|
|
Post by Sol Angelika on Feb 5, 2011 22:49:01 GMT 1
Det havde i nogle dage været et ret trist vejr, med en overskyet himmel der ind imellem synes det var sjovt at lade regnen falde ned for dermed at lukke folk inde i deres huse da der ikke var mange som ville ud i det vejr. Sol havde dog ikke taget det så tungt for på denne eftermiddag var det kun overskyet selvom det lagde op til regn, så var der endnu ikke faldet noget hele dagen hvilket var fint for hende for så kunne samle urter når ruinerne, eftersom der var nogle helt særlige som voksede her sammen med nogle af de sædvanelige som hun var ved at løbe tør for.
Så lige nu sad hun på knæ ved en af de mindre ruiner i udkanten af den gamle by og nær skoven, hun forsøgte at få nogle af de urter op hun kæmpede lidt med for det var rødderne hun skulle bruge så det nyttede ikke meget bare at skære planten over selvom hun havde hendes urtekniv klar til at bruge til at grave med.
|
|
|
|
Post by Trond on Feb 5, 2011 23:12:10 GMT 1
Han var ikke helt klar over hvorfor han befandte sig hvor han gjorde lige nu. Det var nok bare en fornemmelse han havde haft med at det var et stykke tid siden han havde været herude. Han havde mest været ved grænsen og kæmpet for Darklia. Han havde også fået en lille flænge lige ved halsen. Ellers lignede han sig selv. Han havde også taget mere eller mindre normalt tøj på idag. Han havde bare en sort slagkofte på og nogle sorte bukser. Han havde dog sit sværd med sig da man jo aldrig helt vidste hvad der skulle ske. Han var jo trods alt i Darklia.
|
|
|
|
Post by Sol Angelika on Feb 5, 2011 23:17:49 GMT 1
Sol kæmpede lidt med planten inden hun endelig fik gravet den op med de fleste rødder i behold så hun kunne bruge dem til hendes eliksir for et eller andet skulle bruge tiden til når hendes slave ikke var i nærheden, men det var nok snart på tide at bringe ham ud på hans opgave eller den opgave hun havde sat sig for at han skulle have når han var klar til det eller bare når hun blev lettere træt af ham.
Som altid havde hun en kjole på med en dyb V-udskæring, dog var den ikke mørke grøn denne dag men sort som natten, den var under den mørke grønne kappe som hun ikke ligefrem havde lyst til at tage af da hun jo ikke kunne vide hvornår det ville regne eller om det overhovedet ville regne selvom man kunne lugte det i vinden at det snart ville ske.
|
|
|
|
Post by Trond on Feb 5, 2011 23:29:47 GMT 1
HAn gjorde intet for at skjule sig og bevæge sig skjult så hans fodtrin kunne høres et stykke væk fra hvor han selv var. Han gik egentlig lidt i sine egne tanker. Der var sket meget på det sidste. Han havde mødt nogle familie medlemmer desværre. De var ikke blevet helt glade for hans beslutninger. Men de måtte vel leve med at han var forsvundet fra familien. Det kunne være han skulle starte sin egen gren af familien bare på Darklias side. Hans slags hørte i hvert fald til her i Darklia.
|
|
|
|
Post by Sol Angelika on Feb 5, 2011 23:37:46 GMT 1
Sol smilede for sig selv da hun fik planten fri og skåret det udnødvendige væk før hun lagde rødderne ned i hendes taske og urtekniven tilbage i folden i hendes kjole så den var skjult for folk medmindre de mærkede efter på hendes mave, hvilket mange mænd eller kvinder ikke fik lov til. Hun rettede sig op igen som hun stod og så udover ruinerne for stedet havde ikke været særlig højt og dermed kunne hun sagtens se over den. De gule øjne spejdede kort stedet ud inden hendes elverøre opfangede nogle skridt i hendes nærhed, som fik hende til at se i den retning blot for at se en skikkelse som mindede hende om en men lige nu kunne hun ikke sætte ord på det, da det var mange år siden hun sidst havde set Trond for sidst var den gang inden han besluttede sig for at blive ridder ellers havde hun ikke set ham siden men havde søgt efter ham siden hun havde fået at vide at han var gået over på Darklias side, for det gav jo tegn til at han trådte i de ramtes fodspor, hvilket gjorde hende en smule stolt.
|
|
|
|
Post by Trond on Feb 25, 2011 19:41:31 GMT 1
Han tog stille og rolige skridt hen imod hende. Han var rimelig klar over hvem hun var da først hun kiggede på ham. Hun havde ikke ændret sig særlig meget i hans øjne. Hans gule øjne kiggede kort ind i hendes men ellers så kiggede han omkring hende for at se om hun var sammen med nogle. Han havde faktisk ledt en smule efter hende. Han vidste nu ikke helt hvorfor men han havde haft en fornemmelse af at det var en god idé at finde hende. Han stoppede godt 1½ meter fra hende. "Goddag Sol" sagde han blot.
