Sommernat

[spurv]

Det var de sene timer af natten lige før daggry, liv havde gået hele den da, og lå nu oppe i et af de store egetrær og sov. hun lå på en tyg gren på rykken, med benende hængende ud over kanten. om læberne havde hun et lille sødt smil selvom hun sov . hendes hår var gyldent og hang løs ned over grenen. hun havde en enkelt gul sommer kjole på og intet fod tøj. omlivet bar hun to aflange hylstre det ene en lille dolk det andet en lille fløjte. liv havde aldrigt haft problemer med at sove på den måde, og ingen dyr havde nogen sinde genert hende i skoven uanset om hun sov på jorden eller i træerne. der var ikke stille i skoven for fra den sovende pige kom en lav fin nynnen, og fra den var det som om der sprædte sig en fred i skoven, omkring hende var skoven faldet næsten magisk til ro.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut sad på en sort hest og halv sov på den han havde sit Harlekin tøj på og der stak nogle pile fra hans ryg han havde ride hele natten han havde dræbt en slave handler nogle timer før og prøvede at slippe hurtigt væk men han havde ikke været hurtig nok han stoppede ved et stort egetræ han bandt hesten til en gren og hev de pile ud fra hans ryg satte sig ned fra hesten og lagde sig på maven mod jorden og faldt hurtigt i søvn

[spurv]

liv var fast i søvn men hendes nynnen blev ved hele natten, og med den bredte sig den fred som der nærmest lå over skoven. der var magi i hendes stemme skønt hun ikke vidste det og ej heller vidste hun nynnede i søvne, det var den magi der vævvede freden ind i melodien og med den en følelse til alle levende væsner der måtte høre den om trykhed.
liv sov tung og vågnede først da morgengryet begyndte og solens stråler tittede ind gennem træet kronen. liv gabte og bevægede sig på grenen, så træet raslede, men formåede på en eller anden måde at forblive på grenen. hendes nynnen var hørt op,og kun en efter klang af magien og freden blev tilbage

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut helt roligt og fredfyldt en til der lød en raslen over ham så han kastede en kaste kniv der lignede en fjer og rejste sig hurtigt op og var klar til kamp og løb kort op at træet og hoppede til gren til gren lige til han var på en gren så han kunne se en person han var ikke vågent nok til at se hvad det var eller køn han havde faktisk gjort det helt uden at tænke over det

[spurv]

selv om liv ikke var helt vågen, fik hun sat sig op på granen, da noget kom flyvende og der var uvante lyde i træet, allerede før hun havde åbnet øjende helt var der et stort smil på hendes læber, hun strækte sig på grenen mens hun vendte sig om så hun kunne se hvad det var der skete. hun skubbede håret om bag øret, og gned sig små søvning i øjnene

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut lukkede kort sine øjne og åbnede dem igen han kunne ikke gned sig i øjnene som den person eftersom han havde en maske på der havde et stort smil på og han sagde morgen træk "hvem er de som sover i et træ" sagde han mens han tog tre kaste knive som lignede fjer så han var klar til hvis hun gik til angreb mod ham

[spurv]

liv fik fjernet hænderne fra øjende og så på en mand, eller det virkede i hvert fald som en mande stemme, selvom liv ikke var helt sikker. hendes smil blev glader, og alt træthed forsvandt fra hendes sind. * sikken en spøjs person* hun lagde hovedet på skrå " jeg er liv " sagde hun glad, hendes stemmen klang ud i luften som lyden af små klokker. hun lod de bare fødder dingle ud over træets gren og kiggede nysgerrigt på skikkelsen. han mindede hende om et eller andet

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut lagde også hovedet på skrå og sagde "mit navn er Harlekin og hvad laver du her ude" sagde han med en stemme med lidt magi i nu så man ikke kunne sige med sikkerhed hvad for et køn eller hvor gammel han var og sagde "og hvis det du vil gøre Harlekin ondt vil Harlekin bruge stom vingers fjer mod livet" han talte som han ikke var den klogeste så han havde en fordel

[spurv]

hun kløede sig i håret og så meget forivret ud, men smilte stadigt " det ved jeg ikke hvad er " sagde hun med samme stemme som før dybt forviret. hun bed sig i læben " men det ikke pænt at gøre ondt" hun tog hånden ud af håret stadigt stor smilende, og så i retning mod solen og kiggede sig kort omkring, med et kæmpe smil "mheee" lad mig se " jeg kom der fra " hun pegede væk fra solen" og skal den vej, og lige før sov jeg " sagde hun med glad stemme

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut nikkede og sagde stadig med den mystiske stemme "det synes Harlekin også" og satte knivene på plads og hoppede hen til hende undersøgte hende som en dyr og man kunne lugte det i hans tøj og sagde "livet kan hjælpe Harlekin med noget" og vente ryggen til hende og sagde "vil liv tage træ der fløj så kan Harlekin tale om stom vinger" han håbede på hun ville tage dem ud at hans ryggen

[spurv]

liv sad forsat og vippede med benende ud over kanten,til han talte til hende. hun nikkede så med et stort smil og nikkede. " ja" sagde hun men hendes ansigt blev chokket da harlekin vendte rykken til hende, skønt hun ikke holdte om med at smile var det blevet mindre. " hvad er der dog sket dig" hun kiggede op på de blodige pile. " kan man godt bare tage dem ud ? "

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut lavede en illusion så han vendte hovedet om som en ugle og sagde "Harlekin ved ikke de kom bare da Harlekin tog en Equus caballus fra et sted med buske kun at træ den havde noget mærkeligt tøj på den er under os livet" og vente sit hoved på plads ophævet sin illusion og sagde "Harlekin taget nogle ud det var ondt på Harlekin" og slikkede på sin hånd og vaskede sig som en kat i hovedet

[spurv]

liv gjorde store øjne og blinkede flere gange . "jeg forstår ikke helt er dem der gjorde dig under træet" spurgte hun undrende og så ned ,od jorden, men hun kunne ikke se noget.hun bed sig i læben " jeg vil ikke gøre dig ondt, og jeg ved ikke om jeg kan fjerne de der uden det gør ondt" sagde hun bekymret,men med et lille smil.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut så ned og sagde "nej de onde væsener er ikke der" og hoppede ned vente sig hurtigt om tog kniven der sad på grenen og tog fat i grenen og kom tilbage på grenen det hele havde taget nogle få sekunder så man skulle have gode øjne eller være vant til den for at kunne se det og han sagde "Harlekin har det ondt med træ i ryggen så bare tage dem ud at Harlekin"

[spurv]

liv forstod ikke helt hvad der foregik, harlekin var godt nok en mærkelig snegl. hun smilede svagt og nikkede så " okay " sagde hun med den søde stemme " jeg tror det er nemmest hvis du sætter dig ned foran mig, med et ben på hver side" sagde hun efter tænktsomt og svang selv det ene ben over på grenens anden side. så ville hun ikke falde hvis hun måtte bruge kræfter for at få dem ud, og det havde hun desvære lidt en anelse om