en weekend med sjov?

[Drazilla Dragoens]

Solen var endnu en gang gået ned og zill var gået hen til Damian eller rettere føjet hen til ham efter flere aftner hvor hun var blevet forhindret på grund af kongelige anliggende og så det med Valentin der ikke havde været særlig glad for at hun havde gjort ting for ham, så hendes krop skulle lige komme sig over det. Hun landede ved hans gods hvor hun så sig lidt nysgerrigt omkring først bare lige for at se stedet an men det var nu mere det med at hun skulle af havde bekræftet at hans soveværelse var større end hendes for det var lidt der interesserede hende mest og så det med hun havde set frem til en weekend med sjov og ballade for det trængte hun en smule til bare for at få noget afveksling fra det hele. Hun gik op til hoved døren og bankede på den med fast slag for hun ville have sjov og det skulle være nu.

[damian]

Damian sank en klump lige før han åbnede og smilede bare i det han så hende "hej.. endelig" sagde han og åbnede døren helt så hun kunne komme ind i varmen, han smilte og så bare på hende mens han smilede roligt "nu har jeg ventet i et par dage" sagde ha og trak hende stille med ind i stuen og satte hende i sofaen

[Drazilla Dragoens]

Zill så lidt undrende på ham for det var ikke ligefrem den modtagelse hun havde forventet, hun havde troet han ville blive glad for at se hende i stedet for at være en del alvorlig men hun fulgte roligt med ham selvom det undrede hende en del som hun satte sig i sofaen. "Jeg havde nogle kongelig anlæggener udover den kongelig bank jeg fik" sagde hun roligt selvom hun ikke havde brug for at undskylde sig overfor ham for kongeriget kom jo først selvom hun normalt ikke satte det først. "Får jeg ikke en gang et velkomst kys i det mindste?" spurgte hun undrende for hun havde regnet med at få det allerede i døren.

[damian]

"jeg har det meget dårligt med mig selv... jeg har gjort noget jeg faktisk hader mig selv for og ved ikke hvad jeg skal gøre... jeg... erm... bare had mig, slå mig, gå, dræb mig eller hvad du ønsker... jeg var sammen med en anden i 10 min før jeg fik det rigtig skidt med mig selv... og jeg undskylder 1000 gange... jeg føler jeg... erm... ikke er dig værdig på nogen måde mere" sagde han og så ned, han var faktisk trist, han kunne ikke rigtig føle kærlighed eller sorg, men med hende var det anderledes, han tog en dyb indånding og pustede ud, han var klar på alt, bare hun ikke ville blive indelukket og aldrig tale til ham igen, han ville jo gøre alt for at hun skule have det godt

[Drazilla Dragoens]

Zill sad roligt og lyttede til ham men hendes ansigtudtryk blev mere og mere overrasket hvis ikke chokket, men det ændrede sig også til sidst til udtryk af vrede som han blev færdig med at tale. Hun rejste sig vredt op med knyttet hænder og trak armen tilbage for at slå ham men når det kom til stykket kunne hun ikke så hun tog de knyttet hænder til hovedet med et ret sammenbidt udtryk "Hvorfor sker det altid for mig? hver gang jeg bliver vild med en så svigter de. Hvad gør jeg forkert?" sagde hun sammenbidt som hun slog sig lidt på siden af hovedet med hendes knyttet næver. Hun talte til sig selv for det var en typisk ting der skete for hende, hvorfor kunne hun ikke finde en der kunne være hende tro.

[damian]

han rejste sig og tabte en lille æske i det han gik, æsken faldt på gulvet og han gik bare væk fra stuen han hadede sig selv, han gik ovenpå og op i trænings rummet, der var massere af våben, inden i æsken lå der noget skinnende, en ring af rubin, den kunne ses da æsken var gået op, han tog et sværd op men mente det var for stort så han tog en dagger og kiggede lidt på den

[Drazilla Dragoens]

Zill begyndte virkelig at hade sig selv fordi hun blev påvirket af den krystal så det gjorde hende vred når folk bare svigtede hende på den måde. Hun satte sig opgivende ned i på sofaen og bare så lidt opgivende rum, han havde været hendes sidste tro på der var en der kunne holde af hende som hun var og ikke ville svigte hende, men det havde jo bare vidst sig at være forkert. Efter nogle minutter opdagede hun æsken med ringen i, hun så lidt undrende på den men rejste sig så og gik hen og samlede den op inden hun studerede den og til sidst sukkede opgivende. Hun gik efter ham ud på gangen og fik en af hans tjenere til at vise ham den retning han var gået og så endnu en tjener til hun sidst fandt i træningsrummet, stadig med æsken i hånden. Hun stod lidt og betragtede ham inden hun gik hen og tog daggerten fra ham uden et ord.

