i skovens dybe stille ro

[Angelin]

det ver en klar og smuke. Sommedag i juni Angelin var ude i grænes skoven for at plukke,friske bær og blomste som hun orden og solge til folk på gaden. Hun hade smuket lillahår og smukke lillaøjne og små katteøre, titen frem i hendes hår hun var halvt mennske og halvet kat. Men ingen viste endlig hvem hun var for hun var meget hurtig væk vis der skete noget, så hun var ikke nem at komme tæt på og for de der lykkes ende de med. At komme til skade for hun er bevæbnet med et kniv og et pustrør med pille til, hun hade i et blæte om benet. Her kunne ingen se dem eller tag dem fra hende hun var måske kun 18 år, men hun var meget snu og snedig

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut sad i skoven han havde sin Harlekin tøj på grønne og blå bukser en smilende maske så man ikke kunne se hans hud han halv sov lidt han havde været der i mange timer han havde brug for at tænke over sit liv hvad han skulle gøre med den det var alt forvirrende for ham siden han havde mødt myst

[Angelin]

Angelin gik stille. Og tæt forbi ham uden at se på ham hun viste ikke så indeterasert i ander endnu hun var meget, stille og meget urolig han så nemlig ikke vider venlig ud syndes hun endlig så hun gik bare forbi ham. Hun gik ned i mod lysninge i skoven hun elske at være i skovne for det var så skønt, at mærke vinde i sit hår og mærker solen på sin hud Angelin hade en meget sart hud den var tynd,blød og glat. Som silke så vil nogen rurte den hendes hud ville hun med det smamen får mærket på stedet hvor, vedkommen har rurte hende og så ville hun nok slog vedkomme

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut vågnede helt op og hoppede op i et træ og han fik øje på en katte pige så han hoppede for gren til gren efter hende og da hun nåede hen til en lysning sagde han "goddag den dame hvad laver de helt her ude" og satte sig på den gren han var på og så nysgerrigt på hende

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut vågnede helt op og hoppede op i et træ og han fik øje på en katte pige så han hoppede for gren til gren efter hende og da hun nåede hen til en lysning sagde han "goddag den dame hvad laver de helt her ude" og satte sig på den gren han var på og så nysgerrigt på hende

[Angelin]

" aarrh åååh de skræmte mig en smule" sagde Angelin. Hun stole ikke på den masker mand på grene over hende, for hendes virke han meget ond og meget kold men hun sagde det ikke til ham da hun ikke viste hvordan han tog det. Hun satte sig ved den lille å som løb tæt i gemmen lysningen hun sad og nynne svaget, og leget med vandet selv om hun var halvt kat så elske hun vandet selv om hun ikke kunne svømme. Men hun kunne mange til ig forhold til mange ander på hendes alder hun var 18 år gammel og en, rigtig lille skønhed med særlig evner

[Griffith Falconsoul Den 13]

"Det må de undskylde" sagde alamut venligt og tog sin maske at og puttede den ned i pose og smilede venligt til hende han ville ikke gøre hende noget ondt det kunne han faktisk heller ikke hvis han ville gøre det og sagde venligt " mit navn er alamut og deres er den dame"

[Angelin]

" Angelin " sagde Hun stille. Hun var stadig væk meget bange for ham hun sad med armen omkring hendes ben, for ikke at komme til at ryste for meget det kunne afsløget at hun var meget bange for ham. Og måske ville han så angribe hende og slog hende ud hun så ned og opdaget at en tåre trille ned af hendes kinder, hun var så bange at hun græde men viste det endlig ikke til ham

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut hoppede ned fra grenen og gik langsomt hen til hende og tørrede forsigtigt hendes tåre væk og sagde venlig "du skal ikke være bange for mig jeg er ikke mere farlig en venlig gammel kat" og satte sig ved siden af hende og smilede til hende og sagde "Angelin det er et smukt navn"

[Angelin]

" undskyld men de ar stadig væk. Fremmet for mig og der gøre mig bange meget bange og tak det var min mors ide at jeg skulle hedde Angelin " sagde hun stille, og tøre sine tåre væk med hænderen hun hade det med at græde over. Næsten ingen ting og i sær når hun var bange som hun var det nu

[Griffith Falconsoul Den 13]

"Tage det roligt jeg vil ikke gøre dig noget jeg vil bare tale med en af skovens børn" sagde han venlig og så ud i luften og smilede venligt til hende og sagde venlig "har jeg ret i du vil være mere tryg hvis jeg var en Angelin" og så ud i luften igen og hvis hun sagde ja ville han lave en illusion så det lignede han var en kat

[Angelin]

" sådan er det slet ikke ment. Jeg er bare bange for nye mennsker og væsner det har jeg altid være siden jeg var 6 år gammel, " sagde Angelin og græde da hun var 6 år midste hun sine forælder,søsken ,tante og ongel. Men hun hade aldrig fortalet hvorfor hun altid var så bange som hun var

[Griffith Falconsoul Den 13]

"Det er i orden selv de største konger er bange for noget det eneste man skal lære at ikke lade den styrer en Angelin" sagde han venlig og smilede til hende og så ud i luften igen han vidste godt hvad han var bange for men han ville ikke sige det før han blev spurgt om det

[Angelin]

" hvad er du så bange for. Som du sagde at alle er bange for et eller andet jeg er også bange for mørke og vampyr, for de dræbet min familie da jeg var 6 år gammel jeg er ikke glad for at snakke om det for det smerte mig. Alt for meget og det kan jeg slet ikke hold ud mere " græde Angelin svaget

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut smilede til hende og sagde venlig "så håber jeg du stopper med at græde du lille jeg er bange for at mine evner gøre skade på nogle jeg holder af" og lavede en lille illusion at en lille lilla Kat der kom frem på hans hoved og sagde "og så er jeg bange for at min landsby bliver fanget af slave handlere"