Shady Sands

[Mark Ash Paolini]

Hun smilede da hun gengældte hans kys før hun igen så rundt i rummet og kom til at se gaverne på sengen som hun undrede sig lidt over da hun igen så på ham inden hun gik hen til sengen for at undersøge dem en smule. "Er du ude på at købe min kærlighed?" spurgte hun undrende selvom hun nu ikke regnede med det, men hun var ikkke lige vant til bare at få gaver uden nogen videre bagtanke.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut smilede til hende og sagde "nej men du har givet mig så meget så jeg vil det mindste give dig nogle ting og den gave kan vi begge bruge for at tale sammen og giver man ikke hinanden gaver når man er sammen og hvad sagde drengen om gaven" og så nysgerrig på hende for han ville gerne vide det men han blev stadig

[Mark Ash Paolini]

"Tja det gør man nok" sagde hun lidt undrende inden hun begyndte at pakke de forskellige ting op for at se hvad der var i dem. Hun kunne jo ikke sige hvordan man gjorde i et parforhold nu om dage eftersom det var 400 år siden hun havde været i et rigtigt et. "Han blev da glad men sagde han ikke skulle sige det til nogen for ellers kunne det ske han ville få tæsk før han nåede at bytte den væk til noget han kan bruge" sagde hun en smule fjernt som hun gav sig til at studere spejlet han havde givet hende.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut tog sin spejl og gav den lidt af sin energi hans ansigt kom frem på hendes spejl og hendes ansigt kom frem på hans og sagde igennem den "er det den sidste du var sammen med før mig min gudinde" og smilede til hende og begyndte at spise igen at hendes mad men han lod spejlet stadig vise hinanden

[Mark Ash Paolini]

Da hun opdagede ham i spejlet lagde hun det ret hurtigt fra sig med forsiden nedad så han kunne kigge på senge tæppet. "Jeg fortrækker at blive advaret først." svarede hun roligt men hun vidste ikke rigtigt om hun brød sig om den gave eller ikke for så kunne han jo spionere hende lige når han havde lyst til, ikke ligefrem en tanke hun kunne lide. Så hun ville nok hele tiden have vendt det spejl ned ad bare så hun ikke skulle gå og føle sig paranoid ved tanken om han hele tiden vidste hvad hun lavede, så havde hun jo ingen frihed overhovedet.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut lagde sit spejl og sagde "okay men jeg har ikke tænkt mig at bruge den min gudinde de er lavet til du kan tale med mig når jeg er på missioner så kan du tale med mig jeg fik nogle af vores smede til at gøre mit spejl til at blive varm så jeg ved det er dig og du kan sige Revenge vil jeg ikke kunne tale med dig en til du siger det igen mens du kan tale med mig når du har lyst" og så ned på tallerkenen og spiste videre

[Mark Ash Paolini]

"Du har lige bevist det også kan gøre så du kan komme i kontakt med mig, men regn ikke med at kunne se noget for tanken om det kan gøre de ting er ikke behagelig og ville da aldrig forstyre dine missioner, eftersom jeg jo kunne risikere du var i gang med noget vigtigt" svarede hun roligt og så lidt usikkert på spejlet for den var hun ikke vild med selvom den nu var meget smuk. Det med at hun skulle tale med ham når han var på missioner var heller ikke lige en tanke hun brød sig om for så skulle det nærmest være livsvigtigt for at hun ville gøre det og så havde hun lidt håbet på han ville lægge det liv fra sig når de flyttede sammen men det lød ikke ligefrem sådan, så var det altid noget hun havde den lille at glæde sig til.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut smilede til hende og sagde "jeg vil selvfølgelig tage den når jeg har tid" og han rejste sig op og gik hen til hende og lagde sine arme om hende og sagde "og har jeg ret i du håbede på jeg ville stoppe helt som assassino når vores barn er blevet født ikke Myst guld tunge" og kyssede hende på munden

[Mark Ash Paolini]

da han lagde armene om hende sukkede hun kort "Selvfølgelig håbede jeg det, men i det mindste får jeg et barn der kan glæde mig" sagde hun lidt stille men hun kunne jo ikke forlange særlig meget når han var leder af en eller anden landsby med snigmordere, så ville der nok ikke blive meget tid til hende. Det var typisk som hun forstod at vælge de mænd, hun nok aldrig ville få et ordentligt forhold til.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut kyssede hende på panden og sagde "jeg vil ikke tage så mange missioner og klare det meste papir arbejde hjemme hos os" og kyssede hende på kinden og sagde "og vores hus er kun nogle timer gennem minerne men jeg vil stadig være leder for dem til jeg finder en som vil føre dem den rette vej for dem så de ikke vender tilbage til de gamle veje min gudinde" og kyssede hende på den anden kind

[Mark Ash Paolini]

"Men det er stadig arbejde og troede ikke snigmordere holdt dokumenter over hvem de dræber" svarede hun roligt selvom hun på samme tid undrede sig og var lettere irriteret, men det kunne man ikke se på hende. Hun valgte dog ikke at kommentere det andet for det kunne tage år at finde en rigtig til posten som leder og det gjorde hende heller ikke ligefrem at hans landsby var så tæt på det sted de skulle bo, de kunne jo komme midt om natten og tage hendes barn fra hende.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut kyssede Myst mund og sagde lidt drillende "skriver dit folk ikke deres historie ned" og gav slip på hende gik hen til hendes seng og så ned på gulvet og sagde "jeg lover når der er en som vil føre mit folk videre at den vej jeg er igang med at lave så de ikke bliver lejemordere igen" og man kunne høre foragtet i hans stemme

[Mark Ash Paolini]

"Nej vores folk skriver den ikke ned for der er jo ingen grund når vi lever evigt og husker hvad der er sket?" sagde hun lidt undrende eftersom hun jo ikke selv så grunden til hvorfor hun eller hendes familie skulle skrive noget ned når de huskede det alt sammen oppe i hovedet, dog nød de da at læse omkring hvad andre racer havde gået og oplevet eller bare når de som børn skulle lærer planter, krystaller og andre ting at kende så læste de først om det før de blev vist det så de kunne fortælle om dem.
"Du glemmer der er krig så mange vil nok gerne være leder af en masse mordere så de kan få noget magt, de vil nok ikke forsøge at lave om på det så det kan flere hundrede år før det vil ske" sagde hun lidt opgivende for hun mente det stadig ville tage ret langt tid.

[Griffith Falconsoul Den 13]

Alamut smilede kort og sagde "vi vil ikke blande os i den krig før det den bliver til det vi kalder fuld styrke krig det er en krig som ikke vil stoppe ingen forhandlinger ingen aftaler ingen alliance kun krig til den ene er blevet ødelagt og end til det sker bliver vi ude at det" og lagde sig tilbage og så op på loftet

[Mark Ash Paolini]

"Du mener som den er nu? Dronning Drazilla har jo ikke ville forhandle med nogen siden dronning cec døde for mange år siden efterhånden. Vi her på Brothel kan kun prise os lykkelige for at vi ikke er blevet angrebet endnu, men det har nok noget at gøre med vi betjener mange af krigerne fra Darklia" sagde hun roligt for hun kunne ikke rigtigt se hvorfor det ikke var en rigtig krig når den ene dronning jo ikke ville forhandle fordi ingen var værdige til tronen af Nirelia som cec havde været det.