En 'morgen' i mørket

[Roxanne Nicolia Tirenas]

Mørket var næsten lige faldet på og Silva lå på en seng i kroen, hendes tøj lå på en stol eller var smidt på en stol, og hendes krop var skjult af en meget tynd dyne. vinduet var blevet skjult af nogen tykke gardiner hvor intet lys kunne komme ind, der var kun nogen få sterinlys i rummet som var dødet hen for lang tid siden. hun gemte roligt ansigtet ned i de mange puder og snuste ind for at finde lugten af mørkets gud der jo ikke var at finde, hun sukkede let og lod bare vær og lå nu stille og nød 'morgnen' som det jo var for hende. hendes sorte hår lå ned over hendes bare ryg og ned på sengen. Hun ventede blot og ville ikke stå op da hun mente det var endnu en kedelig nat i mørket.

[Augustus L.S. Bloodfire]

Lukas havde ligeså sovet på kroen modsat hvad han plejede men han havde været der med en kvinde så det var undskyldning nok i hans øjne. han stod op så snart solen var gået ned og tog sit tøj på igen inden han forlod pigen uden et ord eller at vægge hende. han gik roligt ned af gangen men stoppede ved en dør da han syntes han kunne lugte noget bekendt. han ventede til en af dem der arbejde der kom forbi og spurte så hvem der var på værelset og selv om manden ikke vidste hvad navnet på personen i rummet var var beskrivelsen nok til at Lukas vidste hvem det var. han tog forsigtigt i døren men da den var låst vendte han blikket mod medarbejder og kiggede ham koldt i øjne "åben døren.. nu" sagde han is koldt og truende. manden låste modvilligt og forsigtigt op og Lukas listede ind og fik låst døren lydløst bag sig. han stod lidt og betragtede Silvia for at se om lugten af ham var nok til at få hende til at reagere. han sagde ikke et ord og gik langsommere tættere og tættere på sengen men lod hende dog have en chance for at høre ham.

[Roxanne Nicolia Tirenas]

Silva åbnede langsomt øjnene og så ud i mørket før hun langsomt snusede ind igen, hans lugt var tydelig for Silva og det fik ende bare til at lukke øjnene igen, hendes ejen bror? her på kroen? hvordan? hvorfor?. hun vendte sig langsomt om for at finde ham i mørket men lukkede øjnene igen før hun nåede at se ham, hun smilte let og trak den tynde dyne over sin nøgne krop og sukkede let før hun gemte hovedet i puderne igen. hun tænkte ikke over at hun faktisk var nøgen under dynen, og hvad skulle det så også sige til noget, hun havde jo været sammen med sin gud.

[Augustus L.S. Bloodfire]

Lukas kom hen til sengen og satte sig på den. han så godt at hun havde haft åbnede øjne kort og smilede bare roligt mens han betragtede hende. han var ikke glad for tanken om at hun så tit var sammen med hendes elskede gud men på den anden side så ville han ikke have at hun var sammen med nogen som helst. "opførte han sig så ordenligt denne gang eller skal jeg gi ham en røvfuld?" sagde han spørgende men dog let drillende da han godt vidste at han ikke ville få lov eller mulighed for at tæve Silva's gud selv om han til tider enormt gerne ville.

[Roxanne Nicolia Tirenas]

hun åbnede langsomt øjnene og så på ham, med hendes rolige blå øjne. "Han opførte sig som han skulle.." hun så på ham før hun langsomt satte sig op i sengen, dog lod hun sin krop blive sløret og hun så på ham med et roligt blik. "Er du her af ejenfri vilje eller har Miranda sent dig?" hun lagde sig roligt ned igen og så på ham, beundrede ham som hun altid havde gjort og smilte blot til ham. hun viftede noget hår væk fra ansigtet før hun lukkede øjnene og snuste ind, mærkede duftene, og prøvede at finde en duft hun ikke kunne finde igen.

[Augustus L.S. Bloodfire]

"hmm hun har ikke sendt mig og det var ikke meningen at jeg skulle komme... jeg har sovet her i nat og kunne lugte dig helt ud på gangen da jeg gik forbi" sagde han roligt men smilede dog mildt. "godt for du ved hvordan jeg har det med ham" sagde han en smugle mere hårdt end det var tænkt i første omgang. han så en smugle tankefuld ud for et øjeblik "burde du ikke snart droppe ham og finde en af denne verden?" spurte han med en små kold stemme der tydeligt afslørede hvordan han havde det med at Silva gik så meget op i den ene person han ikke kunne finde eller forhindre hende i at se.

[Roxanne Nicolia Tirenas]

hun så på ham og smilte blot igen, dog mærkede hun nogen i hende trække sig sammen. "Sovet her med en pige?" hun grinte let og så op i loftet. "hvorfor skulle jeg droppe ham for en af denne verden? Mørkets herre har mig Lukas, jeg har set ham så mange gange og jeg venter kun på ham.." hendes stemme havde først været drillende men også blid og med et var den blevet en del mere rolig og kold at høre på. hun rejste sig hurtigt og så på sin bror, et øjeblik overvejede hun at vise ham sin gud men stoppede og gik bare hen til sig tøj med dynen om sig og tog det op før hun smed dynen, foran ham og begyndte roligt at tage tøj på.

