efter forrestilling

[spurv]

Liv holdt mest til på grænsen, og kendte byen rigtigt godt, hun var her tit forde det oftest var her folk spurgte efter hende, i dag havde hun været ude og optræde til en fest, en del af byen havde holdt, to af de unge var blevet gift og Liv havde spillet musik til festen. hun havde taget imod den dejlige mad som betaling, men havde takket nej til et sted at sove, på dene årstid følte hun sig mere fri under åben himmel, tilgengæld havde hun fået en kobber mønt, ikke meget men det var nok for liv og hun var dybt taknemmelig. hun gik gennem gaderne, man kunne stadigt høre de glade mennesker i baggrunden, selvom festen enlig var slut, hun smilede stort og så op på himmelen. Liv havde som altid den enkelte gule kjole på og ingen sko. alle hendes egendele havde hun i bæltet, der i blandt en lille dolk og den sølvfløjte hun altid spillede på

[Geralt]

Geralt var i Frontiera for at skaffe forsyninger og se hvad han ellers kunne finde af ting at lave hvis han skaffede sig noget at kunne arbejde med kunne han måske endda arbejde lidt på markedet og tjene nogle penge samtidigt, man kunne jo altid håbe på det men man skulle ikke være sikker

[spurv]

liv havde så travlt med at kigge op på stjernerne , at hun nær var gået direkte ind i en mand, hun blev rød i kinderne når over sig selv " undskyld" sagde hun med en stemme der mindede om klokker, og så på manden med et stort smil

[Geralt]

Geralt tog sig ikke af at at en pige var ved at gå ind i ham. han nikkede bare til hende som han stoppede ved en bod. normalt ville han være vaddet lige forbi sådan en men nu var han glad for han nær havde vadet pigen ned fordi hun var skyld i han fandt læssevis af kvalitets skræmmel at købe som han kunne smelte om

[spurv]

liv ville enlig have gået videre ,men han mindede hende om en eller anden, og hun var nysgerig, hun så undrende på ham med et lille smil og bed sig så i læben " øhh undskyld du minder mig om en eller anden" hun studerede ham hvor var det hun havde set ham før

[Geralt]

Geralt vendte sig mod stemmen der tilhørte pigen og svarede hende "kommer vidt omkring, så det ville ikke helt undre mig" ganske ærligt, han rejste vidt omkring nu jo så det var temmelig mange der nok ville føle at de kendte ham og han kunne egentlig ikke være mere ligeglad sådan generalt så længe de bare ikke angreb

[spurv]

hun smilede og så på ham med nysgerige øjne. " jeg er Liv" sagde hun glad med den klokke agtige stemme, og fortsatte med at betragte manden, det så spændene ud det han rodede med, men liv kunne ikke helt finde ud af hvad han dog kunne bruge det til han kiggede på

[Geralt]

Geralt købte det meste af ragelset til priser andre ville mene var for høje men han svarede pigen "jeg hedder Geralt" og gik hen til en tom plads hvor han satte sig og med sin magi fremmanede nogle ting: et bord, diverse redskaber til at lave smykker og så videre. snart begyndte han med sin indre flamme at smelte de mange metaller og fjerne urenhederne fra dem med legende lethed

[spurv]

navnet var bestemt bekendt, men det måtte være længe siden hun havde set ham, hun plejede nemlig at huske de fleste. hun var ret sikker på han var smed, det sagde hende i hvert fald et eller andet, og som han gik i gang blev hun mere sikker, hun fik store øjne og så på mande, det var meget spændene " har du noget imod hvis jeg kigger på " spurgte hun ivrigt med glæde i stemmen. selv havde liv tre ting der var smedet dolk ved hendes side som var helt normal, og enlig ret ringe, og så hendes sølv fløjte og medaljonen om hendes hals, begge ting var dybt usædvanlige at se til, og tydeligt dygtigt fremstillet, medaljonen var blot af almindeligt kobber men den var alligevel usædvanligt lavet

[Geralt]

Geralt nikkede som han fik urenhederne skaffet væk fra metallet, nu havde han en ren stål masse og en sølv masse hver for sig. han blandede noget af sølvet i men kun meget lidt som han lagde resten af det til side af med sin magi holdte det hele smelte varmt som bobler i luften, stille lod han en sølv tråd form, han hørte ikke ved det som tråden blev formet indtil sølvkuglen nu var blevet et langt sølv bånd i meget små ringe

[spurv]

liv smilede stort " tak" sagde hun glad og satte sig ned på jorden i skrædder stilling, med et bredt smil og kiggede fascineret på det hele, med store øjne, hun havde aldrig set et så direkte eksempel på magi, og sad dybt fascineret, hun vovede næsten ikke at røre sig

[Geralt]

han forsatte uforstyrret som sølvbåndet nærmest klippede sig selv over i luften og nogle af dem samlede sig i en pose mens andre begyndte på komplicerede mønstre mens armbånd og halskæder af sølv ringe tog form. snart var hans plads fyldt med ting af sølv og han ville kunne tjene godt på det når folk så det men han sad på jorden. ikke nogen fin og prangende bod til at fange folks opmærksomhed med

[spurv]

liv så beundrende på dem " wow de er smukke, det må have taget lang tid at blive så dygtig" liv var tydeligt indponeret, og hun så på den fine ting, og skubbede det store gyldne hår om bag øret da den gled ind foran hendes synsfelt. hun havde ikke noget binde det, med så hun havde vend sig til at gå med det løst.

[Geralt]

Geralt så på hende og noget af stålet gled fra sin boble kun for at forme sig som et yderst unikt hårspænde "jo, har taget en del tid, selv med magi" han rakte det til Liv stille og roligt "en gave" han kunne godt være led men var det langt fra hele tiden heldigvis

[spurv]

liv stor måbede, og tog næsten ærefrygtigt imod det. "tak" der l¨meget i det lille ord for liv. hun var van til at folk var flinke ved hende, for liv så alle som flinke, men aldrig havde nogen bare givet hende noget, hun så ned på spændet " det er meget smukt", hun så ned på det og blev genert rød i kinderne, hun havde aldrig haft et hårspænde før, hun genkendte det som et hårspænde skøt det ikke lignede et hun havde set før, men hun havde aldrig haft et på, og anede ikke hvordan man tog det på