|
|
Post by aaliayh on Apr 21, 2011 23:41:10 GMT 1
"Hvordan vidste du..." Hendes stemme døde hen og hun lagde instinktivt en hånd på maven. Hun skulede til ham "Hvem er du?" spurgte hun så undrene og stirrede så over på ham. De fleste gav sig ikke bare til at snakke med fremmede, og det forvirrede hende. Særligt når stedet de var i, var Darklia, kendt for folks mørke natur. Det at han lod hende have ringen, forvirrede hende også.
|
|
|
|
Post by Geralt on Apr 21, 2011 23:44:52 GMT 1
han svarede roligt "såmen bare Darklia's egen rapkæftede smed" fra gangen "åh, og jeg en Draconian. magi er ikke så svært for en som mig som for andre" blev der tilføjet. han gik bare og ledte efter brugbart skrammel som han kunne slæbe med ned og så traske hjem med
|
|
|
|
Post by aaliayh on Apr 21, 2011 23:48:34 GMT 1
Hun rødmede en smule, eftersom hun før havde forsøgt at snuppe ting fra smedjen. Så hævede hun øjenbrynene med et let smil og gik efter ham, indhentede ham og trådte ind foran ham. "Og hvad ville du, som smed, give for ringen?" spurgte hun og kiggede forventningsfuldt op på ham. Hvis ikke han havde sagt at den var en del penge værd, så kunne han have fået den for en slik.. men nu?
|
|
|
|
Post by Geralt on Apr 21, 2011 23:51:44 GMT 1
han grinede og svarede roligt "har ikke brug for den men som en juvel handler ville det blive omtrent sådan her" han tog en pose op for at vise den relative størrelse "i størrelse og vægt, og der kun noget metal i så det mindre værd end ringen" han lod hende mærke vægten af posen i hånden "meeen... kan da godt overtales til at købe den, er ikke et monster selvom jeg ikke er et meneske"
|
|
|
|
Post by aaliayh on Apr 21, 2011 23:57:53 GMT 1
Hun kneb øjnene en anelse sammen og rystede på hovedet efter at hun havde mærket posen. "Nah.. Det ok. Sælger den bare til en juveler. Nu har du jo vist mig hvad jeg ca. vil få for den." sagde hun, pludseligt mere munter end før. Hun anede intet til pengene, men hun var ret god til at regne ud fra vægten han lige havde ladet hende mærke.
|
|
|
|
Post by Geralt on Apr 22, 2011 0:01:33 GMT 1
han smilede "fint nok, og helt ærligt. en anden gang er det mere sikkert at kyle en genstand du finder på jorden i knolden på en anden skattejæger, er den magisk eller forbandet kan det give dig en fordel. er den normal kan de vise sig som idioter og glemme alt om en lækker sag som dig" han havde hørt meget om kvindelige skattejægere der havde fået mere end en skat at snakke om desværre
|
|
|
|
Post by aaliayh on Apr 22, 2011 0:07:44 GMT 1
Hun hævede et øjenbryn over det som hun tog som et kompliment. Hun trak på skulderne, "Hey. Når du ikke ejer en pind, så gælder hver en øre. Det bliver sværere og sværere at snuppe noget i boderne på markedet" sagde hun ligegyldigt. Folk ville blive overasket over hvor langt hun ville gå for at beskytte noget der var hendes, eller for at overleve. Også selvom tingen bare var skrammel.
|
|
|
|
Post by Geralt on Apr 22, 2011 0:10:51 GMT 1
han nikkede "sandt nok, nogen vil gå utroligt langt. håber dog ikke du tager det hele vejen ud" hun havde jo tilsyneladende ikke ret mange muligheder men der var stadig mange bedre end den ældste profession i historien. det var et lavt bræt at blive tvunget til det, valgte man det selv var det sku ens egen valg men havde man få muligheder var det ikke ret fair
|
|
|
|
Post by aaliayh on Apr 22, 2011 0:16:59 GMT 1
"Ikke medmindre jeg er lige ved at dø. Det er uværdigt. Nedværdigende..." sagde hun og bed sig let i læben. Hun var ikke bange for at spille på sit køn og de fordele som hørte med til det, men hun havde endnu ikke solgt sin krop. Ikke så meget som en gang, og teknisk set var hun stadig jomfru. Men hvis det var den eneste måde hun kunne overleve på, ville hun gøre det. Hun var ret god til at undertrykke ting hun ikke ville huske, hvis det kom så vidt.
|
|
|
|
Post by Geralt on Apr 22, 2011 0:29:25 GMT 1
han nikkede og kunne se på hendes reaktion at hun ikke var gået så langt "godt du ikke er nået så langt ned, og den ring burde holde dig fra det et stykke tid endnu" han forsatte med at lede skrammel igennem for at se hvad han kunne finde der kunne være bugbart. helst noget der kunne bruges til våben og rustninger
|
|
|
|
Post by aaliayh on Apr 22, 2011 0:35:42 GMT 1
"Mhm, det er rart nok. Har ikke fået rigtig mad i et godt stykke tid, du ved. Ordenligt, tilberedt mad og det." sagde hun og smilede skævt, hun gik imidlertidigt ind i indgangen igen, der var en chance for at der lå mere derinde, iblandt murbrokkerne. Hun var heldig, smidig og spinkel som hun var kunne hun snævre sig igennem de fleste af hullerne.
|
|
|
|
Post by Geralt on Apr 22, 2011 9:11:52 GMT 1
Han så efter hende "husk nu at passe på med hvad du samler op" lød det fra ham idet hun forsvandt ind i ruinerne igen og han gik igang med at samle et bål til at lave noget mad over det til dem begge. han havde rigeligt og hun lod til at kunne bruge det alligevel, hvis hun så troede han proppede gift i det så var det jo hendes egen sag for det var jo hendes valg om hun selv ville have noget af det trods alt
|
|
|
|
Post by aaliayh on Apr 22, 2011 11:11:23 GMT 1
Hun himlede let med øjnene af hans kommentar. Hun havde altså gjort det her i 3 år, og hun havde endnu ikke stødt på noget farligt. Hun smed af og til nogen små ting ud, metal ting og træ ting der måske kunne være lidt værd. Kamme, gamle bulede mønter der ikke længere duede.. Det var ikke så ofte man fandt noget her længere, eftersom flere generationer havde været på skattejagt her.
|
|
|
|
Post by Geralt on Apr 22, 2011 11:23:08 GMT 1
han begyndte at finde noget kød frem og en pande. kødet røg på panden og panden blev sat på bålet uden problemer som kødet begyndte at stege så der snart duftede dejligt idet han tilsatte krydderier for at give det mere smag. egentlig kunne han bare spise det råt men han gad ikke rigtig og så havde han jo også tænkt sig at dele med hende selvom hun med god grund sikkert fandt ham virkelig irriterende
|
|
|
|
Post by aaliayh on Apr 22, 2011 17:13:21 GMT 1
Aaliayh sitrede da hun både hørte og duftede kødet på panden. Hun tog en dyb indånding, og skar så en grimasse da hendes mave knurrede. Hun rodede videre rundt i et halvt minut eller så inden hun kravlede ud og børstede sig fri for løst støv, skidt, jord og skår, og kiggede sine fundne ting frem imens hun skævede over til manden, og bålet, og maden ca. hvert 5 sekund.
|
|
længe siden 