[damian]

han så lige så stille på hende og rekte hånden frem hvis hun ville give hammæsken,,, den var jo til hende, men hun ville nok ikke have den, han havde selv stået og lavet den, og der stod også noget inden i, så man kunne ikke tage fejl, han så lidt på hende "jeg ved godt at du ikke kan tilgive mig... det er også forståeligt nok... jeg var en idiot i 10 min... og det undskylder jeg for... men inden du siger at du ikke gider mig vil jeg bare lige sige en ting... jeg elskede min søster meget højt... og efter hun døde elskede jeg ingen... så fandt jeg dig... og du er den der betyder mest for mig... jeg har ikke nok hjerte og sjæl til at sige at jeg elkser dig... men det er tæt på" sagde han og sank en klump mens han ventede på hendes svar til det han lige havde sgt om hvordan han havde det

[Drazilla Dragoens]

Zill stod roligt med den lukket æske i hånden og bare sendte ham et advarende blik for noget skulle han betale for hans svigt. "Hvis nogen skal gøre skade på dig eller dræbe dig så er det fandeme mig og ikke dig" sagde hun køligt for hun havde ikke andet at sige. Hun var stadig for vred til at tænke over tingene som hun lagde bare daggerten det nærmest sted, for han skulle ikke gøre skade på sig selv det skulle hun nok selv klare selvom hun ikke kunne få sig selv til at slå på ham. Hun vendte siden til ham og sukkede tungt "Jeg burde have forventet det, det sker altid for mig. Alle svigter mig i sidste ende fordi jeg åbenbart ikke er god nok til nogen" sagde hun mere stille og roligt, selvom det løb ret opgivende. "Jeg gider ikke mere. Det er slut nu"

[damian]

han så ned og sukkede "som du ønsker... dræb mig tak" sagde han og stod bare og ventede på hun gjorde et eller andet, han ville ikke leve med at have gjort det imod hende han var ikke svag, men loyal overfor sin dronning, hvis hun følte sig svigtet måtte hun da dræbe ham, han lukkede øjnene og ventede på det, for hvis ikke hun gjorde og gik, ville han selv gøre det

[Drazilla Dragoens]

Zill sendte ham igen et advarende blik "Nej jeg vil ikke, du skal lide for det du har gjort og så kan du komme til mig næste fuldmåne hvor det næste angreb på Nirelia skal stå" sagde hun roligt selvom hun stadig var vred inderst inde men samtidig opgivende. Efter mange års kamp om at finde en ordentligt mand til sig selv havde hun nu opgivet og måtte lade tingene gå deres gang som de ville indtil hun fandt ud af hvem hun ville have som ægtemand om mange mange år.

[damian]

"jeg vil ikke kæmpe... tag mine mænd... men ikk mig.. jeg skuffede dig... jeg kan ikke leve med det" sagde han og gik hen til et kort sværd, han stak det ind i brystet og der kom ikke meget lyd ud af ham, han faldt bare om og lå der, han lå der og blodet fossede ud af ham, det gjorde ham mere og mer ehvid, han ville dø bare for at hun skulle få det en lille bitte smule bedre, dog havde han ramt forkert, men det kunne ikke ses, han var bare skindød, selvom det ikke var meningen, meningen var at ramme hjertet

[Drazilla Dragoens]

Zill rullede irriteret med øjnene som hun fulgte ham med øjnene, sukkede dog kort da han stak det korte sværd ind i brystet. "Helt ærlig" sagde hun irriteret som hun gik hen til ham og trak sværdet ud af ham inden hun satte på hug ved siden af ham og betragtede ham roligt, igen sukkede hun som hun lagde æsken i skødet på sig selv og brugte sværdet til at lave et dybt sår i hendes hånd flade så det begyndte at bløde en del, de røde dråber lod hun falde ned i hans mund uden et ord

[damian]

han drak ikke noget af blodet da han var skindød, han lå der stille og rolig, ikke en muskel bevægede sig, der var måske en grund til at man kaldte det skindød, månens lys ramte ham stille, alt der ville gøre ham til støv ville være solens lys, så det var svært at se hvis han døde, eller var død allerede

[Drazilla Dragoens]

"Drama dronning" sagde hun en smule irriteret for hun havde alligevel et lidt slappet forhold til døden. Hånden hun havde skåret sig i lod hun blive glødende af hendes helene evner så såret helet inden hun lagde hånden over hans sår for at give ham noget af hendes styrke. Hun gad dog ikke blive ved med at forsøge at vække ham men tog sig lidt tid endnu bare for at give ham en chance