Et besøg af moderen

[Sol Angelika]

Denne nat var perfekt til at finde et offer i eller bare ved at være alene til at hun kunne drikke sin eliksir og blive genforenet med hendes elskede herre og gud, selvom dette jo ikke var rigtigt men det var noget som hun troede på så det var nok for hende at hun vidste han var der for hende. Den smukke skabning hun forstillede sig når hun var under eliksirens påvirkelse var sikkert noget andre fandt skræmmende og måske afskyeligt.
Månen skinnede oppe over træerne og lod sig ind i mellem komme til syne ligesom stjernene ind i mellem tittede frem fra deres plads på himlen. En smuk nat hvis hun selv skulle sige det og ret perfekt til at finde et offer eller tage eliksiren, men nu skulle hun lige besluttet sig selvom det var ret svært efterhånden for hun kunne jo også bare nyde natten som den var, nu hvor hun var stukket af fra hendes slave selvom han ikke rigtigt var slave, men bare en tåbelig dreng hvis skind hun havde reddet for noget tid siden. Men drengen havde ikke ligefrem været hendes stil så meget tid gad hun egentlig ikke bruge på ham.

[minella]

Efter som natten var lun og dejlig, havde mela endeligt taget sig tid til at gå en tur for sig selv, for hun orkede ikke sidde indespærret hele tiden, så hun havde roligt bevæget sig igennem det smukke landskab, imens hun tænkte over hvad hun kunne gøre for at vende hjem, eller hvad hun skulle gøre for at finde sin datter, stille lod hun sin hånd glide igennem det smukke brune hår imens hendes blodrøde øjne skinnede lidt af kulde og ren morskab, selvom hun faktis kedede sit en del sårn at gå alene, men det var vel bedre end ingen ting efter hendes mening, så hun havde intet at brokke sig over, hun nød den kolde natte luft der stille strejfede hendes nøgne ben, og smilede for sig selv, selvom hvis det ville havde været koldt ville det ikke påvirke hende på nogen måde, det vidste alle jo godt at vampyr ikke lagde mærke til kulde eller noget, stikke trak hun vejret dybt selvom hun ikke behøvede luft, men aligevel var det meget beroligende for hende at snappe lidt efter vejeret en gang imellem,

[Sol Angelika]

Sol gik roligt igennem skoven mens de gule øjne søgte efter forskellige urter nu da hun alligevel var på Darklias side af skoven kunne hun lige så godt søge de gifte urter som hun skulle bruge til hendes gifte eller berusende eliksirer som hun solgte til de folk der lige havde brug for dem, specielt til Brothel solgte hun en del fordi de solgte det videre til deres kunder og sørgede dermed at de kom igen. Det med at finde et offer skete sjældent så hun kunne jo lige så godt lave noget mere praktisk indtil hun blev træt af det og ville tage hendes eliksir. Hun var den mørke grønne kappe med hætten trukket godt op over hovedet så hun virkede til at være en del af skyggerne i skoven, selvom en sort kappe nok ville have virket så var hun glad for den mørke grønne som hun havde.

[minella]

Mela stoppede op i det hun fik færten af nogen, og valgte at gå imod den bare for at se hvem der mere var i skoven udover hende, og stoppede op da hun fik øje på en mørkegrøn kappe, og stod lidt og betraktede personen som åbentbart, også var ude at nyde det gode vejr som hende selv, stille trak hun atter en lille hvæsende indånding, bare for at vise det var andre til stede, hun selv var iført en lårkort nederdel, og en sort corcsge der sad stramt ind til hendes fine former, hendes hår hang løst ned af hendes skuldre som altid, så man kunne skimple lidt af de mærker hun havde på kroppen fra sin fødsel, stille daskede hun hen imod personen mens hun var vagtsom ved hver bevægelse, der var omkring hende, hun ville nødig ende i problemer, så hendes familie ville opdage at hun var i nærheden af deres hjem igen,

