|
Post by Geralt on Apr 21, 2011 23:40:34 GMT 1
Geralt fik bevæget sig hen ved siden af Liv og satte spændet fast for hende, stille og roligt rørte mønsteret på sig og spredte sig så det holdte hendes hår og samtidigt lignede det nu at hun havde blomster i håret "jo, tænkte nok det ville passe" han kravlede tilbage og gik igang med at lave små statuer af stålet
|
|
|
Post by spurv on Apr 22, 2011 0:01:07 GMT 1
liv så flov ud over at hun ikke vidste hvordan man gjorde men smilede stort, hun kunne mærke spændet bevæge sig mod sit hår, hun kunne ikke så godt se det, og lod fingerene glide op over spændet, hun smilede stort selvom hun stadigt ikke havde nogen ide om hvor dan man satte det i, eller tog det ud for den sags skyld. " mange tak" sagde hun glad og så på ham
|
|
|
Post by Geralt on Apr 22, 2011 0:04:32 GMT 1
han gik igang med at forklare Liv hvordan hun fik det sat i og taget ud af håret igen og lod hende prøve det hvis hun ville. der var alligevel ikke mange der kiggede på hans vare og dem der gjorde var desværre mere optaget af at glo på Liv så dem gloede han olmt på så de skred igen
|
|
|
Post by spurv on Apr 22, 2011 0:10:30 GMT 1
liv tøvede lidt med at prøve hun ville ikke ødelægge det, men til sidst fik fornuften taget over det ville ikke være særligt smart at have et spænde hun ikke kunne tage af og på, så hun prøvede et par gange, med et lille koncentreret smil, da det sad efter et par forsøg stor smilede hun til geralt. hun havde ikke lagt mærke til at folk kiggede efter hende og ikke efter tingende, og sendte bare alle der så mod dem et stort smil.
|
|
|
Post by Geralt on Apr 22, 2011 0:16:56 GMT 1
Geralt smilede ad hende som hun fik det til at lykkes, derpå aede han hende i håret som en kærlig men irriterende storebror ville gøre det til sine småsøskende når de gjorde noget selv og dog stadig skulle have at vide der var meget at lære endnu om man ville eller ej men livet var jo ikke fair
|
|
|
Post by spurv on Apr 22, 2011 0:20:24 GMT 1
hun smilede sødt til ham. * han er virkelig rar* tænkte hun mens hun smile. liv kendte ikke forreskel på klap, og hvad der var storebror agtigt for hun havde aldrig haft en. hun nød at blive aget over håret det var ikke noget der skete tit for liv, og hendes hånd røg ned omkring den lille sølv fløjte, og dens kølighed mod hendes hud, det var en vane liv havde, hendes sind registrede den hele tiden.
|
|
|
Post by Geralt on Apr 22, 2011 0:31:54 GMT 1
han sagde ikke noget som han sad og lod folk se på varerne selvom de ikke fik lov til at blive ved med at stå hvis de kun kiggede på Liv. så fik de virkelig et blik hvor man ønskede man kunne dræbe dem med det men ak de gik bare videre godt skræmte og ikke en pind andet
|
|
|
Post by spurv on Apr 22, 2011 0:35:48 GMT 1
liv fangede ikke noget ubehageligt i hans øjne, og smilede bare efter folk der gik, efter noget tid begyndte hun sig dog at undre sig over hvorfor de gik så pludseligt, og så forkerte ud i ansigtet, hun lagde hovedet på skrå og kiggede efter den sidste " de virker næsten dårlige, hvad tror du der er i vejen " spurgte hun med undrende stemme
|
|
|
Post by Geralt on Apr 22, 2011 9:16:34 GMT 1
Geralt trak på skuldrene som han svarede hende "onde tanker vil jeg tro" han vidste ihvertfald at de fleste hellere ville kigge på liv end tingene han havde lavet og skyndte sig da ellers bare videre når de opdagede han havde set hvad de lavede. de ødelagde for det første hans forretning ved at stå og fylde og for det andet gloede som en flok sultne ulve på Liv. det gad han ikke
|
|
|
Post by spurv on Apr 22, 2011 9:37:00 GMT 1
hun så undrende på ham, hun forstod det ikke var det fordi de ville stjæle noget fra ham som hun ikke havde opdaget. de virkede ellers alle sammen så flinke. hun så på garalt og bed sig i læben. hendes hånd holdt om læben igen
|
|
|
Post by Geralt on Apr 22, 2011 9:44:31 GMT 1
Geralt så at hun bed sig i læben men stoppede hende ikke rigtig, når bare hun ikke skadede sig selv var der ingen grund til det jo. han tog sig tid til at tænke over hvordan han skulle forklare det til hende "det ikke fordi de vil stjæle fra mig men de kigger ikke engang på mine vare så de optager plads til dem der kunne kigge ellers. og det svært nok i forvejen at skaffe kunder for jeg gider ikke lave en bod som de andre folk" han burde have givet en okay forklaring og samtidigt sørget for at hun ikke ville blive helt forlegen mente han selv ihvertfald
|
|
|
Post by spurv on Apr 22, 2011 9:54:21 GMT 1
hun blinkede og smilede "det kan jeg godt forstå" sagde hun glad og kiggede på ham. og blev så pludselig flov " jeg fylde jo også " sagde hun genert men stadigt med et smil. " jeg kan godt gå" hun havde ikke lyst til at gå for hun syntes det var spændene.
|
|
|
Post by Geralt on Apr 22, 2011 10:02:47 GMT 1
Geralt svarede hende roligt "du sidder bag ved bordet, du fylder ikke rigtig" så hun vidste det, men hun kunne stadig gå hvis hun ønskede at gøre det. blev hun var han bare nød til at jage folk væk hvis de ikke kiggede på smykkerne han havde til salg og istedet gloede på Liv bare fordi deres egne koner var hæslige. de kunne lige så godt gå i byens hore hus Brothel istedet. meget nemmere
|
|
|
Post by spurv on Apr 22, 2011 10:13:18 GMT 1
Liv smilede stort " mange tak, det er meget spændene" sagde hun glad, for at hun måtte blive hun kiggede nysgerigt på de ting han lavede, og på de folk der kom og kiggede. hun så på Garalt og smilede, hun kunne ikke helt lade være med at køre fingerne over det fine spænde i hendes hår
|
|
|
Post by Geralt on Apr 22, 2011 10:28:18 GMT 1
Geralt smilede bare ad hende da hun var så glad. ja det sku nok pisse nogen af lige pludseligt, men det var ikke irriterende for ham det mindste for han havde givet en gave uden grund og ladet hende blive og se på så det var jo forståeligt at hun var glad lige nu. folk kom og gik, nogle købte endda fra smykkerne men de fleste gik bare igen eller så slet ikke på varene rigtigt
|
|