|
Post by Neimi Silvertung on Feb 6, 2011 0:40:06 GMT 1
Det var tidligt på formiddagen så folk rendte rundt og kiggede på de forskellige ting og sager, dog var der en som sad alene og lidt fra mængden på noget der lignede en gammel bænk, hvor skikkelsen bare sad og betragtede folk på denne grålige dag med en overskyet himmel der varslede om regn senere på dagen men lige nu virkede der ikke til at komme noget så folk rendte rundt, men den unge Neimi bare sad og betragede folk og hvordan de reagede på de forskellige ting som skete for dem. Det virkede til at hun slugte alt til sig men egentlig sad hun bare og tænkte mens hun betragtede folk, for hun ville lige overveje hvad hun skulle give sig til i løbet af denne dag og om hun overhovedet kunne nå hen til nogen af de personer som hun kendte uden for Frontiera men på den anden side gad hun heller ikke rejse sig for hun sad jo lige og pyntede på det hele.
|
|
|
Post by marco on Feb 6, 2011 12:08:45 GMT 1
Et koldt blik gled hen over de mennesker og andre væsner han kunne se, et blik som fangede detaljer om hvad der skete rundt omkring, hvor han end så hen. Men han kunne ikke blive der, han måtte videre før nogen så ham, nogen med også et trænet øje. Hæten blev derfor trukket lidt bedre ned foran de havblå øjne af hans, imens han sate af og løb om bag et tomt hus fra at havde siddet bag en kasse næsten helt gemt i skyggen bagved den. Han løb også ret stærkt, men det skulle han også for at nå fra det normale blik, så han ikke blev odaget. Han skyndte sig at løbe lidt op på huset før han sprang direkte fra det ene og over til det anede hus baghave da der var en lille mur imellem. Hans spring ville ses som en skygge for det normale øje, men for et godt trænet øje, ville øjnene af hans også være med, de blå øjne som næsten gled som lyn imens han løb seende på folket. Han stoppede dog pludseligt op, og kravlede forsigtigt op på et tag hvor han gemte sig i skyggen af skorstenen hvor han forsigtigt så frem. Det skarpe blik fandt hans bytte, og et smil gled over de tynde læber. "så det hans bye bye" mumlede han stille for sig selv, hvor han så sprang fra den ene side af gaden til den anden i et sekundt hurtigt spring, og måtte også bruge lidt sine vindkræfter for at få sig hele vejen der over, siden at hans bytte gik på den side. Han fik så derefter kravlet lydløst ned i den mørke og dunkle gyde og ventede et stykke foran hans bytte, en lettere tyk herrer, for han skulle komme forbi, hvor Marco allerede havde trukket sin Katar, og knuede skaftet hårdt i hånden.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Feb 6, 2011 12:38:33 GMT 1
Neimi sad roligt og betragtede folkene på gaden med de brune øjne som virkede uskyldige, så man kunne ikke gætte at bag dette barnlige ydre fandtes et indre i mørke og kaos der bare ventede på at komme frem lige så snart den rigtige person dukkede op eller bare generelt en hver ond person der dukkede op for ellers var hun en meget fredelig tøs der kun gjorde folk ondt hvis de gjorde hende ondt. Det hele blev dog kedeligt med tiden for folk var ikke nær så sjove at betragte som dem i Darklia, for der ville i det mindste komme nogle slåskampe lige pludseligt men her snakkede folk bare med hinanden som de gik forbi, det virkede jo meget som Nirelia så hun måtte hellere vente til når mørket faldt på for så ville der jo nok ske et eller andet. Hun rejste sig fra bænken med et suk og begyndte at gå væk fra folkene men da hun ville dreje ind i en lidt tyk mand som hun så overrasket på da han løftede hånden for at slå hende så hun krøb en smule sammen idet hun gik bag ud for at undgå den lettere sure mand som bandede og svovlede over hun ikke så sig for hvor hun gik.
