
|
|
|
Post by Kolgrim Meiden. on Jan 2, 2011 11:24:19 GMT 1
Han så lidt på ham med rolige øjne "Okay" sagde da Trond havde afsluttet sin lille tale om hvorfor der var krig og sukkede bare dybt før han så rundt "Er det rigtigt at jeres hærføre er en vampyr?" spurgte han og lagde hovedet på skrå, hans øjne hvilede nu på Trond da han gerne ville vide om de andre drenge havde fortalt sandheden eller om det var en løgn, for de ville jo gerne virke sejere end ham, månens lys begyndte at ramme stedet og man kunne høre nogen hyl, dog ikke fra normale ulve, det var nemt at høre at de kom fra Nirelia.
|
|
|
Post by Tazu on Jan 2, 2011 13:27:35 GMT 1
Han grinte da han spurgte. "Race betyder ingenting. Men ja så vidt jeg ved så er han vampyr" sagde han med et skuldertræk. Han kiggede kort ind i skoven og ville se om der var nogen. Han var vel som sådan på fjendens land helt alene. Han skulle også meget snart væk derfra vis ikke han ville fanges. "Vis du vil vide mere så tag med mig vis ikke så må du blive her" sagde han kort til drengen. Han fik pludselig en idé. "Vis du føler med fortæller jeg dig alt" sagde han kort og begyndte at gå imod grænsen. Måske skulle han ødelægge familien mere for at vise han var ligeglad med den. Han ville stjæle barnet.
|
|