A night with a corpse

[Sol Angelika]

Det var endnu en gang blevet nat i denne tidlige sommer periode så der var stadig en smule lyst, dog ikke meget men lige nok til at man kunne se hvor man gik henne af ligesom når det var en klar fuldmåne der lyste om, selvom der ikke var nogen måne denne nat. Det eneste man kunne finde på den lettere rødlige himmel var mørke skyer som godt kunne true med regn hvis det ikke var fordi de bare var mørke på grund af natten, dog kunne Sol nærmest lugte i luften at regnen truede og det kunne ske dette blev en stormfuld nat..

Det var også derfor det var det perfekte tidspunkt for Sol at tage på kirkegården så hun kunne skaffe nogle ingredienser til hendes eliksirer. Lige nu gik hun rundt henne ved galgen hvor en ung mand var blevet hængt for nogle dage siden så fuglene havde været godt i gang med at pille hans rådne lig. Det meste hans kød var forsvundet på grund af dem men det var nu heller ikke det hun var interesseret i det var hans fingre for de kunne bruges til en eliksir som skulle gøre så køer og geder skulle give dårligt mælk eller til at forgifte nogen, så den kunne bruges til lidt af hvert og det var altid noget som hun kunne bruge men hun skulle også bruge natteurt som var kendt for at vokse på kirkegårde og nær lig.
Hun stod lidt og studerede liget af den unge mand, for han havde da skam været smuk i livet og nu var han jo bare et lig. Det havde sikkert været en skam at dræbe ham men ikke så meget at gøre ved det nu kunne hans rester da bruges til nogle eliksirer og dermed gavne hende.

[aaliayh]

Lia sad afslappet oven på en af gravene. Den fungerede som enlænestol, for gravstenen sad en anelse løs og resten af den var formet som en sarkofag af sten. Hun var igang med at slikke sine fingre rene efter sin aftensmad. Tidligere på aftenen, havde nogen ofret et lam, og brændt det. Da de var gået, havde hun smuttet ind og reddet det der kunne reddes, hvilket vidste sig at være en god idé.

Hun vidste at hun ikke burde det, da nogen folk var meget religiøse.. Men hun selv? Hun forstod ikke religion, og hun var vokset op med en mand der heller ikke gjorde det. Hun syntes det var noget pjat, og hele idéen med mørkets gud, fandt hun fjollet. At hun ikke var religiøs havde reddet hende flere gange, når hun var ved at dø af sult så var der somregel noget at hente her, når folk var gået hjem. De ville blive vrede hvis de opdagede det, men hvad var chancerne for det?.

Hun lagde ørene ned imod ørene, hun kunne lugte og mærke regnen i luften og som halv kat, hadede hun vand som pesten. Hun var heldig at der var et træ der gav nogenlunde læ for det, hvor hun sad, men det var stadig ikke perfekt.. Hun strakte let kroppen og gabte højlydt, lagde ikke mærke til andres tilstedeværelse på kirkegården, på trods af at hun så perfekt i mørket. Som hos en kat, kunne de grønlige selvlysende øjne se næsten bedre om natten end de kunne om dagen.

[Sol Angelika]

De gule øjne studerede liget inden den lille urtekniv blev fundet frem og skar mandens fingre af, det ville egentlig havde været meget bedre hvis det var en kvindes for de var som regel meget bedre i eliksire men mands kunne da også bruges når der ikke var nogen kvinder for de blev som regel brændt inden for eller smidt i hullet, så det var meget sjældent hun kunne finde en overhovedet og det her var stedet med de bedste chancer eftersom det jo var mørkets tempel hvor man udførte ofringer og henrettelser til forskel fra Nirelias kirke.
De fingre hun skar af blev puttet ned i en lille beholder som hun havde i en større taske med alle mulige forskellige gifte og andre eliksirer sammen med forskellige ingredienser som hun skulle have lavet til eliksirer og solgt videre til dem der kunne betale prisen for det og ikke en ligefrem billig pris da der ikke var så mange som lavede den slags eliksirer ligesom hende.
Lige nu lod hun ikke nogen forstyrer hende selvom hun nu heller ikke lagde mærke til noget, selv ikke ravnene som sad på galgen og ventede på hun fjernede sig så de kunne komme i gang med deres lig igen. På et af tidspunkt tabte hun en af fingrene så hun måtte bøje sig ned for at samle den op da intet af disse her ting skulle gå til spilde.

[aaliayh]

Der gik et par minutter inden hun registrerede Sol. Og det var mere fordi ravnene var blevet mere stille end sædvanligt. De skrappede ikke og huggede i ligene som de altid gjorde. Hun rynkede let brynene og smilede skævt for sig selv, hun rømmede sig let et par gange, gjorde hendes stemme mere hæs og dyb som en mands. Så rejste hun sig, og smuttede hurtigt, og så lydløst som muligt hen imod kvinden, om bag galjerne og et par gravstene bagved.

