Et familie besøg ?

[Sol Angelika]

Denne dag var perfekt til at se hvordan familien havde det så hun ville lægge sig lidt på lur, men på god afstand for de skulle jo nødig opdage hende eftersom hun ikke ligefrem havde lyst til at vende hjem på nogen måde eftersom hun godt huskede hvordan Tengel havde skældt hende ud og forsøgt at opdrage på hende efter hun var gået over på den mørke side, så hun turde nu ikke rigtigt vende hjem også selvom hun kunne se at Tengels træ var visnet og død så havde hun stadig ikke lyst, derfor passede hun på familie på afstand så hun stadig kunne dyrke det mørke i hende. For uanset hvor meget hun havde prøvet at være god havde det aldrig lykkes for hende, så var det onde nemmere og faldt hende mere naturligt ligesom det nok havde faldet naturligt for Trond, for hun havde ikke set ham på stedet men havde hørt rygterne om at han var flyttet til Darklia, dog havde hun ikke fået dette bekræftet endnu.
Hun gemte sig bag et stort træ på god afstand så hendes elverøjne stadig kunne følge med i det hele, det var altid pratisk når hun skulle overvåge for så behøvede hun ikke komme ret tæt på før hun kunne se hvad der skete.

[Cecilie]

Cecilie kom roligt gående ud af godset, med en bog i hendes hånd. Kolgrim havde lovet at han ville lege pænt og roligt på hans værelse, mens hun kunne slappe lidt af. Hun havde derfor gået over på bibloteket, for at finde en bog og var nu på vej imod søen, for at kunne læse. Mest så hun kunne være i fred og ro og ikke i det mindste nyde det flotte forårsvejr i naturen. Hun havde en genvej hen til skoven, som gik igennem deres have, faktisk lige forbi det tro Sol stod gemt bag, men Cecillie lagde ikke mærke til hendes tante, da hun bare så sig omkring og nød den friske luft i hendes lunger.

[Sol Angelika]

Sol havde gået fået øje på Cecilie, hendes kære kusines datter sammen med den mand som Sol først var vokset op med eftersom Dag og Sol havde været de første børn som Silje og Tengel havde taget til sig inden de selv havde fået børn. Det gjorde dog ikke Sol noget for det betød mindre opmærksomhed til Sol og dermed havde hun for det meste kunne være alene, lige nu virkede der dog til at skulle ske noget som hun holdt øje med Cecilie og egentlig sneg sig ulydløst efter hende bare for at se hvad hun skulle men også fordi det var kedeligt bare at se på de andre arbejdere på Godset gøre deres arbejde, når det var hendes familie som hun var kommet for at kigge på og hvis Cecilie blev alene kunne hun måske give sig til kende.

[Cecilie]

Cecilie lagde på ingen måde mærke til Sol og gik derfor bare videre ned til søen. Da hun nåede søen, så satte hun sig ned, hvor hun lænede sig op ad et træ. Hun lagde bogen ved siden af sig og nød bare naturens smukke udseende, inden hun ville give sig igang med at læse. Solen stod højt på himlen og vandet plaskede i en stille og beroligende lyd. Fuglene sang og man kunne virkelig høre og mærke at foråret var kommet. Cecilie tog en dyb indånding og lukkede bare roligt hendes øjne, hvor at hun slappede helt af. Der fandets bare ikke noget bedre, på nær at være sammen med Villemo eller Kolgrim.

[Sol Angelika]

Sol havde roligt sneget sig efter hende bare for at se hvor hun skulle hen, men et lille smil listede sig over hendes læber da hun så hvor Cecilie satte sig, for det var der hun selv plejede at sidde når hun ville øve sig på mørk magi for her var så fredeligt og det var et godt gemmested når man ikke ville findes, dog havde hun altid gemt hendes ting på et andet sted så det ikke blevet taget fra hende når hun kom hjem.
Hun stod dog lidt og betragtede hende inden hun listede sig om bag træet som Cecilie sad ved, her satte hun sig også ned dog mindre lydløst "ikke vend dig om, synes bare du skulle vide at du ikke er alene" sagde hun roligt som hun så lige frem for sig for ikke selv at vende sig rundt og se på cecilie. Det var nok en dum ide da Sol jo var en udstødt, eller rettere hun havde udstødt sig selv for længe siden.

[Cecilie]

Cecilie hørte straks at der var en på den anden side af træet, som hun sad ved. Hun åbnede øjnene og skulle til at vende sig om, for at se hvem det var, men da stemmen sagde hun skulle lade være, så satte hun sig bare rolig tilbage igen. Hun kunne høre at stemmen var en kvindes, men hun kunne ikke sætte finger på hvem pigen var. "Jeg takker for at De gør mig opmærksom på det" smilte Cecilie bare roligt og venligt til kvinden, mens hun holdte blikket ud mod søens vand. Hun respekterede at hun ikke måtte vende sig om og da hun gerne ville have lidt selvskab, så fulgte hun bare kvindens krav, selvom hun selvfølgelig var nysgerrig på hvem det var.

[Sol Angelika]

"Du behøver ikke sige de til mig, datter af Liv og Dag" sagde hun roligt med en legende stemme der kunne virke en smule sindsyg som om hun var tæt på at være men ikke helt nok for hun havde da stadig hendes kontrol ihvertfald indtil videre selvom det måske nærmede sig sindsyge og mange ville allerede sige hun var det på grund af hendes stærke tro og trang til at være sammen med hendes elskede Gud, dog havde hun stadig ting at gøre her i livet før hun kunne slutte sig til ham.