[Sol Angelika]

Sol var stoppet ved et træ der havde nogle mærkelige blomster lignende ting ved dens rødder, nogle som hun skulle bruge til en af hendes gifte. Dog nåede hun ikke at sætte sig på hug før hendes elverøre opfangede en let hvæsen fra et eller andet sted så hun stod lidt og lyttede da hun nu vidste at der var nogen i nærheden. "Hvem våger at forstyre mig?" sagde hun alvorligt selvom hendes stemme afslørede hun nok var lettere sindsyg, idet hun vendte sig rundt og lod de gule øjne studere omgivelserne meget intens indtil hun opdagede den anden skabning som kom imod hende. Dog var hun ikke bange for hende eftersom hun ikke frygtede nogen, hun var jo trods alt Mørkets gud elskerinde.

[minella]

Mela stod stille og betraktede hende, og kunne allerede opfange sin datters lugt ved kvinden, selvom nok ville være længe siden de havde set hinanden, dog smilede hun bare sit kølige smil, og gik uden tøven hen imod kvinden, enligt var hun glad for det var en kvinde og ikke en mand, "mit navn er minella malkin," sagde hun så blot uden tøven og viftede svagt afvisende med sin hånd hun havde allerede opfanget af damen sikkert ikke var helt klar i hovet, så hun valgte ikke at tirre hende på nogen måde, men lade tiden gå sin gang som altid, så lagde hun let hovedet på skrå så hendes hår gled ned fra hendes skulder og dækkede det meste af hendes ryg og hals, så smilede hun bare sit normale stille fuldte smil imens hun betraktede kvinden med rolige øjn,

[Sol Angelika]

"endnu en fra den vampyr familie" sagde hun roligt med den legende stemme, dog hævede hun et øjenbryn som om hun var en smule overrasket, dog var hun ret ligeglad egentlig for det var jo kun nummer 2 fra familien som hun mødte, den første var Silva som hun havde mødt nogle år tilbage og givet hende eliksiren som Sol også selv nød godt af ind i mellem. Hun valgte dog ikke at præsentere sig eftersom man ind i mellem måtte gøre sig fortjent til at vide hendes navn, et navn der ikke rigtigt passede til hende egentlig eftersom hun havde en sjæl der var meget mørkt og ikke speciel lys som det nok ville have været hvis hun havde været en af de normale i hendes familie.

[minella]

Hun stod stille imens hun betraktede hende med rolige øjne, og smilede blot tørt da hun nævnte hendes familie, men valgte ikke at gøre noget indtryg for hun ikke brød sig om dem, eller det gjorde hun jo men de havde jo nærmest afvist hende efter de havde fundet ud af at hun var ens elsker, så lod hun stille en hånd glide igennem sit hår, mens hun valgte ikke at sige mere, men bare betrakte denne kvinde der stod foran hende, dog stoppede hun ikke med at smile for det fandt hun ikke nogen grund til, det var enligt pudsigt hun skulle møde en der lugtede af hendes datter, eller duften var faktis så svag at hun faktis ville havde troet de bare havde gået forbi hinanden, inde i byen,

[Sol Angelika]

Sol stod roligt og betragtede hende som om hun ventede på der skete et eller andet men det virkede der ikke rigtigt til at skulle. "De ville ikke andet end at hilse eller hvad?" spurgte hun roligt for hun kunne ikke rigtigt se grunden til at de skulle stå og stirre på hinanden på denne måde, så hun lagde armene over kors selvom noget af hendes lange mørke hår gled ned foran under hætten så gad hun ikke rette på det.