|
|
|
Post by marco on Feb 6, 2011 13:16:21 GMT 1
Han sad helt sneglestille og ventede blot på at den tykke mand skulle komme helt hen ved siden af gyden, ventede på at stikke sin katar i struben på ham og ende hans onde liv, ende alt med ham. Hans øjne så skarpt på ham, fulgte hver eneste af hans bevægelse, indtil.. at en pige gik ind i ham. Marco fik store øjne, dette så virkelig ud til at kunne fucke op hans planer om at myrde ham hvis han gik andre steder hen nu. Han måtte handle hurtigt nu, og noget slog ham faktisk kort. *hvis jeg nu... så...* og med et for han frem fra sit skjulested, og med al sin styrke satte kataren i ryggen på den tykke mand, direkte i venstre side og op i hjertet der førte til han døde med det samme, lige før han skulle til at slå pigen. Marco havde gemt sig lidt bag den store krop og og hev lidt i den så at han ville falde bagover hvilket gav Marco en chance for at komme væk igen meget hurtigt, da øjnene nu var på manden, efter han havde udstødt et halvkvalt brøl efter smerten over at blive stukket med kataren. Lige før han kom ind i gyden så han efter pigen, de skarpe blå øjne blev sendt i hendes, hvor han så forsvandt ind i gyden. Han holdte sig gemt bag skrallespandene og sad og tænkte over hvordan han havde klaret det og håbede på ingen indtil videre havde set ham, for så ville det være en rigtig dårlig ting ville det, for hans sikkerhed og dem der var omkring ham.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Feb 7, 2011 19:59:32 GMT 1
Det halvkvalte skrig fra den store mand overraskede Neimi der havde forventet at han ville slå hende men han havde ikke rigtigt gjort det, så det undrende hende en del hvilket fik hende til at se overrasket omkring, dog virkede det ikke til at nogen havde set dem for hun troede et kort øjeblik at det var hende som havde gjort noget men hendes dolke var stadig på deres pladser så det kunne ikke ligefrem være hende. Da manden var faldt bagover listede hun sig ind i gyden for at se hvem der havde reddet hende fra manden så hun listede lidt rundt derinde for at søge den fremmede, da manden da umuligt kunne være faldet om helt alene og så det med blodet hun kort havde set på manden. "Helt, hvor er du?" sagde hun lidt legende som et barn der søgte efter et andet barn i en slags gemmeleg, men hun ventede sådan set også på svar, selvom hun ikke lige regnede med han turde svare hende når han lige havde slået ihjel foran hende. Det gjorde dog ikke hende noget at manden døde for så ville folk da blive mindre bekymret for at lade hende være alene.
|
|
|
Post by marco on Feb 8, 2011 20:20:27 GMT 1
Marco sad lidt og så på sin katar, han tænkte, tænkte over hvad der var sket, og var faktisk gået hen og blevet små nervøs. Han vidste ikke om han var blevet set efter den drastiske tilbagetrækning, men havde krydset fingre for han ikke var. Han ærgede sig lidt over hvordan det hele var endt, at hans bytte var blevet forhindret i at nå til stedet hvor han i virkeligheden skulle havde stukket til, og måtte løbe den store risiko over at blive opdaget i blandt folket. Han prøvede lidt at sunde sig, før at en stemme klang i hans øre. Han kunne godt genkende stemmen! for det var jo kort han havde hørt den før, pigen han havde redet fra den fede mand! Han skyndte sig at se kort tilbage for at bestemme afstanden til hvornår hun ville være der hvor han sad, og så kort på sin katar og på jorden. Der lå ellers et flot lille blodspor af prikker som fik nervøsiteten til at stige hos Marco. Det var ikke lige frem noget han havde lagt mærke til før nu! Og hurtigt fik han så blodet af sin Katar som han straks stak tilbage i hylsteret hvor han begyndte at tænke på hvordan han skulle slippe væk! Det ville jo ikke være godt hvis han blev opdaget! Men skuespil ville han ikke mene han var dårlig til, og med det samme trak han tøjet af sig selv og fik lagt det i en pose og under den skraldespand han lå bag ved, hvor