A night with a corpse

[aaliayh]

Hun lagde ikke mærke til rebet, før det var forsent, og ganske som Sol ventede det, snoede det sig omkring hendes ene ankel da hun sprang. Da rebet spændte og stoppede hendes spring endte hun et par skridt tilbage fra hvor hun sprang, og knaldede den ene skulder ned i jorden. Hun gav et vredt hvæs fra sig og begyndte øjeblikkeligt at få den af hendes ankel, nu lettere panisk og uden at kigge op.

Udover hendes skulder gjorde ondt, gjorde hendes ankel det nu også, takket være det tryk der blev lagt på den da rebet havde strammet og sendte hende retur. Da hun endeligt fik sin ankel fri, var hun ved at falde næsten øjeblikkeligt. Igen hvæsede hun som en vred hankat, for nu var hun ikke bare kommet til skade. Nu havde hun ondt, var våd og dækket af mudder. Og bange.

[Sol Angelika]

Da Sol så rebet give bonus satte hun farten mere op så hun var hurtigt henne ved Lia og finde en bestemt eliksir frem som hun sprøjtede i hendes ansigt i håb bare en af dråberne røg i hendes mund nu hvor hun hvæste men så ville der ikke gå længe før bedøvelsen ville sætte ind som hun havde kastet i hovedet på hende, så kunne hun rigtigt komme i gang med den slags tortur hun havde udtænkt sig at udsætte hende for eller det kom egentlig an på personen om det var tortur eller ikke, eftersom det ikke var tortur for Sol men mere en berusende verden hvor hun selv herskede sammen med hendes elskede herre.

[aaliayh]

Hun prøvede at lukke munden inden noget kom ind i hendes mund, men det lykkedes ikke helt. I stedet gav hun sig til at spytte, og forsøge at ramme kvinden. Hun slog ud efter kvinden, med neglene ude - Hvis hun ramte ville det give hende en betydelig flænge. Hun fik skubbet sig op, sparkede ud efter kvinden med sin gode fod, inden hun gav sig til at krabbe sig væk.

Tilsyneladende havde hun dog ikke fået alt af hvad-det-nu-var kvinden havde sprøjtet i hendes ansigt ud, for hun kunne mærke hun blev døsig efter bare et par minutter. Det var ikke nok til at stoppe hende, men det irerriterede hende. Hun gav sig til at spytte på jorden igen, var fristet til faktisk at brække sig for at få det hele op.

[Sol Angelika]

Det morede sig lidt at katten viste klør af hende selvom hun blev lettere irriteret over at blive ramt af den ene klo, så hun begyndte at bløde noget hun måtte lappe sammen senere, altid noget hun også havde helbredene eliksirer i hendes taske selvom det ikke ligefrem var noget hun gad lave meget af det var mere til privat brug og det havde da været praktisk en del gange.
Hendes spark var dog bare noget der fik hende til at grine da hun havde taget en god sikkerhedsafstand efter hun var blevet såret første gang, så da pigebarnet forsøgte at krabbe sig væk gik hun om foran hende i en lidt stor cirkel "Giv nu op lille pige, det hele vil snart være overstået" sagde hun lettere hånligt som hun fandt en ny flaske frem med en eliksir der gjorde at bare selve lugten gjorde hende rundtosset og døsig, og en der fik Sol kort til at nyse før hun smed det over pigen.

[aaliayh]

"Det hvad du tror!" Snerrede hun og lukkede øjeblikkeligt øjnene og munden. Hun holdte dog ikke vejret, da hun ikke havde været forberedt på at lugten ville være lige så farlig som faktisk at sluge det. Det føltes som om hun blev slået i hovedet med en baseball kølle, så hurtigt virkede det og hun gav op med at krabbe væk eftersom alting snurede rundt.

Hun lod sig falde ned, fladt på ryggen og tog sig til hovedet, imens hun kæmpede for at holde hendes øjne åben. "Baka..." mumlede hun bittert med et tungt suk da hun langsomt lukkede øjnene og gav sig hen til døsigheden.

