|
|
Post by Cecilie on Jan 14, 2011 15:44:43 GMT 1
"Er verden virkelig så stor og vidunderlig som nogle folk siger, eller er den bare som... du ved, her?" spurgte Cecilie tænkende. Hun havde da ønsket at se verden, men det var ikke et ønske der var så stort igen. Hun ville på ingen måde forlade hendes familie og især ikke for bare at se hvad der ellers var i verden. For kunne hun på nogen måde få et bedre liv en her? Det troede hun på ingen måde på, men hun kunne da godt tænke sig at høre en andens synsvikel på det. Især fra en der var fra hendes familie og så havde set verden på måder Cecilie ikke havde og sikkert aldrig ville komme til.
|
|
|
|
Post by Sol Angelika on Jan 17, 2011 18:22:41 GMT 1
Sol sad og tænkte sig en smule om for hvordan skulle hun bedst beskrive verden omkring dem? Efter lidt tænke tid sagde hun endelig med den legende stemme og man kunne virkelig høre glæden i den "Verden er smuk, som et eventyr der aldrig ender. Nye ting sker hver eneste dag, nye væsner man kan snakke med og opleve ting med. Nye ting man lærer som ikke findes i nogen bøger, der er ingen som bestemmer over dig, ingen der siger hvad du skal gøre eller hvad du må og ikke må. ". Sol kunne ikke være andet end begejstret for verden omkring hende for hun var en af de personer der bare ikke duede til at være det samme sted hele livet og opføre sig som en god hustru eller barnepige for den sags skyld. Hendes sjæl ville så meget mere end hvad dette sted kunne byde på.
|
|
længe siden 