han så fandt nogle sække hurtigt som han trak i, og dyppede kort hovedet i muderet så han godt kunne minde om en af de fattige som lige nu ledte efter noget mad. Han så hurtigt rundt, og kom så stille frem fra sit skjulested hvor han begyndte at rode i skraldespanden, og gabte svagt for at give en grund til at havde været det. Nemlig at han havde sovet bag skraldespanden og nu var sulten. Han så lidt rundt i den, og sank en klump, han skulle jo minde mest af alt om en fattig mand, og derfor tog noget halvmuggent brød op hvor han begyndte at spise med foragt i sindet den gode del af brødet. Hans øjne så kort mod pigen, og var stadigvæk skær af drab i øjnene på ham, og han kunne ikke komme helt uden om han faktisk lugtede lidt af blod, men lige nu også af mudder.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Feb 8, 2011 21:02:13 GMT 1
Neimi gik og ledte efter ham selvom hun ikke lige havde tænkt over det blodspor som hun kunne have fulgt på jorden, så lang tænkte hun meget sjældent medmindre hun vidste med sikkerhed det var en interessant person hun søgte, så var hun meget mere opmærksom end at finde en ligesom om ham her der havde dræbt uden at have noget som helst sjov ud af det, for alt det sjove var jo væk eller der havde slet ikke været noget som helst med tortur eller smerte, det havde været så rent af et mord men til den grad også ret kedeligt når det kom til stykket, dog havde hun set mandens liv forsvinde i hans øjne noget der jo altid var sjovt men stadig ikke lige hendes stil at dræbe på. Da hun så den mudderklædte mand komme ud stoppede hun op og så lidt på ham som om hun ikke troede på ham, for han virkede forkert til at være fattig og der var et specielt skær over hans øjne som hun kendte alt for godt fra nogle af de andre personer hun havde det med at være sammen med. Armene blev elegant lagt over kors stadig som om hun ventede på han ville droppe skuespillet "Ingen fattig spiser af de spande der står her eller fra jorden i byerne, alle ved at fattige tager til Nirelia eller så tigger de ude på gaden mens de venter på at kroerne har for dårligt mad eller nogle af boderne" forklarede hun roligt for hun skulle vidst mene hvordan det var at være fattig, eftersom hun jo ikke ligefrem havde været særlig heldig og måtte til tider tigge eller vente på at kroerne ligesom boderne smed nogle lidt dårligere ting ud men de var jo stadig bedre end det man kunne finde rundt omkring i byerne.
|
|
|
Post by marco on Feb 8, 2011 21:11:32 GMT 1
Det gav et sæt i Marco da hun forklarede ham hvorfor han bestemt var afsløredet! blikket gled kort på hende før han så lidt væk og overvejede situtationen, han kunne ikke nå at hente sit tøj nede under før at hun sikkert havde sprunget på ham! så lige nu stod det kun til en mulighed, en mulighed i hans hoved. Han så på hende kort igen hvor han så kastede kort brødet hen foran hende lidt for at aflede hendes øjne, før han satte i løb den modsatte vej! og med sækken godt om hovedet spænede han ned igennem gyden, hvor han kort drejede ind i en sidegyde og begyndte at lede efter åbne døre i al hast, hvor de fleste faktisk var låste, til hans uheld. Men han gav nu ikke op, han ville ikke afsløres så let! hun skulle nok få sin sag for hvis hun ville efter ham. Han bankede derfor den svageste dør han havde i øje ind og begyndte at spæne igennem huset uden at skænke nogen en tanke, og smuttede ud af et åbent vindue til en helt anden gyde som ahn så spændte ned af og stoppede gispende op bag en skraldespand for at se tilbage og ville nu være sikker på at hun ikke fulgte efter. Ellers skulle han jo til at løbe igen. Han tænkte kort over hende, og prøvede at få ansigtet frem for tankerne igen, han havde ikke set hende før, og undrede sig endelig nu hvem hun var, for en normal boger ville da ikke bare afsløre ham så hurtigt? så normal var hun ikke! Han kom stille på benene men sad stadigvæk på hug bag skraldespanden og så stille frem fra skraldespanden for at se om hun var der eller ej, da han ikke rigtig havde hørt nogen lyd, og havde kort tænkt på at tage tilbage for at hente hans kluns og våben så han kunne komme hjem igen og være i sikkerhed.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Feb 8, 2011 21:28:06 GMT 1
