And you are... ?

[Hirotio Senso]

”Jeg tænker skam over det, men når jeg ikke gider ligge i med nogen så vil jeg heller ikke lege med folks følelser. Hvorfor give dem noget de ikke vil have.. de ønsker min kærlighed, den får de ikke af at jeg tilfredsstiller deres kødelig lyster” han tav betragtede hende roligt. At folk ville begå selvmord fordi de ikke kunne få ham tvivlede han en smule på. Hvis nogen havde det så slemt med ham ville de nok forsøge at henvende sig til ham og overbevise ham om at de hørte sammen eller sådan noget, men sådan var det bare aldrig sket. Hans forældre har længe ønskede at han skulle gifte sig, hans søster havde endda sagt at man ville holde op med at kigge på ham hvis han giftede sig. Det hang bare ikke sammen med det Neimi sagde, for hvis nogen havde det så slemt for ham så ville følelserne ikke forsvinde hvis han giftede sig tværtimod ville nogen muligvis føle sig så håbløse at de ville tage deres eget liv. Under alle omstændigheder havde han ikke i sinde at gifte sig eller finde sig en elskerinde, sådan var det bare.

[Neimi Silvertung]

"Aner jeg da ikke noget om, aner ikke hvad kærlighed er. Men jeg ved at det kan få folk til at føle sig specielle hvis en person den kan lide vælger at ligge med dem.. Desuden hvis tøserne blev med barn ville de da sikkert være lykkelige" sagde hun roligt for det overraskede hende nu ikke han blandede kærlighed ind i det for de var jo tit det samme selvom hun snakkede om begær og tiltrækkelse. Det sidste hun sagde med at vente barn fik hende til at rulle med øjnene for hun kunne nu ikke se noget godt i det, da hun selv ikke ville have børn på nogen måde, det var jo en afskyelig tankegang i hendes hoved at folk bare ønskede sig det. Sådan nogen små klamme svage bæster.

[Hirotio Senso]

Han smilede og rystede svagt på hovedet. Denne unge kvinde havde sin egen opfattelse af tingene men ja sådan var alle jo, forskellige. Han betragtede hende roligt. Lænede sig frem og lagde begge hænder på bordet hvor de lå roligt i nogle sekunder inden han flettede fingre. ”Deres liv må være… nytteløs uden kærlighed” sagde han lavt og nok mere for sig selv inden han fortsatte ”At gøre en kvinde gravid vil nok give hende mere problemer en glæde. Som adelig vil det give mig problemer og jeg vil ikke kunne hjælpe kvinden med at opdrage barnet hvilket nok kun vil blive en byrde. Desuden har jeg ingen planer om at blive far lige med det samme” han tav på ny og betragtede den halvtomme glas med vin foran sig. denne kvinder var underlig, men ja, han kunne jo bare gå sin vej. Dette havde han dog ingen planer om at gøre, ikke før han havde eskorteret hende ud af slottet igen.

[Neimi Silvertung]

"Mit liv er meningsløst og nyttesløs, det mente ihvertfald mine Nirelianske forældre, der aldrig viste mig nogen kærlighed." svarede hun roligt for hun var egentlig ligeglad om hendes liv var meningsløst eller ikke, det var jo sådan set ikke hendes problem. "Sandt, dum ide jeg kom med der" sagde hun lidt tænksomt for det var da egentlig ikke særlig klogt tænkt af hende men igen hun var meget påvirket af Darklias særheder for der gik nogen kvinder jo efter at blive gravide for at have noget mening i deres liv.
Lige nu interesserede maden hende ikke mere så hun så bare på ham selv da hun klørede sig på halsen og afslørede et vampyrbid der ellers normalt var dækket af hendes lange hår. Men lige nu kløede hendes hals bare så hun tænkte ikke videre over det.

