en stille og Rolige dag

[Angelin]

Angelin faldt endlig i søven nu. Hun var meget træt og udmatte af smerten og det var ikke så godt hun blive mere og mere træt, for være minuter der gik med smerten så hn sov rigtig tunget og indet ville hun kunne mærke. Da smerten endlig vatr over sov hun som et lille barn og hun lå stille og fredliget, en svaget lyd kom fra hende hun snorke svager og sødt at ingen ville kunne gøre hende ondt i mens hun sov. Som et lille spædbarn og hun var 18 år gammel

[haze]

haze viste ikke ragtit hvad han skulle gøre lige nu han rejste sig rolige med hinden han hadet end ikke foget noget nav til hinden men det var vel også oki et stille smil kom over hans læbe hun var Smuk men han kunne ikke han mærket hindens hal nøgen krop " stille lage han hinden i sin seng og lage Tæppet over hinden han gik ikke i seng i nu rolige rejste han sig igen og gik ud på sin altan og så op på slotte han fandt en ocarina han sukket lige så stile hvad skulle han ellers lave det var en sang han hadet lært af sig self



sang

[Angelin]

Angelin sov stille i hans seng. Hun vånge ret hurtig igen og fik sit tøj på hun gik ud til ham og stille sig et lille stykke fra ham, hun stod og sang meget stille i den klar natteluft det var mildte og blidt uden for. Hun sang stille så kun han kunne høre hende hendes stemme var som flere hunder af engle som sang, på en og smamen gang sådan lød hendes stemme altid når hun sang stille og blidt ud i natten.

[haze]

Haze blive for skrikket over af hun sang så han stoppet og så sig lidt til bage han håbet ikke han hadet vækket hinden " jeg håber ikke jeg vækket dig " et varmt smil kom over hans små læber og kikket hinden ind i øjen rolige gik han hen til hinden og lage arme om hinden mens han nusset hinden på hovet det var rat med lidt selvskab han håbet bar hun ville blive her ellers ville han komme til af føle sig rat Ensom igen han Studerte øren lidt og nusset dem rolige det var Mærkliget af se at man hadet ven som hinden han trykket hinden ind til sig og kunne ikke forstå hvad der skete melmen dem han hadet ikke op levet af der var så mange som gode i mod ham i sær forde man mente den var så nolge som haze og Angelin som hadet sloget den tiliger Doringe ihjel men han var glad for der var folk til som hinden

[Angelin]

" næ du vække mig ikke. Jeg vånge af mig selv " sagde Angelin og stod tæt ind til ham han var varm og kærlig over for hende, hendes hår var blød og skinen i mens hendes hub var slikeblød,gladt og tynd som den bedste slike. I hele verden hun gav sig at til at syngen stille hendes stemme var meget berolingen, Så man næsten kunne falde i sove til hendes sang som man let kunne høre selv ned i byen da vinde. Kom bagfra og blæset sang ned i byen Angelin stod helt ind i hans armen og fløde sig elske igen

[haze]

haze smilet rolige og nusset hinden forsadt " må jeg spøger om hvem de grav sten var som du stod hved nede på Kirke gåren min kære " haze var en god ven for de Fleste men mange mist brugete bar han tillid til mange ting noget han ikke kunne lide hvad det så end var så skulle det nok stoppe far i dag af haze lage hovet over hinden og mærket den bløde hud i mod sig han kunne mærke hindens hjerte hammer og det føltes radt hvad skulle haze gøre hun virket en pige på 15 14 år men hvor gammel var hun elige haze sukket og kørte rolige sin hånd lidt over livet på hinden så den kørte ned mod hindens lille balle haze følte sig tryk hved hinden det enste som var irteren var at hun var så lille

[Angelin]

2 da var hele min familie. Med far,mor,brøder,søster,ongel og tante de døe da jeg var 6 år gammel jeg kom hjem fra skole og, Og fandt dem ligge døde i stuen så jeg løæb min vej væk der fra og rundt i verden. Men jeg ende med at komme hjem igen byen her er min fødeby kan du se der hus som ligge nogen metet her fra, der er jeg føde og lede de første 2 år af mit liv og så den sidste 6 år i en lejlighed med min ongel. Og tante de elske mig mere end min egen forøælder og søsken gjore " sagde Angelin