Neimi stod roligt og betragtede ham som om hun ventede på at han ville svare hende eller præsentere sig men da han smed brødet så hun undrede på ham uden at skænke brødet så meget som en tanke, for hun var så vant til at blive smidt ting efter så det skulle ikke aflede hendes opmærksomhed fra at finde mere ud af ham, dog da han løb så hun undrende efter ham inden hun sænkede hovedet for at let ryste på det. For han var da en underlig mand som virkede bange for hende eller for noget andet men da hun vendte sig rundt kunne hun ikke ligefrem se andre så hun forstod den ikke helt, eftersom hun jo bare var en enkelt tøs og ikke ligefrem særlig farlig af udseende ihvertfald. Hun sukkede kort og gik hen til skraldespanden hvor han var dukket op bag, da han jo ikke havde lignet en som kunne have et skjult våben på ham så der måtte da være et eller sted hvor det var gemt, det ville jo kunne blive solgt for en pæn sum som kunne sørge for hun fik mad i nogle dage, nu hvor han alligevel var stukket af. Hun fandt hans pose, eller den virkede lidt for godt lavet til at være en fattigmands, men hun åbnede den ikke rigtigt, mærkede dog kun på den inden hun rejste sig op igen og begyndte at gå væk med den i hånden, ville han havde den tilbage måtte han jo se om han kunne finde hende inden hun solgte tingene. Gaden hun kom ud i var stadig fyldt med folk der virkede til at have for travlt til at opdage den døde mand, men igen hvor mange gik lige ind i gyder? desuden kunne det være hvem som helst der kunne have stukket ham ned for her var jo både folk fra Nirelia og Darklia så det var aldrig til at vide. Men nu havde hun da en fin pose hvis indehold kunne sælges på en af markederne eller i en af de skumle gyder hvor alt muligt blev solgt. Så hun gik roligt igennem gaden men stoppede kort op ved kroen hvor hun overvejede at smutte ind og få noget at spise for de sidste penge som hun havde.
|
|
|
Post by marco on Feb 8, 2011 21:46:58 GMT 1
Da Marco ikke havde set hende komme, begyndter han at liste tilbage for at finde sine ting igen. Det tog ham lidt tid at komme tilbage siden han ville være helt sikker på at hun var væk, hvilket til hans overraskelse at hun var. Han skyndte sig derfor over til skraldespanden og begyndte at lede efter sin pose med tøj og det hele. Han begyndte at blive utolmodig, *HVOR ER MIT TØJ HENNE!!* tænkte han frustræret hvor han så kom i tanke om hun jo ikke havde fulgt efter ham... mund hun havde fundet det og taget det?? Han så hurtigt rundt, og smilte utrolig skævt, "det her er ikke godt.. bestemt ikke godt" sagde han til sig selv og begyndte at tænke over hvad filen han skulle gøre nu! Men som han nu var god til at tage folk ned, gjorde han samme nummer som med den tykke mand, dog denne gang var det en normal bonde han rev ind i gyden imens alle andres blikke var på den døde tykke mand, og efterlod den besvimede bonde i skraldespanden imens han selv kom frem i hans tøj og begyndte at gå rundt for at finde ud af hvor hans tøj var havnet for det ville han nu skam godt have igen! "hvor kan det være henne hvor kan det være henne" mumlede han stille imens han så rundt, prøvede at finde pigen som han havde set der. Og mindsanten han ikke fik øje på hende! den, men langt fra hvor han stod og med en masse mennesker imellem dem. *myrde hende eller afpresse hende?* tænkte han kort hvor han så ville lade det op til skæbnen hvor han blot nærmede sig og maste sig igennem menneskemængden for at nå frem til hende, han kunne endnu ikke se om hun endelig havde hans tøj men krydsede fingre for det inderligt, ellers ville han nemlig være endnu mere på røven!