[Hirotio Senso]

Da hun erklærede at hendes liv var meningsløst gled hans hoved på skrå og de turkisfarvede øjne hvilede på hende uden spor meget interesse blot fuldkommen roligt og dog venligt. ”Trist” var hans eneste svar, for hvad skulle han ellers svar desuden var det virkelig trist og ikke bare noget han sagde. Ikke at have en mening med livet betød at der ikke var nogen hun holdt af, ville kæmpe for eller leve for. Hun var ubetydelig, ubrugelig og ligegyldig. Ifølge hende selv i hvert fald. Da hun fortsatte og sagde at det var en dum ide hun havde sagt svarede han ikke. Betragtede hende blot roligt med hovedet endnu på skrå. At hun faktisk indrømmede at ideen ikke var god var noget godt, mange ville holde fast ved deres ideer selvom de vidste de var forkerte.

[Neimi Silvertung]

"Hvad får i egentlig tiden til at gå med her på slottet?" spurgte hun roligt for at skifte helt emne. Hun så lidt rundt i køkkenet for det så da dejligt stort ud, et sted hun sagtens kunne bruge mange timer på at gå at hygge sig med at lave mad og gøre rent. "eller rettere hvad går du og laver når du ikke får folk til at tabe munde eller værre endnu.. savle?", hun lavede en grinmasse der sagde hun virkelig ikke var vild med folk der savlede for det var virkeligt ulækkert. Folk måtte da gerne sige de savlede over noget lækkert mad eller tøj men da ikke bogstavligtalt for det var jo ulækkert.

[Hirotio Senso]

Han betragtede hende tavst idet hun tydeligt skiftede emne. Han skulle til at svar da hun præciserede hendes spørgsmål. Han smilede skævt delvist fordi hun mente at alle åbenbart savlede eller gloede på og efter ham og delvist fordi hun tydeligt væmmedes ved folk der savler. ”Jeg fungere som kongelig rådgiver, så man kan sige at jeg følger dronningen som en skygge” sagde han med et skævt smil. Og når han ikke gjorde var der andre rådgiver der gjorde. At han også fungerede som slottets beskytter mod en større trussel holdt han dog for sig selv, det behøvede hun jo ikke vide noget om.

[Neimi Silvertung]

Neimi så lidt rundt igen i rummet inden hendes brune øjne igen havnede på ham kort efter han havde svaret hende. "Jeg tror mere du er en solstråle i stedet for en skygge" sagde hun lidt tænksom men skygge var han vidst ikke men på den anden side han snakkede jo ikke særlig meget så det kunne godt være udover han ikke virkede til at have nogen mørk side. "Og er det job ikke ret kedeligt?" spurgte hun undrende for det løb da ret kedeligt at være en der hele tiden kom med foreslag eller rådgav folk når de ikke vidste hvad de skulle. På det punkt ville Neimi nok lede dem i forkert retning bare for sjov skyld.

[Hirotio Senso]

Han glippede med øjnene ved hendes ord af ren forundring for han havde ærligt ikke forventet at høre hende sige lige netop det. han tog sig dog sammen og endte med at smile ”Det er vel som man ser det” svarede han med et skævt smil ”Men tak for komplementet” fortsatte han med et skævt smil. Nej han var ikke af de personer der sagde spor meget, han foretrak at holde sig tavs, lytte og komme med kommentar når det var nødvendigt. ”Det er ikke nær så kedeligt som det lyder, desuden er det et vigtigt job som kræver ansvar. Jeg kan sige så meget at jeg nyder det. Desuden er det gavnligt for mit land og mit folk så jeg vil med glæde kede mig ihjel for deres skyld.” svarede han med et skævt smil.

[Neimi Silvertung]

Neimi sad roligt og betragtede ham selvom et lille smil listede sig over hendes læber "Ville jeg nu ikke, så hvad har solstrålen at byde af sjove lege?" spurgte hun roligt for hun kedede sig en smule og blev mere og mere rastløs som hun bare sad og småkede sig, men hun vidste også godt at det ikke kunne blive meget af en fysisk udfordring eftersom hun havde en skadet fod selvom den ikke var så slem, det havde mest været slaget som havde gjort ondt på hende, så hun kunne vel godt hoppe lidt rundt på den igen.