[Sol Angelika]

Sol elskede når hun kunne overraske folk, selvom det for det meste var på den dårlige måde hun nok kom til at gøre dette, men nu var hun da sikker på at tøsen nok ville være slået ud den næste time. Så hun tog roligt fat i tøsens arme og begyndte at trække hende med sig ind i templet, for nu skulle de leges til ære for guden. Hun slæb tøsen hen til alteret og med lidt besvær fik hende smidt op på det og lænket hende på hænder og føder, med lænkerne der oftes blev brugt for at ofret ikke skulle flygte nogen steder hen, det var jo bedst når ofre var frisk og i live.
Så da hun var lænket vente Sol bare på at tøsen igen ville vågne hvilket der nok ikke ville gå mange minutter med eftersom hun havde brugt det meste af tiden på at trække tøsen efter sig, da hun jo ikke var den stærkeste kvinde i verden.

[aaliayh]

Der gik alligevel mere end et par minutter, faktisk tæt på et kvarter eftersom bedøvelses midlet også var kommet på hendes tøj og stadig afgav damp derfra. I de første par minutter kunne man bare se hendes fingre, tær og øjne flakke inden hun slog øjnene op og forsøgte at sætte sig op. Da dét mislykkedes gav hun sig til at hive og flå i lænkerne selvom det ikke ville nytte noget.

Hun bed sig let i underlæben og stirrede vredt over imod kvinden der holdte hende fanget, så blottede hun tænderne og hvæste af hende igen. Hun forsatte med at hive og flå i lænkerne, utålmodigt og vredt. Hun kunne samtidigt mærke koldsveden dukke frem på hendes pande, for hun kunne godt regne ud at der var en grund til at kvinden havde hivet hende herind. "Slip mig fri din lede heks!" snerrede hun, uden at stoppe med at forsøge at komme fri for de forbandede lænker.. Det hjalp ikke noget, det var hun langtfra stærk nok til, og det vidste hun også godt.

[Sol Angelika]

Sol stod roligt og ventede på at pigebarnet ville vågne hvilket egentlig virkede som en evighed for hun havde lige glemt at tage højde for at hun havde fået det på tøjet eftersom hun egentlig normalt fik det i munden på folk uden de rigtigt opdagede noget som helst. Så da pigen endelig virkede til at vågne kom et skævt smil over hendes læber for nu kunne de sjove jo begynde selvom det nu var underholdende i sig selv at se pige kæmpe imod lænkerne jo som var bygget til at holde folk nede på uanset hvor stærke de var.
"Er du ikke snart træt af at fornærme folk? du ved jo godt det ikke føre noget godt med sig" sagde hun bare roligt for nu var roen nærmest over hende igen efter hun havde fået lænket pigen til alteret, da hun vidste hun ikke kunne flygte nogen vegne så hun kunne give sig tid til at nyde dette. "kom min pige fortæl mig dine væreste mareridt" sagde hun roligt som hun gik hen så hun stillede sig ved pigens side bare så hun ikke kunne nå hende nu hænderne var over hovedet og lænket. Hun åbnede en mørke grøn flaske og holdt den over pigens hoved før hun lod noget af flaskens indhold ned ved hendes mund.

[aaliayh]

"Jeg er lænket og i selvskab med en psykopat. Bliver det meget værre?" snerrede hun irriteret. Hun lukkede dog øjeblikkeligt munden, så snart den grønne flaske blev taget frem, så det der blev dryppet ned i hovedet på hende gled bare ned af hendes kind og hage istedet. Imens stirrede hun bare op på kvinden, hadefuldt og trodsigt. Under andre omstændigheder ville hun måske have samarbejdet.. Men hun var vred nu. Uden nogen egenligt grund faktisk. Hun var stadig døsig, men kunne da i det mindste holde sig vågen nu.