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Feb 8, 2011 22:03:40 GMT 1
Neimi stod lidt og overvejede hendes situation inden hun endelig besluttede sig for at gå ind i kroen eftersom hun egentlig var sulten, det var hun nærmest altid og lige nu havde hun jo ikke rigtigt kunne lokke nogen til at give hende mad så måtte hun jo selv ordne det og så kunne hun jo samtidig finde ud af hvad der var skjult i posen som hun havde taget med sig. I kroen var der ikke så mange mennesker men det kom der jo nok så snart det blev middag, så lige nu var hun bare heldig at finde en plads længst bagerst i hjørnet hvor hun placerede sig med ryggen imod hjørnet bare for at være sikker på ingen overfaldt hende bagfra og så hun stadig kunne holde øje med alle der kom og gik, for måske var der nogle interessante folk der kunne byde hende på noget at spise eller bare noget interessant selskab der kunne underholde bare en smule mens hun alligevel ikke havde noget at lave. En ung tjenestepige kom hen til hende og tog Neimis bestilling med noget suppe gerne den billigste af dem så det var nok grønsags suppe men det var der jo ikke noget at gøre ved, det gjorde hende heller ikke så meget for hun skulle spare på de få penge hun havde så hun snart ville kunne købe noget nyt tøj eller en slibeblok til hendes dolk så den kunne blive slebet også for det var vidst efterhånden længe siden den var blevet det. Tasken lagde hun på bænken lige ved hendes side så den var inden for rækkevidde til når hun ville undersøge den men også så ingen skulle komme og tage den fra hende, for nu tilhørte den hende så der skulle nok komme kamp om medmindre folk nævnte et eller andet pris så kunne de da sagtens købe den.
|
|
|
Post by marco on Feb 8, 2011 22:14:39 GMT 1
Marco var lige ved at nå hende bagfra før hun så gik videre ind i kroen og væk fra ham. hvor han så let knipsede ærgende med fingrene, men skyndte sig så at snige sig efter hende lidt efter lidt, hvor han lagde mærke til at hun gik ind i en kro. *mund hun er sulten? eller vil hun prøve at sælge tingene der?* tænkte han undrende hvor han så stille rettede kort på tøjet før han så gik stille mod kroen. Imens han gik tænkte han over hvad han skulle gøre, og besluttede med sig selv om at dette skulle gøres så stille og roligt som muligt for ikke at vække opmærksomhed. Han rode kort i lommerne på ham mandens tøj han havde overfaldet og fandt en lidt tung mung frem hvor han kort så ned i den, og smilte let, der var skam penge til et måltid var der! Han gik så stille ind i kroen og så sig roligt omkring, som om han ville finde en siddeplads. Han smilte stille og gik så målrettet efter hendes bord, det bord hvor hun så nydeligt sad ved, og stalte sig bag stolen først. "vil det gøre noget hvis jeg slog mig ned her?" spurgte han hende og sendte hende et let smil, og havde en rolig stemme, hvor han så stille trak stolen ud og plantede prøvende sin ende i sædet og var klar til at gå hvis hun ikke sagde 'god' for det. Han regnede dog med han godt måtte, siden hun jo også vidste at der snart ville komme mega mange mennesker og fylde det meste, så et bord for dem selv ville da være dejligt? De havblå øjne så roligt søgende på hende, men hurtigt så på hendes øjne igen for ikke at vække for meget opmærksomhed om sin søgen efter posen.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Feb 8, 2011 22:29:01 GMT 1
Neimi sad roligt og ventede på hun ville få maden serveret, dog med en hånd over posen som om hun vogtede godt over den for hun stolede ikke rigtigt på nogen mennesker eller andre væsner for den sags skyld, men folk kunne vel ikke bebrejde hende med det liv som hun havde levet? mishandlingen fra hendes egen familie havde jo stadig sat sine ar på hendes ellers yndige krop dog ikke værre end arrene på hendes sjæl. Ligesom før lod hun blikket glide over den nyankommende for det kunne jo ske at denne var interessant, men hun var ikke sikker før han var kommet tættere på eftersom hun havde studeret ham grundigt ude i gyden så hun genkendte hurtigt øjnene, de var ihvertfald ikke til at tage fejl af, de var jo dybe og mindede hende lidt om himlen. "Jamen dog helten kan tale" sagde hun roligt som et lille drillende smil listede sig over hendes læber bare for at sige hun havde genkendt ham, selvom hun kun kort havde set hans øjne ude i gyden og mest fra siden så valgte hun alligevel at prøve sig frem for at se om hun egentlig havde ret eller om hun endnu en gang tog fejl. Hun svarede dog ham angående hans spørgsmål eftersom det jo var et frit land så hun kunne da ikke sige hvad han måtte og ikke måtte, desuden havde hun jo heller ikke noget imod selskab når det kom til stykket og det kunne jo være han havde noget interessant at byde på når det kom til stykket, men nu måtte hun jo lærer lidt mere om ham for at se om han kunne bruges til noget.