[Augustus L.S. Bloodfire]

"ja der var ikke andre steder jeg kunne tage hende hen som var tæt nok på hvor jeg fandt hende" sagde han roligt. "men hvorfor ham? folk af denne verden er langt mere værd end en kujon som ham der bare vil udnytte dig og ikke er mand nok til at lade mig prøve min styrke på ham" hans stemme var kold da han sagde det og det var tydeligt at han bestemt ikke var glad og at hvis han fik chancen ville han gøre alt i sin magt for at skade Silvia's gud. han fulgte hende med øjne da hun gik over til tøjet men da hun lod dynen glide ned rejste han sig op og vendte ryggen til for selv om hun var smuk ville han for alt i verden undgå at kigge på hende nøgen da han vidste at han så ville forstille hende sådan inden i sit hoved hver gang han så hende. han stod roligt med ryggen til men forsøgte at berolige sig selv da den blotte tanke om hendes gud gjorde ham sur nu selv om han ikke vidste hvor han blev mere irriteret denne dag end ellers.

[Roxanne Nicolia Tirenas]

Hun så mod ham med sine rolige blå øjne igen før hun rystede på hovedet og så mod vinduet. "Han er en gud Lukas.. Du kan intet gøre for at skade ham" hun så på ham med sine rolige øjne før hun langsomt begyndte at ordne sit hår. "Jeg har også været sammen med en fra denne verden hvis det kan trøste dig" hun gik langsomt hen og satte sig i sengen igen og så p lukas før hun langsomt lukkede øjnene, hun så på ham igen før hun langsomt rejste sig op igen og gik hen til hendes lille taske og fandt en næsten tom eliksir frem, mørkets herres eliksir, åbnede kjolen ved brystet og så på eliksiren, hun kunne dufte blodet fra den og bed sig i læben før hun langsomt begyndte at smøre noget af det mod sit bryst.

[Augustus L.S. Bloodfire]

"jeg er ligeglad...jeg hader ham og det ved du godt" sagde han is koldt og vendte sig imod hende da hun gik hen til tasken. "det ville trøste mig mere hvis du sagde at du var jomfru og ville holde dig langt langt væk fra mænd ind til du er gift eller for altid" sagde han roligt men bestemt. han gik roligt hen til hende og så på flasken men valgte at lade som om at den ikke var der. "hvad ville det kræve af en i denne verden at få dig til at holde bare en smugle afstand til din gud?...det er ligefør jeg heller vil have du kom hjem og stank af varulv end at du er sammen med ham" sagde han bestemt men prøvede på at holde sig nede da han ikke ville ende med at blive alt for sur i hendes nærver.

[Roxanne Nicolia Tirenas]

hun så på ham og satte flasken på plads i hendes taske og lukkede kjolen, hun så på ham med rolige øjne, før hun lagde hånden på hands skulder. "Du er jealoux Lukas.." hun smilte roligt før hun gik hen og lagde sig igen og lukkede øjnene, hendes sanser begyndte lige så stille at forsvinde i takt med at eliksiren prøvede at tage sit tag over hende. hun så op, og denne gang følte hun ikke hun var på vej til hendes herre, men at han måske ville komme til hende, og hun satte sig hurtigt op og spærrede øjnene op. "Her? På.. Denne kro?" hun talte ikke til Lukas men til hendes gud som endnu ikke havde vist sig.

[Augustus L.S. Bloodfire]

Da han hørte hvad hun sagde gav det et sæt i ham og han fulgte hende hen til sengen. "nej jeg er ej! du er min søster og jeg forsøger bare at være en god og beskyttende bror" forklarede han hurtigt men kunne godt høre at det ikke lød særligt overbevisende da det kom ud. "jeg er altså ikke Jaloux... jeg har intet at være jaloux over" sagde han bestemt men det var tydeligt fra udtrykket i hans øjne at han i sandhed ikke vidste at han skulle være jaloux over noget som helst da hun jo ikke var andet end en søster i hans hoved i hvert fald. han lyttede til hendes næste ord og så bare underne rundt uden at sige noget eller forstå hvad hun mente.

[Roxanne Nicolia Tirenas]

hun så ikke længere på Lukas og lukkede blot øjnene et øjeblik og så hurtigt frem for sig igen, hun var på en måde ikke længere tilstede ved Lukas men nu et sted hvor en skikkelse viste sig for hende. hun smilte igen og lagde hovedet tilbage på sengen og kom med et suk, lettelse støg gennem hende og hun vendte hovedet væk fra Lukas som om nogen tog hendes opmærksomhed. hun holdte langsomt sin hånd op i luften som for at tage ens hånd en man ikke kunne se.

[Augustus L.S. Bloodfire]

han vidste ikke hvad han skulle gøre eller sige men han ville ikke forstyrre hende da han ikke helt forstod hvad der skete. han stilet sig op af døren og så hen på hende i stilhed.*hvorfor skulle jeg dog være jaloux... der er det da ingen idé i...hun er min søster og intet andet...jeg vil bare ikke have at nogen gør hende ondt eller at hun skal være sammen med den såkaldte gud det er jo alt det har intet med jalousi at gøre* tænkte han bestemt som om at han prøvede at overbevise sig selv om at det bare var Silvia der tog fejl og at det umuligt kunne være sandt. han stod stille og kiggede på hende uden at fortrække en mine da han ville se hvad det var hun havde gang i.

[Roxanne Nicolia Tirenas]

hun gik helt i stå mens hun lå der i sengen, spærrede øjnene op og så på sin gud der stod lænet over hende, hun bed sig i læben og lagde hovedet tilbage. hendes øjnene lukkes langsomt i og hun kom med et gisp da hun 'følte' sin guds hænder på sig og hun slappede mere af. "Ja..Som de ønsker" hun lå nu bare helt stille, forsvandt ind i den anden verden hvor hendes sind nu var et andet sted med sin gud og hendes krop lå bare i sengen og virkede mere død end noget andet.