Hun tog et stykke bark der lå, og lavede en 'trakt' af det. Det ville give lidt mere genlyd.. Som om stemmen virkeligt kom fra hinsides. Så rømmede hun sig igen, stadig lavmælt inden hun begyndte at tale, højt, tydeligt og med autoritet i stemmen.

"Hvilken misgerning er det de udføre? Hvad er det dog de gør imod en af mine trofaste følgere? Jeg, mørkets gud, herre over alt ondt, vil ikke tillade sådan en ugerning!"

[Sol Angelika]

Sol tænkte ikke videre over om der var nogen på kirkegården for det kunne jo ske nogen af præsterne ikke var gået hjem endnu eller bare tog en nattevagt ved templet for at bede til guden. Så hun forsatte bare arbejdet med at skære mandens sidste fingre af eftersom det tog lidt tid når hun kun havde den lille urtekniv som noget at skære med.
Da hun så hørte stemmen rettede hun sig mere op og så sig omkring med de gule øjne der kunne virke meget dæmoniske fordi der altid var et eller andet sindsygt og ondt over dem. "Holdt kæft og træd frem din vantro hund der giver sig ud for at være mørkets herre." sagde hun højt og koldt med tydelig vrede i stemmen for var der en ting man ikke skulle gøre overfor hende så var det at fornærme hendes herre og den stemme hun havde højt var tydeligt ikke hendes herres stemme og desuden ville herren kende hende efter de mange hede elskove de havde haft sammen og den sidste ting der afslørede hende var netop at personen sagde at dette var en ugering når det netop var Mørkets gud der tillod man hånte de døde som var blevet henrettet fordi de netop ikke var hans trofaste følgere.

[aaliayh]

Hun lagde ørene tilbage og bed sig i læben.. Okay, det her var måske ikke den bedste idé hun havde haft. Kvinden var åbenbart troende.. Hun sukkede irerriteret og smed barken fra sig, inden hun listede hen bag et træ. Neglene på både hænder og fødder skød ud, og tillod hende at klatre træet, mere eller mindre lydløst og gemme sig iblandt dets grene.

Hun hadede at komme i kambolage med de religiøse, og hun foretrak bare at skjule sig indtil de gik. Af og til ville hun falde over en magiker, og så var det bare at tage benene på nakken så hurtigt hun kunne.. Hun bad til at dette ikke var en af dem. Neglene blev trukket ind igen da hun sad oppe i træet, uden at give lyde fra sig, der ikke ville kunne stamme fra et vindpust.

[Sol Angelika]

Sol lyttede til alle bevægelser omkring hende så hun hørte hvor barken blev smidt og gik i retningen af lyden for personen måtte jo være i nærheden af hvor noget blev smidt, og var der en man ikke skulle gøre sur var det hende for hun nød at pine folk og tvinge dem til alle mulige ting. "Kom så frem vantro hund, tving mig ikke til at bruge magi for at finde dig for det vil bare blive mere smertefuldt" sagde hun koldt som hun undersøgte området for spor da hun var en glimrende jæger når det kom til stykket selvom det var sjældent hun gad jage folk men denne person havde jo vanæret hendes tro og sådan noget fandt hun sig bestemt ikke i, ligesom hun ikke fandt sig at nogen sagde noget ondt om hendes familie. Det var 2 ting som virkelig kunne pisse hende af og få hende til at bruge flere år på at jagte personen der havde gjort det hvis de i tilfælde af at de skulle have noget at smutte inden hun havde fået ordentligt fat i dem.

[aaliayh]

Selvfølgelig kommer jeg da ud når du lyder så sød og slet ikke som om du vil slå mig ihjel på den mest pinefulde måde du overhovedet kan finde..

Lia himlede med øjnene, troede kvinden virkeligt at hun bare ville vimse hen til hende når hun lød sådan? Næppe. Magiker eller ej, hun befandt sig bedre oppe i det træ end hun ville i hænderne på denne kvinde.. Super religiøse freak! Hvad var der galt med folk nu til dags? De burde ikke tage den slags så seriøst. Hun holdte vejret, ventede på at kvinden brugte magi.. Hvis hun da gjorde det. Nogen bluffede bare.

Hun havde lagt ørene helt tilbage imod kraniet, og halen foldet omkring hendes talje, forsøgte at trykke sig så meget sammen som muligt for at se mindre ud.. Mindre i øjnefaldende. Øjnene var også lukkede nu, ellers ville de have givet hende væk da de lyste op i mørket.

[Sol Angelika]

Sol stod og lyttede til omgivelser "Det der var dumt, du skulle ikke have holdt vejret dødelige" sagde hun koldt med et lettere sindsyg smil spillende over hendes læber for nu havde hun personen og straffen skulle da nok blive ekstra hård når personen ikke selv ville vise sig frem. "Heldigt for dig mit speciale ligger i mørk magi, nå skal vi vække de døde så de kan hente dig ned fra træet?". Stemmen virkede stadig sindsyg som hun mumlede nogle ord fordi hun ville finde frem til Lia med magi hvis denne ikke selv valgte at komme ned fra træet for hun nægtede selv at hente personen ned men at vække de døde kunne hun ikke ligefrem men det lød ihvertfald lige som en god trussel som sikkert kunne skræmme personen, der var da ingen der havde lyst til at se de døde gå igen, ihvertfald ikke med rådne kroppe.