|
|
|
Post by marco on Feb 8, 2011 22:53:39 GMT 1
Marco så på hende, hvor en sveddråbe løb ned af hans pande, og ned over kinden, havde hun virkelig genkendt ham så let!? men han havde nu forberedt sig tankemessigt på denne situtation, hvor han så derfor blot sendte hende et undrende blik og kløede sig i nakken hvor efter han trak stolen lidt længere ind så han kunne sidde ordenligt på stolen, Han smilte let og sødt til hende, "helt? tror kun jeg er helt ude på parken, for det hele gror bedre end sidste år" sagde han som dækning over sin forklædning og prøvede virkelig at gøre sit bedste for at spille uskyldig borger. Tjenstepigen som så havde været der og taget imod hendes bestilling kom så til ham hvor han bestilte den samme suppe som hende og med godt stort brød til, og lod sig nu også vente på et godt måltid. "nå men hvor kommer de så fra?" spurgte han hende så undrende og havde et ganske roligt, og ret så afslappet blik på hende, han kendte jo ikke rigtig noget til hende, så han tænkte lidt om hun virkelig bare var en ganske normal borger som havde været lidt for nysgeri?? *nej det kan ikke være rigtigt! ellers havde hun ikke været så skarp på mig! jeg håber ikke... hun også er en...lige som mig.. ellers kommer jeg sikkert på en liste med eftersøgte hoveder* tænkte han og var halv nervøs for at få en dusør sat på sit hoved, hvilket var storset derfor han holdte sig gemt for alle og en hver som dræber, og ikke ville afsløres som ham der dræbte i skyggerne. hvis hun virkelig havde afsløret ham måtte han finde på noget til at hun ikke ville sige det videre, og derfor begyndte at tænke over det imens at supperne så blev serveret med brød til og en træ ske.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Feb 9, 2011 6:20:27 GMT 1
De brune øjne veg ikke fra ham på noget som helst tidspunkt som hun sad der og studerede ham, dog virkede det nok mere som en intens stirren hvilket ikke altid var særlig høflig men man kunne nu se at hun var på vagt overfor ham, og så kun kort væk da tjenestepigen kom med hendes suppe. "Dine øjne afsløre dig, det er ikke nogen man glemmer så let" sagde hun roligt for hun kunne da lige så godt sige hvad der afslørede ham for hun troede nu ikke helt på det med at han spillede bonde selvom det egentlig var ret godt spillede hvis det ikke var fordi hun havde set de øjne så ville hun da have troet på ham fuldt ud. "Skal du vide hvor jeg er født eller hvor jeg synes jeg høre hjemme?" spurgte hun roligt for hun måtte jo ligesom være sikker på han ikke talte i gåder ligesom Leo havde det med at gøre. dog morede det hende at han sagde de til hende for hun var jo tydeligvis ikke selv en der var særlig fin på den og ikke rigtigt havde nogen manere.
|
|