Sommernat

[spurv]

hun smilede stort, hun var ikke sur over at han havde narret hende, og bare glad for han ikke gjorde det mere. "jeg var en lig på vej mod syd" sagde hun og så ned på blodet " men det er lidt lige meget hvilken vej jeg tager, jeg har ikke noget bestemt sted at skulle hen" hun ville faktisk gerne væk fra alt blodet, hun havde svært ved at forstå det i sit hoved

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut sagde "så hop op så kan vi følges ad for jeg tror der er andre slave handlere som ville fange en som dig" det var ikke en gang løgn han vidste en helt en helt del og hvad der var mange penge på hvad for en slags slaver ikke fordi han selv købte eller sælge folk men hele hans liv havde på at stoppe slaveri

[spurv]

liv smilede bleget, det havde hun ikke spor lyst til. men hun tøvede aligevel med at hoppe op hun havde aldrig været oppe på en før hun blev rød i kinderne " øhh hvordan? " spurgte hun genert og så op på alamut.liv havde altid gået alle steder hen, en gang imellem havde hun kørt med et lille stykke på en kære, men aldrig havde hun været oppe på en hest

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut smilede til hende og kom i tanke om masken og tog den at og lagde den ned i en lille taske og sagde "du skal bare sidde på den som på en gren" og han rakte sin hånd til liv så hun kunne få lidt hjælp med at komme op på hesten smilede til hende han vidste godt han så gammel ud men han var ikke mere end 25

[spurv]

liv smilede og nikkede " okay, det tror jeg godt jeg kan" sagde hun sød, og så nu op i hans ansigt da han tog masken af , " du er en mand" sagde hun glad over at have hørt rigtigt og kiggede på ham før hun tog hans hånd og hev sig op via hans hånd, så hun kom op at side bag ham

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut smilede og sagde lidt drillende "og det sagde mit tøj ikke liv" og fik hesten til at gå langsomt for at se om hun ville falde af og han sagde "liv hvis du ved at falde af skal du ligge dine arme om mig" og satte farten lidt op så det ikke ville tage hele dagen at komme der hen han skulle hen til

[spurv]

liv små grinede, og lyden af klokker bredte sig i skoven " jeg er beder til at genkende stemmer" hun smilede, " jeg har faktisk mødt flere både mænd og damer der havde noget der minder om dit på" sagde roligt med varm stemme. i starten kunne liv godt holde sig fast med bende, men da han begyndte lade den gå hurtige lagde hun armene om ham. der var blod på hans ryk, men liv var mere bekyret for at gøre hm ondt end at få blod på kjolen det kunne vaskes af, så hun holdt helt nede om livet på ham hvor der var færest sår. " du tror ikke du burde få sårende forbundet, de bløder ret meget" sagde hun bekymret

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut smilede til hende og sagde "det er kun overfladiske der vil ikke langt tid før det stopper de gik op fordi de to slaver men har du lyst til at prøve med fuld fart på klokke stemme" og smilede til hende og satte farten lidt mere op så hun fik en fornemmelse hvordan det var og han begyndte også at grine

[spurv]

hendes små grinen blev til en disideret latter, hun anede ikke hvorfor han sagde klokke stemme, for for liv var den helt normal. " mere fart" grinede hun og klokkerne blev kraftige, selv fulgene begyndte at fløjte med. hun elskede det, hendes hår sod bag ud for de de red, og imod sætning til et træ der ikke bvægede sig kunne hun mærke hvordan hesten for afsted

[Griffith Falconsoul Den 13]

Der gik ikke lang tid før de kom til en lille hus og alamut fik hesten til at stoppe og sagde "så er det slut at ride på den her hest klokke stemme" han ville vente med at hoppe af hesten til liv havde hoppede af den og smilede til hende og han havde fået en ide som han troede liv ville blive glad for

[spurv]

liv nød hele turen og der gik et god stykke tid før hendes latter blev til et stort smil, hun kunne jo ikke grine hele vejen, hun smilede glad til ham da de stoppede og lagde hovedet på skrå " hvad stemmer klokken på? " spurgte hun og så på ham, mens hun lod sig glide ned af hesten, og derved fjernede hænderne om hans liv. han agede hesten og så op på ham

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut hoppede ned fra hesten og sagde "når du griner er det lidt som klokker i din stemme" og tog noget sukker op fra en lomme og gav den til hesten og sagde "klokker stemme vil du gerne have din egen hest" og tog hesten om til en lille stald med tre heste i og lukkede hans egen hest der ind i stald

[spurv]

Liv tabte både næse og mund og stod nærmest og stirede på ham, ingen havde nogen sinde spurgt hende om sådan noget, der var ingen mulig måde hvor på hun kunne betale for en hest, kun med sin fløjte og den ville hun aldrig gå af med, og en hest var for stor en ting til at gi i gave. hun blinkede forundret. " en en hest "små stammede hun og så på ham

[Griffith Falconsoul Den 13]

"Ja en hest men du får den ikke bare" sagde han og gik hen til en dør og tog en nøgle frem og låste døren op og sagde "kan du ride klokker stemme" og gik ind og tog noget brænde og lagde det på en plads midt i huset hvor man kunne se der havde været en bål før og han tændte brændende

[spurv]

hun blinkede hun havde jo aldrig siddet på en hest før i dag hvor han havde hjulpet hende op bag ham, Men det var da gået meget godt. hun måbede stadigt. * hvordan skal jeg nogen sinde betale for det* hun så ned i jorden, stadigt smilende, det er første gang jeg prøver, men jeg kan umuligt betale tilbage for en hest" sagde hun roligt, hvis hun havde haft den slags penge havde hun nok overvejet at købe en. hun så op på ham med et smil. " jeg ved heler ikke hvordan man tager sig af en hest"