[haze]

haze kikket hen hvor hun snakket om men smilet rolige igen og så ind i hindens øjne " jeg hved vågen du dar det jeg har også altid være som et sort får overfor folk jeg hved ikke hvad jeg har gjort " haze sukket og nusset nu hindens røv mens hans hoved kom tætter på Angelin og hans læber kom også tætter på lige så rolige " jeg ville bar elskdet af en kvinde som kan forstå mig " visket han rolige mens han ramte hindens læber lige så stille hazes hjerte hammert tænk af han skulle falde for så en lille pige eller det todet han jo hun var hvad skulle han ellers tor han trykket hinden ind til sig

[Angelin]

Angelin mærke hans læber i mod hendes. Hun stod ind til ham og kysset ham stille på munden i da han tog hende på røven, hun tog hans hånd i sin og lag armen omkring hans hals og kysset ham kærliget på munden. Hun var forelsket i ham og han i hende for det kunne hun mærke på ham og den måde han var på over for hende, hun ville ikke slippe ham med det smamen noget ind i hende vånge. Og hun lag hans enehånd bag hendes hoved og den ander, på hendes ryg

[haze]

Haze tog sig ikke af det han lage bar hånden om hindens hoved og prasset hinden ind til sig han kunne ikke holde det ud om han var forelskdet i hinden måtte tiden vise de hadet lige mødt hinaden han sukket lige så stille han løfte hinden rolige op om han elskdet hinden var som sagt tiden som måtte det vise han sukket let han ville helst ikke sette pras på Angelin han kunne forstille sig af hun stade var Jomfry efter hindens Historige hvad skulle han gøre rolige kom han ind med sin tunge og mærkete vågen hans hjerte sad næsten op i halsen på ham

[Angelin]

Angelin kysset ham stille. Hun var vist forelsket i ham men det kunne hun ikke sige til ham det var meget pindliget at indrømde, over for en hun lige hade mødt og sæt han ikke hade de sammen fløgser for hende som hun hade for ham. Hun lukke øjne og lod ham gøre som han ville lige nu hun hade brug for en smule tid til at tænke over, om han mon hade de smamen føldser for hende om hun har for ham

[haze]

haze stoppet rolige og så lidt ned " Unskylde jeg burdete ikke ha Kysset dig lige med det sammen " han så lidt ned og slap hinden han sukket rolige og Tænkte sig ragtit godt om hans job var meget kraven han sukket og gik ind for af læse lidt for af glemme hvad der var sket hvad nu vis de ikke kunne sammen han tækte jo bar på hvad han skulle gøre eller sige han ville jo ikke såre hinden over hovet han sukket let mens øren hang lidt ned han kunne godt mærke det var hved af være den tid på årte men han hadet ikke lyst til af gøre noget med minder hun self hadet lyst til det og kravete det af ham

[Angelin]

Angelin stod alene tilbage. På altanen hvorfor skulle kærlighed være så sværet for hende tåren trille ned, hendes stemme var ikke mere glad den var stille og trist i mens hun sang en gammel sang hendes tante hade lære hende. Sang handel om en pige vis kærlighed ikke var nok for den hun elsker, for hendes elsker ville ha mere end hendes kærlighed

[haze]

haze sukket rolige han lage bogen fra sig og så hen på Angelin han sukket igen mens han så på hinden " kom her søde " svaget han rolige han ville ikke have hun bliv ked af det men der var sket så mange ting med ham siden han var helt af lene i verden og stor set ikke kunne gøre noget Haze viste ikke om hun kunne lide ham så meget de hadet kun kendt hinaden en dag men hvad pokker vis hun følte sig klar til ham så kunne han godt tag det trodet han

[Angelin]

Angelin græde ind til ham. Hendes verden var brudt sammen den dag hendes familie døde og hun hade være alene siiden hun var 6 år gammel, hun hade lært at klar sig selv men aldrig lært om kærlighed og at det kunne være så sværet. Som det nu en gang var verden var ondt men i Angelins verden var alt, fryd og gammen med venskab og kærlighed til alle. Men det hade ænder sig den dag hendes familie døde