[aaliayh]

Hun skar en grimasse da kvinden tydeligvist havde fundet hende og bed sig i tommelfinger neglen. Overvejede hvad hun nu skulle gøre så.. Hun trak vejret dybt, rejste sig op og kiggede ned på hende med de lysende grønne øjne, "Det må du hellere.. Jeg kommer ikke selv ned. Du lyder ikke ligefrem som om det ville gøre mig godt at komme ned til dig." sagde hun roligt, uden at vise tegn på frygt. Hun kiggede kort op i det høje træ, inden hun lod neglene blive længere igen, som en kats klør, og så gav sig til at klatre længere op i træet.

Hun vidste ikke om kvinden virkeligt kunne vække de døde.. Men hun håbede det ikke. Og hvis kvinden mente det, burde hun vel allerede have gjort det, i stedet for at advarer hende først. Hvis hun kunne, var der ikke meget sikkerhed i træet.. Men det gav hende aligevel en smule tryghedsfornemmelse.

[Sol Angelika]

Da den unge pige sagde noget så Sol i retningen af hende med de gule øjne stadig med et lidt sindsygt blik for det her kunne da godt blive sjovt, gad vide hvordan katten havde det hvis hun satte ild til træet? det kunne egentlig være sjovt at se så hun tog hånden ned i flasken og ledte efter den rigtige eliksir flaske som hun tog op, før hun trådte nogle flere skridt tilbage og kastede imod træet og dermed skabte ild på grund af flaskens indhold og så gnistrene fra glasset der smadrede imod træets stamme. Hvis pigebarnet brændt kunne hun jo altid bruge resterne til eliksirer og så ville der jo ikke være nogen skade sket for Sol ville få sin hævn og hun ville få ting, det var jo win win for hende.

[aaliayh]

"Så du kan virkeligt ikke vække de døde.. Det var bare pral eh?" Lia sagde det med et skævt smil i stemmen, ikke videre bekymret over ilden.. Hun var temeligt langt oppe, det ville vare et par minutter før det bredte sig derop. Og træet var fugtigt i forvejen. Hun smuttede ud på en af de længere grene inden hun lod sig glide ned, så hun hang i armene og gav så slip. Hun slog en enkel kolbøtte, inden hun landede på jorden med bøjede ben så hendes knæ tog stødet uden at komme til skade.

Hun begyndte derefter at bakke imod udgangen af kirkegården, uden at tage øjnene fra Sol. Hendes krop sitrede og hun gøs da hun mærkede at det begyndte at regne, hendes øre sank, om muligt, endnu længere ned og var nu limet ind til hendes hår. Hun nægtede at vende ryggen til kvinden, hun skulle helst undgå at der gik ild i hende.

[Sol Angelika]

Sol virkede ikke til at tage hele showet særlig tungt da ilden virkede for langsomt men hun havde jo sådan set også taget den normale ild i stedet for evighedsilden eftersom det var en meget svær eliksir at skabe så den skulle kun bruges til specielle lejligheder eller sælges til en meget høj pris, alt efter hvad hun lige bestemte sig for.
Da hun så tøsen lande på jorden overvejede hun kort hvilken eliksir hun skulle bruge til denne tøs, men lige nu satte hun sig bare i løb efter hende med lidt overnaturlig fart for som elver var hun vant til at løbe og jage i skoven selvom det nu mest var flugt hun brugte det til. "Kom nu lille tøs jeg lover jeg nok skal være sød" sagde hun koldt som hun løb efter hende.

[aaliayh]

Som tigger var hun vant til at løbe for sit liv, og alt den træning gjorde at hun kunne løbe meget hurtigt, meget længe. Hun vidste ikke hvor hurtig kvinden var, men zigzaggede imellem gravstenene istedet, da hun begyndte at løbe alt det hun kunne. Det forsinkede hende at zigzagge, men det måtte også forsinke kvinden, medmindre hun bare sprang over dem.. Nogen af dem var dog temmelig høje.

Med planer om at springe over den lave mur der indkransede kirkegården for hun afsted, nu uden at vende sig om imod kvinden. Det ville bare sinke hende yderligere, og det var ikke det hun havde brug for ligenu.

[Sol Angelika]

Nu kom Sol i tanke om hvad hun ville gøre, måske skulle hun bruge det hun plejede at bruge når hendes forsøgsdyr stak af fra hende, hun tog et mindre stykke reb op af hendes taske med 2 tunge sten i hver sin ende.. Så da hun svang det lidt over hendes hoved inden hun smed det imod katten idet hun skulle til at hoppe, for så hvis den ramte ville stenene snøre sig om hendes ben og dermed spænde ben for hende og tvinge hende ned i jorden. Et lille redskab hun ind i mellem undrende sig over hvorfor i alverden hun rendte rundt med men det var jo meget praktisk når hun skulle fange slaver der var stukket af eller dyr som hun skulle bruge til eksperimenter.