Will it end?

[damian]

Han brød kysset og så på hende med rolige øjne "Hvis jeg kunne undvære dig i to år.. kan jeg godt over komme at vente på dig lidt endnu" sagde han med et smil over læberne før han gav hende et enkelt kys og nussede hendes ryg, han var vel snart den der havde været hos hende i længst tid, alt i alt, da de ikke havde været gået fra hinanden på noget tidspunkt, og nu sad de igen sammen og delte deres tid med hinanden, og hendes ord havde gjort ham glad, de ord med at hun måske elskede ham, for hvis man kunne komme frem til at måske elske, så ville man holde rigtig meget af den anden person før man overhoved ville tænke de tanker om at elske.

[Drazilla Dragoens]

Et smil kunne ikke lade være med at dukke frem over hendes læber efter han havde brudt kysset selvom hun havde været lidt utilfreds med det så kunne hun nu ikke klage eftersom hun jo havde håbet på at kunne mærke hans læber imod hendes igen. "Det ville nok også blive lidt nemmere nu hvor jeg er tilbage" sagde hun roligt inden hun kyssede hans kind for hun kunne jo ikke lade være med at ville være tæt på ham. "Vi har jo en evig som vi kan være gift i så vi behøver vel ikke skynde os?" spurgte hun egentig meget roligt selvom hun dog ikke regnede med der ville gå så lang tid før hun ville være helt sikker og klar på det minium et år.