Vreden var dog forklarlig hvis man kendte hende. Hun hadede at være andre underlegen.

[Sol Angelika]

"Selvfølgelig, det kan altid blive værre" sagde hun roligt med et lettere sindsygt smil over læberne og selv hendes grin virkede til hun ikke var rigtigt klog i hendes hoved da den lød lige så sindsyg som man kunne gætte sig til hun var. Da pigebarnet så lukkede munden stoppede hun med at bruge resten af flaskens indhold "Ser du der er et problem med jer dødelige, nemlig at i skal bruge luft for at overleve" sagde hun roligt idet hun lagde en albue på pigens brystkasse for at presse hende ned og bruge den frie hånd til at holde hende for næsen med mens flasken hele tiden var klar til at hælde indholdet i hendes mund lige så snart hun åbnede den for at trække vejret.

[aaliayh]

Hun holdte stædigt munden lukket i lidt over et halvt minut, men så løb hun også tør for luft. Hun forsøgte at snappe efter vejret, kort nok til at hun ikke ville få tid til at få hældt noget i halsen - Det lykkedes ikke. I stedet begyndte hun at hoste voldsomt da hun fik det meste af det i den forkerte hals. Hun havde tårer i øjnene da hun endeligt var færdig med at hoste.

"Hvad var det?" spurgte hun vredt, med en lettere hæs stemme fra alt hendes hosten. Hun gav sig til at rive i lænkerne igen, nu da hun ikke behøvede at holde vejret længere.

[Sol Angelika]

Sol smilede bare som pigen virkelig forsøgte at kæmpe imod med at holde så længe hun kunne men det virkede jo ikke rigtigt så hun kunne endelig hælde indeholdet af flasken ned i hendes hals og gik det helt galt måtte hun jo bare bruge den næste flaske. Efter det var gjort rettede hun sig op igen og trådte et skridt fra hende "Jeg sagde jo jeg ville høre dine væreste mareridt og den her eliksir tager dig hen til dem" sagde hun roligt for det her skulle nok blive sjovt, og blev pigen afhængig havde hun jo bare en nye kunde.

[aaliayh]

Hun hvæsede af hende igen, og kneb øjnene lidt sammen. "Som om jeg ville fortælle dem til dig." snerrede hun vredt. Hun kunne ikke mærke nogen forandring udover at hun blev døsig, men det var langsomt, meget langsomt og hun havde intet problem med at holde sig vågen for nu.

Hun vidste dog også at den slags kunne tage lidt tid om at virke, og det irirreterede hun. Hun stoppede med at kæmpe imod, for det ville sandsynligvist bare sprede det hurtigere. Lidt havde hun da lært igennem årene. Hun gav sig bare til at skule vredt til kvinden, som hun ikke engang kendte navnet på, men som hun allerede hadede dybt og inderligt.

[Sol Angelika]

Sol grinte bare igen "Ser du min kære er når du er påvirket af denne eliksir vil du afsløre alt jeg spørger om uanset hvor meget du er imod det nu. Jeg kan gøre med din krop som jeg vil ude du ville kunne huske det overhovedet." sagde hun køligt men det var jo sandt nok, hun kendte det godt fra sin egen krop af og så det hun havde set det på andre. Men når hun var påvirket selv tænkte hun aldrig over det fordi hun havde travlt med at komme til hendes elskede herre så hurtigt så muligt for at kunne være hos ham mens alt andet ragede hende en skid.

[aaliayh]

"Det er da hvad du tror." snerrede hun lavmælt. Hun ville kæmpe imod alt det hun kunne.. Hun ville hade at give denne kvinde hvad hun ville have ligenu. Desuden havde hun det godt med mareridt. Hun kunne somregel huske at det kun var en drøm og ikke virkeligt. Det hjalp en smule for hende ligenu ihvertfald.

"Hvorfor gør du overhovedet det her?" mumlede hun og sukkede. Eliksiren havde givet hende en bitter smag i munden, hun ikke brød sig om.