Et besøg af moderen

[minella]

Hun lagde hovedet på skrå og vidste godt hendes datter ikke var død for det ville hun havde kunne fornemme, så smilede hun køligt til hende, men morede sig lidt "hvem er så denne mørkets gud?"spurgte hun så blot, mindre køligt end før mens hun betraktede sol og gik så et skridt væk fra hende, hun virkede virkelig sindsyg, men det måtte jo være hendes problem for det vedkom ikke hende hvis hun faktis var sindsyg, hun ville bare finde sin datter og det var det, måske ville hun også lige fine sin elskers børn, og lige pine dem lidt for det deres far gjorde imod hende, det kunne man enligt ikke vide med hende når det kom til stykket, så rettede hun blikket imod himlen for at sikre sig der var lang tid til solen ville stå op for det tog da sin tid at komme hjem her fra,

[Sol Angelika]

Sol så roligt på hende "Guden for Darklia?" sagde hun lidt undrende for det virkede da underligt at kvinden ikke kendte til den mest udbredte tro i begge lande med at Nirelia havde Lysets Gudinde mens Darklia havde mørkets Gud, men igen det kunne jo egentlig godt have sket at hun havde snakket om en eller anden mand som kaldte sig for Mørkets Gud, dog ville hun nok havde slået den person ihjel for at udgive sig for at være hendes elsker. Hun fjernede dog kort øjnene fra Minella blot for at finde en eliksir frem og række den imod hende "Tag nogle slurke af det her og du vil møde ham og muligvis også din datter" sagde hun roligt selvom hun jo ikke ligefrem kunne regne med det, men det ville bringe folk ind i en verden som de selv skabte og selv bestemte over, lidt som en drøm hvor du bare var i fuld bevidsthed i hovedet men kroppen ville bare falde sammen og sove en smule mens man var der.

[minella]

Hun betraktede hende og tog så imod den flaske hun havde regt frem og studerede det lidt, mens hun atter kiggede på hende, og sagde så "hvad vil du have for det?"spurgte hun så med et lille køligt smil på læberne, folk gav jo sjældent noget væk uden de skulle havde noget for det, dog troede hun ikke på guderne, men det behøvede hun jo ikke vide noget om, hvis hun kunne møde sin datter via dette kunne det være underholdningen vejr, dog ville hun sikkert ikke tage mere end denne lille flaske, for hun var virkelig sart når det kom til at drikke andet end blod og vin, så rettede hun atter øjnende imod flasken, mens hun så studerende på det, og overvejede det enligt en del, for hun ville da gerne møde sin datter, og gerne hurtigst muligt,

[Sol Angelika]

"Der er ikke så meget i den så du kan bare tage den for at se om det kan bringe dig til din datter. Bare sæt dig op af et af træerne og tag en slurk så kan jeg plukke mine urter imens" sagde hun roligt med et skævt lettere lusket smil for det kunne jo godt virke mistænksom selvom hun ikke ville have noget imod at dele det med hende bare for at vise der intet skete og hun havde jo sørget for at selv vampyrer kunne drikke det, eftersom der var blod i det også sammen med andre berusende urter.
Sol var allerede lettere blæst til at vide den rigtige effekt af eliksiren da hun jo selv havde brugt den i mange år så hun troede på det var virkeligt, men i virkeligheden var den hun troede var Mørkets Gud bare en skabning fra hendes egen fantasi, hendes forstilling om hvordan han så ud, så Minella ville jo nok se det billed af hendes datter som hun selv troede at datteren så ud.

[minella]

Hun betraktede det lidt, men rystede så på hovet og gav hende det tilbage "ikke for noget, men jeg ville aldrig drikke noget en sindsyg kvinde gav mig, og du er tilsydeladende ikke helt rask i hovet på nogen måde, så hellere finde min datter uden at skulle bruge snyde ting til det, for det virker heller ikke serlig fair at jeg bare møder hende i en slags drøm"sagde hun så ærligt hvis hun ville møde sin datter i en slags drøm, ville hun da bare drømme om natten hvilket hun ikke gjorde, dog ville hun ikke tage noget for det, hun ville gerne se sin datter men det skulle være på en normal måde, og ikke denne måden damen kom med, og så truede hun ikke på guden så hun troede slet ikke på det virkede,

[Sol Angelika]

"Behold den bare, du kommer nok til at skulle bruge den en dag" sagde hun roligt med et skævt smil inden hun bare vendte ryggen til hende og gik hen til træet for at sætte sig ned med fronten imod kvinden for hun kunne jo altid vende tilbage til hendes urteplukning hvis denne dame valgte at gå fra hende. "Desuden er det ikke en drøm, Eliksiren lader dig komme derhen du vil i noget tid inden du vil vende tilbage til hvor du er nu, det kan din datter vidne om" sagde hun roligt for hun troede jo selv inderligt på at det fungerede sådan for hvordan ellers skulle hun føle sig så tilfredsstillet når hun havde brugt eliksiren komme til hendes herre og havde elsket med ham så meget at hun måske flere dage efter ikke havde lyst til nogen anden mand fordi han gjorde det så godt.

[minella]

"jeg er ked af at sige det., men jeg tror du tager fejl, denne eliksir som du kalder den, er sikkert bare et midel der føre dig i en slags drømmende tilstand hvor du ser alt det du vil, eller det du kun ønsker at se, din måde at forklar det på er ikke muligt heller ikke med magi"sagde hun så uden tøven, for hun vidste jo det hun sagde var sandt, det damen snakkede om kunne ikke være muligt på nogen måde, ingengang hvis der var magi med i spillet så skulle man være e meget stort og stærk magiker, og dem var der ikke mange tilbage af i landet, så hun troede ikke på det hun sagde, ikke et sek, dog puttede hun flasken ned i den lomme der var i hendes nederdel, bare for en sikkerheds skyld,

[Sol Angelika]

"Det siger du bare fordi du er bange for at prøve den, du er bange for den verden du vil komme til, men det er dit tab så giv den til din datter den dag du ser hende med hilsen fra mig." sagde hun roligt for Sol troede jo fuldt og fast på eliksiren men det var nok også derfor hun virkede mere sindsyg end hun egentlig var dagene efter hun havde drukket den for så var hun stillet tilfreds og kun havde det mindre savn som hun nu altid havde men det havde hun jo altid fordi hun ikke kunne vende tilbage til sin familie og måtte dermed bare se dem på afstand for hun kunne ikke blande sig med dem.
"Jeg ved nu godt hvor din datter kan findes hvis hun ikke er der hvor eliksiren vil føre dig hen, men at sige det vil jeg ikke for hun er meget påpasselig med at ingen skal vide det" sagde hun roligt med et roligt skævt smil for hun kunne da godt regne ud hvor Silva ville være, ihvertfald noget af tiden når hun ikke rendte rundt i denne skov for at jagte vildfarende folk og sælge dem som slaver.