|
|
|
|
Post by Sol Angelika on Feb 25, 2011 19:51:23 GMT 1
Sol betragtede ham roligt og der gik ikke mange sekunder før hun var helt sikker på hvem han var "Goddag kære Trond" hilste hun roligt med sin legende stemme der var et mindre bevis på at hun var lettere sindsyg, men det var der ikke noget at sige til med den eliksir hun drak ind i mellem og egentlig var ret afhængig af når det kom til stykket. "hvordan har min kære gran fætter det så? Og må sige du er ret svær at finde" sagde hun roligt med et lille skævt smil men hun havde jo ledt mange steder uden at finde ham.
|
|
|
|
Post by Trond on Feb 25, 2011 19:59:39 GMT 1
Han nikkede kort som en hilsen. Han kunne godt fornemme på hende at hun måske ville ham noget. Ellers også ville hun bare se til ham. "Tja.. Jeg har det nogenlunde. Jeg nyder livet og slår ihjel. En kriger kunne ikke have det bedre" sagde han med et smil. "Hvordan går det for dig min kære gran kusine? Nu er du forhåbentlig ikke kommet for at prøve at få mig hjem til Nirelia som du andre jeg har mødt" sagde han stille og roligt. Han håbede egentlig ikke det var det hun ville for så ville hun spilde sin tid. Og tid havde han ikke nok af.
|
|
|
|
Post by Sol Angelika on Feb 25, 2011 20:05:28 GMT 1
Sol grinede kort over han nævnte det med at han var kriger og nød livet "Godt at se du ikke spilder dit talent og nej hvorfor i alverden skulle jeg prøve at få dig hjem? jeg har jo ikke selv været hjemme siden jeg afleverede Sunniva og det er vidst omkring 31 år siden" sagde hun roligt men der var da ingen grund til at forsøge at aftale ham til at komme hjem når hun ikke selv en gang ville hjem, hun var jo den første der havde forladt familie lige så snart hun havde haft muligheden for det så hun bebrejdede ham ikke.
|
|
|
|
Post by Trond on Feb 25, 2011 20:13:27 GMT 1
Han smilede let da hun mente han udnyttede sit talent. "JA det har altid kommet meget naturligt" sagde han med et smil. "Ja det er rigtigt nok det glemte jeg kære grankusine. Jeg har faktisk ledt en smule efter noget familie som var på min egen side" sagde han med et grin. Det var egentlig meget rart at finde familie som faktisk var på sin egen side. Eller hun var måske ikke på hans side men i det mindste prøvede hun ikke at få ham tilbage.
|
|
|
|
Post by Sol Angelika on Feb 25, 2011 20:20:23 GMT 1
"Tja der er jo kun mig indtil videre, det er jo kun os ramte som ikke kan leve under de kedelige forhold som de andre i familien" sagde hun roligt med et skævt smil men hun var stolt af at være en af de ramte også selvom de andre i familien ikke kunne forstå hvorfor mørket sådan rykkede i de ramte mere end de andre, Tengel havde jo været ramt og god mens både Trond og Sol havde ladet sig lokket af mørket. Dog elskede Sol stadig sin familie meget højt og passede ekstra godt på at der intet skete dem noget, bare så de kunne leve i fred som de havde ønsket.
|
|
|
|
Post by Trond on Feb 25, 2011 20:26:09 GMT 1
Han trak på skuldrene. "De andre vil jo ikke give slip på de ramte. De beskytter dem eller prøver. De undertrygger dem jo" sagde han med en smule vrede i stemmen. Han var jo selv blevet undertrygt på et tidspunkt men han var sprunget fra på grund af Zill. Det mindede ham om at han skulle snakke med hende på et tidspunkt. Eller snakke og snakke han havde nogle andre ting i hovedet men det måtte han tage til den tid.
|
|
|
|
Post by Sol Angelika on Feb 25, 2011 20:31:11 GMT 1
Sol smilede som hun trådte tættere på Trond og strøg ham over kinden "Rolig nu min kære, de vil jo kun det de tror er bedst for os, husk på de ikke er som os men vi er stadig i familie og familie passer på hinanden uanset om de kan forstå hinanden eller ikke" sagde hun roligt for at berolige ham en smule, han var jo trods alt ung endnu men selv han måtte vel holde en smule af dem og bekymre sig lidt om dem.
|
|
|
|
Post by Trond on Feb 25, 2011 22:22:16 GMT 1
Han sukkede kort. Hun havde jo på sin egen måde ret. Men samtidig ville han ikke tilgive dem for at prøve at få ham tilbage selvom han selv var taget afsted. "De forstår intet. Vi må lære dem at forstå os. Så vil de se at de har taget fejl og vil derfor følge med os til Darklia" sagde han med et lille smil. Han håbede lidt at der var en mulighed for det for han havde jo ikke helt udeladt alle følelser for hans familie.
|
|
|
|
Post by Sol Angelika on Feb 25, 2011 22:26:55 GMT 1
"Hvorfor skal vi tvinge dem? Hvorfor udsætte dem for fare i Darklia når de ikke passer ind?" spurgte hun roligt men hun så ingen grund til at forsøge at få dem med til Darklia når de nu havde hvad de kunne bruge i Nirelia, de ville jo ikke kunne klare en dag og en nat i Darklia så der var ingen grund til at tage dem med, det ville jo bare give de ramte ekstra arbejde for at holde øje med deres nuværende familie, så var det nemmere at lade dem blive i Nirelia.
|
|
længe siden 
