Post by Drazilla Dragoens on Feb 21, 2011 13:41:26 GMT 1
Det var eftermiddag hvor solen lige så stille var ved at gå ned over Darklia, hvilket gav himlen et smukt rødligt skær der passede ret godt til de orange og brune farver som bladene havde på denne årstid, nu hvor de dækkede jorden. De lidt grålige skyer på himlen varslede dog om at sneen nok snart ville begynde at falde lige så stille ned over begge lande.
Zill havde ikke rigtigt været hjemme før hun atter havde forladt slottet så hun kunne være alene ude i skoven og afreagere da hun stadig var rasende og hadede alt omkring hende efter hendes 2 års indspærrelse på et dødkedeligt slot hvor det eneste hun kunne lave var at smadre ting, slå tjenere og drikke sig fra sans og samling det meste af tiden. Hun havde slet ikke haft mulighed for at komme uden for på grund af den dumme kæde hun havde haft om halsen, den kæde der stadig var mærker efter på hendes hals for hun havde forsøgt nærmest hver gang at hive den kæde af men intet havde virket og det havde slet ikke været nemt uden hendes evner der også var blevet taget fra hende ligesom hendes hjem og familie, men det havde givet hende tid til at tænke over tingene og hun var kommet frem til mange ting, men de fleste havde bragt mere had til hendes hjerte end der allerede havde været i forvejen.
Hun sad stille op af et træ, dog med knyttet hænder, som om hun var tæt på at gå amok bare den mindste lille ting begyndte at irritere hende eller den mindste lille ting kom i vejen for hendes udsyn. Hun havde aldrig følt sådan et had før, ikke en gang da hun var hjerteløs og Anno lige havde overtaget tronen. Der var sket så meget rundt omkring hende og alligevel havde hun ikke haft nogen muligheder for at få noget at vide, så snart skulle hun igang med at finde ud af hvordan det stod til med det hele, men lige nu skulle hun overtale sig selv til at komme hjem igen.
Zill havde ikke rigtigt været hjemme før hun atter havde forladt slottet så hun kunne være alene ude i skoven og afreagere da hun stadig var rasende og hadede alt omkring hende efter hendes 2 års indspærrelse på et dødkedeligt slot hvor det eneste hun kunne lave var at smadre ting, slå tjenere og drikke sig fra sans og samling det meste af tiden. Hun havde slet ikke haft mulighed for at komme uden for på grund af den dumme kæde hun havde haft om halsen, den kæde der stadig var mærker efter på hendes hals for hun havde forsøgt nærmest hver gang at hive den kæde af men intet havde virket og det havde slet ikke været nemt uden hendes evner der også var blevet taget fra hende ligesom hendes hjem og familie, men det havde givet hende tid til at tænke over tingene og hun var kommet frem til mange ting, men de fleste havde bragt mere had til hendes hjerte end der allerede havde været i forvejen.
Hun sad stille op af et træ, dog med knyttet hænder, som om hun var tæt på at gå amok bare den mindste lille ting begyndte at irritere hende eller den mindste lille ting kom i vejen for hendes udsyn. Hun havde aldrig følt sådan et had før, ikke en gang da hun var hjerteløs og Anno lige havde overtaget tronen. Der var sket så meget rundt omkring hende og alligevel havde hun ikke haft nogen muligheder for at få noget at vide, så snart skulle hun igang med at finde ud af hvordan det stod til med det hele, men lige nu skulle hun overtale sig selv til at komme hjem igen.