[minella]

"de har ikke sagt deres navn, "sagde hun blot med et smil på læberne, og trak så en smule på skulderne, for hun ville da ikke snakke med en hun faktis ikke kendte navnet på det var for underligt efter hende mening, så vente hun blikket imod himlen, og nød at kunne se månen imellem skovens kroner, og rettede så blikket imod kvinden igen, imens hun smilte sit normale kølige og afvisende smil, imens hendes blodrøde øjne skinnede en smule af tørest eftersom hun ikke havde fået noget at spise i et godt stykke tid, det var jo også en af grundende til hun havde forladt sit trygge hjem, så gik hun blot hen til en blomst og plukkede den, og snuste let til den mens hun studerede kvinden, med et afventende blik,

[Sol Angelika]

Sol stod roligt og betragtede kvinden der havde forstyret hende i at samle de urter sammen som hun normalt brugte i hendes eliksirer, så hun var lidt utilfreds med det men det gjorde nu heller ikke noget med selskab. "Mit navn er Sol" sagde hun roligt men undlod at sige efternavnet da mange forbandte det med en af de gode familier fra Nirelia og Sol var ikke ligefrem god selvom hun da havde hendes øjeblikke så var det alligevel ikke noget at skilte med, så det undlod hun pænt ellers måtte kvindemennesket jo bare spørge indtil det.

[minella]

"sol... du minder ikke om en sol, tror vi kalder dig nat fra nu af"sagde hun så ligegyldigt og snuste atter til sin blomst hun holdte i hånden før hun rettede blikket imod hende igen, og knuste blomsten imellem sine fingre bare for sjovs skyld " du stinker langt væk af silva, kender du hende? " spurgte hun så med et sødt smil på læberne, mens hun betraktede hende med rolige øjne og morede sig enligt over at møde en der hedder sol, men ikke minede om en, dog var hun også ligeglad når det kom til det punkt hun ville bare gerne vide, hvad denne kvinde kendte til hende datter, og vide noget mer om hvordan hun ser ud for bedre at kunne opspore hende, som hun allerede var igang med,

[Sol Angelika]

"Det er jeg udemærket godt klar over men det var ikke mig som navngav mig" sagde hun roligt for Silje havde jo navngivet hende den gang hun var ung eller rettede hendes mor havde så det var det eneste hun havde fra hendes mor udover den del med forbandelsen, altså de gule øjne og mørket i hende som måtte komme fra hendes side af. Da Minella spurgte om det næste lagde hun armene over kors og betragtede kvinden med et lidt køligt blik "Og hvad hvis jeg gjorde?" spurgte hun roligt med den legende stemme der afslørede at hun måske var lettere sindsyg og lettere afvisende for andre folk.

[minella]

Hun smilede blot stadig sit kølige og afvisende smil og gik så helt hen til kvinden og lod en hånd glide hen over hendes hætte for at rive den ned så hun kunne se hendes ansigt bedre "jeg vil bare se min datter igen... ikke andet, så hvis du kender hende vil det være mig en stor hjælp"sagde hun så stille, alt for stille men hun ville ikke vise at hun var sårbar overfor at se sin egen datter igen, for det ville hun virkelig gerne hun ville gerne se sit eget afkom og vide hvem der skulle give hendes gener videre, for hun ville ikke selv længer gøre det, efter det der skete sidst holdte hun sig lidt for sig selv for en sikkerheds skyld, selvom hun tit savnede en mands selskab, men vandt altid over sin egen krop så der var intet at komme efter der,

[Sol Angelika]

Sol blev roligt stående da hun ikke frygtede kvinden og lod hende bare rive hætten ned så hendes ansigt kom til syne og de gule øjne nærmest lyste som små sole selv i dette mørke, mange havde dog sagt hendes øjne lignede en kats. "Tja hun er sikkert ved Mørkets gud lige nu" svarede hun roligt og lod et lille smil komme over hendes læber, dog virkede smil meget lumsk og køligt for det hun havde sagt kunne jo sagtens misforstås til at Silva var død dog var det ikke ligefrem det hun regnede med at Silva var, da Sol havde efterladt hende var hun da i live og på vej ud for at fange folk hun kunne sælge videre som slaver.