[Cecilie]

"Hvem er de..du?" spurgte Cecilie mere stille og tænkende. Dog nåede hun hurtigt at ændre hendes vane, da det så ud til at personen vidste hvem hun var? Dog vendte hun sig ikke om, for at se hvem personen var, selvom hun var nysgerrig. Hun fik stille øje på en fugl og fulgte blot fuglen med blikket, bare for at hun kunne se på noget. Fulgen var en lille svale, der fløj lavt i luften. Sikkert for at fange de insekter der fløj rundt omkring nær søen.

[Sol Angelika]

Sol kom til at smile skævt "Det er sandt du var kun et barn da jeg sidst gav livstegn fra mig" sagde hun roligt for det var jo efterhånden 29 år siden hun havde efterladt Sunniva i familiens varetægt fordi hun ikke selv mente hun havde været egnet til at passe på hende, ikke med hendes livsstil. "Har din far nogensinde fortalt om en tøs han voksede op med inden de mor og hendes bror kom ind i billedet?" spurgte hun roligt eftersom hun havde været en af de første 2 børn som Silje havde taget til sig inden hun havde giftet sig med Tengel og de havde selv fået børn.

[Cecilie]

"Sol?" spurgte Cecilie mere usikkert. Hun havde fået fortalt om hendes slægt nogle gange, men det var ikke lige det hun gik mest op i. Hun havde mest studeret det hun kunne huske af Trond, til at hjælpe med hendes opdragelse af Kolgrim, men det var mest hendes historier der havde hjulpet. Og hendes forståelse og accept af at han havde det sværre end de andre, pga. hans forbandelse der hvilede i familien. Men hun havde jo også hørt lidt om Sol, da hun jo også var forbandet.

[Sol Angelika]

Sol lod blikket glide ind igennem træerne og ventede nogle sekunder før hun svarede hende "Hvem ellers?" spurgte hun roligt for hun kunne ikke se hvem der ellers skulle komme vandrende her uden der skete noget, normalt når folk snakkede dårligt om hendes slægt nåede de aldrig særlig langt i deres planer før de ville være døde. "bare husk jeg stadig er død når jeg forlader dig" sagde hun roligt for hun skulle på ingen måde tilbage til familien, selvom hun måske savnede dem så var savnet ikke så stort at hun ville tilbage.

[Cecilie]

"Bare rolig. Ingen ville høre om vores snak" sagde Cecilie mere roligt, da hun fik bekræftet at det var Sol. Hun havde også lige mødt Trond for ikke så lang tid siden, hvilket var pudsigt, da det havde været alt for lang tid siden at hun havde mødt og snakket med dem begge. Dog håbede hun så inderligt at Kolgrim ville blive i familien. Og især ikke at det var Trond der tog ham fra hende! Det kunne godt være at Cecilie var rigtig venlig og smilende, men der var ingen der skulle tage Kolgrim væk fra hende.

[Sol Angelika]

"Godt for livet i husene er ikke noget for mig" sagde hun roligt med et skævt smil, men hun kunne godt huske hvordan hun havde længtes efter så meget andet da hun havde boet hjemme hos den kærlige Silje og den gode healer Tengel, med de magiske helende fingre, der hele tiden forsøgte at få hende på rette vej men deres snak havde aldrig virket. Udover familie snakken, dog havde hun valgt at gøre det på hendes egen måde med at passe på den på afstand, så hun stadig var fri til at rejse rundt som hun ønskede det. Desuden ville de næppe have en morder hjem igen for hun havde jo ikke dræbt nogen for at tjene hendes lang og ind i mellem heller ikke for at passe på familien. "Hvordan har du det egentlig kære niece?" spurgte hun roligt selvom de ikke var blodsbeslægtet tante og niece så var hun nok noget af det nærmest Sol kom på en niece. Eftersom Sols egen mor havde været Tengels søster så de var vel nærmere gran kusiner.

[Cecilie]

"Jeg har det skam meget fint. Passer Kolgrim og nyder ellers livet" smilte Cecilie bare roligt, da hun jo på ingen måde havde nogle problemer. Hun gik jo bare og tænkte, som alle og enhver jo sikkert ville gøre. Lige meget hvad, så ville der jo altid være et eller andet problem, man ville kunne spekulere over, lige meget hvordan ens liv var. "Men hvad med dig? Hvordan har du det og hvad går du rundt og laver?" spurgte hun roligt. Hun var jo lidt nysgerrig over hvad Sol gik rundt og lavede, for kunne jo være at Kolgrim endte det samme sted som hende.

[Sol Angelika]

"Godt det har også set ud som om mit barnebarn er i gode hænder" sagde hun roligt for hun fulgte da med i hvad der skete i familien selvom det mest af alt var på afstand så havde hun da tit stået og betragtet familien og hørt rundt omkring hvad der var sket for dem, selv talt med folk som de havde som arbejdere bare så hun kunne følge lidt med.
Hun trak dog ligegyldigt på skuldrene over cecilies spørgsmål "Gør som jeg altid har gjort, rejser rundt og oplever verden omkring os" sagde hun roligt for der var ingen grund til at gå videre i detaljer med hvad hun egentlig foretog sig.